Nyt bekendtskab-Luke(privat^.^)

Han gik så et skridt tilbage og tog hans jakke af, så man kunne se hans veltrænet mave. hans øjne skiftede til brun-gyldne. Håret blev grønt og nogle små horn stak ud af håret, på skuldrende var hornene længer og så mere drabelige ud, men ikke meget længere.

//Billede: https://2img.net/h/i299.photobucket.com/albums/mm306/dodo44554/BoyorGirlAnime.jpg
Det vender godt nok på hovedet men det er lidt det jeg er gået ud efter.//

//Skal lige lufte hunden.. Kommer måske på mobil//

Misha kiggede på ham hans øjne have skiftet farve så hun stod med åben mund og så den veltrænet mave"wow!"sagde hun bare overasket og med et stort blik hun kunne se meget stor forskel fra den første til denne den var mer uhyggelig end den anden. Misha gik lidt tilbage og kom til at røre for meget ved en af tårnene men der gik ikke hul på hendes hud men hun fik en lille skramme"avs!"sagde hun og jamrede sig lidt over det

//Helt iorden vi jeg skal desvære selv lige smuttet er ca tilbage om en time eller sådan noget^^ //

Luke kig hurtigt hen til hende, "Er du okay?" spurgte han lavt og håbede ikke det gjorde for ondt, han var stadig i den lidt skræmmende skikkelse. Hans hår var faktisk blevet længere. Han kiggede lidt rundt for at se om der var nogen i deres omkreds men ingen var i syne.

Misha nikkede lidt selvom hun selv var en smule i tvivl om hun virkelig var okay det avr en skramme men det gjorde lidt ondt"Ja..det tror jeg tak for din bekymring"sagd ehun og smillede kært mens hun kiggede ind i hans øjne der havde en ny farve det var også en meget smuk og beundrene farve

Luke smilte glad, "Det var godt, Men vis denne skikkelse var skræmmende skal du nok ikke stå så tæt på skoven." sagde han med en blid stemme og tog hende blidt i armen og gik roligt længere ud på marken.

Misha kiggede på skikkelsen det var kun nummer to og hun frygtede lidt de andre"Luke..."sagde hun med blid stemme og lidt røde kinder. Men så smillede hun og rækte ham rosen"Her jeg vil have du skal have den her"sagde hun og kiggede ind i skikkelsens øjne Luke var stadig den samme på en underlig måde bare med et andet ansigt hun lyttede til det han sagde om at være lidt væk fra skoven så nikkede hun lidt

Han lavede en pludselig bevægelse så han stod med fronten mod hende og kun rosen mellem dem, "Mange tak Misha" sagde han og tog rosen mellem to fingre, "Men tror det er bedst du holder den lige nu" sagde han og havde hurtigt taget tornen af og sat den i håret på hende, og gik få meter væk fra hende, "Du har set 3." sagde han og smilte glad, "Så er det 4." sagde han og gik faktisk en del væk fra hende, "Du skal passe lidt på" sagde han med et smil i det en blod rød takket hale kom til syne, store fire skællede ben. Man kunne hurtigt se det var en drage. En rød drage med helt sorte øjne. Den løftede sit ene forben og satte den med et kæmpe bump ned foran hende, mens den kiggede ud over land skabet.

Misha rødmede lidt mens hun kiggede på ham og dragen som var den 4 skikkelse, hun kunne ikke helt tro sine egne øjne den blodrøde farve kunne få hende til at gyse lidt hun rystede en smule"Den skikkelse gør mig lidt bange.."sagde hun og gik lidt væk fra den emns hun forsøgte ikke at snuble over noget men hun kiggede kun på dragens ildende øjne og hale den kunne helt sikkert godt spise hende hvis det var. Nu rystede hun mer ved alle disse tanker hun havde hun havde rosen i hånden men lidt efter lidt tabte hun den ved overaskelse ned på jorden. Dragen var lidt højere end hende og meget farligere

