Nattens dunkle mørke //Manda--//

Han kiggede på hende og sukkede lavt, han rystede opgivende på hovedet.. "Du tænker vildt meget, ved du godt det?" han gned sit hoved lidt. Det gav ham en hovedpine at høre for mange tanker på én gang. Og hun tænkt næsten lige så meget som hun snakkede. Han kiggede på hende og aed ehendes kind blidt, "Du er et ordentlig snakke/tænketøj." sagde han opgivende og smilede roligt. Han kiggede på hende, "Er det kedeligt at være menneske? Jeg ville ellers gerne vide hvordan det er..." sagde han roligt. Han sukkede lavt og rystede igen på hovedet.

Hun smilede blidt, og rødmede. Smilet var skævt, og rørt.
"Det er vel ikke lige så spændende, som dette liv." Hun så op på ham, og nød hans hånd mod hendes hud. Hun skar en grimasse.
"men der sker vel nok en masse når jeg kommer hjem, når jeg bor under samme tag som min far." Hun smilede, og kluklo. Hun gjorde alt for ikke at tænke, og det var altså rimlig svært.
"Vil du virklig gerne vide det?"

Han kiggede roligt på hende og nikkede lidt, "Æhm.. ok." sagde han roligt og kiggede på himlen. Han kiggede undrende på hende og nikkede lidt. "Ja det ville jeg faktisk." sagde han roligt og trak på skuldrene. Han rystede let på hovedet, "Men det kan ikk lade sig gøre, så jeg har opgivet, desuden vil jeg gerne bare prøve det. Vil ikk have det er permanent..." sagde han opgivende og kløede sig bag hovedet. Han lagde sig på ryggen.

Hun så ned på ham, med hovedet på skrå. Bed sig i læben, og indåndede den friske luft.
"Ikke permanet?.. Selvfølgelig ikke." Hun så op på himlen, og lod en hånd gå igennem håret. "Hvordan er det da... At være dig?" Hun så ned på ham med et smil, og lagde sig ned ved siden af ham, på maven. Hun lagde hånden under hagen, og holdt sit hoved oppe på den måde.
Hun så over på ham igen, og smilede sødt mens hun viftede stille med benene.

Han kiggede stille på hende og rysted epå hovedet, "jeg ved det ikk..." sagde han opgivende. "Jeg har mareridt jeg ikk kan huske, en stemme som bliver ved med at være i mit hoved. Et instinkt jeg vil af med men ikk kan blive fri for..." sukkede han let. Han kiggede på himlen, "Og en fuldmåne der er frygtet..." mumlede han stille og kigged på hende. "Nogle gange ville jeg ønske jeg vidste hvorfor, men jeg vil bare gerne være et menneske... Vide hvordan de har det."

Hun så ned på sine fødder, og smilede trist.
"Men det er ikke så fedt nogle gang, nogle gange altså." Hun så op på ham, og lagde sig ned. "Man er svag, og man har ikke disse evnersom gør hverdagen lettere." Hun så med et bøget hoved over på ham, og smilede.
"Men det er trods alt bedre end at skulle drikke blod." Der var ikke noget hun haddede mere end det, at drikke blod fra et andet levende væsen. Hun gøs helt.

//Endelig, hvad?

Han kiggede roligt på hende og nikked elet, han bed sig lidt i læben og kom til at bløde fra den. Han opdagede det dog ikk selv. Han kiggede roligt på hende, "Men det vil gøre man kan føle sig afslappet over ting." sagde han roligt og strakte sig lidt. Han kiggede roligt på hened og aede hendes hoved blidt en enkelt gang. "Men jeg ved hvad du mener, selvom jeg ikk ved hvorfor er det som om jeg ved hvordan det er at drikke en andens blod."

Hun så forvirret op på ham, og åbnede munden let. Men tog det i sig, han kunne da ikke vide hvordan det er? Eller var han sådan en altmuligt mand? Hun så grinende op på ham, men tog sig selv sammen. Og undertrykte et grin til, det kunne da godt være at han..
"Nu tænker jeg for meget igen.." Hun løftede det ene øjnbryn. "Ikke?"
Hun lænede hovedet tilbage, så hans hånd gled ned til hendes næse, og videre ned til hendes mund.
Hun knep læberne sammen, og så med store blå øjne ind i hans. Hun brød sig om hans nærver, og det ville også være godt vis han skulle.
Gøre hende til Menneske igen?
Hun så med glindsende øjne ind i hans, og sagde stille.
"tak." Og kyssede hans hånd, ment i vendskab. Men en vis del, mente at det var mere end det.

