De mange døde //lazarus

Nifi forstod ingenting overhovedet… ”jeg er konstant i fare og jeg klare mig da … hvorfor er du uvenner med Mika ? hun er ikke den næmmeste at gøre sur … heller ikke når man træner… hvad er der pludselig galt?” spurgte hun og så længe på ham. Hun rejste sig op og fulgte med ham i nogle meter … Hun tog fat i hans skulder og gik om foran ham så hun så ham i øjende. ”hvorfor vil du egentligt tage magten?... og…” hun stoppede sit næste spørgsmål.

Lazarus smilede og kiggede på Nifi '' Mika snød mig... Dog havde jeg ikke regnet med andet... Hun har ikke rigtig noget at sige i Di Morga og intil nu er det eneste hun har vist at hun kan snakke, hun har intet gjort... Jeg kunne have brugt hende.. Hvorfor jeg ville tage magten... Ser du jeg ser Zane som en svag leder der aldrig viser sig, derfor... Men uden den rette hær er det et problem... Faktisk er Di Morga tronen kun et bonus... Det er Zanes sværd jeg er efter ''. Lazarus smilede til Nifi og kiggede hende i øjnene.

”snød min lærer dig?” spurgte hun uforstående ”bare rolig hun kan meget andet end at snakke” sagde Nifi roligt. ”hvad skal du bruge hans svær til ?” spurgte hun så… ”du kan jo nøjes med at kæmpe mod Zane og ikke alle hans mænd… du kan udfordre ham ?” sagde hun kort… på den anden side ville det gå grueligt galt hvis han tabte og det ville gøre Nifi meget ked af det da denne tanke kom om at han måske ville miste sig ’liv’ krammede hun ham grunden til dette var nok fordi hun ikke ville miste ham .

Lazarus krammede Nifi tilbage. Lazarus grinede lidt '' Jeg kæmper ikke mod Zane af to grunde... Den første er at Barishan er på min side.. Hvis der er nogen der kan besejre Zane så er det ham.. Den anden er at jeg har så mange under mig som folk slet ikke kender til her i Di Morga.. Zane er ikke et problem hvis min plan virker... Jeg er lige som en dukkemester.. Jeg sidder i skyggerne og styre dukkerne... Som en sand hersker ''.

Nifi nød krammet og lyttede til hans forklaring… ”men hvis du har Barishan hvorfor får du ham så ikke til at give dig hans sværd? ” spurgte Nifi uforstående. Hun så lidt ind i hans hals da hun ikke var lige så høj som ham. Kort efter lukkede hun atter sine øjne ”og den plan går ud på hvad?” spurgte Nifi lavt, hun regnede nok ikke med at han ville fortælle hende det men man kunne jo håbe.

Lazarus kiggede ned på Nifi og smilede charmerende '' lille Engel... Hvorfor jeg ikke tager Barishans sværd i nu... Det er nemt.. Jeg kan stadigvæk bruge ham... Jeg tager det når han ikke er brugbar for mig mere... Hvad min plan går ud på... Det kan jeg ikke fortælle dig eftersom Liger kan læse dine tanker ''.

”bruge ham” mumlede hun lavt for dig selv. *til hvad dog* tænkte hun. ”ja hun overvåger dem … men hvad vil det gøre for en forskel ?* spurgte hun roligt og slap ham først nu efter det lange kram ….
Hun sukkede kort og holdt fortsat sine øjne lukkede…

Lazarus smilede ondt og kiggede direkte på Nifi '' Jeg vil bruge ham til at udføre alle mine planer med.. Barishan er en af de stærkeste væsner i Di Morga.. Så længe jeg har Kajika under mig så er Barishan også under mig... Barishan er et godt våben at have... Jeg har overhånden som tingene ser ud lige nu ''.

”et våben ?” spurgte hun ”du tager hans elskede fra ham for at bruge ham til et våben … og hvad bruger du så hans elskede til?” spurgte hun uden følelse i stemmen. Hun sukkede men et koldt smil voksede roligt frem på hendes læber … ”og hvilket våben er jeg så, min herre eller min lærer ?” spurgte hun så ”du holder slet ikke af mig vel du vil bare ha et våben” hun sukkede trist men smilte roligt dog koldt. Hun havde et eller andet sted håbet at han holdte af hende men det viste sig vist at det gjorde han ikke.

