De mange døde //lazarus

S: Kirkegården
O: Nifi og gravendene ??? små træer på de forskellige gravpladser … hvad der ny høre sig til
T: lidt over midnat
V: lunt? og overskyet … det blæser kraftigt og der er en smugle regn … det trækker op til storm…

Nifi gik rundt og undersøgte de forskellige grave … Mange af dem der lå her havde ligget her længe og hvis man gravede efter deres kiste eller urne ville man sikkert ikke finde dem… Dog var der nogle nye… nogle som var under 4 år gamle … rattene sagt var der mange … og de havde alle den samme ’morder’ … Nemlig Nifi … nogle af dem havde hun dræbt ved ordre andre for mad og så var der få som hun havde dræbt for sjov … Hun var dygtig i sit fag og lod det for det meste se ud som et uheld … andre gange ikke...
De kolde og dog så rolige øjne stoppede ved få af gravstenene da det ikke var hendes men hendes herres værk… Hun rejste sig og hendes lange brune hår lagde sig roligt ned af hendes ryg … Hun var iført en sort langærmet skjorte, sorte bukser med en masse lommer, hendes ’elskede’ sorte sko og hendes handsker med nitter på knoerne, man kunne svagt skimte hendes navlepiercing under den sorte skjorte, som forestillede en sort rose der græd blod.

Lazarus kunne lugte hende fra lang afstand * Så hun opsøger mig allerede... Hun er så godt som min slave nu *. Lazarus gik ud mod kirkegården og bevægede sig hurtigt hen foran Nifi og kiggede op hende med sine mørkerøde øjne. Lazarus slikkede sig om munden og sagde '' Så du valgte allerede at komme her hen... Jamen jamen... Hvad ville din mester ikke sige til det... Er du kommer for at blive min slave og for evigt blive en del af min Klan? ''. Lazarus grinede ondt.

Nifi gav et lille og diskret sæt fra sig da han kom med den fart. Hun så kort på ham dog uden at se ham i øjenendene. Man kunne tydelig se at hun var en smugle nervøs ”Jeg har en herre … og jeg tror ikke hun vil af med mig” svarede hun uden tone og holdt sit blik i jorden … Dog nejede hun for ham …uden at hilse .*undskyld herre …*tænkte hun men fandt Lazarus yderst spændene.

Lazarus gik over og kørte en hånd ned af kinden på Nifi '' Du ved du brænder efter at blive min slave... Jeg kan se og føle det på dig... Fjern dit hår fra din hals engel og lad mig drikke dit smukke sorte blod... Du skal vide jeg faktisk kan lave dig til min slave og fjerne dig fra din mesters greb... Bare så du ved det ''. Lazarus slikkede sig om munden.

Hun lukkede sine øjne og nød hans berøring. Dog ville hun ikke svigte sin herre … men han var så spændene. Hun løftede langsomt sin hånd og fjernede i en elegant bevægelse sit hår fra sin hals ”så får du ikke dine svær … jeg er meget værd for hende … husk jeg kan huske hvad hun husker” sagde hun stille… *alt hvad hun husker … men hun slettede det* tænkte hun … hans pokkers smukke øjne får mig til at huske … men mon ikke besværgelsen virker?* Hun strakte halsen så hendes hals var blottet og så ham kort i hans øjne, hvorefter hun hurtigt lukkede sine igen.

Lazarus smilede * Hun skal nok fortælle mig hvad jeg vil vide... Ikke nok med det men hun vil også blive min slave... Jeg tager hvad jeg vil have og jeg vil have hende her som min slave *. Lazarus slikkede sig om munden og satte sine tænder i halsen på Nifi og bed til. Han sugede en del for han vidste hun kunne regenerere hendes blod hurtigt og han ville have hun skulle være svag. Da han var færdig kiggede han på Nifi og grinede ondt '' Du er så godt som min... Lille Engel ''.

Det gav et lille sæt i hende da han bed hende. Et tilfreds smil bredte sig på hendes læber, det blev dog ikke så stort da hun hørte hvad han sagde. ”jeg er ikke din” sagde hun roligt og det svimlede en smugle for hende. ”og jeg kan ikke blive din… da jeg har en herre” sagde hun kort og følte sig af en eller anden underlig grund tryk i hans nærvær.

