Nattens dunkle mørke //Manda--//

Hun sad halvt op, og lå halvt ned. Ret belastende, i længden. Men nu sad/lå hun godt, og det
var det der var pointen. Hendes hånd, lod hun blive liggende på hans mave. Hun smilede lidt, under kysset. Kunne hun lide ham? Eller var det bare en teenager ting? Men hun vidste at hun nød
det, mere end hun burde. Hun mærkede hans tunge, på hendes læber. Hun blev en smule forvirret, var det normalt? Men hun gjorde ikke andet, end at kysse blidt tilbage.
Hun mærkede at han trak sig væk.
*Yes.. En puste rum!* Tænkte hun glad, og smilede til ham. Men brød sig ikke så meget om hans blik, på hendes bryster. På en måde blev hun pinlig berørt, og samme tid, var det også dejligt ikke blive overbekysset af ham. Hun smilede let, da han kom med hans bemærkning.
*Du skal bare vide!* Tænkte hun, men kom i tanke om, ar han kunne høre hende. Men på den anden side, vis de kunne lide hinanden? Så var det jo ikke forkert, *Hvorfor kan jeg dog ikke læse hans tanker!* Tænkte hun, og smilede surt til ham.
Jo hun nød det, men det kunne hun ikke indrømme.
"Jeg.. Jeg vi bare gerne have en ven, en man kan snakke med om
alt." Hun så stille op på ham, og mærkede at ham kyssede hendes hage. "En.. Der ikke, bedømmer en på. Om
man er god i sengen." Hun kunne mærke, at hendes kinder blev røde. Og der blev pludselig helt varmt, en underlig følelse.

//Okai tak.. Sookie har et par jeans, og en ternet skjorte på;)//

Han kiggede roligt på hende og smilede let. Han tog lidt hårdt på hende for at se om hun ville nyde den lidt hårde type måske. Han grinede lavt og kiggede roligt på hende. "Jeg har ikk tænkt mig at bedømme dig for hvor god du er i sengen? Hvorfor skulle jeg det." sagde han roligt og grinede let over hende. "Du er ikk rigtig klog, jeg gør det nok kun fordi jeg har et instinkt der gør jeg ikk kan lade være med det her." sagde han roligt og kiggede hende i øjnene. Han slap lidt grebet om hendes bryst og begyndte at ae det blidt igen. "Jeg kan ikk ændre hvordan jeg er skabt og du kan ikk ændre at du nyder det." smilede han roligt. "jeg ved hvordan man kan gøre en kvinde tændt, jeg ved det og har gjort det masser og gange." han smilede lidt djævelsk. "nogle samarbejdede, andre gjorde ikk."

Hun så forsigtigt på ham, og havde halvt åben mund. *Gjordt det mange gang* tænkte hun grinende, det havde han sikkert. Men det hjalp desværre ikke så meget, at han sagde det. Hun så ned på sin hånd, og flyttede den. Hun nikkede, og så ham ind i øjnene.
"Så.. Jeg er endnu en af dine offerer?" Hun så på en gang såret, og glad ud. Hun kiggede ned på sit bryst, og så ham ae det. Hun løftede øjnbrynene, og ved sig i læben.
Hun brugte alle sine kræfter, til at få ham skuppet bagover. Så hun lå oven på ham, og så ondt på ham. Hun grinede let, og smilede sødt til ham.
"Nåh.. Skulle jeg ikke vise dig, at jeg var stærkere end dig?" Hun smilede, og løftede det ene øjnbryn. Hun lagde sin hånd blidt over hans mund, og åbnede selv sin mund en andelse.
"Du slipper ikke fri lige forløbelig!.." Grinte hun, og lagde alt bag sig. Mens hun lagde broderelige følelser i dette, som hun altid gjorde med sin egen bror.

