Villaen i skoven

NEJ!" skreg han og slog hende. "hold dig fra malika og mine børn" sagde han og healede såret. "vi har ikke gjort dig eller din herre noget, så lad os være, vi vil bare leve som en familie" sagd ehan

Malika holdt alle sine tilbage væren børne ind til sig Hun resjt sig og tog den alle over på og gemt dem i hendes hemmeligværlse " børne bliv her og kommeikke frem før jeg siger at i må okey " sagde malika og kysset dem allen 12 og gik ned igen hun tog batte og slog Nifi så hårdt i hovedt med den som hun kunne " du skal ikke rør min børne mere og nu skal du komme til at betale for havd du og din herre har gjore i mod min lille lala dit bæst " sagde malika og slog hende igen med batte

"hvor ved du det fra ?" spurgte Nifi og slog ham tilbage hun kastede knive på drengen som nu blødte voldsomt. Hun var rat sur lige nu da en engel vovede bare at nævne herren.
"engle gør altid mig og min herre noget og ved i overhovedet hvor det barn kom fra ?!?" hendes stemme var kold og mørk som få
hun sparkede atter kvinden og så derefter kort englen i øjnendene

så fortæl os, hvad der er sket" sagde han og tørrede blod fra sin læbe. han healede så meget han kunne. "hvis jeg ikke ved hvad der er sket, kan jeg jo ikke stanse det okay, hør jeg har ikke været engel længe.. men jeg har aldrig i mit liv skadet noget... ud over malikas fætre" sagd ehan

Malika trak knive ud af Jos´s arm og gav ham en drik hun hade lavet" jeg hun komme fra en familie jeg har bor hosog der de bar døden bade de mig om at tag mig af hende som min egen datte 2 sagde malika og bare jos op til de ander så lod dem sove i fred maliak var rigtig godt gal i skrælder på nifi

angel havde sendt en lys kugle ind til børnene, så de kunne se noget. "hør vi skader ikke okay, min familie og jeg vil bare gerne leve vores liv sammen, ingen i vores familie har skadet din herre, du angreb os" sagde han

"jeg er intet bæst" sagde nifi koldt til kvinden så hun ville skamme sig over den mindste ting . Nifi tog battet fra kvinden og så ikke ud til at ha taget skade af slagendene. hun slog nu selv kvinden bevistløs med battet "kvinde jeg er ved at forklare englen noget så lig stille ellers gør det ondt !!" råbte Nifi til kvinden der nu bløde kraftigt fra hovedet og lå stille på gulvet
"du er en engel og gør vores arbejde svære ... vi hader jeres godhed ... og hvis du kan fortælle mig hvordan vi stopper den vil jeg blive glad " sagde Nifi roligt men koldt til englen
"og ved du hvor barnet kommer fra ???" sagde hun koldt

hør jeg har en ide.. død engle tager mod de døde.. englene mod de levende.. hvad med at arbejde sammen. englene tager sig af mennesker og væsners liv i tager sig af deres død" sagde han

Malika lå livløst med blodt strømmen fra hovedt men børne bliv hvor de var malika bliv hurtig svaget men rurte sig ikke såret hun hade får var storet og blødt kræftidet hele tiden hun lå på gulvet og hade ingen kræfter til at vånge med de var allen være af sorg over Lalas død malika hade altid haft det sværet ved at midste dem hun holdt af

angel healede malikas sår. 2rør ikke min hustru eller mine børn igen okay" sagde han lidt vredt. han hadet når folk slog og skadet hans familie

"jeg sørre for død !!! og jeg sørre for at deres død bliver pinefuld hvis det er det min ordre er." sagde hun koldt "ligesom jeres dater ... hun døde ikke just en behagelig død" grinte Nifi koldt.
"men herre giver ordre!!! og jeg adlyder " sagde hun trist "jeg vil nødig se det ansigt fra hende igen !!! DU SKULLE PRØVE AT VÆRE HENDE BARE I 1 DAG !!!! SÅ VILLE DU ØNSKE AT DU ALDRIG BLEV FØDT !!!" råbte Nifi koldt og trist ... hun ville ikke vise svagheder men nu stod hun med tåre i øjnendene og så på englen

han rakte hende et lommetørklæde. "fortæl.. det kan hjælpe at tale om det" sagde han blidt. han ville gerne hjælpe folk. både de gode og de onde