Dragen kiggede ned på hende og med et var der en halv høj dreng med sort halvlangt hår. Sorte hud vinger og en sort 'djævel hale' som nogen ville kalde det. Hans øjne var ikke de samme som før, ikke de før rare og vennelige øjne, nu var de helt hvide, man skulle tro det bare var to små meget stærke lygter. To små hvide horn stak ud af hans hår. 5. skikkelse var nok den der var en af de mest skræmmende. Men ikke helt, men den kunne se mere truende ud en dragen.
5. Skikkelse var cirka 3 hoveder højere en hende og stod ca. 5 meter fra hende, og gik med rolige langsomme, og truende skidt hen mod hende. Enlig var det kun et højt skrig der fik den på plads med mindre det var hans engen vilje og den styrede sig.


//Kig eventuelt på det første billede af ham på profilen ^^//

Misha kiggede på den 5 skikkelse hun rystede lidt mer over den skikkelse end dena nden og blev mer og mer bange. Hun kunne ikke skrige da skriget satte sig fast i halsen på hende sp hun stirrede bare på den hun syntes på en måde den var smuk men det ville hun ikke indrømme den var jo også helt vildt uhyggelig. Misha snublede så over en sten og havde ikke tid til at kigge om det blødte så hun rystede bare lidt mer"Luk...Lu..Luke..."stammede hun lidt med en bange stemme dens øjne fangede hendes røde blik som om hun ikke kunne slippe fri fra det. Misha så rosen ligge ved siden af hende men denne skikkelse kunne hun ikke lig den var mer uhyggelig og var højere end hende.

//Hihi ok^.^//

Da Misha begyndte at snakke og så kort ned på rosen fik den tilbage og satte sig med den skrape hænder på ørene, mens den skreg højt, så høj at den næsten ikke kunne høres ud øver for dem med unge øre. Skikkelsen kunne ikke klare at have set en rose og blev så til den normale rødhåret Luke som så hurtigt rejste sig op og gik hen til Misha, "Er du okay?!" spurgte han hurtigt.

Misha kiggede på ham og krammede ham i stedenfor at svare med det samme"Luke..det dig gudskelov"sagde hun lettet mens hun lagde hovedet ind til hans bryst det varme bryst mens hun kiggede op på ham"nej mit knæ der gik hul og nu bløder det"sagde hun og kiggede så lidt ned på knæet det gjorde lidt ondt, og smerten var ikke til at glemme men hun prøvede men hun havde jo også fået set alle skikkelserne fra 1 også helt op til 5. Hun var meget glad for at se Luke i hans normale skikkelse.

Luke smilede glad og lidt overrasket over det store bjørne kram. Han grinte lidt og kiggede ned på hendes sår, "Undskyld" sagde han og krammede hen tilbage, han kunne virkelig ikke lide at gøre nogen ondt. Eller han kunne ikke lide at gøre kvinder ondt.

Misha kiggede på ham og gav lidt slip på krammet"det skal du ikke tænke på Luke jeg er glad for at du nu er i din normale skikkelse"sagde hun med et kært smil mens hun lagde en hånd blidt hen på hans ene kind mens hun forsikrede ham om at hun var okay selvom det gjorde lidt ondt men det prøvede hun at ignorere lidt

Luke fik et lille chok da hun krammede ham og lagde så forsigtigt hænderne om hende, mens han kiggede ned på hendes knæ. Det tog ham få sekunder at få Misha i sin favn, "Tror ikke du skal se mere for i dag" sagde han og grinte glad mens han gik mod skoven igen. "Jeg tager dig med hjem så vi kan ordne det" sagde han og kiggede spørgende på hende, hvis nu hun ville et andet sted hen måske? Men det var nok det eneste sted hvor man kunne finde nogen der virkelig var hurtige til at hjælpe med at ordne og heale sår. Godt nok var hans familie over-venlige og pinlige men nu måtte han altså lige hjælpe hende.

