De mange døde //lazarus

Lazarus kiggede på hende og sagde med en sørgelig stemme '' Ønsker du da ikke at være i nærheden af mig hele tiden... Ønsker du da ikke at se ind i mine øjne... Ønsker du da ikke min berøring... jeg ønsker din ''. Lazarus blinkede * Snart vil hun åbne sig og så vil jeg vide nok til at dræbe hendes hersker... Hendes mester skulle aldrig have behandlet mig som hun gjorde... Det vil hun dø for *.

Nifi bed sig i underlæben og blev en smugle urolig. ”jo” svarede hun hurtigt… hun ønskede det… men der var bare det lille problem at hun frygtede at skuffe sin herre mere end hun ønskede at vare sammen med Lazarus … det var ikke meget men nok til at hun svarede nej. ”men jeg… jeg vil og kan ikke forlade hende” sagde hun. ”så ville hendes minder tilhøre dig og så ville du vide hvordan” hun stoppede og kunne ikke få skakt det sidste. Hun sukkede og så ned ”så ville du kunne få hende under dig” mumlede hun… hun vidste at Lazarus nu vidste for meget, men nu vidste han for håbenligt også at hun ikke kunne dø og et forsøg på dette ville gå grueligt galt. En stor smerte gled igennem hende og hun skreg i smerte. Den startede nede ved hendes haleben og endte ved nakken. Hun bøjede bagover da det gjorde umådeligt ondt da hun havde sagt mere end hun måtte. Den stoppede kort efter og hun satte sig på knæ foran Lazarus mens hun stønnede. Hendes hår hang ned over hendes ansigt så man ikke kunne se de få tåre der havde hobet sig op i hendes øjne. Hun er skuffet* tænkte hun trist

Lazarus kunne næsten ikke holde glæden og spændingen inde men han gjorde det. Han havde lyst til at bryde ud i latter men holdt sig tilbage * Liger under mig... Jamen dog det er jo meget bedre... Hvilken dejlig dejlig ting.... Hvilken ondskab jeg ville kunne udføre med Liger i min magt... Nifi har vist sig at være meget nyttig og det vil jeg belønne når hun fortæller mig hvordan jeg får Liger under min magt *. Lazarus krammede Nifi ind til sig og sagde med en blød stemme '' Er du okay lille Engel... Hvis du fortæller mig hvordan Jeg styrer Liger vil du blive min slave sammen med Liger... Alt vil blive godt og vi to kan være sammen... Er det ikke det du ønsker? ''.

Nifi stønnede fortsat og vidste smerten kun blev værre hvis hun sagde mere ”nej… jeg vil gerne være sammen med dig… men på ingen måde skade min herre” stønnede hun og nød hans kram. Hun var stædig og ville ikke give efter… dog var det svært. ”Desuden kan jeg, og vil heller ikke huske hvordan” sagde hun… hun havde jo fået slettet sin hukommelse af sin herre og de var foresjlet godt på trods at det kun var en lille besværgelse.

Lazarus klemte Nifi ind til sig i et stort kram og sagde med en blid og venlig stemme '' Du skader heller ikke din mester ved at fortælle mig det... Faktisk gør du det nemmere og du beskytter hende... Hvis hun var under mig ville du og jeg kunne gøre hvad vi kunne uden nogen kunne blande sig... Du ville kunne være lykkelig for en gang i dit liv ''.

Nifi var nu meget usikker på om hun skulle blive ved sin herre. ”men … på sin egen måde skader du hende… For hun vil ikke gå under nogle frivilligt.” sagde Nifi og så ham kort i øjende.
”jeg kan ikke fortælle dig noget jeg ikke ved” sagde hun og bukkede atter sit hoved så hun ikke så ham i øjende.

Lazarus kiggede på Nifi * Pis det ser ud til jeg bliver nød til at gå et ekstra skridt... Jeg bliver nød til at have Liger under mig... Har jeg det vil alt gå som planlagt *. Lazarus kyssede blidt Nifi på lænderne og sagde med en blid stemme '' Du ved det ikke vil skade Liger at være under mig... Det vil faktisk kun hjælpe hende... Disuden vil vi aldrig kunne gøre noget hvis du er under Liger ''.

”jo mere end du aner” sagde Nifi og lukkede sine øjne ide han kyssede hende. En voldsom varme strøg igennem hendes krop og hun et kort og diskret smil kom fem på hendes læber. Dog svandt det hurtigt da han atter nævnte hendes herre. ”jeg… Hun … Det går ikke… Hun ejer mig og jeg husker ikke. Det er som det skal være… jeg kan ikke forlade den person der rede mit liv” mumlede Nifi og pludselig trængte minderne sig atter på. Dog skulle hun ikke bruge mange kræfter på at holde dem tilbage da besværgelsen gjorde et godt stykke arbejde.

