Run Away Bird... ((Fortsættelse fra Black Gun))

Tid: 10:23am
Dato: Cirka en uge efter Black Gun episoden.
Sted: En lille afsides by i det flotte Japan.
Omgivelser: Tomt, men behageligt.

Da Kajika vågner ligger hun på en futon (En madrass som Japanere normalt vis sover på), klædt I en lyserød kimono af silke med flotte snoede mønstre der løber imellem nogle små sommerfugle der flyver i små flokke. Hendes fod ville være i bandager, der var lagt rimelig klodsede(Ma'lakel har lagt dem), og det ville nok føles som om hun havde haft sit livs største og længste lur!
Rummet er tomt, bortset fra noget vand der står klar ved siden af hendes futon, med udover det er der papir vægge og intet andet. Ma'lakel er i midlertid ikke til at se nogle steder.

kajika vågnede stille og tog sig blidt til hovedet mens hun kastede det lange gylden blonde hår væk fra ansigtet så det blidt løftede sig i luften og landede blidt på hendes ryg. Hun åbnede øjnene stille og så overrasket rundt og de smukke himmel blå øjne stirrede rundt i rummelt helt forundret og overrasket på en positiv måde, et lille smil kom frem men dog os nervøsitet spredte sig inden i hende, hun rejste sig lagsomt op og gik ned i knæ igen i det hun piv"aaargh??...." hun så mod fodden og rødmede let over at se den var forbundet og tænkte*hvor er jeg dog??.... japan???* hun så ned af sig selv og blev overflov og hendes rødmen spredte sig hen af hendes bløde smukke kinder og huden var blevet rødere nu ved kinderne, hun bed sig blidt i underlæben og så på den smukke kimono og tabte helt mæglet over at hun var blevet klædt af men dog også over at ha sådan en dyr kimono på, hun rørte blidt ved den og troede hun skulle besvime over at rør noget så smukt og dejligt, men forstod ikke rigtig hvor det dog kom fra

Med en skratten åbnes en af papir dørene ud til en have med et smukt lille vandfald, og næsten alt ser idyllisk ud, selvfølgelig bortset fra den flammende by der ligger bag sten muren, hvor menneske skrig stadig svagt han høres, og ordet "akuma" bliver gentaget gang på gang! I døren står Ma'lakel i bar overkrop, med sod og aske i både hovedet, på tøj, og over kroppen. I hånden har han noget der kunne minde om en menneske arm med asiatisk hudfarve. Halv-dæmonen ser på hende med de samme dyriske øjne men ønsket om at dræbe er stille forsvundet indtil videre: måske fordi han har fået tørsten slukket ved at slagte samtlige personer i byen?

,, Nå, så du er vågnet Dådyr?"

Siger han med et smil på læberne der er emmer af en falsk sødme.

kajika smilede da det åbnede sig og løb der ud og så på det smukke vandfald og sagde"Wauew hvor er her dog ! smukt!!!" hun kiggede stille rundt i det hun stille hørte skrigene stivnede hun og rejste sig hurtigt op fra sin knælen ved det smukke vandfald og gik bagud med en lille mime på læben, hun gik ikke så godt efter som foden og lidt af benet var nærmest helt brækket, hun gik ned på røven ved sin foton og kiggede stille mod den store mur og hørte så endnu en dør gå op og så mod den i det hun så Malakel rødmede hun men samtidig kunne hun ikke lade vær med at skrige ved synet af armen og prøvede at flygte ved at trække sig stille ud mod haven, kimonoen viste vær en af hendes prægtige former, og man kunne se angsten i hendes blik i det hendes syn begyndtes at sløre fordi hun snart ville besvime igen ved synet af armen men dog også synet af ham i bar overkrop og sod over det hele nsæten

Ma'lakel smilede faktisk anderledes end før da han så hendes entusiasme, og naive reaktion på vandfaldet og haven som var det eneste han ikke havde total destrueret. Idet hun knælede for vandfaldet tog han en bid af armen og med sine skarpe tænder rev han en luns kød af og smed så armen fra sig idet han så hun skulle til at besvime igen.