Han trak på skuldrene, "Det kan man vel godt sige." sagde han roligt og kiggede på hende. Han lod hende gøre hvad hun ville og kiggede roligt på hende. Han kiggede opgivende og sukkede, "SOm om du er stækerede end mig." sagde han roligt og gabte som om hun kedede ham. Han satte sig med lethed op så hun sad på hans skridt. Han kiggede på hende og grinede let. Han tog på hende igen og slikkede hendes hals, "Du vinder ikk." sagde han mod hendes hals og smilede til hende. "Jeg er jo stærkere end dig og ved hvor en kvindes svagheder er. Hvis jeg nu gøre sådan her..." han fik sin hånd ind under hendes trøje og fik hånden ind under hednes BH. Han havde varme hænder. Han tog fat i hendes nips og klemte det lidt. Han vidste det var en svaghed på en kvindekrop, så hvorfor skulle det ikk ogs være på hende? Han kiggede roligt på hende og ventede en reaktion.

Hun sad stille, men da han begyndte at tage på hende. For hun op, hvorfor skulle han være så tavlig? Helt ærligt? Hun så ondt med på ham, og rystede over hele kroppen.
"Hvorfor nu det?" Spurgte hun, med en lille stemme. Og havde en tåre i øjet, hvorfor var lige præsic dette så underligt? Hun følte sig ikke tryg overhovedet, mere tvunget.
Hun løb op i et træ over ham, satte sig ud på en tynd gren. Som med garangti ville knække, vis det var ham der sad på den. Hun så fornærmet ud i luften, og havde det uhyggelig underligt.
Hun havde brug for tryghed, brug for varme fra EN person, og kun en. Hendes ben svang hun fr
og tilbage, som et lille barn.

Han kiggede ligeglad på hende og så hende kravle op i træet. Han sukkede let og rejste sig. Han hoppede op i træet og var på en tyk gren under hende. Han lagde blidt ryggen på den og kiggede op på hende. "Hhvorfor kan du ikk være ligeglad med det jeg gør? Jeg mener, hvis du kan li det er det vel det vigtigste ikk sandt?" smiled ehan let og kiggede på hende. Hans gule øjne gav et roligt skær fra sig og han gabte lavt. "Det er ikk særlig svært at acceptere sådan noget, så i stedet for at jeg tvinger dig før eller siden. Så samarbejd dog med det samme." sagde han roligt og sukkede ogpivende.

Hun sad som forstenet, med ansigtet fremad. Hun sukkede engang, og rystede på hovedet.
"Du kan ikke få mig til at overgive mig.." Hun så en smule ned, men så så op igen. Hun mærkede sine egne følelser, rent begær, intet andet. Og det var ikke engang ægte, det var på en måde tvunget begær. Men hun ville ikke falde i igen, et sted derude, sad der en. Som hun fortjente, og han fortjente hende. Hun havde en stor optimisme, det havde hun altid haft. Og når hun satte sig noget for, så gjorde hun det.
Ja.. Hun ville finde hendes fortjeneste.
Hun smilede ned til ham, og rækte tunge af ham.
"For jeg kan ikke lide dig.." Sagde hun glad, og oprigtigt. Endelig havde hun fåndet svaret, hun kunne ikke lide ham på den måde. Kun på vennemåde, og måske lidt bror-agtigt.
"Og hvorfor dog få mig til at overgive mig?.." Spurgte hun udrende, og så ned må Manda.

Han grinede let, "Det ved jeg godt du ikk kan?" sagde han roligt og kiggede på hende. Han hoppede op og fik fat i hende. Han fik hende med ned på den tykke gren og fik hendes ryg ind af stammen. Han kiggede roligt på hende, "Du kan lide en der hedder Sandliio eller sådan noget, er det ikk rigtigt?" smilede han let og grinede drillende. Han slikkede sig halvt om munden og smilede roligt. Han kiggede på hende, 2Og du behøver ikk overgive dig til dig selv, men bare overgive dig til mig. Fordi lige nu, har jeg magten om du vil det eller ej." smilede han roligt og holdte hende godt fast ind til stammen. Han slikkede hendes hals blidt og tog på hende med begge hænder. Han kunne sagtens holde hende fast uden at bruge hænderne særlig meget til det.