Misha kiggede på ham hun rødmede lidt mens hun nikkede til det han sagde"Ja det har du ret i Luke jeg vil gerne have din hjælp og ja jeg tror ikke at jeg skal se mere idag men jeg er lidt glad for at se dine skikkelser"sagde hun og krammede sig lidt ind til ham mens hun kiggede på sit knæ"Det gør så ondt Luke."sagde hun stille med tænderne bidt sammen mens hun lå i Lukes favn på en måde var det meget romantisk, og tænk hvis han ville præsentere hende for hans familie hun rødmede mer af tanken, og kiggede lidt ned stadig på knæet mens hun prøvede at holde den smerte væk men det var enormt svært. Luke var altid så sød mod hende og hun var altid så klodset.

"Godt, Misha" sagde han og kiggede kort ned på hende da de nåede skoven, "Det du så var også meget" sagde han og smilte glad til hende, hun var faktisk en af dem der havde set mest af dem han kendte til. "Men det skal alligevel renses" sagde han og kiggede igen ned til hende.
"Ved du hvad?" spurgte han hende mens han satte farten lidt mere op, "Du er en af de eneste personer der har set mere en 3 skikkelser" sagde han med et lille smil og hoppede let og elegant over en gren der stak op af jorden. "De eneste der har set dem alle er dem fra min familie, undtagen mine søstre" sagde han og himlede let med øjnene, "De tør ikke," sagde han med et lille smil mens han små lo, "Karoline er for ung og har kun selv 3 skikkelser" fortalte han, "Tina og Lilla vil ikke se mig i bar mave" sagde han og små lo, "Syntes jeg er lidt underligt" sagde han og smilte, det var jo kun en bar mave, ikke andet?

Misha smillede lidt mens hun kiggede på ham de stod nu på en gren hun tænkte lidt om hun ikke måtte være ret tung"Luke jeg syntes du er sød slet ikke uhyggelig eller underlig eller jo i din sidste skikkelse er du uhyggelig men ellers slet ikke"sagde hun og smillede blidt lidt. Hun kiggede ned på knæet der kom stadig blod fra det og hun kiggede lidt til den ene side"Luke vi er oppe i et træ nu skulle vi ikke hjem til dig og din familie"spurgte hun undren men stadig kært på samme tid. Luke så så smuk ud på aftenen igen var det hans øjne hun så først de smukke grønne øjne som smaragder de smukkeste i nok den hele verden men der fandtes jo mange øjenfarver men grøn var en af de smukkeste. Misha kiggede så igen op på ham mens hun rødmede en smule tænk at hun var dne eneste der have turde se alle hans skikkelser

Luke hoppede ned fra grenen og gik så hurtigt videre, hans gang kunne ikke mærkes, men den var hurtigt men alligevel helt roligt og forsigtig. Luke smilte glad til hende, det ligende ikke det var anstrengende for ham, det lignede næsten at han bar på æggeskalder.
Han rødmede en smugle ved hende ord og kiggede ned på hende, han var ikke genert over sin rødmen, men måske bare lidt, "Tak Misha-Chan" sagde han kort med et blidt smil. Luke kiggede stille ned på hendes sår og lukkede kort øjnene, mens han nærmest undlod at svare, det med at de stod på en gren. Han smilte glad og fik sat farten mere op. Hans hår slyngede sig let om hans hoved, men sad så stille da han var stoppet. "Okay... Er du højdeskræk?" spurgte han og kiggede stille ned på hende og kom i tanke på han havde glemt sin jakke ude på marken, men det gjorde ikke noget, han havde en masse.

Misha kiggede på ham og grinte en smule over at han rødmede"Du ligner en tomat hihi"sagde hun mens hun gik flere grin frem men så stoppede hun da han spurgte hende om hun var højdsekræk"Nej det er jeg ikke hvorfor skal vi højere op"spurgte hun undren der måtte være en meget god usigt helt oppefra toppen og man kunne vel se hele skoven derfra"Luke tror du mit sår kan heale"spurgte hun og kiggede hurtigt ned på knæet mens hun lagde hovedet ind til hans bryst og slappede meget af i hans favn hun undrede dog sig stadig om hun var tung eller ikke veje så meget siden hun jo var så lille. Misha rødmede så også en smule hun vidste ikke hvorfor måske var det en tanke om at møde hans forældre der gjorde at hun kom til at rødme, hvad nu hvis de ikke kunne lig hende eller måske var de onde, eller måske var de venlige nok hun havde for mange spørgsmål det kunne hun let høre i hendes egne tanker.

