Nygerige om natten

Ailince lyttet til ham med nogle blid og forstående øjne, hun virkede lidt forvirrede over han sagde noget på den måde *ikke menneske, kommer ikke bag på mig* tænkt hun og så på ham, hun rødmede stadig lidt og hendes hjerte slog nevøs *er ved at fald for ham* hun kiggede på hans munden da han vidste hans skrap tænder, det gav et lille chok i hende og flyttet lidt tilbage *en vampyr* tænkt hun og sukkede så *typiske* hun kiggede på ham med nogle øjne som var blide og varm, der var ikke tegn på forandre i dem "du er..." hun stoppede og tænkt sig om , hun var urolige over at sige det, hun rystede på hovedet og prøvede igen "du er en..." hun kom længer, *hvorfor kan jeg ikke snakke til ham* tænkt hun, hun rødmede, hun var så nevøs over var nær ham, ikke fordi han vampyr, men begrund af gnisten mellem dem, hun havde lagt mærke til hendes førelser for ham var mere end bare, venskab lige, hun tog sig samme og lukkede øjnene "du er en vampyr" sagde hun uden frygt i stemmen

han så på hende. "ja .." mumlede han. de blå øjne, hun var så modig. han kunne ikke holde det tilbage mere. "må jeg .. må jeg holde om dig?" han havde aldrig spurgt nogen om det. han havde tænkt over det. han havde aldrig gidet det. men nu, lige pludselig, ville han holde den her pige i hans arme. men det var dumt. han kunne slå hende ihjel. hans krop blev til is ved tanken. det kunne han aldrig finde på. han kunne jo .. nej. det er for dumt. han kunne lide hende.

Ailince begyndte at rødmede over han spurgte , hun nikkede og kunne ikke få ordene ud af sin mund selvom den var lidt åbnede, hun var i chok, hendes hjerte gik amok nærste *Jeg kan li denne person* hun havde gættet han prøvede at styre sig utroligt meget, så hun bliv sidden helt stille så han kun tag hende indtil sig uden hun kom til skade og kan kunne få lov til at styre sig, hun kiggede på ham med sin blå øjne, det flugte være af hans bevægelser *og så er jeg forelsket i en vampyr igen* tænkt hun , men hun sukkede ikke, han gav hende en følelser hun ikke havde oplevet for, hendes krop vil ha ham så meget og så vil han os hav hende, lige nu frygt hun ikke at få sit hjerte knust igen

han kiggede på hende i et stykke tid før han tog hende ind til sig. han duftede hende, og prøvede at styre sig. "Ailince.." navnet flød ud af hans læber og det føltes rigtigt.

- skal ned og aflevere videofilm, lol. kommer om lidt.

hun tog fast i hans tøjre og sin kind mod hans krop, hun lukkede øjne og nød det, hendes hjerte slog vildt hurtigt som om hun havde været ude at løbe eller noget, hun følte sig tryg og havde savnet kærtegn mere end hun troede, men de var anderledes end hun var vantil mere kærlig og varme, hun hørte han sagde hendes navn "Ja" sagde hun normalt og hviskede så "Alaric" , hendes stemmende var kærlig og blid ved hans navn, hun vidste dette var rigtigt nok, at denne føles hun havde fået var rigtigt og han virkelig var her

//okay :D//

han følte sig ikke ensom som han plejede. han ville røre hende da hun hviskede hans navn. han ville være hendes. betingelsesløst. også selvom han ikke kendte den blå-øjede pige der sad der i hans arme. hende, han så nemt kunne knuse, bare ved at trykke lidt hårdere om hende. "jeg .." han kunne ikke fuldføre sætningen. hendes duft var over alt.

