en dejlig dag på legepladsen- Lord Chaac-privat

"Det var underligt.." sagde han og lavede to identiske sandwiches. Han hældte noget cola op i et glas og gik langsomt op af trapperne, op til hende. Han tog fat i dørhåndtaget og tøvede lidt. Han ville ikke bare bryde ind, så han stillede maden og colaen på et lille bord udenfor døren og bankede på. "Så er der mad, det står herude til dig, okay?" spurgte han og ventede egentlig ikke på svar. Han gik langsomt ned af trapperne, hældte noget vand op til sig selv, tog sin mad og satte sig hen til sofabordet hvor han spiste og drikkede langsomt mens han gloede på et eller andet random dyre-program.

hun gik stille hen til døren, hun åbnede den stille op, hun kiggede på maden og cola'en, hun tog med ind til sig, hun kiggede hen på tv'et hun havde, hun havde set et før, men de havde aldrig haft et, hun spiste hurtigt og drak sin cola, hun kom til at slå en lille bøvs af cola'en, hun holdt sig hurtigt for munden, hun tændte tv'et, det var ved at være sent, hun satte sig med et tæppe og så tv, hun gik frem og tilbage på nogle kanaler, da hun havde fundet ud af hvordan

Da han var færdig tog han sit glas og talerken og gik hen i køkkenet hvor han hurtigt fik det vasket op. Da han så var færdig med det gik han hen til en dørtelefon og trykkede på en tast så han kunne snakke med hende inde på hendes værelse. "Halløj deroppe, vil du have varm kakao?" spurgte han og for at være sikker på at hun vidste hvordan hun skulle svare, fortsatte han ved at forklare hende hvordan. "Bare tryk på knappen hvor der står 1 og så på den grønne knap, så kan du svare mig". Han stillede sig op af et af køkkenbordene og kiggede på fjernsynet mens han ventede på at hun skulle svare.

hun gik ned til ham i stedet for, hun havde glas og tallerken med ned og tæppet, hun kunne godt lide at gå rundt med tæpper, hun kiggede i gulvet, hun var flov over bare at være gået, hun ville ikke havde at han skulle være sur på hende, men det troede hun nu heller ikke han var, han lød ikke sådan og hun kunne godt lide varm kakao, hun elskede det

"Hejsa, lad mig tage det der" sagde han og tog talerknen og glasset fra hende. Han lagde det ned i vasken så det var klart til at blive vasket op. "Bare sæt dig hen i sofaen, så kommer din kakao lige om lidt" sagde han smilende og fandt en gryde frem, han tog noget mælk fra køleskabet og noget sukker og rå kakaopulver fra skufferne. Han gik ligeså langsomt igang med at lave sin egen kakaoblanding i den store gryde som han rørede rundt i. "Så, kunne du lide maden?" spurgte han og kiggede over på hende.

hun satte sig hen i sofaen, hun kiggede hen på ham"ja"sagde hun og nikkede"det smagte godt", hun var ikke glad for hun skulle i skole, men det skulle overståes, ellers ville hun ikke få en uddannelse og hun ville ikke komme i arbejde og hun kunne godt lide at lave noget, det hun bedst kunne lide var at tegne, hun gjorde det hele tiden i skolen og mange andre steder, hvor hun kunne få noget papir og en blyant

"Hør, jeg tænkte på.." sagde han og blev afbrudt af at han skulle smage på kakaoen. Han fortsatte ".. Nu hvor du bor i denne del af byen, kunne du så tænke dig at skifte skole til privat skolen længere henne af gaden? Alle sammen er monster flinke derhenne" sagde han smilende og rørte lidt mere i kakaoen før han gav sig til at lave flødeskum. Han fandt fløde, en skål og et piskeris frem hvorefter han hældte fløden i skålen og begyndte at piske det til flødeskum. "Jeg mener, det ville være meget lettere for dig"