*.. Drama queen!..*, Tænkte han, og slugte sin mad.

Derefter gik han over og tog fat om hendes skuldre og ruskede i hende for at forhindre hende i at besvime igen. Han følte sig efterhånden lidt ensom uden lidt selskab, og nu hvor byen var stort set udforsket til fulde, var der heller ikke noget sjovt i det!

,, Oy, tøs! Hvis du besvimer igen voldtager jeg dig! Fattet?! Så hold dig vågen!"

kajika kom til sig selv og så på ham med store øjne og sagde"ma" hun stoppede i det hun var ved at sige hans navn slugte hun vært et ord i sig og huskede den gang han sagde det at han ikke ville høre hende sige det igen med hendes læber, hun fik dyb øjenkontakt med ham og rødmen spredte sig i hendes kinder mens hun stille sagde"ja..." hun så rundt og kunne nu se ødelæggelserne og se armen ligge der bidt i denne gang og sagde stille"Jeg skal nok alde vær med at besvime igen" hun betragtede stille hans krop og så flovt væk i det hun fik stammede nogen ord uskyldigt frem" har du.... klædt mig af og i denne kimono" hun rørte blidt ved den med tomlen fingeren og pege fingeren og med den anden hånd strøg hun blidt sit lange gylden blonde hår til siden og sagde"Er jeg ligeså beskidt som dig.." hun tænkte angående den gang han havde gjordt det med hende i asken, fået hendes hoved mod det og hun anede heller ikke at der faktisk var gået en hel uge siden....

//Må Kuja blande sig? //

Ma'lakel så et øjeblik på hende og smed hende så ned på futonen. Derefter gik han selv ind og lukkede papir døren. Hans grønne øjne låste sig fast på hende og et bredt lumsk smil kom til syne:

,, Bare rolig lille Dådyr, jeg har skam vasket dig pæn og ren!"

Han regnede med at det ville besvare begge hendes spørgsmål, og gik så over imod en af væggene hvor han åbnede en lille papir hylle der var bygget ind i væggen og tog noget frem imens han talte:

,, Så længe vi to er sammen, Dådyr, tiltaler du mig Herre, eller Mester, intet andet forstået? Jeg har meget få regler som selv du burde kunne fatte; den første er at hvis jeg så meget som høre lidt gråd, eller ser den mindste tåre fra dig skal jeg give dig en masse at græde for! Den næste, alt skrigen, støj eller andet unødvendigt spektakel, vil medføre en dejlig straf der helt sikkert skal få dig til at give lyde! Sidste er, at du gør som jeg siger, når jeg siger det! Og..."

Han vendte sig med noget i hånden og gik hen til hende så han stod med hånden foran hendes mund hvis hun altså sad ned:

,, så skal jeg nok være god ved dig... Åben munden."

//Hmm.. kommer an på.. hvorfor er han her?

// Fordi Kajika er hans elev :P Han er hendes mester //

//Horn ved han hvor hun er xD?? Spørger A.D fordi hun har det rigtig sjovt, og ikke gider at en dum engel skal komme og lege helt xD

//Og Mark siger til A.D: Kuja er en 14.000 år gammel Engel, en træner for nye engle. Han kan fornemme Kajika 24/7, det vil sige at han altid ved hvor hun er :) //

Kajika så på ham med store øjne hendes lille dejlige fantasi drøm havde forvandlet sig lige her og nu til hendes værste marridt, hun vidste ikke havd hun skulle gøre og mere da malakel havde sagt han havde vasket hende og iført hende dette vidunderlige stof i form af en kimono der gik hun helt i stå rødmen og flovheden steg inden i hende og ord kunne ikke komme frem på hendes læbe om hvor flov hun var og det uskyldige blik kiggede på ham og hun fik stille stammede et"Ja mester" hun så på ham overrasket over han overhovedet var sådan her nu over for hende fordi normalt ville han bare havde angrebet hende, hun betragtede stille hans hånd da han stak den hen til sig og en smugle nervøsitet spredte sig inden i hende og hun åbnede stille munden efter at ha sagt"hvor lang tid har jeg tilbragt i denne seng siden espisoden i skoven? Mester"