Ailince var tryg i disse armene *er forelsket i en totalt fremmende* tanken hende til at smilede, hun flyttet sit ansigt så hun kunne se op på ham, da han vil sige noget, hun smilede blidt og hendes blå øjne sad mod hans ansigt *Han er så smuk* hun slap med den ene hånden og løftede den over hans armene, den nærmede langsom hans kind med den, hun lagde den på hans kind, og nussede med en af hendes figner.
Hendes hjerte slog stadig helt vild mod hans krop, han vil kunne mærke det da hun sad så tæt på ham, hendes kærlig øjne vente på hvad han vil sige *det er det man kalder kærlighed ved første blik* tænkt hun og ville bare være i hans armene, hun var et lille skrøbeligt menneske

kærlighed gør ondt, tænkte han. "jeg er .. dødens vild med dig og dit hurtige hjerte." grinte han. han ville have hende tættere på. han ville lære hende at kende. pigen som han ikke vidste hvem var, men han .. nej, han elskede hende ikke. gjorde han? umuligt. det er for tidligt. "skal vi gå?" spurgte han. holde hende i hånden, og snakke. det lød godt. lære hende at kende, mens han rør uskyldigt ved hende.

"ikke min skyld mit hjerte slog så hurtigt" sagde hun til ham , mens hendes hjerte slog mere hurtigt , det lyd som om det var uden at løb, det var efter det han havde sagt *han er vild med mig* hun så på ham med nogle blide øjne og nikkede "Kan vi godt" sagde hun blidt og rødmede over det han havde sagt, hun hold fast i hans hånd, hun var mere rolig omkring ham og kunne beder snakke med ham, hun nød bare den lille uskyldig berøring han gav hende, hun så hvor de gik og rødmede stadig, hun virkede mindre nevøs, men der var stadig lidt i hende *vil gerne lær ham beder at kende* tænkt hun og så på ham, han vidste ingenting om hende og hun havde en meget voldsom fortid, med et knust hjerte og hun troede aldrig hun kom til at holde af nogle mere igen , men det var vis ikke sand , hun så på ham med et kærligt blik, hun virkede som et skrøbeligt menneske

de gik, og holdte i hånd. "hvor er du fra?" spurgte han. hendes svar betød noget, det var ikke bare et latterligt rutine spørgsmål. det her betød noget, han ville vide det. han ville vide hvordan hendes barndom var, hvordan hendes forældre var, hvorfor hun var her, hvor gammel hun var. alt. han ville vide alt om hende. men hvordan spørger man om det? simpelt. "Fortæl mig om dig selv." sagde han inden hun havde svaret på det første spørgsmål.

Ailince så på ham og skulle lige til at svarer men så sagde han det anden, hun tænkt sig om "Alt" gentog hun og så mod himlen "hm" sagde hun og vendte blikket tilbage til han, hun havde lige for sit hjerte i ro, men så kom det op at kører igen da hun så på ham , hun tog sin anden hånd mod sit hjerte og smilede "Jeg er født i Frankrig fra en rigmænds familie" sagde hun og så mod ham "begge mine forældre er døde" sagde hun og så ned , hun vil ikke vis hun var lykkelig over de var døde, hun vendte så blikket igen på ham, det var blid og kærligt, hun stoppede omkring sig selv "hvor er du enligt fra" spurgte hun med hovedet på skrå, hun vidste ikke om det gav ham minde om hun spurgte til det men hun vil vide om ham os, hun så mod en gammel rutsjebane, den var nærste ødelægt "hvor trist" sagde hun og så på tingen som om hun havde medlidenhed med den

han smilte til hende, og prøvede at vise hans medlidenhed overfor forældrene. "jeg blev født i London, tror jeg. det er alligevel ved at være nogle år siden, jo." han sukkede og så ned på sine hænder. "jeg husker noget om en plejefamilie. jeg ved ikke hvor mine rigtige forældre var." han grinte svagt. rigtige forældre. de ville nok ikke være så stolte lige nu. han prøvede at fokusere på hendes spørgsmål. "jeg flyttede til New York da jeg var 15, og da jeg var 17.." han sluttede og ventede på hendes svar.

hun lod en hånd gled over hans kind som trøst "bliv du bidet og forvandlet" sagde hun med et forstående blik "hvor mange år er det siden" spurgte hun og holdet stadig hans hånd blidt i sin, hun vil helst ikke snakke om sig selv, men han vil jo vide det *skal nok fortæller jeg kan læse tanker* tænkte hun og så kærligt på ham, hendes hud var varm og blød, man kunne mærke på den hun var fra en rigmænds familie, der var ikke nogle arbejdes tegn på den overhovedet, hun måttet havde haft et godt liv, især fordi hun var som hun var, men det var lige det modsætte.
Ailince rystede på hovedet over tanken og så på ham hun kunne blive helt væk i hans ansigt og øjne og det gjorder hun, hendes hjerte slog hurtigere end den vild gør normalt, men det var begyndte at falde til ro igen

