Et Nyt Lig Til Gården... (Ahngel)

Ahngel smilte stille, dog ikke med en så venlig eftertone. Hans smil på den måde var atter lukket og hemmelighedsfuldt.
"Personligt er det ikke mig at vælge andre sider end min egen." sagde han stille og betragtede elveren. "Der er korruption og uregelmæssigheder på begge sider, så heller lægge sin loyalitet ved en man kan stole på.. en selv." sagde han og trak på skulderen. Han lod stille Vari tale ud og smilede skævt til hans sidste bemærkning. "Jeg er et koncentrat af vampyrracen kan man sige. En af dem der aldrig har tilhørt en menneskelig krop." sagde han så og nikkede stille. Ergo en fuldblod. Han betragtede stille Vari og lod smilet stumme igen. "Og De.. efter hvad jeg har opfanget er de selv af ren elverblod." sagde han stille.
"Men nok om det. De ville tale om Zane, ikke?" sagde han afventende og så stille på elveren. De oplysninger han havde om Zane var ikke nogen hemmelighed. Tværdigmod. Her omkring var de fleste oplysninger almen viden fra rygter og direkte tale og omgang med modstanderne og endda Zane selv.

"Ja... Eftersom du besvarede mit ene spørgsmål om dig" sagde han og nikkede lidt. Hurtigt samlede tankerne sig så han kunne tænke mere fokuseret.
"Hvad er din forbindelse til Zane?" startede han det og kiggede ham i øjne med et meget nøgternt blik i de mørke lilla øjne. "For som du selv sagde... Så er dine grunde selviske" uddybede han og kiggede ham bare længe i øjne uden at føle sig det mindste anderledes.
Vari var en anderledes Sortelver... Selvom han have magien, udsendet og en masse andet som de andre havde... Så udskilte hans øjne ham... Mange anre havde selvfølgelig også den Mørkelilla farve, men hans var det nærmeste på uovertruffen... Mørkere end de mørkeste og underligt kolde... Noget man godt nok kun lagde mærke til i kamp... Men det var der ikke den støreste chance for at du kunne fortælle det videre... Da du for det meste så ville ligge blødende på jorden.
Men når han snakkede med nogen... Var det tit at dem han kiggede i øjne når han ville have info... De ikke ville snakke længe... Men det ville helt sikkert ikke være det sammen med denne Pureblod Vampyr.

Ahngel var stille i en tid derefter og holdt øjenkontakten med præsition. Han blinkede end ikke. Det gjorde han sjældent. Hans øjne spillede stille i de varierende røde farver. Fra dybrød til blodrød. Fra rosen til blodet der kom når man stak sig på tornene.
"Den information vil ikke være dig nyttig. Desværre." sagde han så med et lukket udtryk. Det var udentvivl noget han holdt tæt på kroppen. Hele hans tilværelse i denne by samt en af forbindelserne til hvorfor han gik under et alias her.
"Jeg ønsker blot hans fald. Om det bliver begået af mig eller en anden er mig ligegyldigt. Det skal bare gøres." sagde han så. Det lød som om det hastede, hvilket det jo egentlig ikke gjorde, men tanken om at det skulle binde ham lang tid endnu var umådelig belastende at ha kørende i hans allerede kaotiske sind.
"Jeg vil besvare dine spørgsmål, men kun dem der ikke indfalder mine grunde." sagde han så og nikkede til ham med en venlig tone. Han havde mere for end der sådan bare kunne ses på den måde. Så sjældent var der nogen der havde trængt helt ind i hans sind.

//Skal lige over og købe ind...//

//Det er i orden ^^//

"Udemærket..." sagde han og nikkede lidt før han tænkte videre over hvad han så skulle sige. Der var en masser ting han gerne ville vide, men han vidste han ikke ville have uendelig tid... Eftersom Solen ville stige op på et tidspunkt igen...
"Hvor ligger Zanes Tilholdssted og hvad er hans kræfter?" spurgte han så mesn han sørgede for at han ville huske hver en ting han sagde om Zane... Ligesom han ville huske hver en ting Ahngel i det hele havde sagt.
Ahngel var værdifuld... Ikke bare på grund af sit blod eller noget andet... Hanvidste meget og han var velkendt i området... Modsat Vari her...
Han lagde hovedet let på skrå og kiggede på ham mens han ventede på svaret... Den info var basal viden han skulle have at vide på den ene eller den anden side...