// Hmm, ok men jeg kører lige noget færdig med hende som jeg tror bliver sjovt for os alle sammen nå du endelig dukker op ;D

//Deal //

Stille og let, som vis han skulle fodre et uskyldigt lille kæledyr lod han en rød lille kugle rulle ind i hendes mund. Med hans pegefinger lukkede han hendes mund nænsomt sammen igen ved at sætte den under hendes hage og presse den opad. Han lod tommel fingeren glide forsigtigt og blødt, næsten kildende over hendes underlæbe. Imens han smilede til hende, med en sadisme der ikke kunne misforstås. Selvom han gav hende dette lille øjebliks kærtegn, skulle man ikke være tvivl, ikke være naiv og blive narret af hans midlertidige sødme. For inde bag det hele lå der en ondskab værre end den djævelen selv besad.
Hans fingre gled derefter blødt væk fra hendes ansigt, imens han betragtede hende og gav hende en klar ordre, der var hurtig og skarp som et piske smæld:

,, Slug..", sagde han.

Ordren var ikke hård eller vred, den var tværtimod uhyggeligt selvbehersket, også selvom den kom hurtigt og skarpt. Han holdte øjne på hende for at sikre sig hun slugte. Den lille kugle smagte sødt, som slik, og det virkede som om han bare havde givet hende en bolche; måske som en slags belønning, men for hvad?
Han undlod at svare på hendes spørgsmål.

hun betragtede hans sødme som en illusion af en plan i hans hjerne et slags spil var hun med i og spindet var om hende, hun kunne mærke alt stramme hans greb og hans plan med hende, men hun kunne ikke gennem skue hvad han dog var ude på havd hans hensigt med alt dette var hun så på den lille røde ting og fik den stille ind i munden og smagte blidt lidt af det sod han havde på fingeren og lod den lille røde kugle inde i munden rulle rundt med hendes bløde rug tunge og betragtede hans dyriske øjne der prøvede at se blide ud og mærkede det lange kærtegn over hendes læber og rødmen steg hurtigt op igen på hendes uskyldige ansigt og da han så sagde det med så hård tone at hun skulle sluge det slugte hun den med det samme af frygt for ham og forskrækkelse om at være for langsom måske?.. hun så på ham og frygtede for hvad denne røde lille ting ville gør men den smagte godt så måske var den ikke ond, hun så stille på ham og sagde"mester... hvor lag tid har jeg været her" spurgte hun igen

Idet Kajika slugte kuglen ændrede den sig. Dens søde uskyldige udseende ændrede sig, og efter den var kommet ind i hendes krop begyndte den at sprede sig ud i hendes system. Stille før stormen begyndte den, og en ufattelig smerte ville ramme den lille halv engel idet kuglen gjorde det Ma'lakel havde lavet den til: Slå ihjel!
Stille som en snigmorder gik den i gang med at dræbe alle engle celler der befandt sig i den lille piges krop. Som en virus, som cancer ikke kunne kureres, blev den ved med at udhvilke sig, den arbejdede sig vej ind til hendes blodårer, hendes kød, og hud og åd alt det inde i hende der havde noget med engle at gøre. Krafter, magi, alt blev ædt!
Som hun led, så Ma'lakel bare på hende med et tilfreds smil, og rykkede sig ikke ud af flækken. Han havde fuldført første del af hans plan! Åh, og hvor skulle det blive skønt når den lille pige var færdig med udhvilklingen fra engel, til dæmon!
Kuglen dræbte hendes celler, ganske rigtigt men lavede dem også om, til noget mørkere og mere urent. Hun ville få lidt af Ma'lakel's kræfter, men kun lidt. En lille bitte smule, men nok til at hun også selv ville kunne fremmane de blå alt ødelægende flammer som Ma'lakel besad.