han nikkede bare. "jeg er 286 år. så det er 269 år siden nu, tror jeg." han grinte. han prøvede at huske tilbage, men det var svært. det er trods alt mange år. "fortæl mig mere om dig." han kom i tanke om noget. "hvorfor blev du ikke overrasket .. nej, bange, da du fandt ud hvad jeg er?" han huskede at han var vampyr, noget han aldrig glemte, men når han gik her med hende, følte han sig så menneskelig og levende. overnaturlige ting plejede at skræmme mennesker, medmindre de kendte til dem før. de gik forbi en karrusel, den nyeste der var. selvom den var den yngste, så den gammel ud. og ville ikke kunne repareres. han savnede dengang alt sammen var tændt og musikken spillede.

"Wow du er gammel" sagde hun og små grinte "jeg skulle rigtigt være 22" sagde hun og så mod himlen "men er kun 18" hun smilede til ham og slap hans hånd og stod foran ham og smilede blidt "vil du ved hvorfor jeg ikke bliv bangende " spurgte hun og løb lidt foran ham og stoppede op og pegende på himlen , hun hentyd til mørket "min tidligere kæreste var vampyr, jeg bliv forvandle til en og så døde jeg" hun smilede til ham , hun så meget livlig ud og tilstede "det forklar mikala, jeg bliv et spøgelser og efter 6 år som det fik jeg en chance for livet igen" sagde hun og smilede, hun sagde det på en sød og blid måde, hun vendt sig mod ham og smilede kærligt til ham "så det forklar hvorfor jeg ikke frygter dig" sagde hun og skær lidt ansigt, vis du så på hendes krop rystede hun, som om det skreg er ensomhed eller af sorg, men hendes ansigt sagde noget helt andet

han gik hen mod hende, og holdte om hende. "var du vampyr?" han prøvede at forestille sig det, men grinte bare af billedet. den søde, dejlige, smukke, lille, skrøbelige pige der stod foran ham ville være i stand til kæmpe imod ham, og nu kunne han dræbe hende med en enkel berøring. han bed hende så blidt i øret, at hun knap nok kunne mærke det. "frækt." hviskede han grinende.

"jep" sagde hun og lagde en hånd på hans armene som holdet om hende, hun smilede over hans tanke og da han bid hende i øret og hviskede frækt, rødmede hun og hendes hjerte begyndte at slog voldsomt igen, det var ellers lige faldt ned, man kunne mærke hun prøvede at komme fri over det han havde gjordet, selvom hun godt vil ha han skulle holde om hende, hun så ned og rødmede stadig, hun var faldt til ro igen og stod med hans armene om hende "Måske" sagde hun, hun var for svag til at kæmpe mod, selvom hun ikke ønskede at gøre det, hun lagde igen en hånd på hans og vendt ansigt mod ham "så, havde helt glemt hvor godt det føles at være forelsket" hun flyttet en hånd mod sin mund *jeg sagde det ikke lige vel* tænkte hun

han stod der, mærkede hvordan hendes hjerterytme ændrede sig, og hendes bekymring. han stivnede da hun sagde ordet. et ord han ikke kunne nævne, et ord han ikke kunne udtale. han ikke ville udtale. fordi han ville aldrig kunne blive .. eller kunne han? han følte noget helt specielt for pigen der stod foran ham. pigen som havde været som ham, men var kommet ud af det igen. den heldige pige. og så alligevel så uheldig, at løbe ind i ham. uheldige, smukke pige. "jeg har lyst til at bide dig." han sagde det på en kontrolleret måde, så hun vidste at han ikke gjorde det. men at han havde lyst.

