Nattens dunkle mørke //Manda--//

Hun snerede af ham, og flyttede hendes hånd. Hun ønskede ham død, for der var ikke nogen vej tilbage nu. Vis hun lagde sig op mod ham, ville det ende helt galt.
"Du.. Du bliver nødt til at bevise dine kræfter." Hun så ham i øjnene, og hendes øjne var så blå som en skyfri hemmel på en december nat. "..Ellers ved jeg jo ikke, hvad der kan ske med Sandlio." Hun så ham stadig i øjnene, med et strengt blik. Han vågede lige på at snyde hende, så fik han hende på sig! Hun trak vejret lidt roligere nu, og hun samlede benene. Nu da hun havde fået balancen igen, så var der ingen grund til at sprede ben!

Han grinede let og smilede til hende. Han lagde en hånd halvt om den tykke gren bag sig og begyndte at prøve og knække den. Han fik den knækket på meget kort tid og smed den. Han viste sin hånd, ingen skrammer eller noget. Det var som om han intet havde gjort. Han kiggede på træet og slog en næve i det over hende. Der gik et stort godt stykke af og han begyndte at skubbe på det. Det begyndte at sige knæk lyde og bøjede sig. Han stoppede og kiggde på hende, "Skal du se mere?" spurgte han roligt. Stadig var hans hånd ogs uskadt.

Hun så chokeret på hans hånd, og dukkede sig hurtigt, da han smadrede hans hånd ind i træet lige over hendes hoved. Men det var stadig ikke den måde hun havde ment, han var stærk. Langt stærkere end dem hun kendte, selv stærkere end sin far. men var han lige så stærk physisk?
"Jeg mente nu mere.." Hun rettede sig op, og deres ansigter var få centimeter fra hinanden. Hun så hurtigt ned, og sukkede. "mere hvordan du er physisk." Hun så op på ham i et ryk, og så ham ind i øjnene. Hans forskellige øjne, var SÅ forkellige. At man troede at det var løgn, det var næsten som om.. At han var en modsætning til sig selv, tro det eller lad være. Han var en anden, blidere, sødere inde bag facaden.

Han kiggede roligt på hende og sukkede let. *Hvad tror du?* tænkte han i hendes hoved og kiggede på hende. "Jeg tænker ikk så meget over hvad jeg gør, gør jo hvad jeg vil." sagde hsn opgivende og sukkede let. Han kiggede på hende, "Du ved nok mere end mig, jeg har ikk den største IQ, men er jeg ogs ligeglad med. Det er jo ikk fordi jeg skal bruge det til noget." sagde han let og gabte.

hun så chokeret på ham, og rystede på hovedet. Og smilede lidt, mens at hun så ned på jorden. Der var ret så langt ned, det ville tage lidt tid at komme på benene igen, vis hun hoppede. Eller for den sags skyld blev skuppet, derned.
Hun så hurtigt op på ham, med sine blå øjne, der var blevet mere og mere gennemtrængende blå.
"Okai.. Jeg har set at du er meget.." Hun trak på skuldrene. " Mægtig." Hun flyttede lidt på sig, fordi det var blevet lidt ireterrende at side i den samme stilling i så lang tid.
Hun strøj noget hår væk fra ansigtet, som efterhånden var blevet lidt varmt.

Han kiggede roligt på hende og smilede let. Grenen han havde knækket begyndte at vokse ud igen. Den var så god som ny på kort tid. Han smilede til hende. "Vil du beskytte Sandlio? Og nej der er ikk andet jeg vil have. Så bare opgiv at spørge..." sukked ehan let opgivende og kiggede på hende.

Hun så opgivende tilbage, og så på grenen der voksede ud igen. *Lidt medlidenhed har han da.* Tænkte hun drillende, og nikkede langsomt til Black.
"Jeg vil beskytte ham, med krop og sjæl.." Hun lod en hånd gå igennem håret, og sukkede. *Så bliver det alligevel ikke med ham.* Tænkte hun, og håbede at Black ikke kunne forstå hendes tanke.
Hun lod hendes lange hår blive trukket ud af elastikken, og ned af hendes ene skulder. Til enden af håret, nåede til under hende bryst.
Hun lænede sig lidt frem, og håbede at det ikke ville blive så slemt som hun troede. Man havde altid lov til at håbe, uandset situartionen. Hun så op på ham igen, og nikkede igen, mens hun sukkede dybt.

Han smmilede elt og begyndte at tage på hende igen. Han så hun fik sit hår ned og mærkede det ramte hans hænder. Han slap hendes ene bryst og fik det lidt tilbage. Han kyssede hendes hals blidt og tog på hende med begge hænder igen. Han smiled let og kiggede roligt på hende. Han forstod hendes tanke, men hvad skulle det ogs betyde for ham? Han kunne være ligeglad.

Hun sank sammen, og lukkede øjnene når han tog på hende. Det var ikke nogen god følelse, mere som om det brændte på den forkerte måde.
Hendes øjne var helt blanke, af tåre, men hun viste dem ikke. Det var hun for stolt til, sådan var Sookie ikke.
Hun lagde deres pander mod hindanden, da det blev lidt for meget med kys på halsen. Og lod som om hun nød det, mens hun prøvede at skjule hendes tanker og følelser.
Hans varme ånde, brændte hende i ansigtet. Mon han stadig ville forvandle hende til menneske? Eller var dette bare at få det overstået, hun hadede ham ikke. Det var Black hun hadede, og man kunne ikke hade en person.
Så hun var bare ikke vild med Black, overhovedet ikke.

Han kiggede roligt på hende, han kunne sagtens se på hende hun ikk nød det. Men han var stadig ligeglad. Det var hendes, ikk hans problem. Han sukkede let og aede hendes bryster blidt. Han kiggede på hende da hun fik sin pande på hendes, "Hvad ville du gøre hvis jeg sagde du skulle gøre noget på mig?" grinede han drillende og kiggede på hende. Han ville udnytte at hun ville beskytte Sandlio, så hvorfor ikk se om hun tør gøre det for den hun elsker.

Hun smilede flovt, og lagde sit hoved på skrå, mens hun sukkede og trak vejret dybt. Hun himlede med øjnene, og så opgivende på ham.
"Jeg tror ikke jeg gør det ordentligt?.." Hun så på ham, men sank så engang. Hun ville helt sikker blive tvunget til det, alligevel."Men.. Jeg kan se hvad jeg kan gøre Black." Hun smilede sødt, men gennem facaden var hun både bange og skræmt. Som et lille barn, der skal prøve noget for første gang.