Han kiggede roligt og nikked,e "Jo... Jo det gør du..." smilede han let og kiggede på hende. Han sukkede let og kiggede på hende. Han kiggede på hendes læber da hans hånd blidt rørte dem. De var bløde... Han kiggede på hende og smilede let, "Det var så lidt, men hvornår vil du blive menneske igen?" han kiggede på hendes øjne. Det var første gang han så dem skinne dem så meget, gav vide hvad hun tænkte som han ikk kunne høre lige nu.

Hun smilte til ham, og så op i himlen. Himlen var flot i nat, en romantisk agtig stemning. Hun satte hænderne bag hovedet, og lagde sin kind ned på jorden.
"Det ved jeg ikke, så hurtigt som muligt.." Hun kom med et bekymrende smil. "Tror jeg." Hun så op på Manda, og smilede nervøst.
"Du leder mig på rette vej, vis jeg bliver lidt... kuk kuk" Hun tog hans hånd i sin. "Ikke?"
Hun havde altid ønsket en ven, der ville gøre noget for hende, som dette. Og så var det ved at ske, lige for øjnene af hende. Men alligevel var der en anden følelse, som hun aldrig havde haft før.
*Jeg ved ikke hvad han vil eller kan gøre ved mig, både følelsesmæsigt. Og fysisk.* Tænkte hun for sig selv, mens hun holdt om hans hånd.

Hn kiggede roligt på hende da hun lagde sig og smiled let. Han lagde sig ved siden af og støttede sig til sin albue. Han kiggede roligt på hende, "Jeg gør det ikk hvis du frygter det værste..." sgde han og kiggede på hende. Han grinede lidt, "kuk kuk? Over hvad dog?" smilede han let og aede hendes kind blidt med sin frie hånd. Han tog sig ikk så meget af at hun holdte hans hånd. Han forstod ikk helt hendes tanke, den lød... Underlig? Han kiggede på hende, "Hvad mener du?" spurgte han og satte hovedet på skrå. "Altså med den der tanke lige før."

"Nej.. Jeg vil ikke trække mig tilbage, ikke nu!" Hun så ned, og sank engang.Hun ønskede jo så brændende at blive menneske igen, blive en del af sin familie igen. Gjorde hun ikke?
Da han spurgte ind til hendes tanke smilede hun lidt flovt, hun ville ikke ødelægge dette venskab der var ved at blive skabt. Men hun ville heller ikke lyve for ham, og kunne man i det hele taget det?
"Jeg mente.. At jeg måske." Hun så op på ham, med et kærligt blik "Jeg er jo også nybegynder på dette sted, ikke?" Hun smilede let, og tænkte: *Kærlighed.*
Hun lagde sit hoved ned i græset, og lukkede øjnene.

Han kiggede lidt overrasket på hende og smilede let. Han aede hendes kind blidt. "Det er godt." sagde han roligt og kiggede undrende. Han satte hovedet på skrå og kiggede på hende. Han aeed ehendes hoved blidt, "Nybegynder på hvad?" spurgte han undrende og stoppede op. "Kærlighed...?" han kiggede på hende, "Hvem er du lun på?" smilede han og grinede lidt. "Hvad hedder han? Hva? Hva? Hva? Hva?" sagde han barnligt og kiggede glad på hende.

Hun bed sig i læben, og smilede. Mens han aede hendes kind, en dejllig varme gik igennem der hvor han rørte.
Hun smilede endnu bredere, da han begyndte at plage. Hun grinede sødt, mens hun skuppede manda på brystet.
"Ikke nogle.." Og så begyndte han endnu mere.
"Jeg sagde jo.. Ikke nogle."Hun åbnede øjnene, og grindede videre. "Han hedder ikke noget." Hun tænkte sig lidt om, og lod være med at tænke på Manda. Det kunne da godt misforståes.
"Nej.. Der er ikke nogen, der hedder noget." Hun grinede over hendes formolering, og daskede Manda en på toppen. Mens hun havde hans anden hånd, i hendes.

