en måne fuld aften-Ahngel-Privat!

Ahngel stod ret stille idet hun rørte ved ham. Nærmest et lille sæt gik igennem ham idet han sænkede blikket og lod sine pupiller insnævres. Han mærkede sine hænder knyttes stille, men sukkede kort for at falde lidt ned igen. Hans kæber var nu endnu spændte fra den pludselige berøring. Berøring.. Ikke noget man skulle tage op med ham. Han krummede dog ryggen lidt men blev derefter stille..

hun slap ham igen og gik et stykke væk fra ham, hun kiggede trist ned i gulvet, hun gik ud i køkkenet, hun åbnede køleskabet, hun var ikke sulten, hun kiggede bare ind i køleskabet, hun sukkede lidt*måske skulle jeg bortadoptere mit barn*tænkte hun, hun lukkede køleskabet igen, hun satte sig ned på gulvet

Ahngel kiggede stille til siden ide hun slap. han skævede roligt til hende i en tid inden han rettede sig op og så kort ned ad sig selv, inden han kort lod sine fingre glide ind under sin skjorte og hen over hans mavemuskler. Han var derefter stille.
Et af punkterne.. Pokkers til punkter.

hun sad bare på køkkengulvet, hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun så en køkkenkniv på køkkenbordet, hun rejste sig op og tog den i hånden*måske, vil han være bedre tjent uden mig*tænkte hun, hun blev bare ved med at kigge på kniven, hun satte den mod sit håndled, hun viste ikke om hun skulle gøre det

.

Ahngels hånd bevægede sig bagfra over hendes skulder og tog fat om knivbladet. En kort stribe blod løb fra håndfladen, men såret tillukkede sig hurtigt.
"Nu ikke mere legen med de pokkers knive.. de sviner så djævelst meget.." sagde han og vristede den ud af hendes hænder. Han tog fat i hendes skuldre og vendte hende langsomt om og kiggede direkte på hende.
"Slip nu de dystre tanker og tænk på at du har et barn at tage dig af." sagde han med en alvorlig mine.

hun kiggede på ham"du har nok ret"sagde hun med et lille suk, hun lagde hovedet ind til ham"jeg er vist bare lidt udmattet"sagde hun, hun prøvede at flytte hans hånd fra sin skulder, men det var lidt svært for hende da han var vampyr"du må gerne slippe min skulder, jeg skal ind og sidde lidt ned"sagde hun stille, hun kiggede stadigvæk på ham

Ahngel rettede sig op og fjernede sine hænder, som havde de aldrig været der. Berøringen ville ikke kunne markeres, som var det blot noget man havde forestillet sig. Han så kort til siden inden hans øjne lagdes på hende igen. Hvad havde hun dog tænkt sig at gøre overhovedet.
"Du bør virkelig tage vare på dit liv noget mere." sagde han så.

"okay Ahngel"sagde hun, hun gik ind i stuen igen, hun satte sig i sofaen, hun fik det dårligt og meget ondt, hun lagde sig ned på sofaen, barnet der var noget galt, hun skulle først føde om 4 måneder, så kom hun i tanke om at det var en vampyr som havde fået det af, hun viste ikke særlig meget om vampyr børn, hun holdte en hånd på sin mave, hun havde det meget dårligt

Luften var tyk af hendes ubehag og det stank for Ahngels følsomme sanser. Han så imod hende derefter og lagde hovedet på skrå. Han havde aldrig vidst meget om fødslerne til vampyrbørn. Faktisk ante han slet ikke hvordan han selv var blevet født.. Ganske vidst var hans mor ikke vampyr, men det forklarer ikke hvordan han blev født som en fuldblods.. Nok på grund af Lucifers blod og ikke Rahmielles.

en nabo kom forbi for at se til Mekeyla, hun så at der var noget galt med Meke, hun ringede hurtigt efter en ambulance til at hente Meke, Meke fik en kold klud på panden, naboen snakkede beroligende til hende hele tiden, hun faldet mere og mere til ro, men det gjorde stadigvæk meget ondt, naboen så Ahngel"hvem er du? er du faren?"spurgte hun

Ahngel så stille imod naboen med et tænkende blik.
"Blot en ven." sagde han køligt og så igen på Mekeyla.. Selvfølgelig havde hun ikke tænkt over vampyrenes hurtige udvikling og smertefulde fødsel.. hvordan ville hun overhovedet sørge foir den? Jage om natten med en kniv og en flaske ved hånden?

ambulancen kom lidt efter, de tog Meke med sig, de spurgte om Ahngel ville med eller skulle Meke være alene når de havde fundet ud af hvad der var galt, den ene spurgte ham om han viste hvad der var galt med hende"Ahngel?"spurgte Meke stille, hun havde stadigvæk meget ondt, men hun var ligeglad, hun var bare glad for at bringe et barn til verden

Ahngel så stille på Mekeyla. Tænkende og undrende.. Det ville lægge ting på plads, ville det ikke? Han så på ambulancefolket.. Hans tilstedeværelse var noget han selv bestemte, men hvis de oververede en vampyrfødsel og lod det komme videre, kunne det blive katastrofalt.
"Jeg tager med." sagde han så og nikkede.

de kom hen til hospitalet og hun blev hurtigt kørt på fødselsstuen, hun blev bedøvet de ville lave kejsersnit på hende i stedet for at lade hende føde normalt, de kunne osse se at det ville gøre mere ondt på hende hvis hun skulle føde normalt, de var ved at gøre hende klar til kejsersnittet, de viste ikke hvordan det ville gå med hende, men de ville sætte hende til en ilt maskine hvis det skulle blive nødvendigt

Ahngel så til fra sidelinjen. Skruppeløst. Han stod op af den hvide væg ikke langt fra døren. Han havde ikke tænkt sig at lade disse doktore registrere fødslen eller fødslen af Mekeylas barn. Undfangelse med vampyrblod var en blodig affære som de bedst glemte lige efter operationen. Det var derfor Ahngel var her.. Lige præcis derfor.

