Så er jeg i island (Malfurion)

Melinia hørte det og stoppede op *Ah hvad* hun så hvordan folk løb rundt efter alle drengebørn , hun stod på en bjerg kanten, hun så en som lignede hendes eks mand , hun fik store øjne... han var køn , men søgt os magt som sin bedste far, kunne ses i hans ansigt , der kom mindste 14 drengebørn foran deres døre... de var bange alle sammen og vidste ikke hvad der forgik..
Melinia nærmende sig langsomt byen og stod bag ham , alle lade mærke til hende men var bange... han vil ikke selv opdagede hende , da hun virkede som en af de andre i byen, udover hendes hjerte slog hurtigt , det gjorder deres os, men hendes var for kærlighed til ham, hun så hvad han vil gøre

"I kommer med mig, I skal bruge resten af jeres latterlige liv på at skovle kul for mig" sagde han og skulede over dem alle. Han vendte om og gav tegn til at de skulle følge efter mens han langsomt begyndte at gå tilbage mod den enorme vulkan Ejafjallajökul. Han pejede på den og smilede. "Dette er jeres nye hjem og arbejdsplads, her skal i bo, spise, sove, arbejde og så videre" sagde han til dem og forsatte med at gå.

Melinia så mod de kvinde som så fortabte ud , hun så mod vejen , hun så mod hendes datter "Pleas Melinia , red ham , red dem" hun så ned , hun følte sig splittede "Okay, ser hvad jeg kan gøre" hun rejste sig op og gik op af bjerget i sin ræveform , hun gik inden i hans hule og så hvad der forgik "Godaften Malfurion" hun fik sit ansigt frem og så mod de unge drengen som han allerede havde sagt igen , den ene stoppede op og pege på hende , Melinia grinede og gik hentil ham "Så , du tager dem, måske skulle jeg ikke havde set det" sagde hun

"Er du kommet for at stoppe mit arbejde?" spurgte Malfurion fra sin trone. Den sorte flammekrone sad igen på hans hovede og brændte stille og roligt. Hans vinger hvilede bag ham. Han kigggede på hende med et forstående blik. "Tag dem, jeg skal nok selv skovle mit kul.." sagde han så stille og sukkede.

Melinia sukkede og rystede på hovedet, hun gik op til ham og lagde sit hovede på hans skød, hun frygtede ham ikke "hvorfor, vil du gøre det , bare fordi det er mig" spurgte hun og lukkede øjne, de unge mænd så mod hende og råbte til hende "Han er farlig , et monster " ved det sidste ord , gik hun sort ... hun rejste sig op og gik hentil ham som havde sagt det , hun så ham lige i øjne "Bare fordi du er oldebarn, betyder det ikke jeg elsker dig" hun så hårdt mod drengen "jeg bliv tvundet til alt, alt , så ..." hun faldt sammen foran drengen, han lignede ham så meget "Jeg er lige glad med hvad Malfurion gør , da jeg elsker ham og han giver mig frihed .. men han må love mig en ting" hun så mod ham "være aldrig skylden til folke-tallet falder" hun smilede kærligt til Malfurion

"Fair nok.." sagde han og lod den store metaldør der førte ud til friheden åbne sig. "Så skrid med jer knægte" sagde han til dem og smilede varmt til dem. "Skynd jer hellere inden jeg skifter mening" sagde han og kiggede på alle drengende der var på vej ud, på nær Melinia's oldebarn der nægtede at gå uden hende. "Skynd dig nu knægt" sagde han og lænede sig tilbage.

