Mørk aften.. Skræmt? Næppe min kære //Kida//

Kyouga brummede lidt "Altså du kan også bare..." Han stopppede sig selv, bed sig blidt i læben og rystede så på hovedt "Narh.. Bare glem det" Sagde han da han ombestemte sig. "Jeg vil forsøge" Svarede han og smilte lokkende. Han koncenterede sig om hendes berøringer, og ville derfor nyde dem mere. Og det gjorde han også. Han nød dem virkelig. Når han tænkte over det, var det faktisk et stykke tid siden at han var blevet kærtegnet. Bortset fra den lider'buk af en tøs ude i skoven, som forsøgte at give ham handjob, kort tid efter de havde mødtes. "Tak" Hans stemme var en anelse drillende, og lod sin hånd glide væk fra hendes hår, men istedet om på hendes nakke, så kort spørgende på hendes læber, men så hendes kinder , med et neutralt blik igen. Han tænkte lidt, kunne han enelig hjælpe hende? Han ville ihverfald forsøge

”sig det nu jeg bliver hverken sur eller flov… og nej jeg løber heller ikke væk” drillede hun. Hun ville meget gerne vide hvad det var han ville ha sagt, men det måtte han jo i sidste ende bestemme om han gad eller eg. Hun smilte da han førte sin hånd om til hendes nakke. Hun lagde hovedet ind mod hans hals så smilet var skjult. Hendes hud var varm og hun smilte kort da hun mærkede den store forskel i temperaturen. ”så lidt” mumlede hun roligt til ham. Det undrede hende en smugle at han ikke havde bedt om blod men dette var nu også meget rart.

Kyouga ville helst ikke svare på hendes spørgsmål, og drog derfor væk fra at svare på det, og var stille i lidt tid. Han blottede halsen lidt, så der var plads til hendes hovde. Selv om han virkede meget venlig, var han dog en anelse bange fro at det ville slå klik for ham. Han smågrinte lidt, og tog sin hånd i hendes nakke, og førte den længere op i hendes hår, og låste blidt sine fingre om det, og nussede hende kærligt. "Du ved godt hvor meget du faktisk er i fare nu... ikke?" Han talte med en stemme der tydeligt sagde, at han ikke ville bringe hende i fare. Ikke nu ihvertfald, som sagt... Kun hvis hun selv lagde op til det. Han lagde sin anden arm om hende, så det var li'som et kram. Han nød den varme fra hende, imod hans iskolde krop.

Hun lagde mærke til at han ikke svarede på spørgsmålet, og begyndte at spekulere over hvad han mon ville sige. Tankerne omkring dette fordoblede sig hver eneste gang hun ventede med at svare på det. Men hun ville ikke presse ham til at sige det. Et tilfreds og ’lykkeligt’ dog meget stille suk kunne høres fra hende da han placerede sin hånd i håret på hende og hun kunne få lov at komme tættere på ham ved at han strakte sin hals en smugle. ”hmm jeg tager schancen… desuden hvad er det værste der kan ske?” spurgte hun drilskt. Hun var på ingen måde bange for at han skulle bide hende.

Kyouga slappede helt af, de eneste muskler der blev spændt, var hans arme, og hans hals. Han fugtede sine læber kort, men sank dem så roligt ned imod hendes hår. Han lod dem bare hvile der, ikke andet. "Du er ikke bange af dig" Smågrinte han og nussede hendes lidt på ryggen, "Ellers stoler du bare på mig" Forsatte han, og nussede hende forsat i håret. Dog var han stoppet med et nusse hende på ryggen. Han trak hovedt lidt tilbage, dog stadig med det charmernde smil. "Tjoeh.. Hvis jeg guffer dit blod i mig, vil du blive udsat for store smerter..." Han holdte en lille pause "Og hvis jeg sætter min gift i dig, kære Kida" Han smilede lidt af sig selv "Vil smerterne være langvarige, og tredobbelt så slemme" Han ville bestemt ikke skræmme hende væk, men han ville godt være sikker på at hun var klar over det, hvis hun nu mødte en anden vampyr

