Så er jeg i island (Malfurion)

"Okay min elskede" sagde han og kyssede hendes pande forsigtigt og ignorerede drengen fulstændigt. Han opførte sig som om han ikke var der. "Er du klar over hvor meget jeg elsker dig?" spurgte han og kiggede Melinia direkte ind i øjnene.

"Må du gør , at du vil vente på mig" sagde hun og smilede blidt, Melinia så mod kun som var helt chokket over der nærhed til hende , hun lagde hovedet mod hans bryst ,da hun små grinede "Han opføre sig , så mærkeligt " sagde hun og grinede videre....
Pludselig sagde han højt "Jeg drømmer , Melinia er nemlig ikke forelsket i nogle som helst , og vis der er nogle som er det mig" Melinia stod og grinede nu mere mod Malfurion

Han grinede lidt og flyttede sine hænder til hendes kinder. Han skævede over til drengen. Han lagde forsigtigt sine læber mod Melinia's og kyssede hende lidenskabeligt og meget kærligt mens han tænkte *Nu bliver hans drøm til et mareridt*. Han kunne mærke Kun's negative følelser og sugede dem glad til sig, det gjorde ham stærkere sekund efter sekund.

Melinia lagde armene om hans nakkede og gengældt hans kys lidenskabeligt , Nu kom der jaloux fra Kun, den voksede og voksede været sekundet, Melinia lagde ikke mærkede til Kun mere i hendes øjne var kun Malfurion, den hun elskede , hun gled hånden ned over hans kind og lagde sig inden mod hans bryst, Kun angrib Melinia

Malfurion slog lynhurtigt Kun væk med en velplaceret knytnæve i maven. Han gav ham et blik der sagde "Glem det fister" mens han stadig kyssede Melinia. Han måtte skjule hvor meget sjov han havde det med at irritere den lille menneskedreng. Han lukkede sine øjne igen og trak Melinia lidt tættere på og lagde sine vinger omkring hende mens han stadig kyssede hende.

Melinia havde set hans blik og var lige glad, hun lod armene slog om hans hals og derefter kyssede hun ham lidenskabeligt, hun så mod hans vinder og deres læber forlod hinanden "Skat, du har utrolig smukke vinder" hun slap ham og gik hentil hans vinder og rørt dem blidt, hun nussede derefter dem kærligt og lagde sit hovede mod dem

"De er dine, hvis du vil have dem" sagde han og aede hendes kind stille med sin vinge. Han mente det jo selvfølgelig ikke sådan ligeud at hun kunne få dem, men at altid ville være hos hende hvis de nu var kærester, sådan rigtigt. Han smilede stille til hende og tænkte lidt for sig selv.

"det klæder dig bedre" hun lagde armene blidt om dem og så mod ham med kærlige øjne "Hvad er der Malfurion" spurgte hun med en varm stemmen, den kunne fange hvem som helst , hun så mod ham med blide øjne , hun elskede ham ... hun slap hans vinger da de gav hende en puf og hun stod mod ham igen , hun så op på ham "øh hej "

"Vil du være min kæreste?" spurgte han blidt og kiggede ned på hende med det mest kærlige og blide blik hans øjne kunne klare. Han smilede stille og holdt hendes hænder i sine egne mens han afventede hendes svar. Han kiggede kun på hende og havde fulstændig glemt alt om Kun.

Melinia hænder rystede og hun så mod ham i chok , hendes øjne fik smerte , en smerte som ikke bare var smerte men mere , mere ... hun huskede Marus i sengen dødende , hun lukkede øjne og en tår faldt ned , hun sagde ikke noget hun huskede det , hans ord , hans magt over hende selv efter dødende , en tår faldt til .. "Malfurion" hun så på ham , man kunne se det røde i øjne ... hendes stemme var trist

"Jeg forstår min skat.. det er okay, lad være med at tænke mere på det" sagde han og nussede hendes hænder blidt. Som så mange gange før måtte han skjule sin egen smerte. "Undskyld jeg spurgte" sagde han så og puttede et falsk smil på. "Jeg skal nok lade være med at bringe det på bane igen" sagde han smilende.

hun så hans smerter og han prøvede at gennem det "Malfurion" sagde hun og så mod ham med rolige men kærlige øjne "Jeg vil sige , at det var vel på tide jeg lagde fortiden væk, men vis det sådan , er det nok bedste vi forbliver elsker " sagde hun og nussede hans hånde og kunne ikke se ham i øjne .. det kunne hun ikke

"Ja, det er nok det bedste.. også for mig.. jeg tror jeg ville blive sygeligt jaloux.." sagde han og grinede lidt. Han kunne se sig selv gennembanke hundredevis af mænd der bare havde kigget lystent på hende. "Desuden.. I min position, kan jeg ikke blive bundet på den måde.. Så du har ret.. det er bedst at vi forbliver elskere" sagde han og smilede, smilet var mere ægte denne gang.

Melinia smilede og kyssede hans læber og hviskede i hans øre "Jeg vil gerne være din kæreste , vis du vil" sagde hun og stod op af ham , hun smilede sødt og kærligt til ham, men et eller andet ske sket der noget i hende, hans sidste ord , hun vil over sin fortid ... og det kunne han hjælpe med ham foran hende ...
"men hvad du siger er os rigtigt nok , det kan kunne skabe problemer , men er kærlighed ikke sådan" hun lagde hovedet på skrå

"Det vil kunne skabe rigtigt mange problemer.. så det er best vi lader være.. Desuden, hvis vi var kærester ville du se så mange sider af mig.. og garanteret også sider du ikke ville kunne lide. Jeg gør mange grusome ting, på daglig basis.." forklarede han og kiggede ned på hende. "Det går ikke.. desværre.." sagde han og nussede hendes arm forsigtigt. "Jeg ville bare ende med at såre dig.."