Melinia så mod ham med øjne og sukkede "Gå med dig" sagde hun og drengen bliv stående "Her tag den med " hun kastede den dagbog over til drengen , han greb den , en dagbog ... hendes dagbog han åbnede munden "er du i virkeligheden en gudinden " Melinia kom til at grinede "vil en gudinde forelske sig i en dæmon" drengen fik stor øjne og så mod Malfurion, han rystede på hovedet og gik "Tak oldmor" Døren lukkede efter ham, hun skær ansigt og sad på jorden og kiggede mod ham "er du sikker" spurgte hun med rolige øjne ... men med sit blide smil

"Jeg kan ikke styre mig nogle gange Melinia, jeg vil ikke udsætte dig for utroskab, for det vil med hundrede procents sikkerhed ske en dag. Det kan jeg ikke byde dig" sagde han og stillede sig hen til nogle af kulstakkerne. Han greb en skovl og begyndte selv at skovle kul ind i den massive ovn, ind imellem kom et lig af de døde slaver ind i ovnen med skovlen.

Melinia så mod ham og smilede "fjollehovede" sagde hun og rejste sig op, hun gik hen og lagde sin hænder på hans og stod ved siden af ham "er det ikke lidt for sent for mig at tag min ord tilbage, du skulle havde tænkt det igennem før du fik mig til at forelskede i dig, sagde du ikke at jeg ikke måtte forlade dig" spurgte hun og smilede blidt , hun lagde en hånden på hans kind derefter "Hvad vil du gøre nu, jeg bliver ved dig nu, om jeg er din kæreste eller en veninde når du forelsker dig i en ny, så holder jeg mit løftet .... jeg vil kun være ved din side " hun tog en skovle og fik to lig inden i ilden, hun havde ikke det dårligt ved det

"Jeg vil meget gerne være din kæreste.. Men bare lov mig at du ikke slår mig ihjel hvis det skulle ske en dag.. Okay?" spurgte han og kiggede på hende med et kærligt blik mens han fortsatte med at skovle kul og lig ind i den varme ovn. "Jeg vil gøre alt for dig.. det skal du bare vide. For eksempel lige nu.. Jeg har lige dømt migselv til at skovle kul resten af mit liv for dig" sagde han og smilede til hende.

Melinia kom til at grinede "Nej , det sagde jeg ikke , bare at du ikke skulle lad folk-tallet falde, vil sige , tag ikke børn eller unge " hun smilede til ham og så mod ham med rolige øjne, hun slog ham på panden med et smølefespark , men det gjorder lidt ondt "Yaya" sagde hun og så mod ham "høre du overhovedet ikke efter, jeg har lige sagt det var okay, er ikke den voldelig type " sagde hun og så mod ham "Må vel så siger , går den sammen vej, men du lider af slem jaloux , så , ej det okay du bliver jaloux ... det gøre dig nuttede " sagde hun og små grinede , hun rakte tunge til ham, men hun skovle videre, hun var ikke som andre piger ... hun har haft det hele , men aldrig friheh

"Vil du så være min kæreste i en slags.. frit forhold?" spurgte han og stoppede med at skovle. Han stillede skovlen i jorden og lænede sig op af den mens han kiggede smilende på hende. Han var enormt glad for at hun havde stoppet ham før, han brød sig nemlig ikke selv om at skulle torturere folk på den måde som han havde gjort.

"lad mig tænke over det" sagde hun drillende og skær ansigt "Ja vil gerne være det, i dit slag frie forhold" sagde hun drillende og små grinede , hun havde holdet en pause inden hun sagde det og så mod alle de lig "Helt ærlig , hvor mange har du lige dræbt " spurgte hun og vendte sig mod ham med blide øjne , hun små grinede og smilede blidt og kærligt til ham "Og du er så lidt, kender dig ret godt efterhånden " hun prikkede hans panden

Han smed skovlen fra sig og stillede sig helt tæt på hende, han lagde sine arme om hende og lukkede sine øjne da han lagde sine læber imod hendes og kyssede hende lidenskabeligt og ekstremt kærligt, man kunne mærke at han virkelig elskede hende da hans hjerte hamrede ekstremt hurtigt.