Lazarus smilede '' Du skal heller ikke forlade hende... Hun vil være hos os og du vil få mulighed for at beskytte hende hele tiden... Du ville bare også have mig ved siden af dig... Men det kan jeg se du ikke ønsker åbenbart ''. Lazarus sukkede slap Nifi og rejste sig op og begyndte at gå sin vej langsomt * Det her skal nok virke ellers virker ingenting *.

Nifi så med triste øjne på ham ”vendt!” sagde hun hurtigt ”er der ikke en mulighed for at du kan snakke med min herre? … det vil vare forraderri at blive din sådan uden videre!” sagde hun og var urolig ”jeg vil godt være sammen med dig … men… jeg kan ikke forlade hende” sagde hun uden at rejse sig.

Lazarus kiggede tilbage på Nifi '' Jeg er ikke dum lille Engel... Jeg vil ikke mødes med din mester før du fortæller mig hvordan jeg tager magten over hende... men når du fortæller mig det vil Liger, dig og mig live lykkeligt sammen og du og jeg vil være sammen i en evighed... Er det ikke det du ønsker... Brænder efter.. Gør det... For os... Liger vil blive glad under min kommando... Tro mig det vil hun ''.

Nifi sukkede ”jeg kan jo ikke huske!” sagde hun trist og så på ham. ”hun er ikke lykkelig under den kommando hun er nu hvorfor skulle hun så blive lykkelig i din?” spurgte hun og vidste t hun igen havde sagt for meget.
Kort tid efter kom endnu et skrig fra hende denne gang højere da det gjorde mere ondt og blev ved. Hun bukkede bag over da det føltes som om der var nogle der stak knive i halsen på hende samtiden med at de ville rygge hendes rygrad ud. Hun lagde sig om på ryggen da smerten var forbi og stønnede.

Lazarus smilede ondt og kiggede på Nifi '' Fordi jeg er en god hersker og Liger ville elske hvad der kommer til at ske.. Hun ville elske den fremtid jeg har for De Morga.. Jeg har mødt Liger en gang men ved allerede hun vil kunne lide at arbejde for mig... stol på mig lille Engel... Hvis ikke du stoler på mig kan vi jo ikke ende sammen ''.

Jeg stoler på dem… til en vis grad… men min herre kan li at herske og ikke at blive hersket over ” sagde hun kort og trist. *hvad skal jeg gøre* tænkte hun frebrilskt da hun ikke kunne huske og ikke bare sådan kunne forlade sin herre. ”og hvad havde du så tænkt dig at jeg skulle gøre?” spurgte hun med hovedet bøjet.

Lazarus smilede '' Jeg vil ikke styre hende så meget overhovedet... Hun vil slet ikke kunne mærke jeg er hendes nye herre... det eneste du skal sige er hvordan jeg får kontrollen over Liger... Gør du det så er det hele på plads og så kan vi være sammen uden den smerte du føler... Liger vil også være glad... Stol på mig ''.

”jammen jeg kan jo ikke huske det” sagde hun trist … Hun havde egentligt aldrig været helt glad ? eller lykkelig om så sagt… ikke så vidt hun kunne huske … Få gange havde det været meget tæt på da hun var sammen med sin herre. ”vil hun ikke?” spurgte Nifi overrasket. Hvad var det nu Mika havde sagt?* tænkte Nifi *aldrig stole blindt på nogle det ender galt* tænkte hun… ”ja jeg stoler på dig … til en vis grad” mumlede hun stadig uden at rejse sig.

Lazarus smilede da han læste hendes tanker '' Mika arbejder for mig Nifi... Hun er min General... Så du ved du kan stole på mig på alle tænkelige måder... Jeg vil gøre De Morga et sted for os... Alle der er med mig får en bid af kagen... Stol på mig og der vil vente dig et lykkeligt liv... Liger vil takke dig når det her er over ''.