*skifte skole*tænkte hun, hun kiggede på ham"ja det vil jeg meget gerne, så slipper jeg nok osse for vandet"sagde hun, hun ville gerne skifte skole, så kunne det jo være hun kunne få nogle venner der eller det håbede hun på hun kunne, hun var ikke særlig god til at få venner, men hun ville alligevel prøve om hun kunne"hvornår skal jeg så begynde på den nye skole?"spurgt hun, hun viste ikke hvor langtid det ville tage for hende at skifte skole, hun var den bedste elev i klasse til fysik, matematik og de andre fag der handler om at bruge sin hjerne meget, hun fik altid 12 i de fag

"Jamen du kan da begynde imorgen, jeg kender rektoren, han lukker altid flinke unge elever ind" sagde han og imens han var igang med at hælde noget kakao op i to kopper. Han toppede dem med en klat flødeskum og tog en blok chockolade og en lille rive hvorefter han rev noget chokolade hen over det hvide flødeskum. Han pakkede alle ingredienserne sammen igen og lagde dem tilbage på plads. Alt det der skulle vaskes op stillede han i vasken og gik så langsomt hen mod sofaerne. Han stillede den ene kop overfor hende og satte sig en en lænestol ved siden af bordet og tog en lille slurk af sin egen kakao hvorefter han også stillede den på bordet. "Jeg lover dig, de vil tage godt imod dig på din nye skole, jeg kender alle eleverne, mange af dem har jeg redet ligesom dig, der er dog ingen af dem der har boet hos mig som du nu gør" sagde han tænksomt og lod sit blik flakke mod fjernsynet.

hun tog en lille tår af sin kakao, men den var varm, hun satte den på bordet igen. hun havde brændt sin tunge lidt, men hun sagde ikke noget til det, hun havde det fint her, hun kiggede lidt på tv'et, men det var ikke lige noget hun ville se, men hun drak sin kakao hos ham, hun ville ikke bare gå igen, hun ville gerne være hos ham

"Er der noget andet du hellere vil se?" spurgte han. Selv elskede han at se på dyr og natur, men han vidste godt at det ikke lige var dem som mennesker, eller for den sags skyld de andre væsner her omkring godt kunne lide. Han havde taget fat i remoten og smed den så blidt over til hende. "Her, du bestemmer hvad vi skal se, bare vi ikke skal se en eller anden gyser.. Jeg kan ikke lide gysere" sagde han og grinede mildt inden han igen tog sin kop og lod endnu en slurk glide ned i halsen.

hun greb den, hun slog over på noget andet som ikke var en gyser, det var mere noget med videnskab, det kunne hun godt lide at se, de sagde en meget lang ligning, hun sagde hurtigt svaret på den, det var på en måde et quiz-program og ingen af dem som var der inde kunne svare rigtigt, men det kunne hun og hun var kun 16 år og dem som var der inde var voksne videnskabsmænd, hun var glad for at kunne løse den ligning

"Impressive.." sagde han muntert og grinede lidt. "Du skal nok klare dig godt i fremtiden, med det hovede" sagde han og drak noget mere kakao. Han kiggede på tv'et og de lange ligninger. Ikke engang hamselv kunne finde ud af de ligninger. Han var meget bedre til fysisk arbejde, selvfølgelig var han ikke helt hjernelam selv, men han var dog ikke ligeså klog som hende når det handlede om matematik og den slags. Han stillede sin nu tomme kop fra sig og tog en pude some han så krammede ligeså forsigtigt mens han lænede sig tilbage i den store stol.

hun drak sin kakao færdig, hun kiggede hen på ham, hun smed en pude i hovedet på ham, men hun skyndte sig at se ud som om hun havde set programmet hele tiden, hun løste ligningerne godt og dem alle sammen, men hun skiftede program til noget andet, hun osse godt kunne lide at se, der var meget hun godt hun kunne lide at se, men det var ikke alle der ville se det, men hun var glad, hun kiggede hen på ham igen

Han havde grebet puden ved reflex og sad nu med den i hånden. "Gad vide hvem der smed den.." sagde han og grinede lidt inden han rettede sit blik mod Miay. "Er det en pudekamp du vil have?" spurgte han grinende hvorefter han smilede drillende til hende og kastede puden tilbage mod hende, dog ikke hårdt, det var et blødt og roligt kast, ligesom man ville kaste en blød bold.