Malika kunne godt høren dem begge to men kunne ikke rør sig vis såret ikke blid lukke ville malika død af blodmangel hun hørte en stamme som tale til hende det var hendes mors stemme den fortalte af lala hade det godt sammen emd hende og Malikas far maliika ville op til dem men ville ikke efterlade sine ander børne alene

angel healede malikas sår så det lukkede sig. han løftede hende op i sine arme. han var bekymret, men virkede meget roligh

hun slog det væk "det må jeg ikke" sagde hun koldt "jeg fik lov at gøre hvad jeg ville mod dig og jeg har vist mangle engle døden ... bedre sagt jeg har slået dem ihjel " sagde hun koldt
"og så kommer du og tror at jeg ikke vil gøre det samme ved dig eller din familie bare fordi du er god mod mig ??!??!!!" råbte hun "ja det er sjælent at folk er det faktisk er der kun 1 der har været god mod mig !!! og hende vil jeg ikke svigte " sagde hun trist og koldt
"jeg har en fornemmelse med at jeg er ved at være blødsøden og jeg er ved at la jer leve ... " sagde hun kort "men så ville jeg skuffe min herre" sagde hun koldt "og jeg vil ikke skuffe den person der tog sig af mig !!! og var venlig imod mig !!!" sagde koldt og hun blev mere og mere dyster. *det ansigt jeg så i hendes minder vil jeg aldrig se igen *

Malikas sår var healde sammen og nu lå hun i armne på hendes mand Angel hun lå stille da hun hade midste en masse blod men hun levet stadig væk men det var meget svaget at hun leve endnu tåren trille ned af hendes kinden verden var uretfærdig over for alle den som ingen familie hade men malika hade sin mand og 12 af deres 13 børne tilbage samt alle hendes venner og søster

fortæl, vil gerne høre om det" sagde han og lå sin elskede ind i det sikre rum til børnene og brugte sin magi til at sikre dem. 2alle har oplevet noget slemt, for mig var det før jeg modte malika, og fik børnene" sagd ehan

"HØRE DU IKKE EFTER JEG MÅ IKKE !!!" råbte hun hendes øjne skiftede fra blå til grøn og langsomt begyndte en vind at blæse inde i huset selvom ingen døre eller vinduer var åbne.
"jeg burde ha drabt dig på stedet !!!" sagde hun mørkt "og jeg ved ikke hvorfor jeg lod dig leve så længe " sagde hun kort efter.
"jeg lovede min herre jeg aldrig ville skuffe hende og så gør jeg de heller ikke"

hvad hedder din herskerinde?" sagd ehan og satte håret i hestehale

Malika vånger og så at hun lå sammen emd børne hun rejste sig og bade børne være stille i mens hun gik nedeunder til Angel igen hun liste ned med sin pistol i hånden og var lydløst at de ikke kunne høre hende komme der ned til dem hun gemt sig og lader sin pistol bare for at være på den sikke side

Nifi brugte vinden til at ta pistolen fra kvinden "kvinde vi snakker...!!!" sagde hun koldt og brækkede pistolen "lidt endenu" sagde Nifi koldt og så på englen
"hvorfor vil du vide hvad min herre hedder ????" sagde hun uforståendene og så lidt rundt for at sikre sig at der ikke var andre

nysgerrighed... det kan jo være at jeg kender hende" sagde han og smilede. "malika gå ind til børnene, du skal sove ikke kæmpe2 sagde han

"jeg tvivler hun siger aldrig sit navn" sagde hun "man kender det kun i frygt " sagde hun koldt og vinden blev lidt mere roligt
"Jeg ved ikke om hun vil ha jeg siger det" sagde nifi underenden og så trist ud .
hendes øjne så tomme ud og hun så ned i jorden.

prøv nu.. jeg skal nok tage de slag der vil komme, det lover jeg" sagde han blidt

"de kan ikke tages" sagde Nifi dystert *herre må jeg fortælle dit navn til en engel * tænkte hun velvidene om at hendes herre overvovede alle hendes tanker *hvis du skaber radsel bag efter * svarede hun
"hendes navn er Liger ... men jeg røber ikke hendes efternavn" sagde Nifi roligt og så lidt på englen