Lazarus grinede lidt '' Tro mig der er veje omkring det.... Ser du hvis jeg forvandler dig vil du blive mit Child og derved min slave... Fri fra hendes bånd eftersom du er en anden person... Jeg kan sørge for du altid ville kunne gøre det her ''. Lazarus kiggede Nifi ind i øjnene med et selvsikkert og glad blik.

Hun så en smugle fristed på ham og gled hen i hans smukke øjne ”men hvis jeg bliver din slave … vil du på en måde også få hendes tanker ” sagde Nifi og ønskede sig på ingen måde at skuffe hendes herre … ”man kan ikke være slave for 2 vel?” mumlede hun stille til sig selv… Hun havde altid syntes at vampyrer var fascinerende og smukke … men hun vidste ikke om hun selv var klar til at blive en … eller forlade hendes herre… ”jeg …” startede hun men fik ikke mere frem.

Lazarus sørgede for at holde øjenkontakten med Nifi '' Du skal ikke være bange... Din mester er ingenting i forhold til mig... Hun kan intet gøre... Men jeg har brug for hende lige nu så du skal ikke være bange for jeg gør dig noget.... I nu ''. Lazarus slikkede sig om munden '' Men... Hvis du virkelig ønsker det... sååh ''.

”min herre kan mere end du tror” sagde Nifi kort´. Hun ville ikke tillade a nogle fornærmede hendes herre … men på den anden side var han svær at modstå… Hun sukkede ”jeg har en kontrakt og hvis jeg modsiger en ordrer eller prøver at komme fri fra hendes styrere giver den mig indre lidelser og æder mig op inde fra” hun var en smugle alvorlig da hun havde set hvad der skete med dem som ikke adlød… Men hun var meget langt væk i hans øjne og havde svært ved at sige nej til ham …

Lazarus blev ved med at kigge hende i øjnene og smilede ondt '' Jeg kender sådan nogle kontrakter... Men hvis jeg forvandler dig vil du ikke være den samme person længere og Kontrakten vil miste sin magt over dig da du ikke er den der skrev under mere.. Meget smart måde at komme ud af sådan noget på ''.

”så længe mit udsende er det samme og jeg bære blod… kan den ikke brydes … og hun har et fast greb om mine tanker så de er også en del af kontrakten” sagde hun. Hun havde fået regenereret det meste af sti blod nu så var en smugle stærkere. ”min herre har lagt en mindre besværgelse over mig som hun tror skulle kunne holde de fleste minder væk… det hjælper ikke” sagde hun kort tid efter … hun hvede dog stadig ikke sluppet øjenkontakten da hun stadig var fascineret af hans øjne

Lazarus satte blidt en hånd på kinden af Nifi og smilede imens han kiggede hende dybt i øjnene '' Kom nu Nifi... Lad dine tanker flyde og lad mig vide hvad jeg skal vide for at bryde den kontrakt... Jeg ved du hungre efter at blive min slave... At tilbringe hver nat sammen med mig og kigge mig i øjnene når du lyster ''.

Nifi lyttede til hans ord og vidste han på sin egen måde havde rat … men hun ville på igen måde skuffe sin herre… ”de er forseglet” sagde hun kort og så ham fortsat i øjenenden . Hun kunne delvist give slip på minderne men besværgelsen holdt dem også tilbage … *tænk dig om hvad hvis han nu kun vil bruge mig ?* tænkte hun. ”er det ikke kun fordi din betaling er for lille” spurgte hun og kom nu i tanke om at han ikke havde fået fortalt at betalingen alligevel ikke var godtaget

Lazarus grinede '' Hvis jeg ville bruge dig ville jeg så ikke tage dig til fange og gøre onde ting ved dig til du giver mig hvad jeg vil have... Nej jeg prøver jo bare at være din ven Engel ''. Lazarus smilede venligt og charmerende * Hun vil lære mig hvordan jeg dræber hendes herskerinde og når jeg lærer det vil jeg tage hendes kræfter *.

