vampyreslotte i skoven Zelvia(privat)

Zelvia fik et chok og gik næsten i panik, men hun gjorde som han sagde, løb imod døren, flåede den op og skyndte sig op. Hendes blik flakkede rundt, hun måtte jo gøre noget?!. Hun kiggede tilbage imod døren, men løb så imod en stor afknækket gren, hun tog om den og løftede i den for at se om hun kunne bære den.. Men hun kunne ikke, hun løb tilbage til døren "KIKER?!" Skreg hun, bekymret for om han stadig levede.

Kiker lå fast klemt under Taishan som forsøget at bide ham. Men Kiker var hurtig et at undvig med hovedt så han ikke kunne få fat i hans strube som Taishan siget efter, være gang han bed ud efter ham kiker bliv uopmærkesom da Zelvia kom tilbage. Og det chanse tog Taishan og fik endlig fat i kikers struben " aaarh " sagde Kiker og bed smertne i sig

Zelvia kunne ikke holde sig tilbage, og flåede døren op, uden og tænke på sin egen sikkerhed. Hun så imod dem og gispede. Hun løb hurtigt hen imod væsnet og gav det en syngende lussing da hun ikke var istand til så meget andet. "SLIP HAM!# Snerrede hun hårdt. hun så ned på Kiker, men hurtigt på væsnet igen.

Taishan slap kikers hals. Og bakke bange være i det den så hvad den hade gjore i mod sin eneste ven hyle den af sorg, Kikers sår healde sig sammen igen " rolig Taishan du er ikke dig selv endnu men det komme. Bare rolig min ven jeg er her altid for dig Zelvia forstå du ham du ser her er min ven og bror Taishan, for 6 år siden bliv han fanget og udsat på tortur og genmaipulasom og bliv til den han er i dage " sagde Kiker og satte Taishan ned på gulvet.

Zelvia fik det faktisk dårligt med at han slået denne 'Taishan'. hun kløede lidt den hånd som hun havde slået Taishan med. Hun tog hætten over hovedt "Trist" var det eneste hun kunne få ud. Hun satte sine hænder ned i lommene og sænkede blikket i jorden, men kunne ikke lade vær meda t skæve til dem. ¤Er jeg ked af og høre¤ hviskede hun lidt efter.

//krea svigt <_<

" du skal bare vide at han ikke er så slem som man skulle tro " sagde Kiker

//krev sviget og skal i seng//

//Okey.. svare imorgen ^^

Zelvia så imod Kiker's hals. Lige der hvor der havde rendt blod lige før. Men til hendes store forbavelse var det væk?!. Hvordan kunne det lade sig gøre?! Hun fik store øjne og gik meget forsigtigt imod Kiker, men holdte blikket på Taishan. Næppe om hun skulle nyde mere smerte. Da hun kom hen til kiker, lagde hun en blid hånd på hans strube, og kiggede godt på den "Det er væk?¤ Sagde hun lavt, og undrende. Hun havde faktisk, helt glemt at han var vampyr, og kunne bide hende hvornår han ville. Hendes hætte gled roligt ned fra hovedt, men hun lagde ingen mine i det, lod den bare lige'så roligt glide ned af det bløde sorte hår.

" ja såren er væk de ar helade sammen " sagde kiker og lod hende se de små ar. Som Taishan hade givet ham kiker holdt Taishan i ro ved at spille på fløjte, som Taishan holdt så meget af og kiker kunne knotroled ham med fløjtemuskien

Zelvia lod stille sin tommelfinger glide blidt over Kiker's strube "Så.. du kan heale?" Sprugte hun med en nyskerrig stemme. Hun forsøgte og lukke fløjtespillet ude, da det ikke lige var sådan noget hun intresserede sig for. Hun bed sig blidt i læben "Undskyld jeg fik ham til at gå amok¤ Halvmumlede hun med en trist stemme, og nussede ubevidst hans hals, men det var meget blidt.

" der gøre ikke noget Taishan plejer at være ude om natte. Da der ingen ville kunne se ham så jeg lukke ham lige ud i haven " sagde kiker og lukke Taushan ud i haven men gav han en lænke på, så han ikke kunne stikke af over hovedt

Zelvia trak sin hånd til sig, og så lidt efter kiker, til hun ikke kunne se ham mere. Hun sukker lidt og begyndte roligt at gå rundt igen, hun nynnede meget svagt en melodi imens hendes skridt gav svage ekko's fra sig. Hun stoppede sin nynnen, da hun nåede til et lille bord, hvor hun strøg fingern over. En lille tyndt lag støv lagde sig på hendes finger og børstede det roligt af imens hun ventede på at Kiker kom tilbage. De var vel nok kommet skævt ind på hinanden. Hun kneb øjnene lidt sammen og bed sig blidt i læben.

