Så er jeg i island (Malfurion)

"Ja.. måske.. Jeg ved ikke helt.. Jeg kan nu meget godt lide at have dig tæt på mig.. Hmmm.." sagde han drillende og holdt hende tæt ind til sig. "Vil du da så gerne ned min skat?" spurgte han og kyssede hendes hår ligeså blidt og roligt ´som overhovedet muligt.

Melinia så op mod ham og rystede på hovedet "Nej, vil være i dine armene" sagde hun og smilede kærligt til ham og smilede "vis jeg må" sagde hun og lagde hovedet på skrå
hun vendte blikkede mod hytten og synes hun så en derinde som kiggede på dem "øh , jeg synes jeg så en" sagde hun og pegende mod vinduet

"Åben far!" sagde han og bankede på døren. Den åbnede og en gammel, rynket version af den ellers engang så kønne dreng Haze, trådte ud. "Goddag min søn.. Jeg ser at du har taget en smuk pige med til mig! Du ved da lige hvordan du gør mig lykkelig!" sagde den gamle mand hvortil Malfurion svarede "Nej du, hun er min, og du må ikke få hende nemlig!". Han rakte lidt tunge til den gamle mand der blot grinede. "Gooodt så, kom indenfor" sagde Haze og lod dem gå ind.

Melinia så på manden med hovedet på skrå og så mod den gammel manden , han så bekendt ud , hun kravelede ned fra Malfurion armene ,men holdet stadig hans hånd så hun var sikker, "Hyggelig at møde dem, mit navn er Melinia " sagde hun høfligt , hun smilede til den gammel manden, og gik indenfor i huset... hun så rundt i huset "har du byggede hyttede" spurgte hun da hun lagde mærkede til alle de personlige ting og at tre var selv skært

"Ja, Jaa det har jeg ganske vist.." sagde den gamle mand og kløede sig i skægget. "Det var dengang jeg var ung, og ikke så lidt smuk.." sagde han og pejede hen på et lille billede der stod på bordet. Det var et billede af den unge Haze, han stod foran en lille gruppe mennesker, deres ansigter var dog slørede, men man kunne lige ane hvem det var der stod bag ham, hvis man ellers vidste hvem de var. "Mig.. Dengang jeg var ung, på min gamle skole.. Ude ved søen" grinede han. Malfurion smilede stille til Melinia og undrede sig over hvorfor hun havde sagt han virkede bekendt.

hun gik langsomt over til billedet og kiggede på , hendes blik bliv chokket og hun smilede derefter "ikke mærkeligt jeg synes du ser bekendt ud , du var Ailince hemmelighed elsker" hun små grinede og sætte billedet på bordet, hun smilede til ham "du godt nok blevet gammel" hun små grinede og så mod Malfurion og gik hentil ham ...

"Du kender Ai!?" spurgte den gamle mand og spærrede øjnene op. Han knipsede med fingrende og var straks i sin gamle form, ung, stærk og køn. "Hvor er hun!? Jeg må finde hende!?.." sagde han og kiggede fra Melinia til Malfurion og tilbage igen. "Stop så far.. Stop nu, du må da efterhånden have givet op!?" sagde Malfurion og lagde en arm omkring Melinia. Haze sukkede og gik tilbage til at se gammel ud hvorefter han satte sig ned i en stol "Ja.. Jeg må give op.."

"Ja beder end nogle andre" sagde hun blidt og så på ham med nogle blide øjne "hun er her i byen" sagde hun så , efter lidt tid "Men lad hende være, hun er lykkelig . enlig" hun så mod loftet "fri fra sin far og skal giftes snart, de venter deres første barn os , du må giv slip" sagde hun og lagde sig indtil Malfurion "Her" hun vidste ham et billede af hende, hun liggende ikke sig selv fra skolen, hun var sort håret og mere smukt , hun var blevet en perfekt skabning ... hendes øjne var røde og spidse tænder, men man kun os se hun dæmon, man så en smuk ung mand holde om hende ... han var omkring 25 ,men de passede hinanden "Sorry , jeg fortæller dig det, Men Ailince som du kendt er dø"

"Det er den gamle Haze også.." sagde manden, han nægtede at kigge på billedet. Han kunne ikke lide at se hvad han havde mistet. "Jeg begik den største fejl nogensinde da jeg overgav hende til Ahn.. Det skulle jeg aldrig have gjort.. Men på den anden side.. Hvis jeg ikke havde sagt nej var det måske ikke den samme dreng der stod ved din side.. Malfurion er resultatet mellem mig.. og min afdøde kone Elvaviel Bloodfury.." sagde han og kiggede ned i gulvet. "Den kvinde ødelagde far.. Hun fortalte ham ikke at hun var en dæmon.." forklarede Malfurion og kiggede på Melinia.

