vampyreslotte i skoven Zelvia(privat)

Zelvia kunne ikke lide at se at Kiker græd, eller ihvertfald havde tåre ned af kinderne. Hun gik hen på siden af ham, lagde armen om hans skulder, bøjede sig ned og tørte roligt hans tåre væk, dog meget forsigtigt da hun ikke ville være for påtrængene. Hun tyssede lidt på ham inden hun lagde hovedt på skrå og sagde; "Rolig Kiker, det var jo ikke din skyld. Jeg ved du elsker ham, og gør alt for at hjælpe ham. Men du må altså ikke være sur på dig selv¤ Sagde hun lavt, med en svagt opmuntrene stemme. Dog blev det lidt dæmpet af hendes triste undertone som hun havde i stemmen.

2 vis jeg ikke hade svaret dem igen hade de ikke gjore det i mod ham " sagde kiker. Og rejste sig op han hadet sig selv for meget til at kunne ind se at det ikke var hans skylde det her men en ting var sikkerte at han ville hæven det her

Zelvia sukkede lidt, men kun over sig selv. Det var jo hende der havde bragt det på banen, og det var hun lidt ked af "Kiker lad vær med at beskyldte dig selv!" Sagde hun en anelse hårdt, men også bekymret. Hun trådte lidt efter ham, og hendes flakkende øjne lagde sig på ham. Hun overvejede lidt, hvorfor hun ikke gik? Men svaret var vel, at hun ikke havde andet og lave. Thats how life works. Hun var faktisk træt, men sagde eller viste det ikke på noge måde. Hun håbede bare at hun kunne få Kiker til at falde til ro igen.

Kiker sank sammen på gulvet. Med et billede i hånden han så græde ned på " hvorfor skulle der ske for dig lillebror " sahde kiker græden , han holdt billedet ind til sig og ville slet ikke slippe den igen

Zelvia ville ikke gøre det værre, så hun sank en klump og gik meget stille imod døren ¤Jeg tror bare jeg går nu..¤Hun sagde det kun, fordi hun ikke ville skabe mere ballade. Hendes skridt var næsten lydløse, og så døren blive større og større eftersom hun kom tættere på. Hun kunne se ud af et vindue, at månen var dækket til at tunge grå skyer. Hun lagde håndfladen imod døren og så tilbage imod Kiker.

Kiker var over hende med det sammen " beklager men du kan ikke gå da du har set ham enden må du bliv her ellers må jeg slet dín hukommels 2 sagde Kiker og så på hende han var ikke vred men bagen for at hun skulle siger det til nogen

Zelvia bakkede roligt væk fra døren "Du ka' da ikke bare sådan uden vidste bare slette min hukommelse!" protesterede hun lidt hårdt, men ikke for hårdt da ha sikkert var meget 'ustabil' på dette tidspunkt. Hun lagde armene over kors og trådte frem med det ene ben. "Jeg fortæller det altså ikke til nogen" Sukkede hun og slog ud med armene, og klaskede hænderne imod sine lår. Hun trak roligt hætten op på hovedt igen.

" det vil jeg heller ikke håbe at du gøre for ellers " sagde Kiker. Og viste sin hugtænder til hende han ville ikke gøre det med mindet ar hun sadge det til nogen, og Taishan skulle ikke ii gemme fæere forsøg eller noget så længe kiker hade rette over ham

Zelvia stod bare og så helt tørt på ham da han blottede tænder "Jeg er bare træt Kiker.¤ Halvmumlede hun, hun løj lidt. Men sandt nok var hun lidt søvning, men hun ville bare væk. ¨Så hun ikke kunne gøre mere skade. Hun åbner roligt døren og en kold brise slog hende i hovedt. Hun lukkede øjnene og så tilbage på Kiker, men så ned i jorden. HUn følte dog lidt skyldfølelser over dette.

2 så gå og lad mig være lidt i fred men vis du siger det savget jeg ikke for hvad der sket okey " sagde kiker og hent Taishan ind igen det var ved at blive lyst igen og Taishan måtte ikke være ude når det var lyset

Zelvia så lidt efter ham da han gik, og svarede så "Vi ses Kiker!" Halvråbte hun, gik ud af døren og lukkede den i. Hun frøs noget så gruligt da hun kom udenfor. Hun havde dog tænkt sig at komme tilbage dagen efter, hvis hun fandt tid til det. og det gjorde hun sikkert. Hun nynnede roligt med på en sang, altimens hun lagde armene om sig selv for at få varmen lidt. Det hjalp dog ikke særligt meget. Luften igennem skoven var så kold, og fugtig.

Kiker sad i stuen og Taishan lå ved siden af ham. Kiker så ned på ham og klappe ham på hovedt 2 bare rolig bror jeg lover at finde en kur til dig " sagde kiker, til taishan og nusse ham på hovedt og lod atte tæren trille ned