Time(Cheshire)

"Elvere er dem med spidse øre og alfer er små feer, mh kan jeg godt huske, jeg blev en vampyr af fri vilje, hvilke er sjældent mange er tvunget til det men jeg valgte det og er glad for det. " sagde Chez med et stort smil. "men igen jeg er et mislykketforsøg på at lave en vampyr, jeg er imun overfor solen, har stadig mine menneskelige følser og umm hvad var nu den 3' grund? nå anywayyyy jeg er ikke normal i vampyrenes øjne " sagde han og sparkede til en sten der var på det vældede træ.

Ai smilte sødt "måske det der gør dig unik... og at jeg ikke er så interessant for dig... altså jeg mener... med blod og det der..." hun hoppede ned fra det væltede træ, og som den lidt klodsmajor hun er i landede hun forkert på sin for... og vræd om "av..." hun faldt ned at sidde og straks holdte hun om sin fod

"er du okay?!" spurte Chez og sprang ned ved siden af hende "din klosmajor, du skal passe bedere på " sagde han og grinte imens han hjalp hende op så hun kunne side på noget ordenligt. "gør det meget ondt?" spurte han med en lidt bekymret stemme.

Ai rødmede lidt da drenge bekymrede sig for hende "jeg...har det fint" stamemde hun,,, for det gjorde jo ondt... rigtig ondt, men det ville hun ikke indrømme

"skal jeg hente noget is? jeg bor jo her i nærheden" sagde Chez og så ud til at mene det, han var bekymret, det var han altid når folk kom til skade.

Ai smilte venligt "det er altså ok" hun rejste sig op og det gjorde godt nok meget ondt men hun gik lidt på sin fod "se selv"

"okay men vis det bliver værrere så sig det " sagde Chez alvorligt og kiggede lidt rundt , han kiggede længere ind i skoven med hans gyldne tågede blik. "skal vi gå længere ind?" spute Chez og kiggede op på himlen, solen var allerede ved at gå ned hvilke var en god ting i Chez øjne han elskede natten. "Der er en bæk længere nede "

Ai smilte venligt og varmt denne gang "skal jeg nok" hun lyttede så til hvad han sagde og tænkte over det "men hvis vi går længere ind...så går vi længere fra at...." hun begyndte at halte ind i skoven... og stoppede helt med sætningen

"Der er en hunkat med killinger ved en bæk længere henne" sagde Chez, han elskede katte men han elskede nok hunde mere selvom hver gang han så en hund angreb de ham =_= det var nok på grund af han var en vampyr og en trudsel for deres ejere "hvad er der galt? " spurte Chez da Ai ikke snakkede færdig

Ai gik videre ned mod bækken, samtidig så hun tilbage og smilte til ham, meget sødt, men mystisk på en måde... måske viste hun ikke hvorfor hun stoppede med at snakke...eller hvorfor hun gik ned mod den bæk han lige havde snakket om.. og jo hun kendte den... temmelig godt

Chez hoppede over endnu et vældet træ og ned af en bakke. Der var en lille hule og udenfor sad en rød hun kat og passede på hendes 3 unger som legede med hinanden nær bækkens bred. Bækken var ikke så dyb kun til Chez knæ men det var alligevel farligt for killingerne. Han undrede sig lidt over at hun ikke svarede på hans spørsmål men vis hun ikke ville skulle hun heller ikke.

Ai så på katten og smilte så stort "Hvor er duu sød!" hun blev helt som et lille barn men da hun begyndte at gå hurtigt over til katten gjrode hendes fod ondt, og det fik hende til at stoppe brat op. og bide sig i læben... desværre fik hun bidt hårdt nok så der kom blod

Selv vis det kun var et lille hul kunne Chez lugte blodet, meget tydligt endag. "hvad er det du laver ?" spurte han bekymret med en lidt sur stemme vis det gjorder ondt skulle hun ikke gå det ville gøre det værrere. "kom hen sæt dig ned" sagde Chez og pejede på pladsen ved sidena af sig. Han tog et lommetå klæde op af lommen "her tør blodet væk, det ja vækker bare mit vampyr dna" sagde han

