Nygerige om natten

han kiggede på hende, og nikkede til hendes ord. ja, ingen skulle såres. han rev hende til sig og kyssede hende, voldsomt. så skubbede han hende blidt væk og smilte. "det skulle lige prøves." han tog hendes hånd og satte sig, rev hende med. så hun sad ovenpå ham. "fortæl mig .. hvad skete der med din anden vampyr?" han forsøgte at lyde lidt trist, det var et trist emne. men han kunne stadig mærke hendes læber mod hans.

At han kysset hen voldsom på læberne havde for hende til at bliv stiv, det kom bag på hende og den nydelse som kom fra det var utrolige, derefter hev han hende ned på hans skud, hun så på ham overaske *han virker okay* hun var begyndte at vågnede da han spurgte til den anden vampyr "vi ser stadig hinanden, da vi har en brud kontakt" hun så ned og vil helst ikke snakke om det, det lyd som om det stadig var samme med den kontakt "men vi valgt at gå fra hinanden, da jeg vil ødelæggede hans ry om at være en mægtigt ondskabsfuld vampyr" man kunne se hun ikke kunne li at snakke om dette emne, men hun vil fortælle ham det "vi er over hinanden, men den kontakt gør vi " hun stoppede og en tår faldt ned over hende kind , hun lagde en håndflade over hendes øjne "jeg vil bare fri for ham, så lange den er der , kan han bid mig som det passer ham", hun rystede nu

han holdte om hende, og var ked af at han havde fået hende til at græde. "nej.." sagde han stille. "jeg er her." han havde lyst til at tilføje noget, men han kunne ikke. 'du er min.' det lød dumt, så han sagde det ikke. han nægtede at sige det. det passede ikke. hun var ikke hans. desværre. "vi skal ikke snakke om det hvis du ikke vil." han ville bare gøre hende glad, og emnet gjorde hende trist. "hvad vil du snakke om?" spurgte han så forførende han kunne i hendes øre.

hun snøftede og så på ham "nej det okay, du skal vide det" sagde hun og høret han forførende tænken og lukkede øjne "er mig lige meget" sagde hun og var rolige igen, hun lagde sit hovedet mod hans bryst "men mig og ham er over" gentog hun, så han kunne forstå hun ikke vil ha ham tilbage, han havde jo på en måde valg mægtigt frem for hende, men det gjorder ikke hende noget, hun smilede glad til ham "tak, du fik mig til at smil igen" hun var taknemlig for han var forstående og ikke kastede hende væk, da hun jo stadig tilhørte den som havde slog op med hende og kastede hende væk,

han ville aldrig kunne skubbe hende væk. han var for egoistisk. han lagde sig ned, og trak hende med så hun lå ovenpå ham. han havde savnet det her, at være sammen med en og ligge. uden at tænke på hvad der skulle ske imorgen. men der var en frygt der lurede, for hvad skulle der egentlig ske? han skubbede tanken væk, og trak Ailince nærmere. han ville kunne kalde hende, hans. men det ville ikke ske. han var bare taknemmelig for at hun lå her sammen med ham. "tak." hviskede han og lukkede øjnene. han så hende for sig når han lukkede øjnene. "mm.." mumlede han da han så det smukke ansigt, og den skrøbelige krop.

Ailince lagde sig ved siden af ham og smilede til ham hun nussede hans hår "hvorfor takker du" spurgte hun og flyttet noget hår fra hans panden, det mærkede som om hun var ved at flyttet sig væk fra ham men i stedet for at flytte sig kyssede hun, ham der vor hun havde flyttet hans hår, hun slap hans panden og smilede kærligt hun så mod himlen, og så på de ting omkring dem, hun nussede nu hans ryg kærligt , hendes figner var inden under hans tøjre så hun nussede ham lige på huden, hendes hud var blød og varm

Alaric nød hendes berøringer, og hendes læber. hun måtte aldrig gå. på et tidspunkt blev hun nødt til det, men det ville han ikke tænke på. hun var her nu, og det var det han skulle fokusere på. han kom til at tænke på før, da han ville slå hende ihjel, og nu ville han aldrig lade nogen såre hende. hvor ironisk, han var den største fare der. men dte føltes ikke sådan. det føltes som om ingen kunne røre dem udover hinanden, som om de var de eneste i hele verden. Ailince og Alaric.

hun lagde sin panden mod hans "sikke en smuk tanke du har" sagde hun og havde hørte det, hun prøvede at lad være men hans tanken nærmst bliv sluge til hende, hun aede hans ryg stadig meget roligt og blid , han var så dejlige og hun vil blive ved ham, dette øjeblik var deres for at blive, og hun nyd været sek. af det.
hun lagde sig tæt indtil ham med panden mod hans og så i hans øjne, hende var blide og utrolige kærlig mod hans, som om de sagde jeg er kun din

han rynkede panden. ah, mine tanker. han kunne se det i hendes øjne, det hun ville sige, men som ikke kunne blive sagt.