”det er jeg ikke sikker på” sagde hun en smugle urolig. Men da hun hørte oret ven blev det straks en tand sværere at sige nej til ham… Hun havde al mulig løst til at hengive sig men gjorde det ikke. ”hvad får du af at være min ven ? … så vidt jeg ved er du fuldblods og de har ikke spichelt mange venner” sagde hun kort tid efter. ”din betaling er ikke høj nok for min herre… hun vil ha mere for det” sagde hun for at prøve at skifte emne … hun havde nu stort set fået regenereret al sit blod.

Lazarus smilede sødt og kiggede Nifi så dybt i øjnene han kunne '' Lille Engel... Jeg kunne godt bruge en ven som dig... Ser du dit venskab og din ærlighed kan bringe mig til nye højder... Din mester er svag hvis hun er bange for Barishan, Ma'lakel og Zane... Betalingen er god nok ''. Lazarus kørte en finger ned over kinden på Nifi.

”hun har allerede Barishan svær… men hun fandt ud af at det var kraftigt .. og” Nifi stoppede og gjorde storre øjne. Derefter sukkede hun og prøvede at se væk ”du vil bruge mig til at fælle min herre …. Hun er udødelig” mumlede Nifi *den eneste måde man kan få hende under sin styrere er…* hun stoppede tanken da den ville få hende til at huske hvilket hun ikke var intra i

Lazarus grinede og rystede på hovedet og greb så hårdt fat i halsen på Nifi '' Ikke lyve... Din mester har ikke Barishans sværd... Ser du Zalzura vil kun reagere på Barishan som tingene ser ud og jeg ville kunne føle hvis den mægtige Vampyr Zalzura ikke længere var hos Barishan... Det sværd er meget værd for mig... Zalzura er en meget kendt og frygtet Vampyr... Med ham ville jeg kunne dræne hans kræfter og blive stærkere end nogensinde før ''. Lazarus grinede ondt.

”så siger vi det” sagde Nifi en smugle uroligt… hun havde ikke selv fået at vide hvad det drejede sig om så hun var en smugle overrasket.
”hvad ville du ellers bruge mig til ? intet?” spurgte hun lidt trist men også hårdt. Hun havde nok kræfter til at kæmpe nu hvis det var det der skulle ske … men hun havde ikke løst til det… ikke med Lazarus

Lazarus satte en hånd på kinden af Nifi og smilede sødt og charmerende '' Nej lille Engel... Du skal være min slave og dele alt når jeg kommer så i min plan... Vi vil få folk til at bøje sig i støvet for os... Med dig under min kommando vil vi være et skridt tættere på at opnå det mål... Ser du jeg har allerede samlet et gruppe af De Morga's stærkeste og jeg er tæt på at nå mit mål nu ''.

Nifi stivnede da han rørte hende og en varm fornemmelse strømmede igennem hende. Hun så stadig på ham ”jeg deler det ikke … så svigter jeg hende… og intet i verdenen er værre end at svigte hende” sagde hun trist men bestemt.
Hun trav vejret tungt og forsøgte at lukke sine øjne.

Lazarus kørte blidt en finger over hendes kind og lænede sig ind og kyssede hendes kind blidt og så hende så i øjnene igen '' Jamen... Kan du slet ikke føle det bånd vi deler... Du ved jeg kan gøre dig til mig... Et enkelt bid er nok... Så kan du være min slave i alt evighed... Jeg kan føle på dig det er det du ønsker... Fortæl mig hvad jeg vil vide... Så kommer dine drømme til at blive virkelighed ''.

Nifi lukkede sine øjne og prøvede på at ignorere hans berøring. Men da kysset kom var det svært. Meget svært og det lykkedes heller ikke helt. ”hvis jeg bliver din husker jeg jo” sagde hun og lød lidt ænskelig. *det er ikke godt a huske* tænkte hun *aldrig aldrig aldrig huske* tænkte hun da hun havde fået ordrer fra sin herre om det. ”jeg… jeg kan ikke” fik hun mumlet frem og hun ventede på hans reaktion dog uden at åbne sine øjne.