Mekeyla lå bedøvet i sengen, de kørte hende ind i et andet rum hvor de begyndte at lave kejsersnit på hende, hun fik noget ilt en gang i mellem, de holdte øje med hende hele tiden i mens de lavede kejsersnit og hun lå bare og sov i sengen, de var næsten ved at være færdige, der var lidt blod fra hende, hun kunne ikke mærke noget hun lå bare og sov tungt, hun var meget bedøvet

Ahngel fulgte efter når de bevægede sig og kiggede på deres mindste bevægelser.. Alle sammen. Ikke en måtte undvige hans øjne og ikke en måtte glemmes derefter. De måtte ikke nå hjem og tale om hvilken mærkelig fødsel de havde stået til regnskab for.. Ville barnet være vampyr fra starten, skulle Ahngel sørge for slettede hukommelser hos dem alle.

de blev færdig, det lille barn de havde fået ud af Mekeyla begyndte at græde meget, de så at det var en lille dreng, de vejede ham og målte ham og skrev det ned til Mekeyla, de vaskede ham ren og gav ham lidt tøj på, de syede Mekeyla sammen igen, hun blev kørt ind på den anden stue igen sammen med sin lille nye søn, de var blevet lagt sammen så den lille dreng ikke skulle fryse, efter nogle timer vågnede Mekeyla igen og så ned på sin søn, hun havde lidt ondt, men hun satte sig op med sin søn på den ene arm, hun kiggede på ham, han åbnede øjne og så op på sin mor, hun så han havde røde øjne, hun smilede bare"hvor er du en køn lille dreng"sagde hun og gav ham et kys på panden"du må da være sulten min dreng, men hvad er du vampyr eller menneske lige nu"sagde hun stille for sig selv, hun viste det ikke, hun kunne ikke helt se det, han havde røde øjne, men han ville ikke åbne munden, så det op gav hun igen"så må du selv sige til hvis du bliver sulten"sagde hun, hun puttede ham ind i et tæppe og holdte ham i sin arm

Ahngel gik stille hen til ehnde da det over overstået. Lægerne havde ikke fundet mistanke ved det så det blev nok ikke nødvændigt at skulle til at bruge gammel vampyrmagi. Ahngel var også helst fri for at være ærlig.. Han kiggede stille på den lille halvvampyr.
"Han burde være i stand til at spise menneskemad de første par uger, forudsat at han ikke har blodtørst fra starten af." sagde han så og kiggede på Mekeyla. "I så fald vil en dråbe om dagen fra flaksen jeg gav dig være nok."

hun kiggede op på Ahngel"tak"sagde hun med et smil"men hvad skal han dog hedde, jeg har fundet et navn til ham endnu"sagde hun, hun kiggede op på Ahngel"har du nogle forslag?"spurgte hun, den lille dreng kiggede op på Ahngel og begyndte at grine og række op mod ham, meke lagde drengens arme ned igen"nej lille skat han er ikke din far"sagde hun, hun smilede ned til den lille dreng, så rækkede han op mod hende"nej lille skat ikke mors hår"sagde hun med et smil

Ahngel betragtede barnet tænkende.. med et egentligt tomt blik, men det blev vækket lidt idet det rakte ud imod ham. Han lagde hovedet forvirret på skrå og kiggede på barnet. Ingen frygt eller forståelse for livet.. En hukommelse der endnu ikke var sat igen. Han sænkede stille skuldrene og vendte sig om og kiggede ud af et af vinduerne.
"Det er dit barn. Jeg er ikke den der skal navngive ham." sagde han så og lagde armene over kors. Ikke for at se alvorlig ud, men mere for at stå lidt mere afslappet.

"dit navn er pænt"sagde hun for at drille ham lidt, det ville osse kunne høres i hendes stemme,hun tydet til hans rigtige navn og ikke Ahngel. Der var blevet lagt en sut til den lille dreng, hun gav ham den i munden, han suttede ivrigt på den, hun smilede til ham"han er så sød"sagde hun, hun elskede allerede sin søn meget højt, lige så højt som hun elskede Ahngel, hun holdte meget af Ahngel det var derfor hun havde taget det job havde haft inden hun fødte sin lille søn

Ahngel nikkede kort til hendes bemærkning selvom det ikke rørte ham. Han brød sig ikke om hans navn ligemeget hvor kønt det end lød for ørene. Det var mere det faktum af at være en omvandrende kopi af sin forgænger. Samme navn.. samme embede og samme djævelske lyster og tørst. Han tog stille sin finger op til munden og bed hul på sin hud og lod blodet piple ud og ned på hans underlæbe.

"hmmm Jonathan eller måske William eller Noah"sagde hun til sig selv, men hun kunne ikke bestemme sig for hvad for et navn det skulle være, hun kiggede hen på Ahngel"er du okay?"spurgte hun, hun var bekymret for ham, hun var på vej ud af sengen, men det måtte hun ikke, hun puttede sin søn ned i den lille baby seng der var til ham, hun var på vej hen til ham selvom hendes sår i maven var gået op, det blødte lidt ned på gulvet