"Zanes fæstning ligger Abbadon. Ikke langt herfra." sagde han så og nikkede kort. "Zane har efter hvad jeg selv har fået smag på en form for farvet ild i sin beholdning. Gør ham svær at få indenfor hans rækkevide. Derudover er han betvinger af sværd med krafter for sig selv." sagde han så og nikkede til Vari. "Dog er det alt jeg selv har oplevet med ham og så er der jo de rygter der går i byen, men man kan aldrig vide med andenhåndsberetninger. Smertebetvingelse har jeg ligeså hørt, men ved ikke om det blot hører under den ufattelige mængde af rygter som folket her har besluttet sig for at lade gå i omløb." sagde han stille og nikkede igen.
Han så nu meget intenst på Vari som om han undersøgte noget imens hans øjne insnævrede sig kattelignende.
"Du har megen afsvedet duft siddende på dig.. jeg går ud for at du ligeså er en pyromancer af en slags, har jeg ret?" sagde han så. Det hugede ham ikke. Ild var ikke hans ven.

"Ja... Sort ild... Det er længe siden jeg har mødt nogen der kunne regne det ud fra duften... den døde stank plejer at kvæle alt rundt om det..." sagde han og kiggede på ham og kløede sig svagt på siden af hovedet.
"Men du må da undskylde det... Jeg ved at Vampyrer... Ikke ka lide ild" sagde han og kiggede hen på den kompostbunke af et lig tilbage.
"Men nok om det... Abbadon... Hvordan kan man komme derind?" spurgte han ham kort efter han havde tænkt det igennem.
Han ville aflægge Zane et besøg på et tidspunkt... Et tidspunkt hvor Vari selv var klar til at høre om det... Høre og huske infoen han så ville få fra Zane...
Ild... Hvis Vari kunne blande sin ild ind i Zanes ild, kunne han muligvis overleve ilden... Men det var ikke til at sige...

Ahngel lagde hovedet tænkende på skrå. "Tænk ikke på det. Ilden pirre bare til mine instinkter. Det støder mig ikke." sagde han så og lyttede fortsat til ham. Huh? Han havde tænkt sig at besøge den lille Zane? Ahngel smilte igen let dystert og nikkede.
"Heh.. Zane er meget uforsigtig.. Han tror ofte at han kan klare sig uden bodygards, så det bør ikke være svært at bryde derind, men det nemmeste ville nok være blot at aflægge en audiens." sagde han så.
"Som sagt så har Zane så meget tillid til ham selv og hans evner at han ikke villade sig beskytte mere end det allermest nødvændige. Han kan vel lide spændingen eller lignende. Jeg begriber det ikke." sagde han stille og så hen imod resterne af manden der lå der. Det stank og prikkede voldsomt imod hans næsebord.
"Tillader De?" sagde han så, men ventede ikke på svar før han løftede sin arm og holdt den imod bunken. Hans pegefinger og langefinger var rettet imod ham hvorimod de andre sad afspappet. Han viftede den kort ud til siden, fik de jordiske rester til at løfte sig som en damp og fejes ned i en tom grav. Ahngels ene øje blinkede kort ustyrligt en gang.

Vari sagde intet før han havde set Ahngels lille show... Han nikkede lidt... Som en bekræftelse til sig selv.
"Det er ligepræcis grunden til at jeg vil brændes når jeg engang dør" Sagde han bare og pegede på hvor manden havde været... "Jeg vil ikke udnyttes af folk med sådanne evner som necromani" sagde han bare og kiggede så på Ahngel. Det han havde sagt gav mening...
"Så jeg kunne bare valse op og møde ham hvis jeg ville?" spurgte han ham med et lille grin på læberne... Selv han kunne høre hvor tåbeligt det var...
Men... Det kunne jo være at Zane stolte på hans race... Det kunne være en fejl... Ikke endnu for Vari... For han havde stadig ikke valgt sig nogen at stole på... Endnu.

