Hammerslag, privat Neethen

Han så efter smeden da han igen gik ind i baglokalet. Han prøvede igen at rejse sig, men sank atter tilbage mens han undertrygte en smertelig stønnen. "Nej tak" han forsøgte sig med et smil, og det virkede lidt mere ægte nu. "jeg er klar om et øjeblik..." i det samme begyndte himmel og jord igen at bytte plads og smedens skikkelse virkede pludselig tåget og utydeligt og han følte sig et øjeblik fuldkommen vægtløs før han ramte gulvet og mørket skyllede ind over ham som en flodbølge og han så loftet i smedjen som en lille lysprik der hastigt blev mindre og mindre for til sidst at forsvinde.

Han smilede svagt til ham, og skulle lige til at protestere da elveren besvimede. Han sukkede svagt, og smilede opgivende, hvorefter han rejste elveren op i siddende stilling, hvorefter han løftede ham helt op. Han gik ind i et rum, hvis dør var skjult bag essen, og kom ind i et rum som han egentlig havde brugt som tænkerum, og så bare for en sikkerhedsskyld havde han stillet en briks op. Det var lang tid siden han havde brugt den, så den var stadig nyredt.
Han lagde elveren derpå, og kvalte trangen til at bøje sig ned og tappe ham for yderligere en liter blod, for det var jo nærmest ikke til at modstå. Nej, han gjorde det ikke, vendte istedet for ryggen til, og begyndte at gå ud mod selve rummet hvor essen stod igen.
Han dæmpede temperaturen i den, og begyndte ellers at rydde nogle af hans igangværende projekter til side, nu han tænkte over det,var det faktisk en del tid siden sidst han havde ryddet op derinde..

Han blinkede et par gange med øjnene og så sig undrende om. Han var i et rum han ikke havde set før, åbenbart smedens beboelsesrum, for der duftede af røg, læder og den samme lugt af varmt metal som han i enhver smedje. Han satte sig op, men krympede sig med en lidt for højlydt gispen da huden omkring såret blev generet ved bevægelsen. Han svang forsigtigt benene ud over briksens kant. Han sad et øjeblik støttet med hovedet i hænderne. Han følte sig uendelig træt og hans hoved værkede, men ellers havde han det forbløffende godt. Han stavrede en anelse usikkert hen til døråbningen og så ud i den nu temmelig rydelige smedje. Det overraskede ham lidt at lyset der faldt ind gennem den halvåbne dør var svagt og gråligt. Var det virkelig allerede blevet aften? Han rystede lidt fortumlet på hovedet.

Da han hørte en svagt støn inde fra det værelse han havde placeret elveren i, rejste han sig hurtigt, og gik hen mod døren. Han blik var stadig præget af den udtrykte bekymring, dog så den ud til at være stilnet en smule af, så det kun var et svagt blink i den grå farve.
Han stillede sig hen til ham og så på ham, med de samme øjne, en blanding af træthed, og bekymring, og dog smilede han svagt skævt.
"Har du det bedre?" spurgte han, og lod øjnene køre ned til såret. Han så tilbage op på ham,
"Jeg håber ikke jeg har skadet dig alt for meget, selvom jeg er glad for din indsats til materialer" sagde han og blinkede til ham, hvorefter han vendte om på hælen og satte sig på taburetten elveren før havde siddet på, og gik videre med at slibe en daggert, der så ud til at være et kastevåben.

han betragtede smedens arbejde behageligt lænet op ad dørkarmen. "tak det går meget bedre" Han smilede bredt til smedens bekymrede blik. Selvom han stadig var lidt blegnæbet lignede han bestemt ikke den samme elver som lige havde kolaåset som en kludedukke. "det var din betaling..." han trak på skuldrene somom det intet betød. Han gik hen og kiggede ud af døren, selvom det var køligt udenfor nu da solen var ved at gå ned, tog han ikke mere tøj på. Den kølige aftenluft mod hans hud var en velsignet forandring fra den feberlignende tilstand han havde befundet sig i kort tid før. Han vendte sig igen mod smeden, "har du taget kniven ind?" han huskede han sidst havde set den ligge i græsset hvor smeden havde bidt ham.

Han smilede svagt, og gik om i baglokalet hvor skæfterne lå. Han havde, sammen med alle de andre skæfter, lavet en lille holder til den, af læder, formet som træernes blade. Han smilede til elveren ved hans spørgsmål og nikkede lidt for sig selv, også selvom elveren nok ikke ville kunne se det, da der jo som sagt var en væg imellem dem. Han trak kniven frem af det stykke af kappen elveren før havde viklet om den, og holdt uden på det lille læder beslag.
Han gik ud i forlokalet, det ville umiddelbart se ud som om han holdt på skæftet med bare hænder, det han for lidt siden havde advaret elveren mod at gøre, men viste den derefter, ved at holde den fri i hans hånd. Han så lidt på elveren, og blinkede diskret til ham.
"Den er færdig, og jeg må sige, jeg synes selv jeg har gjort det godt" sagde han, med et let muntert smil. Han lod endnu et let bekymret blik glide hen over elveren.
"Og du er sikker på at du er ok? Vil du have at jeg skal hjælpe dig hjem?"

//undskyld tiden ^^' xD

Han så på kniven, letter rystet over at smeden holdt den i sine bare hånd, men så fik han øje på læderet omkring skæftet. "Ja, det er smukt lavet" et smil flakkede hurtigt hen over hans ansigt, "men jeg synes også du har fået din betaling, smed" han øjne glimtede et øjeblik. Da han tog kniven ud af den andens hånd og betragtede den et stykke tid virkede hans blik nærmest fjernt. Han skævede ud af vinduet, "ja du har sikkert ret i at jeg burde se at komme hjem..." natten virkede kold og mørk uden for, men han kunne mærke at solen var på vej tilbage og at det derfor måtte være over midnat. Han vidst ikke helt hvordan han skulle forholde sig til smedens tilbud. På den ene side havde han ikke lyst til at deres veje skulle skilles nu, men det virkede også forkert at blive fulgt hjem som et andet barn.Et usikkert, halvt undskyldende smil spillede om hans læber mens han fraværende kløede det lyserøde område omkring såret.