- jeg skal gå. jeg skal nok skrive herinde igen, ligeså snart jeg kan.

Ailince så på ham med et blidt blik og lagde sig inden til ham og nyd at få lov til at ligge tæt til ham, vis hun kunne valg vil hun blive lægge her i disse tryg armene , ved denne fyr som havde givet hende kærligheden tilbage til hende og en at elskede, hun så mod ham og smilede hun kyssede hans læber blidt og flyttet langsom hendes læber væk fra han "undskyld , skulle prøves" sagde hun og havde gentaget det han havde sagt

//det okay, så vis ses . nok :D//

han grinte, pigen der lå der hos ham var så skrøbelig, men modig. måske endda dumdristig, hun var så tæt på ham, og han havde lyst til at dræbe hende. men en anden del af ham ville ikke, en anden del af ham ville holde hende tæt og snakke indtil livet var ovre. hans liv kom ikke til en ende, trist nok. han ville gerne vokse op, det gjorde han også, men udseendet voksede bare ikke med. "fortæl mig hvad du tænker på." sagde han stille. hun vidste allerede hvad han tænkte, han ville også vide hvad denne dejlige pige tænkte. hun lå der i en vampyrs arme, hvordan havde hun det? hvad tænkte hun, lige nu? han måtte vide det. det var en anden slags sult og længsel end han var vant til, normalt ville han have mad, og tidsfordriv. men nu sultede han efter hende, efter at vide ting om hende. og hans længsel var til hende, han behøvede hende.

Ailince så på ham med sine blide øjne hun tænkte "hvad jeg tanker på" gentog hun og smilede "Det er nok lidt mærkeligt det jeg tanker da du er en vampyr" sagde hun, hun løftede sin hånd og lagde den meget blidt på hans kind og nærmede sig hans øre, hun hviskede kærligt i den og orderne var "Gi jeg kunne blive i disse tryg arme indtil jeg døder" hun rødmede ved at sige sin tanker højt så han kunne hører det, men samtiden var hun glad for at han vil vide det, hun nød at være tæt på ham og ville bare være er ved ham, så var alt lige meget enligt.. bare hun kunne være der om så hun bliv en af hans offer, hun var lige glad, han havde givet hende en følselse som hun havde glemt

det snurrede i kroppen på ham. hun ville gerne være der, hos ham. han havde aldrig troet at han skulle høre de ord fra en. han havde aldrig troet at han ville føle kærlighed. han havde aldrig troet at han ville behøve en anden. men nu hvor alle de her ting var til stede, ville han have dem der. det var ikke som før, hvor han ikke ville have kærlighed i sit liv. "hvorfor er du her?" spurgte han, og tænkte over om det var godt nok formuleret. "jeg mener, hvorfor er du i en forladt forlystelsespark midt om natten?" han tænkte over alle de ting der kunne ske hende herinde, og gøs.

Hun nussede hans kind "det meget nemt at forklar" sagde hun og sætte sig op og kiggede på en af karrusellen og smilede "jeg hørt de historie om sted og bliv nysgerige om hvad havde givet folk det indblik" hun smilede til ham "og tænkt at person måtte være ensom og sulten" hun lagde en lille grin lyd "og jeg fik ret" hun smilede utroligt kærligt til ham, men hun forventede ikke hun bliv forelsket i en ingen, hendes blå øjne var mod ham, kærlighed og beroligende, som om de havde ventede på ham til at åbnede hende igen

han spillede fornærmet. "jeg har faktisk spist." sagde han snerpet. "og jeg spiser dig om lidt, hvis du kalder mig ensom igen." grinte han. men på en måde havde hun jo ret. han havde været ensom. "men har du slet ikke hørt alle de der historier om mordere, og spøgelser?" spurgte han, grinende. okaj, folk var ikke helt galt på den. men helt ærligt, de kunne godt være lidt mere kreative. stedet var så uhyggeligt, og koldt nu, man kunne lave mange gode historier om det.

