en dejlig dag på legepladsen- Lord Chaac-privat

Han gik hende og løftede Miay op. "Kom indenfor, du kan få noget varm kakao hvis du vil" sagde han og smilede til drengen. Han løftede Miay ind og lagde hende på sofaen. Han kiggede ud mod drengen og gik ud til ham igen. "Kom, du ser ud til at have brug for det.." sagde han venligt og rakte sin hånd ud mod drengen. Han var virkelig kun godhed, han havde ikke en ond tanke i sit hovede, ikke en ond nerve i sin krop.

"nej jeg kan godt klare mig selv"sagde drengen og løb væk, han ville ikke være i nærheden af Miay, Miay var stadig helt væk, men hun trak vejret lidt, hun havde røde mærker på halsen, hun lignede en som bare sov, det gjorde hun osse på en måde, men det var helt sort, der var ingen drøm, ingen farver, kun det sorte mørke, hun kunne ikke lide det, men hun kunne ikke få sig selv til at vågne af en eller anden grund, men hendes krop skulle jo lige komme til kræfter og luft igen

Chaac lukkede døren og låste igen hvorefter han langsomt gik hen til Miay. "Ey, så kan du godt vågne prinsesse" sagde han og ruskede blidt i hende. Han var trist over at han ikke kunne rede hende noget før, men han smilede stadig, han ville skjule sin sorg fra hende, hun behøvede jo ikke at vide at han var ked af det, gjorde hun vel?

hun vendte sig om på siden"bare 5 min mere"mumlede hun træt og søvnig, hun ville ikke vågne, hun sov lige så godt, hun hostede lidt en gang imellem, men det var på grund af hun kunne få luft igen, hun tog fat om hans ene arm som en bamse, hun puttede sig med den, hun holdte godt fat i den og sov videre igen, hun lå rigtigt godt

.

.

hun vendte sig om på siden"bare 5 min mere"mumlede hun træt og søvnig, hun ville ikke vågne, hun sov lige så godt, hun hostede lidt en gang imellem, men det var på grund af hun kunne få luft igen, hun tog fat om hans ene arm som en bamse, hun puttede sig med den, hun holdte godt fat i den og sov videre igen, hun lå rigtigt godt

"Okay så.." sagde han og lod hende kramme sin arm. "Note til mig selv.. skaf en bamse til hende.." sagde han til sig selv og grinede lavt. Han rettede sin opmærksomhed mod fjernsynet og skruede om på dyreprogrammet igen. Opvasken måtte han jo klare senere når han ikke blev brugt som bamse mere.

det bankede på døren igen, men det var nogle engle som kendte Chaac godt, de kom ind, men Miay sov bare videre, hun vendte sig om på maven, hun stadigvæk fat om hans arm som en bamse, så hun kunne nok hive ham ned til sig, ellers ville det gøre ondt, da der ikke var til at åbne døren, bankede de på igen, de havde et lille rygte om at Chaac havde en lille pige, ikke en engel, et helst andet væsen til at bo hos sig


//håber det er okay:)//

Han vred langsomt sin arm væk fra den lille pige og gik hen til døren. "Goddag alle sammen.." sagde han til Englene. Ligepludselig var et stormvejr begyndt udenfor. "Jeg vil råde jer at forlade dette område lige nu.. Vejret er ikke godt, og de har lige sagt i vejrudsigten at det bliver værre. Så hvis i skal nå at flyve hjem skal det nok være nu" forklarede han dem og smilede varmt og venligt. "Og hvis i kommer på grund af den unge pige jeg reddede tidligere, så har hun det godt. Jeg overdrager denne lejlighed til hende imorgen, og så er jeg væk"

Miay var vågnet og havde hørt havde han sagde til sidst, hun løb op sit værelse, hun ville ikke være alene, hun smækkede døren i efter sig"ja vi kan da høre hun har det fint"sagde den ene af dem, de andre grinede lidt og de var væk igen, hun gemte sig i skabet, hun var krybet helt sammen*alle er ens, ingen vil havde mig*tænkte hun trist, nogle tåre løb ned af hendes kinder, hun viste at når hendes mor fandt ud af han efterlod hende alene, ville sige det til politiet og hun ville komme tilbage til sin mor igen og det ville Miay slet ikke, hun ville ikke hjem til sin mor

Han låste døren igen og trykkede på dørtelefonen. "Bare rolig, jeg skrider ikke. Jeg ville bare gerne have dem til at skride. Hvis du forstår, så kom ned, hvis ikke, så tænk lidt længere over det. Jeg venter på dig" sagde han og satte sig hen i stolen hvor han slukkede tv'et og lænede sig tilbage. Stormen udenfor blev stærkere og stærkere.

hun kunne ikke lide stormvejr, hun løb ned til ham og gemte sig ind til ham, hun holdte sig for øerne da der kom et tordenskrald, hun var bange for lyn og torden, hun gemte sig meget ind til ham, hun hulken ikke på grund af det han sagde, mere på grund af stormvejrets lyn og torden, hun blev ind til ham, hun kom til at give et lille skrig fra sig da der kom et tordenskrald mere, sådan havde det altid været

Stormen døde stille hen, regnen stoppede med at piske imod vinduerne, og tordenskraldende forsvandt længere og længere væk. "Så, det er overstået nu.." sagde han og gav hende et ordentligt klem af et kram.

hun kiggede op på ham"jeg er bange for torden og lyn"sagde hun, hun puttede sig ind til ham, hun tørrede sine tåre væk igen, hun havde fat i hans trøje, hun ville ikke give slip ham llige med det sammen, hun kiggede på ham"skal jeg kalde dig dit navn eller hvad?"spurgte hun, hun puttede sig hos ham, hun lignede en helt lille pige hos ham

"Du kan enten kalde mig Chaac, eller far. Det er dit eget valg" sagde han og aede hendes hår blidt og roligt med et smil. Han krammede hende ind til sig stille og roligt.

//Har fucking meget stress lige nu, så også en den Krea-svigt..//

"så bliver det far"sagde hun med et smil, hun kunne godt lide at nogle ville være god ved hende, hun puttede godt hos ham, hun ville gerne falde i søvn hos ham, men hun viste ikke om han ville kunne lide det, men hun lukkede øjne og faldte lidt hen, hun kunne høre hans hjertebanke, hun havde aldrig haft en far før


//bare slap helt af:)//

.

.

//OUT!//

//indtil du kommer tilbage//