Lazarus kiggede mod himlen '' Hans kone er... Blevet mit Child... Jeg bed hende og gjorde hende til Vampyr ''. Lazarus kiggede på Nifi '' Faktisk havde jeg tænkt mig at dele det med dig, Liger og Mika... Men nu vil jeg bare se Mika dø... Liger og dig er en anden sag... Faktisk ville jeg bare bruge dig i starten... Men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det... Det var derfor jeg var på vej til at gå lige før Nifi... Du skal ikke komme til skade ''.

”mika er god nok, faktisk er hun fantastiks… hun er dygtig og loyal.” mumlede hun *idet mindste over for mig… eller omvendt?* tænkte hun. Nifi knugede hænderne hårdt da hun hørte at kvinden åbenbart var blevet hans Child. ”hmmm” mumlede hun kort … Nifi så ham kort i øjende ”kunne du ikke få dig selv til det?” spurgte hun lavt … ”hvorfor?” spurgte hun roligt, hendes tanker kredsede omkring Lazarus, hans planer, Mika, den kvinde han havde forvandlet og en masse andet. Faktisk alt for meget der var slet ikke plads til alle de tanker og det begyndte langsomt at presse mod hendes tinding.

Lazarus fnøs '' Det ved jeg ikke... Det er ikke mig... Sådan plejer jeg ikke at være... Måske er det fordi du virkelig er ligeglad med at dø du ønsker bare at tjene mig... Måske fordi du vil opgive din herre for at tjene mig... Måske fordi du er som du er... Jeg ved ikke hvorfor jeg ved bare der aldrig er nogen der har tænkt og opført sig sådan overfor mig som du gør ''.

Nifi sukkede og smilet blev mindre og svagt … hun lod en hånd køre hen over hans kind og ned på hans bryst… ”nej der er nok ikke mange der tænker som mig.” mumlede hun. *ellers var jeg ikke blevet spæret inde* tænkte hun. ”jeg er ikke bange for at miste noget jeg ikke har, mit liv tilhøre ikke mig… og dog…” hun stoppede sætningen. *alligevel er jeg bange for at miste…* hun stoppede også tanken *ham? *

Lazarus kiggede på Nifi '' Dit liv er dig eget... Hvad du bruger det på er hvad der er vigtigt.. Du høre ikke til som Ligers slave eller min... Du skal være fri og træffe dine egne valg... Desværre er der ikke så meget jeg kan gøre uden din egen hjælp... Hvis du lader mig hjælpe dig... Så kan vi tage kampen op imod Liger og Mika for at give dig din frihed ''.

”jo mit liv tilhøre min herre og det vil det altid gøre” hun sukkede og krammede ham atter. ”jeg valgte selv at blive Mikas elev og hun er en god lærer… hun lære mig at fokusere min vrede i stedet for at gøre alle mulige dumme ting med den … og min herre rede mit liv fra et liv i fangenskab og delte nogle af sine kræfter med mig.” sagde hun roligt ”jeg håber du forstår men jeg kan ikke forlade dem… jeg skylder dem mere end det” hun så på ham og kørte en hånd igennem hans hår *undskyld* tænkte hun.

Lazarus smilede til Nifi '' Så er du ikke den person jeg troede du var... Det ser ud til jeg har taget fejl... Tænk at jeg ville kæmpe for din frihed... Ser ud til dem du skylder så meget er pænt ligeglade med dig når de holder dig som slave Nifi... Du ved du ville være lykkelig med mig... Tag det skridt og bryd fri ''.

”jo du gør … meget godt ende …” sagde hun hurtigt … ”men eg vil ikke og kan ikke bryde fri … jeg skylder min herre alt … du skulle bare vide hvordan det var at være spæret inde i så mange år …. Uden at kunne se dagens lys uden at kunne håbe på noget som helst… uden at vide at du nogle sinde kunne komme ud igen… og så kommer min herre, som sendt fra himlen ….tja det er måske ikke det rigtige udryk… men hun befrier mig uden at jeg nogle sinde har gjort noget for hende” Nifi så ham under hele forklaringen i øjende… hun var stadig dybt fascineret af hans øjne …. Og ham ?... hun havde en eller anden trang til konstant at være i nærheden af ham. ”jeg ved jeg ville blive lykkelig med dig… men jeg kan ikke forlade den herre der fralste mit liv …”

Lazarus rystede på hovedet og vendte sig om '' Så er det jo sådan det må være... Gå du tilbage din min herre... Det bliver sidste gang du har set mig i øjnene... Se om du kan leve med det... Ændre du mening kan du komme tilbage til kirkegården... Så vil jeg hjælpe dig med at bryde fri... Hvis jeg stadigvæk lever til den tid... Min kamp imod Zane er nær og uden Liger er der jo større chance for jeg dør ''. Lazarus begyndte at gå langsomt sin vej.