Hun åbnede munden, og viste sine tænder. Hun havde aldrig vist sine tænder, sådan før. Men da han sagde hans navn, ville hun beskytte ham.
"Hvor.. Hvordan kan du?" Hun så forvirret på ham, og prøvede at få hans mund væk fra hendes hals. "Jeg har jo ikke tænkt på ham, på noget tidspunkt?" Spurgte hun, og konstaterede hun. De var trælst, at hun ikke var stærk nok til at holde ham fra hende.* Pokkers varulve.* tænkte hun spist, og så ondt på ham. Han kunne da godt overleve bid, kunne han ikke? Men hun havde jo heller ingen gift i sig, så der var ingen fare på fære.
Hun rystede stille, under hans greb. Og ønskede, at hun var kravlet højere op.
Hun viste sine tænder endnu engang, men den havde ikke den samme virkning. End vis det havde været en ægte vampyr, for hendes tænder var halvt så brugelig. Altså halvt så lange, og spisse.
"Du våger på at røre ham." Sagde hun stille, men alligevel kraftigt.

Han grined elet og smilede til hende. "Jeg har måske rørt ved lidt af dine minder og tanker..." grinede han let og smilede til hende. Han tog fortsat på hende og tog sig ikk så meget af at hun ville hade ham for det. Det var jo heller ikk fordi det betød noget for ham om hun kunne li ham eller ej? Det eneste der betød noget var hans instinkt og lyster. Han kunne være ligeglad med alt andet. Hvis han ville slå ihjel, tja så slog han ihjel. Hvis han ville have sex, så gjorde han det. Med tvang eller samarbejde, det måtte pigen selvom. are han fik det han ville. Han grinede og smilede djævelsk, "Jeg gør ham ikk noget... Endnu..." smiled ehan let og slikkede sig om munden. "Hvis du samarbejder og giver mig det jeg vil ha, så skal jeg nok love og lade ham være." smilede han roligt og kiggede på hende. Han grinede let, "Du ved hvad jeg vil ha og jeg ved hvordan jeg kan finde ham. Noget for noget. Du kan vælge og beskytte ham, på den nemme eller hårde måde."

Hun skar en grimasse, og ved sig i læben. Mens hun havde lukkede øjne, og pustede hårdt ud. Hun holdt op med at kæmpe imod et øjeblik, men blev så bange for hvad der ville ske. Så der for, tog hun fat i hans hænder.
"Hvor er du.. Ondskabsfuld!" Spyttede hun ham, og rynkede på næsen. Selvfølgelig kunne han også se ens minder, og sådan. "Har du da aldrig været forelsket.. Sådan rigtig, at man lå oppe på en lyserød sky?" Hun lagde sit hoved på skrå, og kiggede ondt på ham. *Sikkert ikke.* tænkte hun, og nød ikke ligefrem hans kærtegn. Måske af vilje, eller måske bare fordi hun kom til at se anderledes på ham nu hvor han ville.. Hun kom tilbage til den virkelige verden, og samlede benene så meget hun kunne.
"Er der da ikke andet du vil have?" Hun sø opgivende på ham. "Jeg kan.. Har du brug for penge?" Spurgte hun håbefuldt, hun kunne ikke gøre det med ham. Hun havde jo ikke engang gjordt det med Sand! *Pokkers!..* Tænkte hun, og slog sin hånd ind i træet.

Han smilede med et grin og kigede roligt på hende. "Det hjælper ikk med smigr..." sagde han blodt og grinede let. Han kiggede roligt på hende "Hvorfor spørger du når du kender svaret?" spurgte han undrende og sukked let. "Jeg har aldrig elsket nogle før. Andre end mig selv, men det tæller jo ikk." sagde han roligt og smilede til ehnde. Han grinede blot og rystede på hovedet, "Nej, jeg vil ikk have penge eller noget. Jeg vil have din krop og det er det eneste du kan beskytte din elskede Sandlio med." sagde han roligt og grinede let. Han kyssed ehendes hals blidt. "Jeg siger du vil nyde det efter noget tid, så hvorfor ikk bare samarbejde. Jeg tviger dig jo, så tag imod tilbuddet at det kan beskytte din elskede oven i købet."