Han kiggede på hende, "Neeeee! Sig hvem det er!" sagde han bestemt og kiggede på hende. "Hvad hedder han, kom nu. Du ved jeg finder ud af det før eller siden!" sagde han bestemt og gned sig der hvor hun daskede ham. Han kiggede på hende og sukkede let, "Ok. Så du vil have det på den hårde måde. Han satte sig op og lagde sig melem hendes ben. han holdte hendes hånd og hendes andet håndled med sin frie han. Han kiggede hende i øjnene, "Kom så sig det!" sagde han bestemt og kiggede på hende. Han smilede drillende, "Eller skal jeg torturerer dig?" spurgte han let og havde et alvorligt udtryk i øjnene.

Hun så på ham, med et undrende blik. Hun åbnede munden halvt op, og knep sine øjne halvt i.
"Torturerer mig?" Hun grinede let, og slog sit hovede tilbage. Hun prøvede at lukke af for hendes tanker, vis han ikke snakkede helt hysterisk, ville han aldrig få det at vide. I hendes tanker, for hans stemme, aflede på en måde hendes konsentration. Ikke så smart, vis han fandt ud af det. men Sookie var fast besluttet på, at holde det tæt helt ind til kroppen.
"Det kunne du da aaaldrig finde på.." Hun smilede sexet, et forsøg på at hun ville overvinde ham. Men det gik ikke helt, så godt. "..Du finder aldrig ud af det, for jeg er stærkere end dig!" Sagde hun med en trumferende stemme, hun vidste gidt at det var hun ikke. Men bare for at provokere ham, så var det sjovt at sige.

Han nikked elet og kiggede på hende. Han grinede let og kiggede roligt på hende. "Så du tror det at lukke dine tanker, gør at jeg ikk kan komme ind i dem?" grined ehan let og slikkede sig halvt om munden. Han kiggede roligt på hende og pressede sit skridt mod hendes underliv. "Så du tror du er stærkere end mig hva? Jeg ved hvordan man svækker sådan en som dig, og jeg ved ogs hvordan man vinder over dig." grinede han let og kiggede på hende. Han fik fat i begge hendes håndled og holdte dem i en hånd. Hans gule øje gav et skær fra sig og han kyssede hendes hals. "Men først lad os se om jeg kan få dig til at indrømme det ved at være lidt venlig." grinede han let og slikkede hendes hals blidt. Han havde godt fat i hendes håndled.

Hun tog en dyb indånding, da han pressede sit skridt mod hendes underliv. Hvad var det han ville? Hun løftede det ene øjnbryn. Hun havde bestemt sig for at han ikke skulle vide det, og hun stod fast ved denne beslutning. Men nu var han altså anderledes, en helt anden Manda.
Hun løftede hagen, og lukkede øjnene, da han slikkede hendes hals. Hun gøs over, at hun rent faktisk kunne lide det. Men slog tanken væk, han skulle ikke vinde. ALDRIG! Hun grinede let, dette var en af disse kampe. Måske lidt mere intens, og frækkere. End dem hun ønskede at få, med Manda.
"Aldrig!.." Sagde hun svagt, men alligevel stærkt. Hendes kraft var stærk, vis han viste en masse kærlighed. Ville hun nok kunne klare sig i et Par minutter, ellers kunne hun lige så stille begynde at overgive sig. *Manda?..* Tænkte hun, kærligt og sødt. Med en andelse vilje, og trøst.

Han smielde let og grinede lidt. Han slikked esig halvt om munden, 2Hva så? Vil du måske hellere have en kamp på styrke?" spurgte han let og slikkede hendes hals igen. Han lagde sin arm om hende og holdte stadig godt fast i hendes håndled. Han kiggede på hende og kyssede hendes hage, "Er det måske mig?" grined ehan let og kiggede på hende. Han slikked esig om munden og kiggede lumsk på hende. Han kunne lige så godt gætte sig lidt til det, nu hvor hun lige havde sagt aldrig. Han kiggede på hende, "hvad er der?" spurgte han let uden at slippe grebet en smule. Han ventede på hendes spørgsmål, men valgte at slikke hende på halsen igen. Han kunne jo lige så godt, når han jo kun skulle lytte til hvad hun sagde.

