Dødens Kolde greb

Han forsvandt, og dukkede op foran hende.
Han mødte den løbende Kajika med et slag i brystet, der brækkede nogle af hendes ribben.
"Så er det nok med al det løberi." sagde han og smilede ondt.
"Tiden er kommet Kajika... skal jeg vise dig hvorfor den kære Velarian forlod klanen?"
Hans øjne lyste med sadisme og ondskab.

Mikala vånge kort efter hun var kun halvt dæmon hun for efter hende og slog sin vunger ud smed Kajika op på ryggen og fløj hen og tog Ahngle i armen og fløj så langet væk hun ikke komme

Ahngel var ikke bevidstløs. Ikke det mindste. Han havde haft en plan om at se hvad der overhovedet var at byde på, også selvom at testen var smertefuld. Han lod sine overfladiske sår samle sig som var det edderkoppespind inden han rejste sig op, som om der ikke var hent ham noget overhovedet. *Mhm. Ikke helt tabt bag en vogn, men pyt.. det bør ikke gøre nogen undtagelse overhovedet.* tænkte han kort. En kort knæklyd kom fra hans ryg af da et par enorme sorte vinger brød sig blodigt ud igennem huden på hans ryg. Han så imod elveren med et koldt rødt blik. "Fysikkens vold er spildt på en der allerede er død." sagde han koldt. Hans øjne insnævrede sig til sort og små røde årer dannede sig derudfra (se avatar)..
"Tid til at vågne mine børn.." mumlede han og så imod jorden under elveren. I det samme nu brød 2 dusin hænder op fra jorden og greb fat i elveren og holdt ham fast. Jerngrebet fra de udøde.
Ahngel gik stille derhen og smilede barbarisk inden han voldsomt jog sine kløer ned igennem elveren og slyngede ham væk med den ene hånd. Han slikkede blodet kort væk fra fingrene inden han lod tusinvis af døde ranker fra jorden snog sig om elverens hals. Han så kort på Kajika.

Han så på Mikala der fløj med Ahngel og Kajika og smilede.
"Åh de kære venner... forstår de aldrig?" sagde han og strøj sit hår væk fra ansigtet.
Han så op på dem, og tog igen kontrol over Mikala. Han tvang hende til at lande foran ham.
Han smilede venligt til hende.
Så fik han hende til at smide Kajika, og lette igen. Han beordrede hende til at flyve så langt væk med Ahngel som muligt. Aldrig havde han nydt sin totale kontrol over dæmoner så meget som nu.

/Ahngel. Pas på med at spole tiden tilbage, Vi er jo gået lidt videre :)

//Min com crappede lige xD så siger vi at ahngel gjorde det da Mika var landet.//

kajika skrig da hun ramte Zane og lå og vred sig af smerte i det hun græd nu og sagde"nej!! lad mig gå!! Zane..... lad mig gå!" hun så skrækslagen på ham men mærkede Mikala rør ved hende og tag hende op i det Mikala gjorde det så hun op mod hende og sagde"Mikala lad mig gå... det ikke din kamp... jeg ved du vil hjælpe men pas på Ahngel i stedet for ...." hun så på hende bedende og så ned mod Zane der stod klar til hvad som helst, Hun så på Mikala og sagde"jeg må hjælpe ! Ahngel!!! mikala slip mig jeg ber dig lad mig komme der ned igen" hun frygtede det hele og da hun stod foran Zane igen eller rettere lå foran ham prøvede hun at kragle væk

Mikala vendt om og fløj tilbage til kajika og lande for an hende " næ nej du den går ikke du kan ikke kontrol mig ret længen foe er kun halvt dæmon " sadge mikala og holde sin vinger om Kajika

//Det er så i orden :) Men ro på. Det her emnes udfald er planlagt i forvejen :)

Han lo og flåede rankerne i stykker i det han rejste sig.
Han rakte hånden op mod Mikala, og med magiens magt, flåede han Kajika ud af Mikalas greb. Kajika landede tungt på jorden.
"Du er sgu ikke så svag" sagde han til Ahngel og smilede.
Zanes sår helede hurtigt, og han så ikke ud til at det havde gjort ondt overhovedet.
"Bare surt at du ikke kan redde hende." sagde han og lo højt. Han forsvandt, og dukkede op ved Kajika. Han løftede hende op, og forsvandt igen i den blå luft.

Mikala fik sig pleje ind på dem og fulde efter dem

//Ah oka? Kan man få et lille bitte resume af hvad der skal ske?//

Ahngel kiggede kort op med et suk efter dem. Opdagede at Kajika var væk. Han mærkede den sydende smerte i brystkassen og tog sig til det igen. *Hvad er problemet?! Jeg gjorde mit bedste!* snerrede han mentalt. Han sænkede kort skuldrene og kiggede op igen, stadig forandret.. hans ægte udseende havde gjort sig næstent gældende..

kajika gav et skrig fra sig da hun forsvandt og endte inde i skovens dyb igen med flammer om sig fra træernes faldene grene og så på Zane i det hun hostede ldit blod op, hun så uskyldigt på ham og hendes hvide kjole blev helt plettede med blod det så helt vildt ud, hun kiggede på ham uskyldigt og sagde"Nej!!..... jeg ber dig ikke gør mig noget!!..... jeg ber dig Zane" hun prøvede at krybe baglænds men kunne ikke rigtig

De dukkede op midt i Velarians lejr. Han lagde hende ned og lo højt.
"Gør det ondt, min søde?" spurgte han med et modbydeligt smil.
Han knælede ved hende, klappede hænderne hårdt sammen og råbte "HA!!".
En kuppel af hans Hellfire ild dannede over og omkring lejren. Ingen ville kunne trænge igennem.
"Er du klar?" spurgte han, og så hende i øjnene. Han smilede ondt.