”begge dele … man bliver rustet til lidt af vært når man har været det igennem som jeg har” mumlede hun. Hun smilte og følte hans hånd på hendes ryg. Smilet blev en smugle større og hun var enormt glad for at hun havde lært ham at kende… sådan da. Hun lyttede til det han sagde og smilte sarkastisk. ”tro mig jeg har nok prøvet nogle lune den samme smerte… forstår du jeg er ældre end jeg ser ud til … men opføre mig stadig som en åndsvag tini” grinte hun . ”vil du så hellere ha at en anden skal bide mig?... eller vil du ha fornøjelsen ?” grinte hun kækt og nussede hans nakke. Hun havde nok lyst til at kusse ham men gjorde det ikke… det ville han nok ikke nynnes om .

Selv om det hun sagde pirrede hans nyskerrighed, lod han det lægge. Han ville ikke ødelægge stemningen. istedet brummede han bekræftende, og kysse hende blidt i håret. Måske et diskret forsøg på at prøve hende af? Nej.. Han havde lyst til det, men det var stadig en anelse for at prøve hende af. Prøve om hun syntes om det, eller hvad. "Det har jeg regnet ud Kida" Sagde han med et smil, efter han havde trukket sit hovde lidt tilbage igen, fra hendes hår. "Men jeg syns ikke du er åndsvag" Det chamrende smil kom tilbage og satte sig fast på hans læber "Jeg syns du er dejlig" Sagde han varmt, og nussede hende i håret, og på ryggen igen. Han fik dog store øjne af det sidste hun 'spurgte' om. "Du... Du."Han kunne ikk få flere ord ud. "Hvis nogle skal gøre det... Ska det ihvertfald være mig" Sagde han med en kæk stemme, efter han havde samlet sig selv sammen. Han syns det lød hel skørt?! At folk bad om at blive bidt? eller havde han ihvertfald misforstået noget.

Hun smilte glad da han kyssede hendes hår. Hun førte den hånd som før havde været på hans ryg op til hans nakke. Hun havde faktisk stor trang til at kysse ham men gjorde det ikke… ikke endnu. Selvom hun syntes det var svært at la vær så gjorde hun det. Til gengældt nussede hun hans nakke og den øverste del af hans ryg. ”ha det er du nu nok den første der siger!” sagde hun kækt … *alle andre synes*’ tænkte hun men var nu også ligeglad med dem. Hun bed sig selv i løben og rødmede svagt da han sagde hun var dejlig… trangen til at kysse ham blev større og hun kunne næsten ikke la vær. ”så bid mig” sagde hun kækt men også roligt. ”hvem ved hvornår jeg møder en vampyr der ikke kan styrere sig!” sagde hun roligt… *pokkers ødelagde jeg lige den gode stemning?* tænkte hun surt til sig selv

Kyouga smilede lidt af hendes rødmen, men smilet forsvandt dog hurtigt efter, da hun sagde det med at han skulle bide hende. Han knugede øjnene i, mens tankerne løb rundt i hovedt. Kunne han gøre det imod hende? Han vidste det ikke... Det måtte tiden vel vise. Det var lige før at han ville få et minde flip, men holdte sig roligt. "Kida..."sukkede han, dog havde han et skævt smil på læberne. "Jeg ved ikke om jeg kan udsætte dig for den smerte" Han smilede stadig, og nærmede sig hendes læber, med sine egne. Han kyssede hende ikke, men ville se om hun enelig havde trangen til det. Han holdte henden tæt, med den ene arm om hendes ryg, og nussede hendes kind med den anden hånd.

//Krea svigt o_o.. //

Hun så kort hans reaktion. Og smilte kort, det er hans valg. ”tro mig jeg har prøvet enorme mægter af smerte” sagde hun roligt og så ham kort i øjnende. Denne fristelse var for stor, hun lænte hovedet lidt til den ene side hvorefter hun kyssede ham. Et sus af glæde strøg igennem hende og hun ville ønske det varede evigt. En varme blussede op i hendes kinder og en svag rødmen kunne ses.


