Nyt bekendtskab-Luke(privat^.^)

Luke smilte stille og havde fået samme tanke om to monster i en seng. Ikke noget man tænker hverdag. Han smilte og endte 2. kys i mørket, "Er det så bare os eller?" spurgte han så roligt, nu blev han dog selv lidt genert da han skulle til at spørge om hun ville komme sammen. Han klemte øjnene sammen og åbnede dem så igen hvor hans øjnene denne gang lyste alt under dynen op, man kunne se alt omkrig dem. Selv de mørkeste kroge under sengen hvor det var umuligt at lyse, lyste hans øjne det op. Så hver gang han så blinkede slukkede lyset og det blev mørkt. Men han ville ikke blinke endnu. Han smilte og kyssede hende blidt igen på hendes kolde læber. Forskellen mellem deres temperatur var sjov, kogende og iskold! Han endte så kysset hvor han havde tænkt kort, "Du er en isterning og jeg er kogende vand" sagde han og smilede lidt, "Jeg må ikke smelte dig så du forsvinder" sagde han lidt bekymret.

Misha grinede lidt af Luke mens hun holdte om ham lidt og lyttede til det han sagde om os to"Luke jeg vil gerne hvis du vil altså..Komme sammen..være din"sagde hun rødmende mens hun kiggede blidt ind i hans øjne i mørket hun ville ikke forsvinde fra ham aldrig nogensinde hun ville heller ikke have at han skulle forsvinde fra hende. Misha smillede blidt til ham"Kogende vand? en isterning er jeg så en sød isterning"spurgte hun med et lille grin men stoppede det så da hun rykkede sig lidt tæt ind til ham mon hans søskende kunne høre de to snakke eller måske var de på udkig gennem nogle nøglehuller eller måske bare noget helt andet noget. Hun tænkte lidt over det mens hun kiggede på ham lyst eller ej så elskede hun ham meget enda. "Luke jeg vil så gerne være sammen med dig jeg ønsker ikke andet jeg kræver heller ikke andet"tilføjede hun med en blid stemme og et lille smil til ham hun kunne godt lig den måde han kiggede på hende det var sådan en sød, rar, blid, varm følelse hun fik.

han smilte til hende over hun ikke for stod det, "Hvis man propper en iskold isterning ned i kogende vand smelter isterningen og vandet kan ikke længere få isterningen tilbage med mindre det ofre sig selv, og der kan altid komme flere isterninger i vandet men det vil aldrig være den samme" sagde han med et vildt sødt smil. Når man bare hørte de fire ord 'isterning og kogende vand' var det ikke særlig romantisk, men når man tænkte over meningen til det så var det skam forståeligt nok. han smitle lidt til hende, "Godt du vil være min" sagde han og lagde armene lidte tættere om hende. Mens han smilede roligt.

Misha rødmede lidt og holdte sig helt tæt ind på ham mens hun skammede sig lidt over at hun ikke kunne gætte og forstå hvad de ord indebærede men det gjorde hun nu"wow hvor er det smukt meget"sagde hun smillende mens hun strøg en tot hår ved fra Luke s øjne"Jeg også glad for at du vil være min Luke"sagde hun blidt mens hun lagde hendes pande mod hans stadig gemt under hans dyne den varme dyne og i det dunkel mørke det var ret hyggeligt sådan to monstre(igen:D) på sengen da de jo ikke var under sengen og gad vide om de mon kunne det det ville ikke være en mulighed for det. Misha kiggede på ham mens hun ikke kunne få sig selv til at give slip på hendes blik på ham, på øjnene de syre grønne smukke øjne. Regnen piskede ned mod det vindue til døren til altanen det kunne høres
tydeligt når regnen ramte ruden glasset gav en lyd fra sig. Nu kiggede hun lidt lidt med farve i kinderne den røde farve hun rødmede stadig lidt men smillede ogaå et meget stort blidt smil.

Luke smilede blidt ti hende, hans ord havde han brugt mange gange til Lærke. Men han ville ikke tænke på gamle forhold nu... Nu var han sikker på han havde Misha. Luke lukkede øjnene halvt men og lukkede dem så helt og mørket samt regen kunne virke skræmmende. Men pludselig fik hun to arme om livet på sig og blev tippet bag over. Dog faldt hun ikke ned fra sengen men landte på nogle lår hvor efter et kys lande på hendes pande.

//nej nej nej! Kreaen er forsvundet her til nat.. Kommer igen i morgen efter/formiddag :D//

Misha grinede lidt og var glad for hun ikke landte på det hårde gulv hun kunne mørke og gætte lidt frem til at det måtte være Luke der havde kysset hende "hehe Luke-kun det kilder lidt jeg glad for jeg har dig nu"sagde hun smillende og krammede ham et meget stort
kram et der var lige ved at tippe ned fra sengen som det Luke lige var ved at gøre hun kiggede på ham og lyttede til regnen"Wow det styrter ned meget"sagde hun og lyttede lidt efter igen så kom hun i tanke om noget"Hey Luke husker du at vi så et stjenskud og ønskede os noget"tilføjede hun med et blidt bredt smil til ham hun sad nu op i hans seng mens hun havde hevet Luke op ved siden af hende så han kunne holde om hende så hun ikke blev til en ispind eller noget siden de rvar begyndt at blive lidt koldt inde på hans værelse. Der var nogle papire rundt på gulvet måske var det billeder.

