Træernes sang - Light- Angel

Hun smilede stadig varmt til dem og så på dem med hendes venlig øjne. *Hvis jeg bare kan hjælpe en lille smule* tænkte hun muntert

suki fik en ide. hun stak hende med en lille nål og gik så hen og stak angel. angel for vredt efter hende. suki lod blodet ramme græsset. det samlede sig og blev en halskæde

Rea udstøde et lille piv som et 'Av' og så på fingeren. "Hvad laver du Suki?" spurgte hun nysgerrigt og så på hendes blod der ramte jorden. hun lagde hovedet på skrå, men følte en lille niven i fingeren efter stikket..

angel gav suki en lussing på siden af hoved. suki rystede, hun havde aldrig fået sådan en lussing af sin far før

Rea sprang hen imellem dem og så på Angel. "Hvad laver du?! Du kan da ikke slå pigen?!" sagde hun vredt og overrasket mens hun stod med ryggen til Suki og vendte sig mod Angel med et alvorlig blik.

angel var lig bleg. "suki sig til din mor, jeg jeg ikke kommer hjem mere, det er for farligt for jer, når jeg får mine vrede udbrud" sagde angel. "men faar!" græd suki. "jeg mener det suki" sagde angel og begyndte at gå.

Rea så efter Angel og rystede på hovedet. "Har du bare tænkt dig at gå? hvorfor flygter du istedet for at gøre noget ved det? Angel?!" råbte hun efter ham og hørte svagt Sukis grød bag sig.

fordi jeg ikke ønsker at mine børn skal leve med en far, som slår" sagde angel

Hun mærkede hendes egne tåre presse på da hun stadig kunne hører Suki Bag hende. "Og det vel det som du mener!" sagde hun bedstemt. "Hvad tror du de vil?" sagde hun vredt. "Det vil da ikke miste deres far! og især ikke på den måde!" hendes stemme lød trist og på kanten til at bryde sammen. "At gøre så din datter og dine andre børn mister deres far er forfærdeligt, især hvis du selv vælger det?" Hendes stemme blid lidt lavere. "Hvordan kan du få dig selv til at gøre sådan noget mod dine børn?" afsluttede hun og tåre som så klare som glas faldt forsigtigt ned af hendes kinder

tror du jeg syntes om det" græd angel. "men hvis folk høre at jeg slog min datter, så tager de dem først fra malika og mig" sagde angel og knækkede på knæ. suki gik hen til angel og gav ham et kram. "men far det var jo et uheld" sagde suki

Rea nikkede. "Angel det var et uheld og ingen kommer til at vide det.." sagde hun roligt og smilede varmt. "Du kan bare prøve at forbedre dig lidt på dine bevægelser" sagde hun roligt og smilede til ham da Suki gik hen og krammede ham

men.." sagde angel. suki gav ham så kys. angel smilede og lå blidt sin hånd på hendes kind

Rea trak vejret dybt og betragtede dem roligt med hovedet på skrå. *Det ser nu straks bedre ud* sagde hun og kørte en hånd over sin pande af lettelse med et lille smil..

far tror du stadig mor er sur over jeg drak vokse drikken" sagde suki. "ja det tror jeg" sagd eangel

Rea stod nu stadig og betragtede dem. En hvis følelse mærkede hende pludselig. En tåre røg ned af hendes kind. *Hov, hvorfor nu det?* tænkte hun mens hun tørrede tåren væk. Hun havde ingen grund til at græde så hvorfor? Var det mon den familie aura der var omkring dem..

angel løftede suki op og gav hende en sving tur.

Rea smilede varmt og mærkede at regnen var stoppe. Hun sukkede roligt og vendte sig om. "Vi ses nok en gang igen Angel, Suki!" sagde hun og løftede hånden som et fravel mens hun forsvandt mellem trærende med hendes lydløste små skridt..

de vinkede