"Bekymr dig ikke om din død." sagde han stille. "Jeg respekterer de døde mere end jeg respekterer de levende. De har endelig noget det stadie hvor de er fuldkommen fri for korruption og de begreber folk kalder godt og ondt. Jeg vil ikke vække nogen fra sådan en smuk drøm. En drøm jeg selv rækker ud efter alt for tit." sagde han tænkende og så på hullet. "Han havde ikke fortjent at lade sig ligge på sin søns grav.. de burde være ved hinandens sider i stedet." sagde han og nikkede stille. Hans øjne glødede lidt op efter hans omgang med sine dybe tanker.
"Men ja. Det burde ikke være dig en svær mission at komme tæt på Zane, men jeg foreslår at det første møde ikke bør være andet end det." sagde han.
"Man kan aldrig vide med den elver.." sagde han derefter stille med et smil. Han så imod Vari derefter med rolige øjne. "Finder du en dag grund til at se ham fældet, har du min alliance ved hånd. Ingen kan gøre det alene.." sagde han så og så imod graven igen.

Vari blev lidt overrasket over Vampyrens mening om døden... Det var ikke normalt at mange Vampyre han havde mødt havde ment sådan om døden... Alle havde ment at Døden var noget der skulle undgås med største forsigtighed.
"Det er en meget flot tanke... Især for en med din forbandele" sagde han og kiggede på ham ud af øjenkrogen, mens han lod som om han fokuserede på den ødelagte grav.
Vari havde selv været til begravelser... Det var en underlig getus, men Vari kunne godt forstå den... Modsat de fleste i hans familie.
Selvom Vari virkede som den mest gale, var han også en af de mest forstående i familien... Alle de andre havde en anden mening om alt andet...
"Jeg skal nok huske den Information" sagde han og nikkede lidt til hans Alliance. "Jeg vil også mene det med dig... Mit sværd vil hjælpe hvis det bliver nødvendigt" sagde han.

"Nah.." Mumlede han stille til det med døden. "Jeg har ikke tænkt mig at blive hængende for evigt." sagde han og trak på skuldrene inden han så på Vari igen. Et kort dystert smil kom frem men dets tone var egentlig venlig.
Han nikkede stille til den sidste bemærkning. "Når sådanne tider kommer frem er det aldrig en god ide at stå alene med noget, til trods for at jeg normalt ikke går ind for makkerskab, men når det er den sag som det er, så må jeg lægge min stolthed på hylden." sagde han så og nikkede igen stille idet han rettede på sin jakkes let høje krave som bevægede sig i vinden.


//Beklager kort svar ^^''//

Vari nikkede. Han havde selv været på det punkt hvor man blev nød til at vende principper og stolthed ryggen for at vinde... Eller for den sags skyld at overleve.
"Hvordan kan vi holde Kontakt og få fat på hinanden hvis Den ene af os skal have hjælp fra den anden?" spurgte han så og lød som om han ville have styr på det praktiske efter deres korte snak om døden... Den havde fået Vari til at tænke over hvad der ville ske hvis enten den ene eller den anden af dem ville dø... En rimelig sølle Alliance...
Hans hoved sank lidt ned imellem skuldrene da et pludselig vind kom forbi dem. Det var ikke fordi Vari frøs... Det ville ikke gi mening eftersom hans indre flamme holdt ham varm... Det var bare en gammel vane han havde fået efter han havde været i et Ishelvede...


//Det gør ikke noget^^//

Ahngel så stille på Vari med et tænkende blik, hvorefter han dykkede ned i en af de større lommer på sin lange sorte frakke. Der lød lidt klirren derfra idet han tog en håndflade sølvtingester op. Han rodede lidt i dem med sin anden hånds pege finger og fandt noget op der lignede en mønt. En meget skarp lille mønt i en ticentimeters mæssingkæde. Han tog resten af tingene i lommen og tænkte sig lidt om. Han så imod sit håndled og kradtede skiven imod det. En lille stribe mørk blod lagdes over den imens hans væv igen healede sig og efterlod et lille gråt ar. Sølvet på skiven blev lidt mørker, som var den røget.
"Tillader De?" sagde han så, men ventede ikke på accept inden han på under et sekund havde snittet den imod hans arm, efterladende en lille rød stribe. Ligeså blev der fyldt lidt blod derpå fra elveren. En stribe vampyrblod på venstre skiveside og elverblod på den højre. Derefter knækkede han den i to og rakte Vari den. Det stykke med Ahngels eget blod på. Han lagde den anden del i lommen. "Alt der skal gøres er en enkelt dråbe blod og jeg vil fornemme det. Det virker ligeledes den anden vej." sagde han.
Vampyrmagi uden tvivl, men i sidste ende var det nyttigt.