"Nåh" sagde hun og gik hen til sengen "Så har du vel heller ikke noget mod jeg ser andre" hun drillede ham og forventede han vil gøre et eller andet ... hun lagde sig ned på sengen og så mod loftet , hun så mod ham og smilede "er der noget galt" Spurgte hun så, hun var kun sådan omkring ham, men det vidste han jo ikke ... han følte nok hun var sådan

"Det ville gøre mig lidt trist, men du er din egen person, og jeg vil ikke stoppe dig hvis du vil være sammen med andre" sagde han og satte sig ned ved siden af hende. "Nej, der er overhovedet intet galt.. Udover at jeg har en smule hovedpine.. Jeg tror de har fået noget forkert kul igen.." sukkede han og kiggede ned på hende med et smil. "Hvad med dig? Noget galt?" spurgte han så.

Hun sætte sig op og tog ham indtil sig , han lagde mod hendes bryst , hun lagde sig ned i sengen og lod med ham i sine armene, hendes hjerte lod trist , men slog hurtigt .... hun nussede hans hår "nej jeg er okay og kulden er væk, så må nok til at komme tilbage " sagde hun og så ned på ham "Så tak for varmende Malfurion"

"Du kan altid få varme hos mig, du ved hvordan du skal finde mig" sagde han og kyssede hende blidt inden han rejste sig op. "Lad mig flyve jer ud herfra" sagde han og smilede. Han tog drengen under sin arm og bøjede sig ned så Melinia kunne sidde på hans ryg. "Hold godt fast Melinia, okay?" spurgte han og smilede. "Jeg vil prøve at flye i supersonisk hastighed med passagere" grinede han.

"Jeg ved det" sagde hun og holdet fast i ham , da de var for nede af bjerget , stod hun på jorde "Malfurion" sagde hun og rødmede "Mange tak, jeg elsker dig" hun kyssede hans læber kærligt og krammende ham "jeg vil med glædet havde været din kæreste , men da du ikke gider, så må jeg jo klar mig uden den titel og tanken om vi kun ha hinanden, jeg er lige glad med hvad du er og gør , jeg elsker dig " hun kyssede hans kind, lukkede jakken og tog hatten "vi ses" hun hjælp kun op og de gik tilbage til huset de var i

"Jeg er ikke til at stole på.." mumlede han stille for sig selv da han bevægede sig ind i vulkanen igen. Han dumpede ned på sin trone og sukkede, han tvivlede ikke på at det valg han havde truffet var det rigtige, han ville nemlig ikke såre hende og det vidste han han ville gøre en dag. Han havde meget let ved at falde for en pige med et kønt smil, han kunne ikke gøre for det, og han ville ikke byde hende det hvis det nu skulle ske.

hun havde hørte ham og så mod ham og rystede på hovedet ,. hun stod i døren og så ham flyvende ind "skulle aldrig havde faldt få ham" hun gik inden og lukkede døren , Dem som hun var sammen med var i gang med at drikke sig fulde, Melinia så mod dem og små grinede , men efter noget tid tog hun sin jakke og gik udenfor, hun stod i sneen og så på den skyfrie himlen, "så smuk i aften" hun begyndte at gå inden mod byen ,da hun støtte inden i nogle , hun nikkede og den ældre/gammel kvinden stoppede op "hey frøken har vi mødt før" Melinia genkendt stemmende og vendte sig om , hun fik store øjne "mille mus" sagde hun og gik baglæns kvinde smilede og nikkede ... Melinia kunne ikke klare det "Nej nej nej . undskyld , tilgiv mig" hun fik mange smerter , hun vendte rundt og begyndte at løb ud i mod mørket, væk fra byen

Han kiggede rundt på sine slaver og kogte dem til døde en efter en. "Tid til at skaffe nye rekrutter.." sagde han og fløj ud af vulkanen. Alene gik han imod byen med langsomme og beslutsomme skridt. Han kiggede sig lidt omkring og sukkede. Sneen smeltede under hans fødder mens han gik så han efterlod et spor af vand efter sig.

den mennesker som den gammel dame var sammen med var chokket "Bedste mor , kender du hende " spurgte den ene, hun stoppede op og så mod ødemærket "Ja , beder end nogle andre , hun er min mor" sagde hun og smilede , hun havde sammen smil som Melinia "Hvad hun var mindst 17 " sagde person chokket "Min mor var en gudinde , ikke menneske og bliver hun aldrig, hun er svag som kvinden, men stræk kriger" de gik forbi Malfurion og gik et chok "Dæmon er her" skrig det så og stod helt stille

Han lod et enormt brøl brede sig ud over hele byen. "Hvis i ved hvad der er best for jer selv så stil alle jeres drengebørn ud foran jeres dør! Hvis ikke, vil jeres huse brænde!" råbte han så det gav ekko ud over hele byen. Han fortsatte med at vandre ind i byen, nu med vredens flammer brændende i hans røde øjne.