Nifi lyttede til hans ord… *men?* tænkte hun ”derfor kan jeg jo stadig ikke huske” sagde hun trist… ”og min herre overgiver sig ikke uden kamp…” mumlede hun og vidste at der sikkert skulle kamp til.
Hun sukkede da hun følte det hele var umuligt. Hun så ham pludselig i øjende… *hvad nu hvis det eneste han vil er at bruge mig og når jeg så har givet ham de informationer han vil ha kassere han mig?* tænkte hun og så længe på ham *jeg må ha en form for garanti… men hvordan?* hun sukkede og undgik at blande føelser ind... lige nu... *og hvis han?...* hun stoppede tanken

Lazarus smilede venligt '' Der er ritualer der kan få dig til at huske igen... Tro mig ''. Lazarus satte blidt en hånd på kinden af Nifi og smilede igen '' Du kender din mesters svaghed... Det ender ikke engang i kamp... En garanti for at jeg ikke forråder dig... Det gør jeg ikke ''. Lazarus kiggede alvorligt på Nifi. Faktisk talte han sandt. Han ville beholde Nifi når det her var over. Han ville have hun skulle side i hans hof når tronen over De Morga var hans. Han ville gerne have hende med. Lazarus kiggede Nifi i øjnene '' Du har mit ord på jeg ikke smider dig væk ''.

”ritualer?” spurgte hun kort og så undrende på Lazarus, hun skiftede dog hurtigt ansigtsudtryk. ”det er forraderri mod min herre at fortælle dig om det!” sagde hun hurtigt. ”desuden er jeg allerede på din side!” sagde hun hurtigt og forsøgte at afbryde øjenkontakten. ”se” sagde hun og pegede på sit venstre kraveben, en lille femkantet stjerne sad på det ”det er Mika’s egn… hun er min lære” sagde Nifi og håbede på at det var nok … ”desuden hvad skal du bruge min herre til?”

Lazarus prøvede at få øjenkontakt med Nifi igen '' Det er desværre ikke nok... Jeg har brug for Liger.. Hvad jeg vil med Liger.. Jo jeg ved hun kan kæmpe og jeg har brug for hende imod Zane... Bagefter vil hun kunne styre en den af Di Morga som tak fordi hun tjener mig... Men jeg bliver nød til at være sikker... Derfor bliver jeg nød til at gøre hende til min slave i noget tid... Så kan du også slutte dig til mig... Under mig... Med mig ''.

Nifi så trist på ham da det lykkedes for ham at få øjenkontakt igen. ”men min herre vil blive skuffet … jeg vil gerne tjene dig men… jeg kan ikke skuffe min herre.” sagde Nifi kort og sukkede. *men hvis jeg nu husker den lille smugle… som hun låste ekstra godt… så kunne han nu nok komme til en overensstemmelse med min herre* tænke hun… ”min hukommelse er inddelt i kapitler …. Det er underligt men sådan er det … nogle kapitler er korte og nogle er lange… nogle af dem har hun låst ekstra godt for at jeg ikke skal kunne huske dem … det er i vigtigste…” sagde hun ”hvis du lærer mig ritualet og jeg husker de få ting … og ikke mere… er det så ikke nok?” *så får han jo magten over min herre uden at jeg skal huske al det jeg ikke vil … og hun finder nu nok en måde at løsrive sig på…* tænkte hun og så stadig på ham …


//det er et rat indviklet indlæg jeg har fået skrevet mig der//

Lazarus smilede '' Jo det er nok... Men du skal frivilligt indgå i det for at det vil virke... Men det skal nok blive godt... Hvis tingene går som jeg har planlagt vil Mika og Liger være på min side og så er der ingen måde vi kan tabe på.. Desværre kan jeg ikke bruge dem uden de planer jeg har.. Mika via kontrakten og Liger via dig.. Liger er for ustabil.. Mika på den anden side er klog og brugbar uden kontrol ''.

”og du er helt sikker på at det ikke vil skade min herre på nogen måde?” sagde Nifi usikkert … hun var ikke helt sikker på om hun turde gøre dette da det på en måde var forræderi. Hun så meget trist ned i jorden.
”og er du sikker på at jeg kun husker det jeg skal huske …” spurgte hun kort tid efter *min herre slår mig ihjel ligeså snart hun finder ud af at det var mig* tænkte Nifi og sukkede tungt.

Lazarus kiggede på Nifi * Hvorfor vil hun opgive alt for mig... Jeg burde tage det og blive hersker over Liger... Men der er noget i mig der ikke ønsker Nifi skal dø.. Hvad er der galt med mig... Baah jeg kan ikke gøre det her... Nifi er for interessant til at dø *. Lazarus fnøs '' Det er ligemeget Nifi... Bare glem det... Det jeg sagde om Mika passer ikke... Mig og hende er fjender... Tag over til dine engle venner og bliv der... Det er bedst der er du i sikkerhed... Hvis du bliver ved mig er du i fare ''. Lazarus havde lyst til at beholde Nifi og kæmpe mod de svage engle... Men hvis Nifi døde ville det være en kamp for ingenting. Lazarus vendte sig og begyndte at gå.