Vari havde faktisk noget imod han gjorde det, men sagde intet, fulgte blot interesserede med i hvordan han selv kunne bruge det... Han fandt dog hurtigt ud af at, at hvis der skal bruges Blod... Måtte det være Vampyrmagi... Altså, ikke noget Vari hverken kunne eller gad at lave selv.
"Udemærket... Så har vi styr på det" sagde han og åbnede et hul i rustningen som ikke kunne ses. Det var et lille hul, ikke stort nok til at kunne hugges igennem eller skydes... Og selv hvis man gjorde, ville det ikke gøre nogen forskel eftersom der var endnu et lag læder parat til forsvar derinde... Det var bare der Vari han sørgede for ting der ikke skulleblive væk for ham.
"Er der noget du overhovedet vil vide om mig, eller ved du allerede alt?" spurgte han og kunne ikke holde lidt mistro ude af stemmen... For Vari havde mødt vampyre der vidste næsten alt om en, bare ved et enkelt øjenkast.

Ahngel smilede dystert. "Desværre ved jeg ikke alt nej.." sagde han så. "Min evne som tankelæser er permanent inaktiv. Et sind er ens helligste og vil være patetisk at bruge for så simple årsager.." sagde han så. På det punkt havde han en forskel fra mange andre vampyrer. "Jeg ved blot hvad mine instinkter og sanser fortæller mig, men så igen.. jeg har ligeså mine metoder hvis det endelig skal udnyttes." sagde han så. Han ønskede ingen i hans hoved, så han ville ikke selv gøre sig afhængig af evnen... og så. Hans mentalitet var skrøbelig. Han ville ikke kunne håndtere så mange tanker på en gang sammen med de dødes stemmer og hans eget rodede hoved.
"Umiddelbart har jeg ingen ret til at vide af dig, men jeg lytter hvis du ønsker at give mig informationer." sagde han så.

"Jeg kan jo så kun sige godt det samme... Hvis du vidste alt, ville menigen med dit liv hurtigt blive den rene Jammerdal" sagde Vari og lagde hovedet lidt på skrå. Det gav faktisk rimelig meget mening... Hvis man vidste alt, ville der ingen overraskelse være... Ingen fare eller noget andet... Hvad godt ville der så være ved livet...
"Desværre ved jeg jo ikke alt hvad du vil vide om mig... Så desværre bliver du nød til at stille de rigtige spørgsmål" sagde han og smilte svagt over det.

"Det forstår jeg.." sagde han stille. Var det mon en smule beskedenhed han havde mærket hos elveren? Normalt ville han tro at der ville komme en lang række oplysninger om hvor mørke væsener de var. Hvor store og mægtige, men ikke denne gang?
Han trak kort på skuldrene og så derefter på Vari. "Meget vel. Lad mig endnu engang høre dit fulde navn og hvor du kommer fra." sagde han så og kiggede på Vari med glødende øjne. Endnu engang? Han havde ikke glemt varis navn, men havde dog sin grund til at ville høre det endnu engang.
Han var derefter stille, ventende.. tillukket endnu engang idet han stille bevægede sine fingre ned over det sår han akkurat havde pågivet sig selv. Det snørredes bedre sammen allerede og arret var næsten væk.. til forskel for de mange andre ar.

Vari smilte lidt. Han var ikke ligefrem kendt fra sin klan for at sprede deres mørke budskab og alt det der... Vari levede efter den stil at jo mindre folk vidste om en... Jo mindre ville de lægge mærke til en... Og da de så endelig lagde mærke til ham, vidste de ikk hvad de kunne forvente.
"Vari Võitleja" startede han og samlede tankerne. "Vores klan er fra syden, nærmere beregnet det menneskene kender under navnet Italien, hvorimod vi kalder det 'Tulekahju Riik'... Vores Accent og mange dele af vores sprog er anderledes fra de andre Sortelvere... Derfor ser de os tit som Dem og ikke som en del af flokken" forklarede han nærmere og kiggede på ham.
"Var det informerende nok?" spurgte han ham og kiggede smilende på ham.