Hun greb fat i hans skjorte, og så ham ind i øjnene. Hendes læber vibrerede, og hendes blik flakkes fra hans krop til hans øjne. Dette ville være hendes væreste marit i flere år, det ville sikkert gøre mere end ondt. Helt ubeskrivligt ondt, men hun ville jo beskytte Sandlio. Men var det for meget for langt? At midste noget så dyrebaret, som sin mødom. På at holde sin elskede i live, med mindre vis han var stærkere end Manda.
De var jo i prænsippet begge ulve, og det vil nok stå rimlig lige. Vis man så på musklerne, og Sand. Han var jo også enorm agtiv i menneskeform.
Sookie kløede sig i panden, og lukkede øjnene.
"Du er ret så selvglad hva'" Sagde hun roligere end hun følte sig, mens at hun åbnede øjnene. "Når du bliver forelsket, så skal du smage din egen medicin!" Sagde hun skarpt, ikke bogstavligt talt. Og heller ikke fordu hun ville gøre dette han var igang med nu.. Men hun ville finde på noget, hvad som helst.

Han smilede let og kiggede på hende. Hans gule øjne gav et skær fra sig og grenen de sad på begyndte at bevæge sig uden at de ville falde ned. Han kiggede roligt, "Et drab behøer ikk blive gjort fysisk, jeg kan gøre hvad jeg vil. Jeg kan dræbe ham uden at være i nærheden af ham." smiled ehan roligt og grinede let. "Så se det i øjnene, du har tabt..." smilede han roligt og kiggede på hende. Han sukkede let, "jeg bliver aldrig forelsket, tænk ogs over det. Manda har en kæreste, så jeg har ingen grund til at få mig en." sagde han rolgit. "To kærester, det kan man ikk have." sagde han opgivende og kiggede på hende. "Kærlighed er jeg ikk skabt med." Han tog på hende, "VIl du beskytte ham? Eller vil du have jeg skal langsomt og smertefuldt dræbe ham. jeg kunne gøre det herfra."

Hun gjorde store øjne, over hans formulering.
"Manda?" Hun så undrende på ham, hun sukkede let. "Du er vel ikke.. Det burde jeg have vidst!" Sagde hun mest til sig selv, og slog sig selv i hovedet. Selvfølgelig var han to personer, førest var han sød og rar. Og så nu.. Nu var han bare en selvglad ideot!
Hun snerede af ham, og knep øjnene sammen. Han havde vel ret, hun havde tabt stort.
Hun lagde sig mere ind til træet, da grenen begyndte at bevæge sig. Hun havde sine arme ned langs siden, og benene var ellers presset sammen. Men det var ikke det der gav balance, så hun blev nødt til at lægge benene rundt om grenen.
"Hvem.. Hvem er du?" Spurgte hun, på en gang bange og nysgerrig.
Han mådte ikke slå Sand ihjeld, men hun havde vel en vis ret til at vide hvilken mand dette var.

Han kigged epå hende, men reagerede ikk på at hun sagde Manda. Det var jo ikk ham. Han sukkede let og kiggede roligt. Han grinede let og rysted epå hoevdet, "jeg er ikk Manda." sagde han roligt og grinede let. Han slikkede sig halvt om munden og smilede djævelsk til hende. "Hvem jeg er?" han fik grenen til at stå stille og tog blidt på hende. "jeg er Black, den del af Manda som er varulv." sagde han roligt og grinede blot af hende. Utroligt hun ikk havde regnet det ud før nu! Han tog fortsat på hende og kiggede på hende, "Men jeg gør det her, og så må du selv vælge om det skal være tvang eller for at beskytte Sandlio."

Hun så undrende på grenen, og knep øjnene sammen.
"Har jeg overhovedet, set et glimt af Manda?" Spurgte hun nervøst, og nikkede. Hun ville gøre alt for at holde Sandlio i live, sæt der stod i hendes magt.
Hun kløede sig lidt i håret, og svang det til den ene side. Hun lænede sig frem mod ham, og hviskede.
"Hvad præsic er du istand til, Black?"

//Undskyld tiden.. Computer gik ned;)//

Han nikkede, "jeg tog over kort ør jeg begyndte at tage på dig." sagde han roligt og kiggede på hende. Han kiggede opgivende og sukkede let. Han vidste hun ville gøre alt for den hun elskede. Men havde hun ogs et valg? Han gjorde det om hun ville samarbejde eller ej, sagde han at det var for at beskytte Sandlio for at hun skulle samarbejde? Han sukkede opgivende og smilede drillende. "jeg er i stand til mange ting."