Han smilede til hende ved hendes kommentar om at han lignede en tomat. "Godt for så går det hurtigere og så kommer vi nemmere ind i huset" sagde han med et smil, "Men du bliver nød til at stole på 5. skikkelse" sagde han og kiggede over på hende "Hvis du bliver nervøs så skrig" sagde han og grinte lidt, men det var det der fik 5. skikkelse ned.
"Selvfølgelig healer dit sår," sagde han og grinte lavt, og lod hende være lidt mere i hans favn, da han kunne mærke hun slappede af. Hans hastige skridt blev hurtigere. Han smilede glad til hende, hun havde så meget hun ville spørge om, han var åbenbart meget spændene, da Luke var halvejs midt inde i skoven stoppede han blidt op og satte sig ned med hende, nærmest siddende på skødet, men han holdte hende stadig. Hans øjne lyste stille op men ændrede sig ikke endnu, han ville først vide om hun turde være i nærheden af 5.

Misha kiggede på ham mens hun grinte en smule af det han sagde til det med at han lignede en tomat hun fandt det meget sjovt men hun ville nu ikke grine hvis han ikke syntes om det, eller hvis det nu lød lidt ondt."Luke jeg vil prøve så godt jeg kan men alle dine skikkelser er nu meget smukke på hver deres måder"sagde hun og nikkede højligt mens hun lige pludselig fik en rødmen på sig da hun sad på hans skød"Du kan godt lig at holde mig væk fra dit hus ikk"grinte hun lidt mens hun lagde sit hoved ind til hans bryst igen hun slappede meget af i hans nærværd og ved alt det han gjorde med hende det føltes så djeligt, friskende ude i skovens områder.Misha tænkte så lidt over om hvordan Luke kunne være så sød og venlig nu hvor han jo var en dæmon hun havde hørt en
masse om at dæmoner var onde, og bed alle dem de kunne få fingerne i selvom hun selv var et væsen der skulle have
blod så var det ikke rigtig noget hun gjorde og gad gøre hver dag faktisk ville hun slet ikke gøre det. Hun kiggede så på Luke igen med et lille kært smil"Du syntes ikke jeg er for lille vel"spurgte hun med en lille finger ved hendes mund.

Han smilte og kiggede ned på hende, "Det er modigt af dig.. Jeg skal nok fortælle dig om hvad du skal gøre for at få en af de andre skikkelser frem" sagde han og kiggede ned på hende, "Næ vi er godt på vej," sagde han og satte hende ned og rejste sig op, inden han forvandlede sig kiggede han over på hende, "Hvad mener du med for lille?" spurgte han med et undrende udtryk og lod let en hånd glide gennem hans hår, og satte sig så ned vedsiden af hende og lod sin højre hånd stryge hende over venstre kind.

Misha smillede og nikkede en smule mens hun rørte lidt ved hans sorte smukke hat der sad skråt på hans hoved"Hat klær dig rigtig meget godt Luke-kun jeg kan altid genkende dig hvis du har den hat på"sagde hun og grinte lidt mens hun mærkede hans hånd på hendes kind hun rødmede og nikkede så til det han spurgte om lille"Ja syntes du ikek jeg er for lille eller har jeg den normale højde"spurgte hun mens hun rettede ryggen op og lod et lille smil komme frem mens hun fjerne fingeren for munden og lod den glide ned på kjolen den røde smukke silke kjole med de røde matchende bånd. Igen lignede Misha en dukke nærmest det var enlig meget hun lignede en men det havde hun det helt fint med.Hun kiggede på LUke og lyttede godt efter hun ville gerne vide det med skikkelserne."Jeg lytter gerne efter meget jeg vil gerne vide det Luke"tilføjede hun med en blid kær stemme