//Omg, Mega Krea-svigt.. Sorry//

hun undgik puden, hun kastede den tilbage til ham, hun grinede, hun havde det sjovt og det var ikke altid hun havde det, hun kiggede kort rundt, hun hørte det bankede på døren"det banker på"sagde hun, men hun ture ikke åbne døren, der havde hun nogle forfærdelige minder om og dem var hun ikke kommet over endnu og hun prøvede på at glemme dem osse.

Han kastede puden tilbage mod hende og rejste sig hvorefter han gik langsomt hen til den store dør. Han undrede sig lidt, der var ingen der vidste hvor han boede.. Hun måtte have en eller anden GPS eller noget siddende på sig siden nogen kunne finde hende helt herude. Han lsåte langsomt op for døren og med et lille knirk åbnede han den op. Han stod i dørkarmen og kiggede ud på personen der stod derude.

hun så personen, hun kendte personen, hun gik hen til Chaac"ham der er ikke venlig mod mig"sagde hun, det var han heller ikke, hun havde et underligt armbånd på, hun tog det af og ødelage det, det var der, der var noget det viste hun godt"sig han skal gå"sagde hun, men ham som stod udenfor tog hurtigt fat i hende"av slip det gør ondt"sagde hun, hun havde fået vredet armen om på ryggen, det var en fra hendes klasse

"Knægt, hvad har du gang i?" spurgte han og kiggede beregnende på drengen. Han smilede blot til drengen og derefter smilede han beroligende til Miay. "Det er forkert at vride armen om på nogen knægt, det er bare forkert. Vil du venligst fortælle mig hvad den søde pige her har gjort for at fortjæne den slags opførsel fra din side." sagde han med sin blide og varme stemme. "Hvis du nu kommer indenfor og forklare kan du få en kop varm kakao" sagde han og trak stille på skuldrene.

"hun har slået min bror ihjel!"råbte drengen og smed Miay ind i muren, hun slog hovedet"hun slog ham ihjel uden af blinke"sagde han vredt, Miay så hen på drengen, hun var bange, drengen tog hårdt fat i hendes hals, hun kunne ikke få luft, drengen holdte hende nede i jorden imens han holdte hårdt fat i hendes hals

"Passer det Miay?" spurgte han hende og smilede beroligende. "Og selvom hun så har, så bliver du jo ikke en pind bedre end hende hvis do slår hende ihjel? Så er du jo ligeså slem som hun er? Så er du jo selv morder" sagde han stille og lænede sig imod døren som han havde lukket bag sig. Han måtte ikke blande sig, det vidste han. "Knægt, er din bror virkelig livstid i fængsel værd? Han ville nok ikke have ønsket at du skulle spilde dit liv i en celle.."

"ja han er så!"sagde drengen vredt, Miay prøvede at komme fri, hun tæt ved at miste bevidstheden*alle er ens*tænkte hun, da hun så kort at Chaac ikke ville hjælpe hende, sådan var det med alle, hun mistede bevidstheden, men drengen slap hende ikke, han trykkede bare hårdere"jeg havde kun min bror tilbage! og hun tog ham fra mig!"sagde drengen vredt

.

"og hun har aldrig haft nogen" sagde han og kiggede på drengen med et koldt blik. Det smertede ham dybt at han ikke måtte hjælpe hende, hun var jo tydeligvis døende. Men han måtte ikke blande sig i menneskelige problemer, de skulle løses blandt mennesker. Det eneste han måtte var at prøve at få drengen til at komme til fornuft. "Måske har du det ikke så hårdt som du går og tror.." sagde han og sukkede stille.

"hun er en dum lille dæmon de gør altid de kan for at gøre andre ondt"sagde drengen vredt, han slog Miay hårdt i hovedet, men hun var helt væk, hun kunne ikke få luft, hende hjerte slog ikke så meget og hun kunne ikke få luft i lungerene, drengen slap hende så, han græd, han ville havde sin bror tilbage"hun tog mit sidste familie fra mig!"råbte han vredt"hun er en ond dæmon!"sagde han højt