Ahngel stod stadig det samme sted med et irriteret udtryk i ansigtet. Han burde være dødragendes ligeglad, men det forbandede sejl tillod ham det ikke. Kajika var en af dem. Dem der skulle bevares. Endte hun her ville han få organisationen på nakken og hele missionen ville være en kæmpe katastrofe. Han slog aggressivt imod et træ, så en tydelig flænge fik det til at hænge lidt. *Lucy det her er din skyld!* snerrede han igen inde i hovedet.

Mikala kom frem til dem " STOP I ER PÅ FORBUDT OMRÅDE DET HER ER vELARIAN´S LYSNING JEG ER HANS VOGET FORSVIND !" råber Mikala vredt og hjalp kajika op igen hun var godt vred på Zane

//Mikala.. de forsvandt bare.. ingen ved hvor lejren er xD//

// Mikala, du kan ikke komme ind i lejren :) den er omgivet af Hellfire flammer, også ovenover.
Det her er planlagt fra starten.

//Det mening Kajika skal dø men bare vent til i ser hvad der sker bagefter x'3//

Kajika så skræk slagen på Zane i det hun lukkede øjnene og sagde"Nej lad mig gå!!!" hun så rundt i panik nu og tårene og blodet trillede ned af hendes krop, hun kunne ikke finde en åbning hun tog stille vand fra sig selv sin krop og beskyttede sig med det og så mod Zane og sagde"lad mig være!!!" hun så nervøst rundt og råbte"hjælp! en eller anden hjælp mig!!! hjælp!!!"

//Skal der ikke være en række følge i hvem der svare? sådan så vi alle kan følge med heh ^^//

//Kunne godt være en god ide :)//

Han grinede højt og så på hende.
"Nu skal jeg fortælle dig hvad vi gjorde, som fik Velarian til at forlade klanen."
Han kom tættere på hende, og med en enkelt bevægelse, fjernede han hendes vandskjold.
"Ser du, vi havde fanget en elverpige. En ung lyselver på omkring din alder."
Han tog fat om hendes hals og holdt hende fast, men uden at klemme til. Hun kunne godt få luft.
"Vi startede med at voldtage hende på skift... men det vil jeg undlade med dig. Ikke fordi du ikke er køn, for det er du skam! Men jeg har simpelthen ikke tid."
Han smilede ondt og så hende dybt i øjnene. Han nød hendes frygt!
"Derefter lagde vi hende på et bord og bandt hendes hænder og fødder fast. Så hentede vi min kære lillebror og tvang ham til at se på mens vi..." Han lod en pegefinger løbe ned over hendes mave "Skar hende op og lod hende ligge og dø ad sig selv. Og tænk... han trøstede hende og holdt hendes hånd mens hun lå der med åben mave! Hahahahah!!!"
Han log højt og vanvittigt.
"Jeg vil skåne dig for voldtægten... men det andet vil være en fin hyldest til Velarian." sagde han så og slog en næve i jorden.
Rødder skød op ad jorden og greb fat om Kajikas håndled og ankler. De strakte hende ud og holdt hende fast.
Zane kom helt tæt på hende nu, og hviskede i hendes øre:
"Det er en yderst smertefuld død. Jeg kan næsten ikke vente med at se dig lide...* hans stemme var ekstremt kold nu, og fuld af fryd.

//Jeg foreslår den her rækkefølge:
Kajika
Zane
Ahngel
Mikala

//Fint med mig//

Ahngel stoppede sin irriterede stævren omkring da hans hjerteslag nærmest frøs fast og hans øjne blev tvunget ud i sine normale udsyn. Vingerne gjorde et knæk da han kiggede op i luften... Noget skulle til at passere ind i abyssen? En BrookDestiin?
Kajika? Hun var vel ikke ved at?
Han klemte sine næver skarpt, så hans sorte klør skar sig igennem hans håndflade, som begyndte at bløde en del. Han mærkede igen til tiltvungne smerte i brystet. Han kunne ikke redde hende.. end ikke lugte hende mere. Hans krop var alt for blodindsølet til at han kunne lugte hende.

//Skal vi ikke sige vis der er gået 10 min siden den sidste i række svaret som ahngel svarede 07.00 så når den er 07.10 så skal man ha svaret inden altså 10 minutter ellers må man gerne fortsætte??//

// Jo, jeg er enig :) //

//Jep//

//Nu svare jeg så ^^ og vis man skal vente på de andre skriver man at man lige skal noget heh//

Kajika så stille mod Zane og skrig da hun fik det om føderne og hænderne i det hun stivnede ved agt han sagde han ville ha voldtaget hende ellers, Hun så på ham og sagde"du er et ..... et monster! ... men alle har noget godt i sig vil du ikke nok lade mig gå!!"hun så rundt på skjoldet hun var dens modsatte par . hun var en vand bender en der kunne styre vandet, hun så stille på zane og det sekundt han ikke koncentrerede sig skød hun en vand stråle direkte mod hals hellfire skjold og det gik stille i opløsning, Hun så nervøs ud og sagde"ha!!"

Han så på hende, hævedeet øjenbryn og begyndte at le.
"Tillykke! Du fjernede barrieren!"
Han holdt op med at grine og hans ansigt flækkede i et modbydeligt, sadistisk smil.
Han rakte ud efter noget han havde pag på sit bælte og så hende i øjnene.
"Er du klar til at føle smerte?" hvislede han frydefuldt, og trak en kort, skarp kniv.