Kiker kom ind igen og stod i stuen og så ud på Taishan. Kiker viste at Taishan nu var glad igen men han føldte at noget holdt øje med ham , så kiker var klar til at hjælpe Taishan vis det skulle blive nødvendig

Zelvia kunne høre Kiker's skridt igen, hun drejede rundt på hælen og gik roligt imod ham, med et venligt men alligevel usikkert smil på sine læber. "Så... Bor du her, eller?.." Sprugte hun roligt, hun skulle jo lige være på den sikre side. Hun stoppede cirka en meter fra ham, og fugtede roligt siine læber imens hun ventede på hvad han ville svare. Hendes tænker faldt kort på Cille, men rystede dem hurtigt ud af hovedt igen.

" ja jeg bor her og det er det eneste sted Taishan kan være. I fred for alle de forsker som stadig leder efter ham da han stak af fra dem, " sagde kiker og så på hende med et svaget smil og så ned igen han vistet han en dag nok. Skulle finde en måde at redde Taishan fra det som var sket med ham

Zelvia kneb i et kort sekund øjnene lidt sammen, hun gjorde et kort kast med hovedt så hendes halskæde gav en nærmest glitrene lyd fra sig. Hun bed sig blidt i læben "Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe" Sagde hun lidt trist, hun kunne mærke at Kiker ikke var helt superDuper glad selv. Hun glodt kort blikket ud på Taishan, men så på Kiker mens hun roligt ventede på det svar der nu ville komme fra ham, medmindre at han altså ville forblive tavs.

" jeg kan ikke en gang selv hjælpe ham. Men det ville jeg ønske at jeg kunne da han er min bror " sagde kiker svaget, kiker hade sviget sin egen lillebror Taishan da han ikke kunne hjælpe ham endnu. Men kiker ville ikke give op over for det og søget vider

Zelvia bed sig i læben, IgenIgenIgen. "Det er jeg altså vildt ked af at høre Kiker" Hendes stemme var trist, men alligevel en anelse bekymret, hun lagde armene over kors og rodede blidt ved sin lynlås. Hun så lidt rundt og fugtede sine læber, idet hun gav slip om sin læbe, med sine tænder. Hun havde en lillesøster, men havde ikke set hende siden hun selv rejste til Di morga, og så var hendes søster et helt normalt menneske som hende selv. Hun viklede roligt en lok hår om sin finger og så der hvor Kiker så, bare for enelig at lave noget. "Så.. Du må ikke gå herfra, i længere tid. eller hvordan?" spurgte hun lidt efter.

"tak og nej for så er Taishan alene og det gøre ham. Helt ustyrelig som du så før men han er en gode dreng og gøre som jeg siger, da han ikke mere end 12 år gammel 2 sagde Kiker og så ud på Taishan som lå på græsset og snuste et blomsteren

//Sorry men har næsten ingen kreativitet til dette emne :b?

Hun nikkede stille "Trist¤Gentog hun med en dæmpet stemme. "Men... Hvem var det ,der gjorde det imod ham?" hendes stemme var lettere oprevet, og beskyttende. men kun fordi at hun syns det var noget forfærdeligt noget at gøre, hvem eller hvad der så end havde gjort det. og så i den unge alder af 12 år.. Ikke engang en teenager.

2 det var nogen mænd hjemmer fra min hjemby som gjore det i mod ham. da han lige var fyldte 12 år " sagde Kiker han var fyldt med vrede over at nogen hade gjoret, hans elsker lillebror til et monster som kunne skade og dræbe ander

Zelvia var en ret nyskerrig pige og spurgte videre "hvordan gjorde de, det?". Hun kunne godt mærke på Kiker, at han blev sur over at snakke om det... Ikke sur om at hun sprugte, men sur over at nogle kunne gøre det imod hans lillebror. Hun fugtede sine læber imesn hun roligt ventede på svaret.

//Krea svigt --"

kiker satte sig ned i sine lændestol " det skete da jeg var ude at gå sammen med ham. de overfaldt os og tog os begge 2 med men kune Taishan gjore de til et monster da jeg ikke, var gode nogen de spøjte nogen ind i ham og ænder ham i flere dage ind til jeg fik ham. Med mig væk vi rejste her til og gemt os for dem da deres forsøge ikke var færdig endnu, men jeg kunne ikke bare se på i mens de udnydte min lillebror på den ondtskabse fulde måde. så jeg har svoret at finde en kru til ham og gøre hamtil sådan en så mig " sagde kiker

Zelvia kiggede bare på ham imens han fortalte, hun fandt ikke noget dårligt i at være nyskerrig. Og´det var ikke sket før at nogle havde sagt stop til hende. ¤Hmm..¤ Mumlede hun lavt for sig selv, imens Kiker var igang med at fortælle. Hun lagde armene over kors og satte det ene ben foran det andet, imens hun ventede på at han ville blive færdig, så hun kunne tale. "En vampyr?" var det første hun spurgte ham om, da han var færdig med at tale.

" ja på den måden er vi atte brøder " sagde kiker. Han hade tåren trille ned af sine kinder han hadet sig selv for ikke at kunne beskydter Taishan, den gang de bliv overfaldet og han bliv et mosnet som nær hade slog ham ihjel