Hun så ned på ham og små grinte, med en hånd for munden "Men du giver mig jo ret i, at du var ensom og er måske stadig" rettet hun sig selv, hun begyndte langsomt at stoppe med at grin, hun så på de ting omkring dem "Tja.. du har ret, der kunne havde lavt mange historier om dette sted" sagde hun og så ned på ham "Jo da, har hørte" sagde hun og kiggede ikke forlængen på ham da hun vil blivet fortyllet af hans smukke ansigt igen "men som sag frygter det ikke" hun sagde det til sig selv , men os til ham

"jeg er ikke ensom lige nu." han prøvede at fokusere på emnet, istedet for at plapre ud med alle følelserne. "hvorfor er du ikke bange?" han kunne lide hendes grin, det gjorde ham glad. og han skulle ikke længere holde sit smil under kontrol. hans døde hjerte, var levende. eller sådan føltes det. ensomheden virkede så fjern, han kunne lide det. der var trygt, der på jorden sammen med hende, mens stjernerne vogtede over dem.

Hun kiggede ned på hans ansigt igen "det var godt du ikke er , er jeg heller ikke lige nu" sagde hun og havde været lidt urolige for ham, hun aede hans hår nu og hun grinede "Tja, som sagt har været samme med en vampyr, og han har sugt mit blod, så hvad er der ellers at være bange for, døden, den har jeg jo oplevet" hun sukkede over hun ikke rigtigt havde den slags frygt mere, men han havde gjordet i bange første gang, de øjne som bare sad på hende som om hun var et byttet, de øjne elskede hun nu og frygte ham ikke , hun lagde igen sin panden ned mod hans og små grint

han tænkte lidt. "det er vel rigtigt nok." selv, frygtede han intet. kun kærlighed. alt andet var sket. han prøvede at se væk fra hendes øjne, men kunne ikke. de opsugede ham, kærlige som de var. de var fyldt med hemmeligheder, tårer og tryghed. Ailince. det gav et ryk i ham, hendes navn. han pegede på himlen. "se godt efter." han trængte ind i hendes sind, og lavede stjernerne om. om til et hjerte. han måtte koncentrere sig meget. han havde ikke helt styr på den evne, det var ikke så lang tid siden han havde opdaget den. og hjerter var ikke hans stærke side. han håbede bare at hun kunne se det. normalt brugte han ikke evnen til det her, det var et våben normalt.

Ailince så mod himlen, med de mange smukke stjerner "Woow hvor smukt" , man kunne se stjerne i hendes blå øjne, hun bliv mundlam, hun så hjerterne og bliv helt stillede, man kunne se hun rødmede og hun synes det var utroligt smuk, hun blikkede med øjne men så stadig hjerte for sig, det så smukt, som om mit hjerte er godt i stå, hun lagde sin hånd på hjerte, nej det hæmmerløs, det slog helt vildt hurtigt, hun så igen på himlen og mærkede trygheden, hun lukkede øjne, hun var følt med varmene følser og de alle var til drengen ved siden af ham, hun åbnede munden "hvor smukt" sagde hun

han smilte, og gav slip på hendes syn. hun skulle se hvad hun ville. hjertet forsvandt, og han var glad for de timer han havde brugt på at øve sig i åndssvage former. evnen havde større formål, men den kunne bruges til andet, og det udnyttede han. til hendes glæde, sagde han til sig selv. en pige. det forekom ham underligt at han tænkte på en andens behov. "er du sulten?" spørgsmålet kom ud af den blå luft, som så ret sort ud. men han ville vide det. hvad spiste hun egentlig?

hun smilede til ham og det var vildt sødt og kærligt og det var kun til ham, hun åbnede munden og sagde med et blid stemmen "wow, det var utroligt smuk" hun virkede vildt glad for han havde vidste hende det og små grint, og smilede "Har lige spist" sagde hun og aede hans hår blidt hun smilede "vil du vide hvad jeg kan li at spise" spurgte hun glad og smilede sødt

han smilede tilbage. "er glad for at du kan lide det." hendes smil satte ham i trance, så der gik et minut før han kunne svare. "æh.. hvad spurgte du om? nå.. mad, ja.. ja, fortæl mig det." hvis han kunne rødme ville han lige nu. på en måde var han taknemmelig for at han ikke kunne. og alligevel ville han gerne være menneske igen. hun var så sød. tænk, hvis de kunne være sammen.

Hun nikkede "meget, vis man en dag det igen" sagde hun og så hans blik bliv fangende af hendes, hun begyndte at grinede blidt over han bliv fangede af hende på den måde, hun smilede kærligt til ham "Jeg elsker Chocolade men gør alle piger ikke det" hun smilede blidt til ham, jeg vil være ved ham og mærke hans krop tæt til hendes, hun smilede og tænkt "søde ting og så elsker jeg salat" hun tænkt hun så på ham og bliv fangede af hans blik, hun havde lidt åbnede mund som om hun skulle sige mere men der kom ikke en lyd af den

han tænkte lidt over det. menneskers mad var han ligeglad med. hvad skulle han bruge det til?

- damn it. skal bage småkager. (dont ask). kommer igen.