”HVAD NEJ!” sagde hun hurtigt og gik efter ham … ”hvorfor ?... hvorfor kan jeg ikke tjene min herre… jeg ved jeg nok ville blive mere lykkelig med dig … men…” hun stoppede da hun ikke vidste hvad hun skulle sige. ”hvorfor dropper du ikke den kamp? Er det at reagere mere værd end dit liv?... ” hun var meget oprevet og trist… han kunne da ikke bare give sit liv bort fordi han ville reagere!... og hun ville ikke undvære at se hans smukke øjne igen…. Eller det at kunne tale med ham, tja bare det at være i nærheden af ham.

Lazarus kiggede over sin skulder på Nifi '' Jeg har ikke så meget valg efterhånden... Jeg skal have fat i Zanes sværd og det er den eneste måde.. Alt andet har fejlet og min tid er ved at løbe ud... Kampen vil snart stå... Men du kan jo tænke over at jeg ville udsætte den kamp for at kæmpe for din frihed... Men du takkede nej... Jeg har ikke noget valg Nifi... Zane bliver nød til at falde ''. Lazarus stod stille og kiggede over sin skulder på Nifi. Så sendte han hende et smil * alt går efter planen *.

*jeg er ikke det vær* tænkte hun. ”dit liv er mere værd end det dumme svær… ” sagde hun og så med triste øjne på ham, hun gik lidt tættere på ham og stod nu næsten helt ved siden af ham ”jeg vil godt være sammen med dig… det gør mig glad, men jeg kan ikke gå fra min herre!” hun stod stille og så på ham mens tankerne fløj rundt i hendes hoved, *hvad skal jeg gøre* tænkte hun og så fortsat på ham. Hun ville ikke miste ham.

Lazarus kiggede på Nifi '' Mit liv kan først begynde når jeg har de sværd... Hvorfor tror du jeg vil dø for dem... Jeg er stort set en slave for min familie... Jeg skal gøre hvad jeg bliver beordret gør jeg ikke det dræber de mig... Men bliver jeg overhovedet er jeg fri... Så er det mig der bestemmer... Jeg kan kun blive overhovedet hvis jeg skaffer de sværd... Så de sværd er min frihed... Jeg har ikke noget imod at kæmpe og dø for min frihed ''. Lazarus vendte sig om og begyndte at gå sin vej.

Nifi rystede på hovedet … hun håbede han ikke havde sagt at han ville dø for det .”det er sørgeligt at det må være sådan … ” sagde hun trist. ”kan du ikke finde nogle der er ligeså gode som min herre… der skal måske et par stykker til at lave det samme som hun kan…” sagde hun og så ned. ”jeg vil gerne hjælpe dig men jeg vil ikke gøre min herre skuffet på nogle måde”. *jeg ville næsten give ham alt* tænkte hun og lukkede sine øjne

Lazarus gik videre. Han sagde ikke et ord denne gang. Han stoppede heller ikke op. Han gik bare. Han vidste Liger var svag overfor Zane og at Zane ville kunne kontrollere Liger fordi hun var en dæmon... Derfor kunne han ikke bruge Nifi så længe hun var under Liger. Han havde ikke mere at sige. Han havde allerede sagt for meget og det hjalp ikke.

”hun er jo kun halvdæmon” hun vidste ikke hvorfor hun sagde det. Nifi løb efter ham og krammede ham … bagfra?. ”hvad skal jeg gøre sig mig hvad jeg skal gøre!” sagde hun hurtigt. ”jeg kan sagtens hjælpe uden at min herre vil blande sig. Jeg kan godt hjælpe det er jeg sikker på” hun var lettere desperat og ville gøre en hel del for at han ikke skulle miste livet.