Den gamle forlystelsespark

"Jeg elsker udfordringen ved den konklusion." hviskede Sacrez med et lille smil idet hun trykte sine hænder og foldede dem kort idet hun strækte dem ud. Hun sukkede kort og vendte igen blikket op på dem, nu tavs.
Hun kunne sige hvad hun ville.. Sacrez var målbevidst trods hendes skrøbelige sind.

- jeg har hørt nogle....interessante historier om stedet..
hun så sig om med et sigende blik, på de faldefærdige og ødelagte forlystelser.. og ignorerede inutaishos uhøflighed.
Sacrez fangede dog hele hendes opmærksomhed ret hurtigt.
med en nysgerrighed der så ud til at være ægte gik hun tættere på dem og spurgte:
- hvad gjorde du?

//Må smutte i en tid.. Skal lige spise//

En dyb knurrende nede i brystet kom fra inutaisho da hun gik tættere på.
Det var ikke så meget englen han tænkte på, men hun skulle ikke komme for tæt på ham.
Han stolede ikke på hende.
Okay hvem stolede han enlig på? Kun meget få....

//skal lige spise...//

hun knurrede tilbage, men der var et drillende glimt i hendes øjne og hun virkede ikke til at være specielt bange for ham. hun gik endnu et skridt frem mod dem, og stod nu ca en meter væk.
der var ingen nervøsitet i hendes kropssprog og hun så ret doven ud.

//fair nok.. skal også lige selv spise ^^

Sacrez stod stille og kiggede opgivende på deres indbyrdes magtstrid. Hun kiggede kort væk inden hun tog sit gyldne papir frem igen og nedskrev nogle nye informationer med omhug. Hun løftede kort blikket og betragtede dem noget mere og lagde papiret tilbage.
Hun sagde endnu ikke noget.

"Hold dig fra mig, blodsuger!" sagde han truende, han så på hende med et koldt og alligevel opmærksomt blik.
Hvorfor tog Sacrez hele tiden noter? Det irreterede ham...
Han kom i tanke om at han nemt blev vred og prøvede at slappe lidt af

luciel satte farten op da hun gik forbi inutaisho. hun gad ikke stoppes af ham. han var bare en dæmon, og betød intet for hende. de smagte ikke engang godt..!
- hvad gjorde du engel?
hun så stadig nysgerrig ud, og hendes stemme er ikke uvenlig. hun stod med ryggen til dæmonen og stod på tæer idet hun prøver at se hvad sacrez skrev.

"Gjorde?" sagde Sacrez med et undrende blik og betragtede vampyren imens hendes venlighed kunne skimtes. "Hvad mener du? Jeg har ikke gjort noget." sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun skimtede kort til Inutaisho og kiggede derefter igen på Luciel.

- det der med hænderne.. hvad var det? og hvad er det du skriver?
på trods af den sædvanlige kulde hun viser overfor inotaisho ser hun meget venlig ud.

Han så opmærksomt på dem, men mistetede så interessen for dem.
Det var klart at vampyren var ligeglad med ham, hvorfor så føle sig truet?
Han sprang op på taget af et lille hus der engang havde været et ishus.
Taget knagede under hans vægt og kunne falde sammen hvornår det skulle være.
Han så sig omkring og kiggede på de forskellige forlystelser.

"Du mener.." mumlede hun og lagde igen elegant hænderne sammen og foldede dem på samme måde som før.. Hun kiggede tænkende på bevægelsen. Det havde aldrig faldet hende ind hvor underlig den bevægelse egentlig var. Det var ikke et helt normalt stræk.. så meget vidste hun. Hun smilte kort da hun huskede lektionerne fra de gamle verdener..
Hun så op igen. "Mhm.. jeg fører en journal over mit ophold her.. over de væsener jeg møder. Jeg er jordstuderende."

- og det gør du ved den håndbevægelse?
hun så lidt forbløffet ud, og prøvede at efterligne den.. det lykkedes ikke så godt..
hendes korte, strittende hår fik hende til at se mere barnlig ud mens hun prøvede at lave den håndbevægelse. det var nemt at se at hun kun var en teenager da hun blev forvandlet.