Melinia gav ham ret "Ja , AHngel gav aldrig sig 100% til Ailince, og begrund af det led hun , de " hun lukkede øjne, hun kendte Ailince godt "Begrund af Ahngel , dødende Ailince, hun blev dræb af hans far , for blodet til dødende, hun fik en chance til i livet og mødte sin forlove " hun små grinede ved tanken ... Melinia gik ud af hans armene og gik hentil ham og rørt hans kind "det må jeg vel takke dig for" hun smilede blidt "Som Ailince altid sagde , man må lide meget for at få noget godt" hun smilede blidt og tog billedet til sig igen

"Mit er.. Giv noget.. Mist alt.." sagde den gamle mand bedrøvet og kiggede op på Malfurion. "Næsten alt da.. Du er det eneste jeg har tilbage knægt.." sagde han og prøvede at smile til Malfurion. Malfurion gik hen til ham og knælede for at give ham et varmt kram. "Jeg elsker også dig far.."

"se du fik noget" sagde hun og smilede blidt "Ailince leder mener end andre og få lidt igen, men hun lider stadig , men sammen tiden er hun lykkelig for hvad hun har, måske skal du tanke det på sammen måde, det kan hjælpe" sagde hun og smilede blidt , hun lagde hovedet mod Malfurion og skær ansigt "haha vil sige jeg er ældre end Malfurion" hun skær ansigt

"Både og" sagde Malfurion og grinede. "Ser du.. det kan godt være min krop er ung.. men min sjæl er gammel.. Det er det samme med far, dog.. han er gammel på begge måder" forklarede han. "Det er indviklet, men i vores familie bliver sjæle genbrugt, det er.. meget forvirrende" sagde han og krammede Melinia ind til sig. Haze rejste sig med besvær op og kiggede ud af vinduet. "Jeg har ikke sæt din søster i lang tid O'Maley.." sagde han så og kiggede ud i det frosne vejr. "Jeg er ligeglad, for sidste gang far!" sagde Malfurion, pludselig vredt og kiggede på Haze.

Melinia så nu den pludselig vrede i Malfurion, hun vendt sig rundt og så lige mod ham med kærlige øjne, det var blide og varmende , hun lagde sin hånd på hans kind "Rolige nu, jeg gætter på din far er ensom" sagde hun og smilede til ham ,med sit søde smil "Så fald til ro Malfurion og vil ikke blive brændt igen" hun kom til at smilede og små grinede , hun så ned

"Han skal ikke snakke om min søster, jeg gidder ikke høre mere om den billige pulverheks!.." udbrød han men faldt dog hurtigt ned. "Undskyld min skat.. Undskyld.." sagde han og trak hende lidt tættere på i et varmt og blidt kram. "Jeg bryder mig bare ikke om min søster.." forklarede han. Haze kiggede på dem "Hør.. Hun kan nok heller ikke lide dig, men hun kunne være i fare O'Maley, hun er derude et sted.. Og hun har brug for dig. Hun er trods alt din tvillinge søster..". Malfurion kiggede ned i gulvet og svarede ikke.