//så er vi to O__o //

Kyouga grublede stadig over det.. Var det virkelig hvad hun ville have? Men hvorfor? Hvorfor vil hun blive forvandlet til et blodsugende monster? Selv ville han ønske at han ikke var endt som vampyr. Og dog... og dog havde han det okey med det, i den sidste ende. Han hånd gled fra hendes kind, og om i nakken på hende. for at holde hendes fast. Han blev næsten lettet da hun kyssede ham. Og langsomt åbnede han munden lidt. Selv om han nu gerne ville have det skulle vare lang tid, afsluttede han kysset ved og trække hovedt lidt tilbage. ¤Er du sikker på at du vil?¤ Hviskede han imod hende øre. Med det, mente han, om hun virkelig ville blive vampyr. Kysset havde dog skabt en lille kriblen i maven på ham.

Hun blev glad over at han ikke trak sig væk fra hende. Hun smilte glad til ham da han havde afsluttet kysset. Dog var hun en smugle trist over at det vikke kunne vare ved, dette viste hun dog ikke. hun smilte og nikkede til ham ”ja… jeg vil trods alt helst blive forvandlet af dig og ikke en eller anden gak vampyr der ikke kan styrer sig … men sig mig … bliver jeg tørstig lige så snart du bidder mig… og besvimer jeg eller hvad sker der ved det???” spurgte hun… hun ville gerne vide lidt om det inden han bed hende… ”og skal jeg så ikke … hmmm tjene dig ? har hørt at vampyrer har brug for en herre det første stykke tid” mumlede hun. Hun brugte nu nok mest dette som en undskyldning for at være sammen med ham. hvilket måske også kunne høres en smugle.

Kyouga ville enelig komme med noget beroligende snak til hende, men det gjorde han ikke. Han ville trods alt ikke lyve for hende, han kyssede hende blidt men kort inden han begyndte at fortælle. "Altså.." Han lagde nemt ud, for han lige var sikker på at han ville få det hele med "Lige når du bliver bidt vil du jo være i forvandling, du vil være sulten, men ekstremt stræk, eftersom du stadig har dit blod i det." Han bed sig lidt usikkert i læben. "Din sult vil ikke være utrolig stærk, først efter omkring ½ år." Han kiggede tænkende imod himlen. Ville enelig ikke snakke om det, men ville faktisk helst ikke forvandle hende. "Jeg kan dog ikke sige om du besvimer, men hvis du er heldig... gør du" Hun nussede blidt hendes kind, lidt for at berolige hende. Det andet hun sagde grinte han lidt. "Hvis du ønsker det" Sagde han blidt og fugtede sine læber lidt.

Hun smilte roligt og holdt i kort tid kysset hvorefter hun koncentrerede sig om hvad han fortalte. ”stærk… men denne styrke forsvinder når jeg er et halvt år ik?” spurgte hun. ”hvad mener du med at jeg er heldig hvis jeg besvimer?” spurgte hun. Hun lænte hovedet lidt på skrå og så på ham med et uforstående blik.
Hun lænte sig en smugle mod hans hånd da han nussede hendes kind. Et glad smil kom frem på hendes læber da han sagde ’ja’ til hendes ’forslag/spørgsmål’. *yes!* tænkte hun

Kyouga bed sig lidt i læben mens han talte, for at holde styr på sine tanker, og huske at fortælle det hele. "Som vampyr vil du altid være stærkere, men ja.. Efter et halve år, falmer din styrke lidt igen." Dog forstod han stadig ikke at hun ville. Men det var vel bare hendes valg. Og hvis hun absolut skulle... Ville Kyouga hjælpe.. Ja det lød mærkeligt, men sådan var det altså bare. "Så vil dine fysiske smerter ikke være lidt så overvældende for dig, Kida" Han sagde enelig hendes navn, bare for at sige det. Ikke nogen speciel grund til det. Han lod sin hånd flade ud på hendes kind, og hånden hun havde på ryggen... Lod hun glide ned af hendes arm, og tage blidt fast i hendes håndled. Han åbnede mund for at svare på hendes tanke, men lukkede den bare igen.