//hehe det gør ikke Noget Luke^^ hehe det så sødt:3//

Luke smilede blidt til hende og nikkede hver gang hun snakkede. Han grinede dog lidt af alt hendes snakken, men det var han dog van til, "Helt vildt," sagde han til det med at det styrtede ned udenfor.
"ja," sagde han og nikkede, "Ja det kan jeg godt huske," sagde han med et blidt smil og krammede hende blidt ind til sig og mærkede hvordan deres temperatur forskel, hvor forskellige de var.
Han smilede blidt og bar hende op på hans lår og lagde hende så ned og kyssede hende blidt på hagen. Luke grinte blidt og prikkede hende kært på næsen.

//Jam' kan stadig ikke få særlig meget på 3://

Misha kiggede på ham da han prikkede hende på næsen nu rødmede hun meget hun lignede et jordbær mens hun hurtigt fik hænderne op foran øjnene"GIIB!"sagde hun bare uden at vide hvad det ord ville betyde det kom bare nærmest ud af hendes læber hun kunne godt lig at han kyssede hende hun kyssede også ham et hurtigt kys mens hun igen holdte hænderne op foran øjnene*ikke rødme ikke rødme glem det jeg ligner et jordbær sikkert*tænkte hun sukkende mens hun lagde hovedet ind til hans bryst han skulle ikke se hun rødmede så meget"Du sød Luke"sagde hun så pludselig mens hun smillede lidt på samme tidspunkt som hun rødmede hun kunne ikke lade vær med det og hørte så en lyd udenfor det var regnen der ramte glasruden det kunne høres meget.

//Det gør da ikke nogeT^^//

Luke smilte blidt af hende, "Jeg kan desværre ikke gib-sprog" sagde han og grinte en smugle af hende. Han lagde forsigtigt en hånd på hendes vanilieblondte hår. Han kiggede så ud af vinduet med et smil. Regnen begyndte at klare op, dejligt. Han smilede blidt til hende, selv om hun ikke kunne se det fordi hendes hoved var på hans bryst, "Nej det er du, jordbær," sagde han og grinte lidt. Tiden begyndte at gå hurtigere og hurtigere. Luke lagde sit hovede oven på hendes hoved og så det snart var solopgang.
Han spærrede øjnene hurtigt op lod sine hænder, der sad på hendes hår og på hendes ryk, glide om hende og hurtigt lægge hende på hans seng. Han rettede sig hurtigt op og gik hen til vinduet og tog hurtigt fat i hans gardiner og hev dem for. Han vendte sig om og så mod hende. Han håbede solens stråler ikke havde nået hende.

Misha rødmede stadig lidt mens hun kiggede hen på ham hun kunne meget godt lig at ligge i hans seng det var meget dejligt hun kiggede hen på Luke der var ved vinduet hun fik et grin frem"Hihi djeg taler heller ikke ligefrem gib sprog sagde det bare uden helt at vide hvorfor"sagde hun smillende. Hun satte sig op i hans seng"det regner ikke mer nej hmm vi kunne gå en tur eller noget"spurgte hun undren til ham mens hun ikke kunne stoppe
med at smile hun var altid glad når hun var ved ham Luke var altid så sød og sjov. "Luke du enlig den første syre dæmon jeg møder og kender det helt vildt specielt du helt speciel"sagde hun og gik hen til ham mens hun krammede ham bagfra"Min elskede Luki"sagde hun smillende

Luke smilede blidt, ”Ellers kunne du jo et sprog jeg sikkert aldrig ville kunne lære,” sagde han og smilede blidt il hende.
Han smilede lidt af hende og grinte så blid, ”Har du glemt noget? Du kan ikke tåle sollys,” sagde hun og smilede stadig blidt til hende.
”Du er også meget speciel!” sagde han og lagde tryk på meget. Han smilede kiggede en gang ud af en lille sprække mellem gardinerne og så solen var nået over skovens træers blade og nåede nu hans gulv. Han trak gardinet ordenligt for og smilede.
Luke mærkede hun krammede ham bagfra og vendte sig om mod hende og kyssede hendes pande mens han forsigtigt lagde armene om hende, ”Misha...” sagde han stille, lavt og en smugle hæst. Han bukkede en smugle i knæene og løftede hende op og gik forsigtigt hen mod sengen igen da det var det eneste sted der ikke var meget rodet. Han satte hende forsigtigt på sengen og sig selv vedsiden af hende og krammede hende blidt ind til sig.