Sacrez kiggede undrende på hende. En håndbevægelse? Var det nok til at fange hendes opmærksomhed. Sacrez ansigt lyste op idet hun smilte friskt til Luciel. Hun sank det i sig og gik hen til hende og tog fat rundt om hendes hænder og placerede dem rigtigt i forhold til hinanden. "Sådan der." sagde hun og kiggede blidt på Luciel..

Han så kort ned til dem.
Latterlig, skulle den vampyr på nogen måde være farlig? se hvor latterlig hun så ud, som et lille barn...Han tænkte på inuyasha som og så var som en lille dreng selv om han 19.
Han så op mod himlen, de sidste orange stråler var på vej væk og mørket var ved at sænke sig over dem.

luciel stivnede da hun hørte inotaishos tanker. det var første gang hun hørte noget ufrivilligt, men hun følte vreden boble op i inde i sig.
med en utrolig hurtighed selv for en vampyr trak hun sine hænder ud af sacrez greb og styrtede hen mod inotaisho.
hendes øjne var næsten helt hvide og kun hendes pupiller skilte sig ud ved at være sorte. det mørke hun havde holdt nede kom nu op igen, og denne gang bekæmpede hun det ikke. hun trak aftenkulden til sig, og formede et langt spyd af is. hun stoppede med et ryk lige foran dæmonen.
hun så rigtig rigtig gal ud!

Sacrez kiggede efter Luciel da hun løb imod Inutaisho. Burde hun lægge sig imellem.. Hun brød sig ikke om tanken, men.. Hun betragtede Inutaisho i en tid og rystede derefter på hovedet.
Du må ikke kæmpe. Du må ikke udgyde blod.
Du må afslutte kampe og ofre dit eget blod..

Han sprang ned fra taget.
Han så roligt på sin nye udfordre.
Han vurderede hende lidt og tænkte at han havde bedst chance for at klare det som hund.
Så han forvandlede sig, blev til en meget stor hvid hund.
Hans gule øjne så ned på hende, fra hans gab gled savl ned og ætsede stene der lå på jorden.
Han knurrede, hun havde vsært ved at gøre noget der virkelig kunne skade ham nu.

luciel stirrede med afsky på hunden overfor hende. en hundedæmon..
- god vovse.. god vovse..
et par kolde øjne fyldt med afsky, og irritation så på ham, oghun stod næsten adslappet og lænede sig op af sit spyd.

Sacrez kiggede nu igen på dem. Indtil videre syntes det kun af trusler. Hun tav. Men hvis det nu var.. hvem skulle hun så vælge? For hver kamp kunne hun kun være ens og kun ens triumfkort. Hun rystede på hovedet. Hun ville udeblive.

Han knurrede og så afventede på hende.
Han slappede dog lidt af i sine muskler for at spare på energien.
Den var dejligt at være i sin sande skikkelse igen.
Han tog et skridt frem ad og så stadig afventende på blodsugeren.

- du ville vide hvor stærk.. hvor farlig jeg er... det finder du ud af... jeg var stærk nok til at besejre en dødsengel! stærk nok til at smage hans blod!
hun så sammenbidt på hunden foran sig, og sendte koldt et spyd afsted. det landede lige foran hunden, tydeligvis en advarsel der sagde: hvis du vil have denne her kamp, så kom an.. hvis du har ombestemt dig.. så drop det!

Sacrez tog et skridt baglæns inden hun sprang højt bagud og strækte sine vinger idet hun dalede ned på et tag et par meter fra dem.. for ikke at komme i kambolage. Ikke fordi hun var en kujon.. slet ikke, men hvis hun pillede ved disse væseners mønstre, ville hendes mission ryge direkte i vasken.

Han var selv stærk så han frygtede hende ikke.
Han så kort på spydet, men trådte så forbi det.
Han opgav aldrig en kamp, han var van til at kæmpe for sit liv og regnede ikke med at dø i dag.

hun så kort på ham, og gjorde sig så klar til kamp. hun så for sit indre blik kampen med dødsenglen pitch, og smilede grumt.
hun ventede på at hunden startede.. det var ham der ville kæmpe.. så måtte han starte!