Ai satte sig ned der hvor han sagde og tog i mod det men før hun tørrede det af sagde hun "undskyld... jeg ved det godt" hun tørrede det langsomt af selvom hun i baghovedet havde en underlig tanke *Blod... gad vide om han ville have drukket det hvis han var fjendtlig*

*damn...* tænkte Chez nu var hans tænder begyndt at vokse pga nu var han ved at blive sulten hvilke førte til hele hans mund gjordet ondt. Derfor sagde Chez ikke noget han lavede dog en utilpas grimasse. Vis Ai var en fremmed ville han nok ha overfaldet hende men nu var hun blevet en ven derfor ville Chez ikke se hende som mad. Chez kiggede bare på kattene stadig med den utilpasse grimasse

Ai så han havde smerte lige nu "hmm... hvis du fik nogle dråber blod... ville det så får din smerte væk...uden jeg blvier til dit offer eller vampyr" hun kiggede på ham "nik eller ryst på hovedet"

Chez rystede på hovedet og kiggede ikke på Ai. Han skulle bare slappe af og tænke på noget andet vis han først smagte hendes blod ville han ikke stoppe før han var mæt. En af killingerne luntede hen til Chez og han tog hånden ned og nussede den med et kærligt smil på læben.

Ai nikkede lidt "...jeg går lidt...så du kan slappe af uden at lugte til mit blod" hun rejste sig stille og begyndte at humpe væk derfra "jeg er nok... omkring det træ hvor vi mødtedes,...hvis det nu er" det kunne man godt misforstå til at hvis han nu ville drikke hendes blod... men hun mente at hvis han nu ville snakke videre med hende når han var faldet ned
efter lidt til kunne man ikke se hende mere

"nej bare bliv" sagde Chez og tog hurtig fat i hendes hånd i det hun rejste sig op "jeg har det fint så bare bliv, det er ikke godt for din fod vis du går" sagde chez alvorligt og hev hende ned igen. Chez smilte chamerene til hende "det er alligevel ikke sikkert for dig vis du er alene "

Ai rødmede svagt da han tog fat i hende og endne mere da han smil var så charmerende "hvad mener du med....det?" hendes stemme rystede fordi hun var nervøs... og faktisk var lidt bange for at falde for ham når han lavede det smil

"min storebror er i skoven, han er også vampyr så vis du er alene vil han højst sandsynligt angribe dig" forklarede Chez og smilte stadig chamrene han havde ikke så mange smerter at han ville risikere hans venindes liv.

Ai rødmede meget og trak sit hue ned over sit ansigt "du gør mig altså helt genert!" hun holdte sig også få ansigtet selvom hun havde sit hue nedover det også "...med det smil" hun lagde slet ikke mærke til hvad han lige havde sagt... kun hans smil

"u-undskyld" sagde Chez og kiggede den anden verj imod killingerne
Chez var også en smule rød i hovedet det var nok også en af grundene til
at han ikke kiggede på Ai xD

Ai fjernede sin hue, men den røg helt af man kunne nu se hendes lange hår falde ned fra toppen af hovedet (lyder komisk)
"du rødmer?" sagde hun også stadig helt rød i hovedet "og lad være at undskylde...du gjorde intet galt... det var bare så sødt og charmerende det smil"

Solen var nu gået ned og langt væk kunne man høre en pige synge. "Er det allerede så sent?" tænkte han da tiden var fløjet afsted. Pigen som sang var Chez lillesøster, hun var dog ikke blodbeslægtet med ham, det var Clouds rigtige lillesøster. Hendes navn var Diva og Chez kunne ikke fordrage hende, ikke fordi hun var snoppet trært imod, når man snakkede til hende var det som at snakke med et lig hun svarede med korte sætninger og sagde ellers aldrig noget hun sang kun.. hver dag ude i deres have. Det var nu ikke derfor Chez hadet hende, det var fordi hun var en vampyre ligesom ham og engang da hun blev sulten gik det ud over Chez første kærlighed , hun overlevede ikke. Chez kiggede undrene på hende "du har langt hår.." sagde han overrasket da hue havde skjult hendes lange hår.