”okay… efter et halvt år” mumlede hun for sig selv. ”jeg er blevet skåret i, brugt som forsøgskanin og sultet så mon ikke jeg klare den?” sagde hun roligt. Hun smilte for sig selv og lænte hovedet en smugle på skrå. ”der er ingen der siger at det skal være dig der bidder mig… hvis du ikke vil er det okay” sagde hun roligt. ”og hvis du gerne vil vendte lidt med det … så er det vist også okay” sagde hun roligt og kyssede ham blidt.
Igen følte hun et lille sus varme hendes krop op og gøre hende godt tilpas. Hun åbnede langsomt munden en smugle men ventede på om han syntes det var i orden?

Kyouga rystede blidt på hovedt, ville ikke høre mere om det "Hm." Sagde han en anelse surt, ikke på hende, men på vedkommende der havde gjort tingede ved hende. Han smilede lidt for at vise at det altså, var sådan det hængte sammen. "Kida, hvis der er en der skal bide dig.. Skal det være mig, jeg kan ikk få mig selv til at overlade dig til andre vampyre" Sagde han med en blid stemme. "Men hvis du godt vil... Så er det okey" Efterlignede han hende lidt med et drillende smil ,som skjulte at han faktiks var lidt nervøs. Da hun kyssede ham, kyssede han selfølgelig med, 'bød' hendes velkommen og åbnede sin egen mund en anelse. Han tøvede kort, men lod meget blidt sin tunge strejfe hende. Han ville bestemt ikke skræmme hende væk, eller gøre noget hun ikke ville have.

Hun forstod hvad han mente. Man kunne tydelig se i hendes øjne at hun var glad eller lykkelig ?... ”så er det jo afgjort du skal bide mig” sagde kækt. Hun åbnede munden ’helt’ og lod kysset udvikle sig til et snav. Hendes tunge kærtegnede blidt hans og hun nød det til fulde. Hendes tanker fløj rundt om hvordan det mon var og hvordan det ville føles at blive vampyr … og mange andre ting. Men det hun koncentrere sig mest om var nu ham. Og det kunne også ses. Hun lod sin ene hånd kærtegn hans mens den anden bare søgte op af hans arm og hen til hans nakke.

Kyouga sukkede lidt, men koncentrede sig nu om kysset. Kyssede selfølgelig med, og lod sin tunge slynge sig om hendes på en blid måde, da hendes fandt hans. Selv, nød han det meget. Selvom tanken om at skulle udsætte hende for smerte, stak i hans brystkasse. Han lagde blidt sin ene hånd på den modsatte side af halsen, end han ville bide i, men han stadig havde blidt fat i hendes håndled. Han stoppede snavet, ved og nappe lidt i hendes underlæbe. Hvorefter han forsatte med kys ned af hendes kæbe, og stoppe ved halsen. Han lod sin tunge glide en gang over, inden han åbnede, de lukkede øjne, og skævede imod hende. Skulle han sige hvornår han ville gøre det? Ellers skulle han bare gøre det? Han ville ikke tage nogle chancer og spurgte derfor; "Ska' jeg sige til?¤ Sprugte han lavmælt og nussede blidt der hvor han havde sine hænder.

Hun mærkede hvordan hans hånd blev placeret på hendes hals men gjorde intet andet end at fortsætte kysset. Hun kunne mærke at han var lidt anspændt og smilte kort ved tanken *det er mig der skal bides men det er ham der er nervøs?* tænke hun. Hun sukkede tilfreds da kysset stoppede. Hun smilte kort ved hans spørgsmål… ”nej mumlede hun. ”jeg har en tilståelse … jeg kan godt li dig” hviskede hun i hans øre hvorpå hun strakte halsen.