Hun fik et chok over ham, hun mærkede ham tæt på hende og hun så på ham med lidt chokket øjne men de var kærlige og varm, hun lukkede øjne og nyde kysset.... Melinia lagde armene omkring hans hals og kyssede med ham lidenskabeligt og kærligt, deres kroppe bliv et igen , man kunne mærkede hendes kærlighed til ham og hendes hjerte hurtigt slag , de var lige så hurtige som hans

Han følte sig lykkelig, for første gang i flere tusinde år følte han sig lykkelig. Han trak hende helt ind til sig, nød hendes duft, hendes varme, hendes krop mens han kyssede hende så lidenskabeligt og kærligt han kunne. Deres to hjerteslag gik nærmest i takt og blev til et imens de kyssede.
//Smutter i seng nu, bare svar, så svare jeg imorgen ^^//

Melinia mærkede hans krop tætter og de passede som et, deres kroppe , var utrolige velpassende sammen, deres hjerter slog i trak og hun nyd hans duft og varmende, hun gav kyssende alt sin kærlighed og varm, deres kys var meget heftigt og lidenskabeligt

//okay ses i morgen//

Han trak lidt væk fra kysset og kiggede på hende med et kærligt blik. Hans røde øjne brændte næsten af lidenskabelighed. "Jeg elsker dig Melinia, og det vil jeg altid gøre, ligemeget hvad.. Husk altid på det!" sagde han til hende, men meget lavt, nærmest hviskende.

Melinia så mod ham og lagde hovedet på skrå, hun løftet sin hånd fra siden og lagde sin hånden mod hans kind og nussede den blidt med sine figner "Skal jeg nok huske og i lige måde" sagde hun sødt og kærligt , hun så mod hans blik og smilede nu blidt og det vidste sin kærlighed til ham , så det viste meget lidenskab og varme "Jeg vil altid være her og være ved din side, lige meget hvad" sagde hun

"Se den tanke kan jeg rigtigt godt lide, dig ved min side, altid.. Mhm, det lyder virkelig som paradis!" hviskede han stille til hende med den mest kærlige stemmeføring han kunne fremføre. "Hmm.. Gør det noget hvis vi lige besøger min far? Han har ikke fået sin ugentlige pakke endnu" sagde han stille og holdt hendes frie hånd i sin egen.

"er glad for du kan li den tanken " hun havde lukkede øjne og små grinede "for jeg mener det" sagde hun og mærkede han tog hendes hånd i sin og hun åbnede øjne og smilede , det gav lidt et chok i hende da han sagde det med hans far "Din far" sagde hun spørgende og rødmede "er du sikker på det er en god ide at tag mig med , du ved , til din far" sagde hun og flettede deres figner

"Ja, han bliver mega glad! Desuden, så kan han godt lide kønne piger, den gamle gris" sagde han og grinede varmt. "Han vil elske dig.. Dog.. forhåbentlig ikke alt for højt" sagde han og smilede inden han forsigtigt løftede hende op og kyssede hende igen, kort og blidt hvorefter han sagde "Det gør da ikke noget? Gør det?"

"er han en pervers " spurgte hun og så på ham og klemt sig indtil ham ved de ord "uhh så skal jeg passe på" hun skær ansigt og mærkede hans armene om sit liv "Det er det vel, vis du er sikker på at vis mig frem" sagde hun og smilede til ham meget kærligt og blidt ....
Melinia så mod ham "SÅååh bliver nok hængende "

Ligepludselig, i løbet af blot et sekund stod de udenfor en bjerghytte oppe på en lille snedækket bakke. Et hyggeligt varmt lys kom inde fra vinduerne. "Her bor han.. Jeg håber ikke at du har noget imod at jeg brugte supersonisk hastighed for at få os herhen, vel?" spurgte han så, stadig med det kærlige smil på sine læber.

Melinia lod der bare og var rundt forvirret "næste gang sige det inden" sagde hun og så op på ham med kærlige øjne , hun nussede kind og smilede med sit blide smil... "Hvor her hyggeligt" sagde hun grinede og mærkede han stadig bære hende "Øh skat, må jeg komme ned igen" sagde hun med en drillende tone, de forandre vis hinanden når de var sammen , hun var normalt ikke så åben og lykkelig , hun lagde derefter hovedet mod hans bryst *så varmt*tænkt hun og lukkede øjnene