Hun smilede da han spurgte om kamp, smilede så stort, at man kunne se den hvide tandrække.
"Jeg er altid klar.." Sagde hun selvsikkert, måske lidt for selvsikkert.
Hun lænede sig lidt tilbage, da han slog armene om hende. Mest for at se hans ansigt, og dermed hans resterende følelser. Det gav et chok i hende, da han gættede på sig selv. Hun sad stille et par sekunder, men tog sig selv i det. Hun smilede ikke så stort som før, men det var et smil. Hun turde ikke sige noget, hun vidste jo egentlig ikke selv om det var ham. Og hun ville heller ikke lyve over for sig selv, det kom der ikke sneet end dårligt ud af. Så hun smilede bare.
Det var utroligt så meget han elskede, at slikke på hendes hals. Hun blev lidt dårlig til mode over det, måske fordi hun syntes det var dejligt. Eller måske fordi hun syntes, at det var underligt. Og at han var så tæt på hende, hun kunne mærke hver en celle i hans krop bevæge sig.
"Ik.. Ikke noget, jeg prøver bare ikke at overgive mig." Sagde hun charmerende.

Han kiggede på hende og grinede let, "Er du nu sikker på du er klar imod mig?" spurgte han let og kiggede på hende. Han kiggede roligt på hende og grinede en smule, "Så det ER mig?" smmilede han let og slikkede sig om munden. Han kiggede på hende, "Siden du jo ikk svarer og dækker det med et smil, så må det vel være mig." sagde han roligt og fik sin arm om hende væk igen. Han lagde den blidt på hendes ene bryst og kiggede hende i øjnene. "Eller vil du måske ha det testet for at se om det passer?" smilede han let og kyssed ehende blidt på munden. Han lukkede øjnene efter lidt tid og tog fortsat blidt på hende.

//logger nu... :D

Sookie smilede bare, og åbnede lige munden til at komme med en bemærkning. Men så flyttede han hans arm, og lagde sin hånd på hendes bryst. Hun gjorde store øjne, og en vis varme gik igennem hende. Der hvor han rørte hende, *nej det er helt forkert det her. Jeg kan ikke lide ham, de må jeg ikke. Vi skulle jo være venner, og sådan..* Hendes tanker blev afbrudt, af hans læber mod hendes. Først, så hun ham bare i øjnene. Men til sidst gav hun efter, og kyssede igen. Vis man kan sige det sådan, hun var ikke øvet. Men man kunne mærke på Manda, at det var han vist. Han vidste hvordan man skulle få en pige til at overgive sig, det gjorde han virkelig. Hun mærkede hans hænder tage på hende, det var en ny følelse hun aldrig havde prøvet før. En tryg, og varm følelse. Hendes ene hånd var fri, i den fik hun op på hans bryst. Hun lod den ligge der, men efterhånden som hun nussede hans bryst. Gled hånden længere og længere ned, hun stoppede den brat ved hans mave. Og slog øjnene op:
*Hvad er det jeg laver?! Det er jo sygt og forkert!* Tænkte hun chorkeret, og vred sig af nydelse og af uforståelighed, under hans varme hænder.

//Okai;(

//xD.. Lige et irealavant spørgsmål; Hvad har han på?;)//

Han kiggede hende roligt i øjnene, selvom hun åbenbart ikk kunne li ham. Så hun da ud til at nyde han gjorde det han gjorde. Han tog lidt hårdere på hende og aede hendes bryst blidt. Han kyssede hende blidt fortsat og prøvede at se om han måtte give hende et tungekys. Han smilede let over at mærke hendes hånd kom længere ned, havde hun allerede opgivet sig til ham? Nej... Ikk endnu... Han hørte hendes tanker og slap kysset, han kiggede roligt. "Så forkert er det da heller ikk?" smilede han let og satte hovedet en smule på skrå. Han kiggede roligt på hendes bryst og havde stadig hånden ved den ene. Han aede det blidt og smilede til hende, "Du nyder det jo, ikk sandt?" spurgte han let og kyssede hendes hage.

//Det samme som på sit ava, hvad med Cook?xD