Melinia løftet en blid hånd og lagde den på hans hovede og gled det blidt over hans hår, så hun nussede ham og mærkede hans krop mod sin ,hun så mod væggen og derefter mod Malfurion hovede side , som hun kunne se , hun vendte ansigt så hun kunne se på ham , hun havde den anden arme omkring ham "Jeg vil ikke udtale mig , det op til jer " sagde hun og smilede kærligt til Malfurion, Haze kunne se det ,så varm og kærligt , men os blidt "Jeg altid ved din side" sagde hun så

"Jeg elsker dig.. Og jeg har ikke tænkt mig at forlade dig for at lede efter min søster.. Hvem ved hvor hun er? Jeg kunne risikere mit liv.. Det har jeg ikke tænkt mig at gøre.. Jeg elsker dig for højt Melinia.." sagde han og kiggede hende dybt ind i øjnene. "Jeg forlader dig ikke.." sagde han alvorligt. "So be it.. Jeg tager afsted så.." sagde Haze og påtog sig sin unge form igen.

Melinia så mod Malfurion forklaring og smilede af ham, "Rolige nu " sagde hun og aede hans kind , hun så mod ham med kærlige øjne "Jeg forstå, du behøver ikke at tag af sted , det er virkelige op til dig , om du gør" hun hørt hvad haze sagde og så hans øjne "men du skal vide at jeg elsker dig lige meget hvad, om du tager af sted , eller forandre " hun lukkede øjne , og smilede blidt "vil altid være der ,okay " ...
Melinia åbnede øjnene og så mod hans far "Og hvad vil du for ud af det" sagde hun ,men stemmen var hård men os blid

"Jeg får min datter tilbage.." sagde Haze og vandrede ud af døren. Malfurion sukkede og lagde sine arme om Melinia. "Han kommer tilbage om lidt.. Det her sker hver uge.. Han bliver altid træt og tager hjem alligevel.. Vi behøver bare at vente.." forklarede han og kyssede hende blidt et par gange. "Jeg elsker dig virkelig.."

Melinia så uroligt mod døren og fik trist øjne "Han svaner hende virkeligt" sagde hun og så mod Malfurion, hun kom til at smilede igen "Hey" sagde hun og puffede ham væk da han kyssede hende "Jeg snakker til dig, og så kysser du mig bare" hun grinede , man kunne se hun drillende lidt i orderne og hvad hun gjorder , men hun var urolig "håber du har ret"

"Jeg tør ikke fortælle ham det.. Han ville blive knust.. Hun er død.. Jeg har ledt efter hende.. Hun var jo min søster.. Men.. Hun er død.. Jeg tør bare ikke fortælle ham det.." sagde han og lagde sit hovede på hendes skulder. Han anede helt ærligt ikke hvad han skulle gøre, han ville ikke såre sin far..

Melinia så mod ham og så mod loftet "det forklar alting" sagde hun og lagde en armene om ham og en på hans hovede så hun nussede hans hår, det var så varm blidt og kærligt inden i hendes armene, her kunne man drømme .... tænkt man tit "Har på en fornemmelse din far tænker hun er død allerede, men begnætter det indtil en siger det til ham, det eneste du kan gøre er at fortælle ham sandheden, og forklar hvorfor du ikke sagde noget før, han vil blive sur og såret , men os forstå det " hun så på ham "hvorfor kalder din far dig ved et andet navn" hun så mod ham

"Du har ret skat.." sagde han og holdt hende ind mod sig. "Hmm? Nåår.. Det er fordi.. Da jeg blev født, ville han have haft jeg skulle hedde O'Maley, men.. på grund af min mor, kom jeg til at hedde Malfurion" forklarede han og trak på skuldrene. "Personligt kan jeg nu bedre lide O'Maley, Malfurion lyder så.. Ondt og koldt" sagde han og grinede mildt.

hun så mod ham og små grinede "ikke få at gøre dig sur eller noget vel, men O'Maley lyder som en kat" den måde hun sagde O'Maley var så varm og blid, hun så mod ham "Men det klæder dig " sagde hun og lagde hovedet på skrå "Så hvad vil du helst havde jeg kalder dig" spurgte hun og så ham i øjne, hendes klare blå øjne var utrolige , de vidste hendes følelser og blidhed

"Du min kære, må kalde mig lige hvad du vil!" sagde han glad og løftede hende op igen. "For jeg tilhøre dig, og det vil jeg gøre til den dag du siger: Så skrider du!" sagde han og grinede lidt mens han kiggede på hende med et ligeså kærligt blik som det hun gav ham. "Du er min store kærlighed.. Det ved du godt, gør du ikke?"