Hun så væk, med en sur grimasse. Hun så op mod himmlen, og en tåre faldt fra hendes øje, ned på jorden. Hun så tilbage på Black, med et lidende blik.
"Det kan jeg se!.." Sagde hun iraterret, og skar tænder. Men holdte op få sekunder efter, da det var forfærdeligt. "Hvofor overhovedet bruge tid på mig?" Hun så væk lidt, men vente øjnene tilbage til Black igen efter lidt tid. "Du kan sikkert finde en der både er kønnere, mere villig og hvad ved jeg." Hun løftede det ene øjnbryn, og ventede på svar. For det var jo ikke fordi han var grim, tvært i mod.
Hun trak vejret dybt, og lagde igen sit hoved mod den store stamme. Hvor hun prøvede at slappe af, som desværre ikke hjalp særlig meget.

Han smilede let og kiggede på hende. Han aede hendes bryster blidt og kiggede hende i øjnene. "Fordi du er den der er her?" sagde han let og kiggede på hende. Han sukkede lavt og kiggede opgivende på hende. "Se dog på dig selv... Du er smuk, jeg vil ogs tro jeg kunne finde nogle der var mere villig. Men de ville nok ikk være sælrig kønne." sagde han opgivende og sukkede. Han smilede let og aed ehendes underliv blidt, "Så tænk på den eneste grund til du gør det her, du beskytter Sandlio."

Hun lukkede øjnene hårdt l, da han begyndte at nusse hendes underliv. En sindsyg underlig fornemmelse, det var som om hun skulle kaste op af en eller anden grund.
Men hun fuldte hans råd, trak vejret dybt og rimlig hurtigt. Mens at hun tænkte på Sandlio, mest på hans dårlige humor. Hun kom faktisk til at grine en smule, det var næsten en helt befrielse.
Hendes bryst hoppede op og ned, fra vejrtrækningen. Og hendes øjne var stadig lukkede, mens hendes kæber sagde "Knæk.. Knæk.."
*Okai.. Jeg gør det for en jeg elsker, det må give point.* Tænkte hun uden humor, hvorfor har man ingen humor når man skal bruge den?
Hun lod hendes hænder være i skødet, og håbede at hun ikke skulle bruge dem.

Han smielde let til hende og aede hendes underliv fortsat. han tog stadig på hende. "Jeg gør dig ikk noget." sagde han roligt og smilede til hende. "Jeg lover dig det bliver behageligt, om det så er med mig eller ej. Så vil din krop nyde det." sagde han blidt og fik hendes trøje af. Han tog på hende uden på BH'en og smilede let. Han kiggede blot på hende, ville hun fuldkommen lade ham gøre hvad han ville og KUN tænke på Sandlio? Eller vil hun godt nok ende med at nyde det som andre.

Hun sad stadig med lukkede øjne, og bed sig i læben. Hun åbnede brat øjene, og så undrende på ham.
"Med dig?Hvad mener du?" Hans sætning, gav ligesom ikke rigtig nogen mening. "Og jeg tror ikke jeg kommer til at nyde det.. Man nyder det kun vis man er sammen med en man elsker!" Sagde hun strengt, men tilføjede: "..Tror jeg."
Hun lod ham med nød og næppe tage hende trøje af, men da han aede hendes underliv blev det for meget. Hun tog fat i hans fingre, og så ham ind i øjnene.
"Er du nu sikker på.. At du ikke ønsker dig noget andet?" Spurgte hun håbefuldt, alt for håbefuldt.

Han grinede let og smilede, "SÅ kender du ikk dem jeg har gjort det med. Selvom de ikk elskede mig, faktisk mere hadede mig. Så nød de det nu meget." sagde han roligt og kiggede på hende. Han grinede let, "Jeg har mere erfaring en dig, langt mere. Så jeg ved hvad jeg taler om og gør." Han kiggede roligt på hende s hånd og sukkede let, "Overgiv dig, det er enten det her eller farvel til Sandlio."