Ahngel nikkede stille idet et tomt udtryk kom frem i hans ansigt. Noget automatisk på en måde, men hans person kom igen frem for øjnene idet han igen åbnede sin mund.
"Indtil videre, ja." sagde han og nikkede stille. Italien. Et sted han havde været meget få gange, men hvad gjorde det? I princippet var det ligegyldigt, men han var nød til at have denne oplysning... til videre research. Han virkede måske tillidsfuld, men der stak altid et eller andet under når det kom til stykket.
Han så igen på Vari med et tænkende blik inden han fremklemte endnu et stille smil. Aristrokratisk og formelt. Det lå vel til ham.. Noget mørkt der gemte sig under et jakkesæts rene toner og en veltalende tunge. De vampyriske og noble..

"Udemærket" sagde Vari og smilte lidt før han så lod blikket glide rundt over området... Det var en simpel bevægelse, men han brugte tiden på at tænke sig over hvadhans næste spørgsmål eller svar skulle være, hvis nu Ahngel alligevel skulle have mere information om ham at vide.
Vari vidste at Vampyre ikke var til at stole på. Men han vidste også at det var dumt at dømme folk ud for deres omdømme, lavet af deres andre omdømme... Selvfølgelig skulle han ikke lægge sit liv i hænderne på Ahngel, men han skulle heller ikke vise sin viden om Vampyr had alt for tydeligt.

Ahngels øjne lå meget på ham.. Igen meget undersøgende og analyserende, som kiggede han lige igennem elveren. Det var disse tidspunkter hvor han overvejede at lade sig læse tanker igen, men nej.. Aldrig i livet. Hans tanker vedkom ikke Ahngel og ligeså skulle ingen have tilladelse til at rode i hans eget hoved. han havde ikke brug for det... Han ville ikke læses. Nogensinde. Tankelæsere.. bah! Eksistenser der bare ikke kan dy deres nysgerrighed.. men så hvis det endelig ville komme så vidt, ville opholdet i Ahngels hoved være umenneskeligt pinefuldt. Ikke for sarte sjæle ihvertfald.
Ahngel gav endelig elveren et kort nik og så hen imod graven der endnu stod åben. En revne i porcelænet.. asymmetri. Smukt på sin egne måde.. gjorde mandens død speciel på en eller anden speciel måde..

Vari så nikket ud af øjenkrogen... Underligt nok så havde Vari en idé om hvorfor det var Ahngel nikkede... Og han nikkede tilbage og stirrede så fortsat op på himlen...
Himlen som så alt, tog imod alt og gav alt... *Jeg gad godt at vide hvor Menneskene ville være uden den* tænkte han og kiggede så igen på Ahngel, da en tanke slog ned i ham.
"Du skulle vel aldrig have hørt om Zanes Håndlanger... Ma'lakel..." sagde han efter han kort havde tænkt på navnet... Det var en Navn en havde nævnt med frygt i stemmen mens han bare havde vandret rundt inde i byen og lyttede til folk.
Ma'lakel måtte være en ligeså slem modstander, hvis ikke værre, end Zane... Hvis det selvfølgelig skulle ende med at Vari skulle kæmpe imod dem.

Noget mørknedes lidt i Ahngels øjne idet halvdæmonens navn kom på banen.. Ma'lakel. Han så hen imod Vari med et tænkende dog lukket blik. Derefter nikkede han tavst.
"Ja.. ja jeg kender udmærket til ham." sagde han så og betragtede Vari i en tid. Det var jo ikke.. Ikke.. Ma'lakel var sådan et underligt emne i Ahngels hoved. han havde lyst til at rynke på næsen, men undlod.. Han havde dog denne mærkelige form for respekt for ilddæmonen.. Dog ikke hans status som loyal hund for Zane..
Om han havde 'hørt' omkring ham direkte ville nok være en underdrivelse.. mildest talt. "Du har interesse i Ma'lakel..?" sagde han så og lagde hovedet på skrå.. Det egentlige spørgsmål ville nok vide: Hvad da? ..