Rolig eftermiddag - Zane

Hun skulle lige til at sige noget mere, da han begyndte at prikke til hende. Angelie spærrede let øjnene op, inden hun stirrede.. nej skulede let mod hans fingre, mens hun kneb øjnene en anelse mistænksomt sammen, som om de ville kunne slå hende ihjel bare ved berøringen.
Hun slappede dog hurtigt af igen, eftersom der ikke skete noget, inden hun genoptog sit svar. "Nemlig" mumlede hun, og fulgte hans fingre med øjnene. "Men vi skal stadig finde ud af hvordan du bliver rask" bemærkede hun langsomt, eftersom tanken skar inden i hendes hoved, og nægtede at give slip. Hun bekymrede sig for meget om ham, til bare at se til. Man kunne vel sige, at hun faktisk havde følelser for ham.

Han smilede og blev ved med at kærtegne hende blidt. Men kun på maven.
"Tjah.. jeg har ikke planer om at dø. Der er for meget at leve for." sagde han.
Han vidste at det kunne blive svært at finde en kur, men han vidste også at han ville være i stand til at bræmse sygdommen i et stykke tid... måske ville det være længe nok.
"Jeg kan bræmse sygdommen i noget tid... men jeg ved ikke hvor længe." sagde han.

Hun brummede lavmælt, uden egentlig at have en grund til det, men det skete bare nogle gange for hende. "Du sagde da.." Hun bremsede sine ord, og vendte undrende blikket mod ham. Lige før havde han sagt at det ville være for sent, men nu var det så muligt alligevel.
"Du forvirrer mig konstant" bemærkede hun lettere opgivende, inden hun svagt rystede på hovedet.
Hun nikkede lidt til det andet. "Det vel en god ting går jeg ud fra" bemærkede hun lidt efter, siden han selv havde kræfter nok til at der ikke ville ske noget værre lige nu.

Han holdt op med at kærtegne hendes mave og sukkede let.
"Jeg sagde det var for sent for at du ikke skulle forsøge at lege helt. Men det var dumt af mig... jeg burde have vidst hvordan du ville reagere." sagde han og smilede.
Han hostede let og fnøs.

Hun rynkede let på næsen over kommentaren. Han fik det næsten til at lyde som om der var noget galt med det. "Helt" hun tyggede let på ordet, og himlede diskret med øjnene.
"Ja det var faktisk dumt af dig.. nu du selv siger det" bemærkede hun hurtigt, eftersom han selv havde valgt at bruge de ord. Men kendte han hende virkelig så godt efterhånden, at han vidste hvordan hun ville reagere på den slags. "Og der er da ikke noget galt i et.. hjælpe.. Men i det mindste har du selv indset, at det var dumt sagt"
Egentlig var hun vel bare glad for, at han havde indset det, men alligevel nærede tvivlen i hende. "Desuden holder du af mig, fordi jeg tænker før jeg taler"

Han lo og smilede til hende.
"Du tænker bestemt ikke altid før du taler. Ikke når du bliver sur." sagde han og prikkede hende i maven igen.
"Men.. det kan jeg faktisk også godt lide ved dig.." tilføjede han.

"hey" klagede hun lavmælt, inden hun blidt daskede ham over brystet. "Jeg bliver aldrig sur" påpegede hun, selvom det var den største løgn hun nogensinde havde fyret af. Faktisk blev hun alt for tit sur, eftersom hun havde de forbandede humøsvingninger konstant.
"Desuden er det faktisk blevet bedre.. Eller.. det tror jeg" tilføjede hun muntert, inden hun grinede lavmælt, da han prikkede hende i maven. Nu hvor hun tænkte over det, så var det faktisk blevet bedre.. Ikke meget, men en lille forandring var sket i det. "Desuden er det min magis skyld.. Før havde jeg slet ingen svingninger på den måde"

Han lo og rejste sig op. Så lagde han armene om hende og sagde:
"Jeg kan lide dine.. svingninger. De er med til at gøre dig til den du er."
Så kyssede han hende på munden. Lidenskabeligt, og faktisk... helt kærligt.
Når alt kommer til alt, så kan kærlighed aldrig besejres.

Angelie sukkede let, imens han rejste sig op.
"Virkelig?" spurgte hun af ren refleks, selvom han jo ikke havde nogen grund til at lyve omkring lige netop det. Et smil kom hurtigt frem, og hun mærkede hvordan hans læber mødte hendes, hvorefter hun gengældte kysset med den samme passion. Denne gang var det dog meget anderledes i forhold til hvad hun havde været udsat for før.. Det var blødt.
Hun lagde forsigtigt armene omkring hans nakke imens, og en let varme fyldte hende op indefra.