Gamle minder - Demitri

han kom langsomt på benene igen, hadet lyste ud af ham og han knyttede hænderne.
han havde været rar, og så gjorde hun det, hun skulle fandme ikke tro hun bare kunne gøre det.
han løb efter hende, trak en lille men dødskarp kniv frem.

Angelie smilede koldt, da hun hørte de hastige fodtrin komme nærmere. Så han løb efter hende. Hun drejede rundt på hælen, så hun igen stod med fronten mod hende, og ventede. Den glimtende genstand i hans hånd, tog hun ikke større notits af, og hun lod ham løbe helt hen til hende. Hvis han ønskede at stikke hende med den, så kunne han da bare gøre det. Faktisk var hun ret ligeglad, da hendes smertetærskel var utrolig høj. "Åh så nu vil du lege" sagde hun drillende og koldt, inden hun nikkede mod kniven.

han svarede hende overhovedet ikke men stoppede 2 meter væk fra hende, var hun overhovedet det værd. han var lidt ligeglad, vreden tog over, han havde ikke nogen selv kontrol, han ville bare have hende død.
hvorfor skulle de altid gøre det så svært.

Angelie så han stoppede, og betragtede det som en tøven. "Det tænkte jeg nok" sagde hun så langsomt, og fnøs af hans svaghed. Han tvivlede, hvilket ville koste døden, hvis ikke det havde været fordi hun var i et muntert legehumør. "Du har ik nosserne til at gøre det". Endnu et fnys kunne høre, inden hun vendte sig om, med ryggen til ham, og begyndte igen at gå mod døren.

"er du sikker?" spurgte han, "hvad hvis jeg bare overvejer hvordan jeg skal dræbe dig?" Han lagde hovedet på skrå. det pissede ham af at hun bare vænede ham ryggen, gik om bag hende og skar pulsåren over ved halsen.

"Ja jeg er sikker" svarede hun og fortsatte ligegyldigt med at gå. Som forventet var han blevet ophidset, og Angelie smilede af ren fryd, da hun mærkede hvordan knivens blad skar igennem hendes hud ved halsen, men der kom intet blod. "Det kommer til at efterlade et ar!" hvislede hun, da såret lukkede sig ligeså hurtigt som det var kommet, og efterlod intet andet end et blegt ar, henover hendes hals. Hun vendte sig igen rundt og kiggede ham dybt i øjnene. "Du kan ikke dræbe noget som allerede er død". Efter den sætning vendte hun sig igen, og fortsatte gangen hen mod døren, hvor hun blidt åbnede den, og trådte udenfor.

"Hvad så hvis hugger hovedet af dig, ryger det så også bare på plads igen?" halv råbte han, han skar fortsat i hende, til en verdensnytte, men skar bare i ren frustration.

Hun grinede let. "Ja det er nemlig lige hvad det gør" svarede hun roligt, mens hun mærkede hvordan han lavede det ene ar efter det andet. Det begyndte at irritere hende, og Angelie snurrede rundt på hælen, og med et bestemt vrid af hans hånd, fik hun kniven fri af hans, og over i sin egen. "Jeg kan rent faktisk godt lide min krop, og alle de her ar gør den grim" forklarede hun så, inden hun legede lidt med kniven i hånden. "Desuden kan jeg altså godt mærke når du skærer i mig, hvordan tror du det føles". Hun smilede koldt, og blev enig med sig selv om at lade ham mærke det. Med en erfaren bevægelse, lod hun knivens blad skærer sig ind i hans kind, så det lige begyndte at bløde.

han bed kæberne sammen da hun satte kniven i ham, "det var også menningen hvis jeg alligevel ikke kan dræbe dig Så.." han trak på skulderene.
han så hende i øjnene.



//please må han ikke give hende kysset//

//Nej det går ikke.. Det vil ødelægge alle de planer jeg har for Angelie//

"Så derfor er du nødt til at ødelægge mit perfekte udseende, som ikke er så perfekt længere, fordi du har leget skæreblok på mig" hvislede hun faretruende, inden hun pegede kniven mod hans strube. "Måske kan jeg ik dø, men det kan du.. Lad være med at pisse mig af.. Dæmon" Hun kiggede endnu mere faretruende på ham, hvorefter hun sendte kniven i cirklende bevægelser mod en plakat, hvor den plantede sig lige mellem øjnene på den kvinde, der var på billedet.

//hvad nu hvis jeg slipper hende fri igen? efter noget tid//




"er du virkelig så glad for dit udseende?" spurgte han og lagde hovedet på skrå.
"Mm. " han smilte lidt, han så kort på hvor hun havde kastet kniven, "du er nu ikke helt dårlig.."

//Nope for Faiths, Zanes og min plan er igang nu hvor han er tilbage//

Hun hævede let det ene øjenbryn. "Ja sgu da.. Jeg ved jo at jeg er pæn, og sådan skulle det gerne forblive" svarede hun irriteret, mens hun betragtede ham. "Tak det ved jeg" tilføjede hun, da han snakkede om hendes kast. Det var trods alt et af hendes specialer inden for våbentræning.

"må jeg sige noget?.. ud fra hvordan du er så.. jeg tror ikke du har en kæreste." han lukkede kort øjnene. "du rimelig selvoptaget, Som om du noget specielt.. du ikke en skid bedre end nogle andre."

Hun trak kort på skuldrene. "Jeg er sådan set ligeglad med din mening" svarede hun koldt og lagde armene over kors. "Jeg har ikke brug for en kæreste.. Jeg har alt hvad jeg har brug for, og nej.. Jeg er ik bedre end alle andre, men jeg kan stadig være selvoptaget når jeg har lyst" forklarede hun. Hun vidste ikke hvorfor hun forklarede sig, måske fordi hun følte sig irriteret over hans beskyldninger.

"Mm.." han sukkede kort.. "jeg tror jeg tager afsted.." sagde han.
"jeg har alligevel ikke brug for dig.. du var ikke lige hvad jeg ledede efter alligevel.." han trak på skulderene og vendte hende ryggen og begyndte at gå, rakte en hånd op i stedet for at sige farvel.

//Ups.. Ehm, Out ^^//

Angelie nikkede enigt, da han fortalte at han nok burde forsvinde. Hun kunne ikke være mere end enig i det. "Åh beklager jeg ikke faldt i din smag" svarede hun syrligt, selvom hun ikke var det mindste ked af det, på grund af det. Hun blev stående, og så hvordan han vinkede farvel. *I det mindste sagde han ikke vi ses* tænkte hun, og et mere tilfreds smil kom frem, da hun endelig ville være alene i huset igen.