Ailince vendt sig helt rund mod ham så hende ansigt var mod ham, hun så op på ham da han var højere end hende og et sus giv gennem hendes maven "det okay du har lyst til det" sagde hun uden frygt overhovedet *det okay, så længende jeg ikke bliver en igen* tænkt hun og smilede til ham , hun løftede sine hænder og lagde dem være på hans kind, så hun holdet hans ansigt i sine hænder , hun nussede hans kind blidt, hende hud var blød og varm, hun smilede kærligt og havde et blik som var rolige, hun tog det som et kærtegn at han sagde det, hendes hjerte kunne han mærke slog hurtigt mod hans bryst, hendes blide blik bliv fangende i hans utrolig smukke ansigt

han satte læberne mod hendes hals, og kyssede hende. noget han havde haft lyst til længe. kyssede hende fra kravebenet og op til siden af munden. han havde lyst til at røre hendes læber, men han kan ikke. det ville være forkert, han lader sine læber strejfe hendes duftende hud, helt hen til øret. han stopper og går et skridt væk fra hende. holder op med at trække vejret, men holder stadig om hende, der er luft imellem dem, og han vil godt trykke hende til ham, men det kunne koste hende livet.

Ailince havde lukkede øjne mens han gjorder det, hun var som om hun var under en fortyllelse selvom hun ikke var det, hun mærkede han gik væk fra hende, så hun åbnede øjne igen, hun rødmede voldsomt , men hun nød det, hendes hjerte slog helt vildt, det var godt amok og slog helt vildt, hendes vejret var blivet hurtigere os, hvad gjorder alt dette ved hendes krop, hun følte sig som mere svag og kunne overhovedet ikke kæmp mod hendes krop med som vil var ved ham lige meget hvad det kostede om hun så skulle være en af hans offer, hun var lige glad og kiggede op på ham med et blidt blik, men da hun så han blik faldt hun til ro igen, *det er det han kæmper mod at gør* tænkte hun og smilede nu kærligt "det okay" sagde hun bare og vidste hvad han havde tank "må nok heller fortælle dig noget, kan læse tanker"

han gav slip på hende da hun sagde det. han huskede alle de forvirrende tanker han havde haft i løbet af dagen, han huskede de minder han havde fremkaldt. havde hun set alt det? vidste hun alle de ting han havde prøvet så hårdt på at holde for sig selv? vreden steg, han var ikke sur på hende. men på sig selv. hvorfor han ikke kan se sådan noget. hvorfor han ikke vidste. han ville væk. han ville væk nu. han begyndte at gå, først frem og tilbage foran hende. men så vendte han sig om og så på hende. "undskyld." det var for alle de tanker som hun havde hørt.

Hun fik et chok og så ned "hørte ikke alt, vil ikke hører folk tanker, hader det" en tår faldt ned over hendes kind, hun hadet sig selv for at sige det , men han skulle havde det af vide "jeg hørte hun få ting, som tanker du havde om mig, som at du vil holde om mig" sagde hun og sukkede, hun opgav, vis han vil ha hun skulle forsvinde fra hans liv igen, kunne hun godt , hun vendt ryggen til ham og løb længer ind i forlystelsesparken , hun små græd *stop med at græde, det var ikke virkeligt* tænkte hun at han ikke var virkeligt at alt dette skulle glemme væk fra hans hukommelse

han så hen mod hende som hun løb. han kunne nemt indhente hende, men var det' det hun ville have? han gjorde det alligevel løb efter hende, i et langsomt tempo, men indhentede hende hurtigt alligevel. "jeg er forelsket i dig." han stirrede på hendes fødder, men tog sig sammen og lagde læberne på kinden, lige der hvor tåren var. "du er speciel. og jeg kan lide det. jeg kan lide dig." han indrømmede det, blottede sig. og alligevel, følte han sig helt tryg fordi hun var der.

Ailince så mod sin arm og så mod ham, hun fil stor øjne over det han lige sagde, hun var forvirret , da hun havde hørt hans tanke mens han havde sagt det for, hun mod hans øjne , han var højer og selvom han kiggede ned , kunne hun se hans ansigt, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hendes krop var stiv og kunne ikke flyttet sine fødder, tår løb stadig ned af hendes kind, hun var blevet såret , selvom det havde været en misforståelse, hendes hjerte slog nu voldsomt igen og hun fald nu til ro i kroppen, han gjorder noget ved hende som hun ikke kunne forklar, hun lagde sin anden hånd på hans kind og kyssede hans mund hurtigt, men hendes sød, blød, varmende læber rørt hans "lad os tag vores tid, for vi gør noget vi fortyder" sagde hun kærligt, hendes stemmende var varm men hæs der hun havde grædt hun smilede til ham og græd ikke mere