Kyouga sukkede indvendigt over hendes tanker... Ja.. Han var nervøs. Nervøs for om det ville ændre noget i deres 'venskab' hvis det nu var det man ville kalde det. Han skulle til at sætte tænderne i hendes hals, da hun talte. Han lukkede munden igen, og smilte. ¤Det er gengældt fra min side af¤ Hviskede han og kyssede hendes hals to gange, inden han tøvende satte sine tænder i hendes hals, med en hurtig bevægelse. Han knugede øjnene i, tankerne fløj rundt i hans hovde mens han smagte blodet der løb ned igennem hans hals. Han sank en klump, og mærkede en stikken i brystet. Han var bange for at dette, ville gøre ufattelig ondt på hende. Og ønskede så inderligt, at hun ikke ville komme med et smertes skrig.

Hun smilte roligt ved det han sagde og følte sig enormt lykkelig og heldig. Hun strakte halsen endnu en smugle da han kyssede hende. Da han satte tænderne i hende kom hun ved et uheld til at bore sine negle ned i hans hals. Små støn af smerte kunne høres fra hende og hun bed sig hårdt i læben så blodet piplede ud af hendes læbe. Hun strammede grebet om hans hånd da smerten var voldsom. Et halvkvalt smertes skrig undslap hendes læber. *undskyld* tænkte hun da hun på trods af den store smerte kom i tanke om hvordan han selv måtte ha det. Det var jo ikke ligefrem det bedste man kunne få en ’ven’ til at gøre. Han havde været nervøs forinden… så han ville sikkert være ved at fortryde det nu.

kyouga knugede øjnene hårdt i. Umuligt! Umuligt! Hvordan kunne det være sandt? Pressede de blodrøde tåre sig virkelig på?. Han kunne ikk forstå at tårene var på vej frem, og kæmpede derfor med at holde dem tilbage. Han var kort ved bare og give slip i hende, men så ville hun ikke få noget ud af det. Så straks kæmpede han giften frem, og ind i hendes hals. Da den rigtige mængde gift var inde, trak han hurtigt tænderne ud fra hendes hals. Kiggede kort usikkert på hendes ansigt, men holde hende så tæt til sig. Han havde det utrolig dårligt med den enorme smerte han havde udsat hende for. "Undskyld...Undskyld, undskyld, undskyld¤ Hviskede han tilsidst. Han kunne ikke klare det, og fortrød det faktisk. Der trillede en dråbe blød ned fra mundvigen af ham, men havde for travlt med at koncentre sig om Kida, at han ignoerede den. Han tog hurtigt sin ene hånd til hendes hovde, og støttede hende så godt han nu kunne.

Kida havde alt for travlt med smerten der kom og kunne slet inetet andet føle lige nu. Endnu et skrig undslap fra hende… dette blot endnu højere og endnu mere smertefyldt. En enkelt tåre trillede ned over hendes kind og ramte hans hånd. Hun kunne knap holde sig oprejst men støtten fra ham hjalp hende. Hendes hjørnetænder blev mere spidse i løbet af ikke så lang tid.
Hun tog den ene hånd og førte og til de 2 holer i sin hals og tryggede på dem i håb om at det måske ville hjælpe, det gjorde det desværre ikke.

Kyouga knugede øjnene hårdt i, men kunne ikk holde tåren tilbage mere. Men som vampyr, var det ikke en normal tåre, men en tåre af blod. Den løb ned af hans kind, mens han blidt fjernede hendes hånd fra hullerne, og lagde sin kølige hånd istedet. Det gjorde helt ond på Kyouga at opleve hende sådan. Han åbnede øjnene lidt og gispede. Han kunne slet ikke finde ro "Kida! Undskyld!" Råbte han nærmest med gråd i stemmen. Langsomt åbnede han øjnene helt, og ville gerne tørre hendes tåre væk med hånden, men kunne ikke da ham skulle give slip på hende, hvis han skulle gøre det. Så istedet for kyssede han tårren væk.