Dødens Kolde greb

kajika så lettere alvorligt op mod Ahngel fordi hun havde fornemmelsen om at han nød at se dette drama, hun kiggede mod Velarian og sagde"velarian det okay med mig okay.... Velarian du må ikke gå!" hun sukkede og så stille mod Zann og sagde"hvorfor.... sker dette så tit mellem jer to man skulle tro han var englen og du ja du er jo en demon og at i ikke kunne tåle hinanden sådan da?? som om i bare kan finde de små fejl og gå på dem" hun tog om Zann og sagde"det lige meget Zann det gør intet okay.... og velarian skal jeg nok få til at køle ned igen bare rolig"

"ynkelig YNKELIG" råbte han og vente sig mod ham "NU DET FANDEME NOK" han fik et helt nyt spyd frem og gik afsted mod Velarian med hævet spyd han slog efter ham med den anden ende af spyddet "NU HAR JEG FUNDET MIG I AT DU HAR KRITISERET MIG I SÅ LANG TID OG AT DU ABSOLUT ER SÅ PISSE SUR HELE TIDEN DU BESTEMMER IKK OVER KAJIKA HUN BESTEMMER OVER SIG SELV"

//logger skrives^^

Han greb spydet og slyngede både det og Zann rundt så Zann blev hamret ind i et træ.
"Vov ikke at angribe mig i ryggen. Har du overvejet at der er grunde til at jeg kalder dig en kryster og en kujon? Nu har jeg endnu en grund. At du angriber folk bagfra."
Hans øjne var kolde og hårde og det var tydeligt at han var meget vred.
"Du er ikke god nok til Kajika og det bliver du ikke så længe du er så fej!!!" råbte han rasende.
Han flåede spyddet ud af Zanns hænder og kylede det ud over kanten på klippen.
"Jeg vil ALDRIG godkende dig din forbandede kujon!" hvæsede han og fortsatte ind i skoven.