// Duun duuun duuuuuun :O!

//ARGH!!! O.O Du gør hende halv demon i stedet for engel!//

Kajika så stille på ham og før hun vidste af det kunne hun mærke noget var galt, hun lagde sig på rygggen nu og skrig af endeløs smerte og sagde"Hvad!!! har du gjordt!!! ARGHHHH!!!" hun så på ham og prøvede at holde tårene inde men skrigene kunne hun ikke mere holde de kom og kom igen og igen og tårenene kom stille frem, hun rejste sig op og løb mod vandet hele hendes krop kogede men hun nået ikke vandet, hun fladt stille foran det med sin hånd idet blide vand og vandet blev helt sort i det som det spredtes og hendes øjne var helt sorte nu indtil hun ikke rørte sig mere blev alt normalt igen vandet og hendes øjne, hun lå der uden at rør sig og hev efter vejret og sagde"Hvad.... sker der med mig" hun prøvede at rejse sig og hendes vejrtrækning var lille og dyb

Ma'lakel grinte, højt og inderligt ondt, imens han betragtede hans nye skabning imens hun skreg! Han elskede det! Nyd det til briste punktet! Idet hun stormede ud imod haven, imod vandfaldet gik han grinende efter og så på hende imens han lænede sig op af papir døren der var blevet slået op. Hvor var hun dog sød når hun led! Det var næsten ikke til at bære, han følte ham næsten blev nød til at gøre hende til hans mage nu, bare for at pine hende så han kunne få det dejlige skræmte udtryk at se i al evighed.
Efter hun havde ligget med hånden i vandet i lidt tid gik han ned til hende og satte sig på hug foran hende. Han tog et stykke af hendes hår væk fra hendes ansigt og så på hende med blide men på samme tid onde øjne, imens hans ansigt var lyst op af et lige så ondt men blidt smil!

,, Årh min lille minion... vi skal nok få det sjovt sammen..."

Derefter tog han hende op og løftede hende indenfor igen. Han lagde hende på futonen meget forsigtigt faktisk, og trak det lille tæppe over den tynde kimono. Hans fingre gled over hendes kind én gang som for betrygge hende, og inden i pigens hoved ville hun kunne høre hans stemme der talte:

,, Sov nu, Dådyr. Sov, og når du vågner skal vi have det sjovt.."

Kajika lå stille der uden på lignede hun en uskyldig engel, hun lignede sig selv men inden i var alt anderledes ikke hendes følser eller uskyld men kræfterne og hendes vinger ville nu være kuld sorte som sort olie, hun nået kun at høre det sidste og forsvandt helt inden i sig selv, hun følte at hun faldt ned, hele verden var mørk og alt var forfærdeligt, hele verden brændte og hun brændte op inden i hendes verden var fyldt med marridt nu og hendes øjne ville vise smerte fra nu af i stedet for glæde, hun vågnede stille efter noget tid og så sig rundt omkring, hendes øjne var røde som blod, men efter noget tid blev de normale helt lyse blå i det nærmest skinnnede, hun betragtede stedet igen og skrig højt, i det hun spredte sine vinger ud kom de ud med knogle brækkende lyde og der var blod på de sorte fjer, hun skrig af sine lungers kræft og så på de sorte vinger og sagde"HVAD ER DER SKET!!!"

Ma'lakel sad i mørket og så på hende. Han smilede ikke af hende denne gang, men så mere alvorlig ud. Røgen stod op fra ham som en sky der var blevet fanget og endelig sluppet fri. Han røg. De grønne øjne så på hende, men der var intet morderisk over dem, kun det dyriske der for evigt ville hvile i dem.

,, God efter middag, Dådyr."

Sagde han roligt, og behersket.

Kajika så stille mod ham og kunne ikke slå vingerne sådan bare lige ind igen og sagde"nej ... hvad har du gjordt ved mig Malakel!!!!! Din...." hun havde helt glemt alle reglerne nu efter som han sådan havde nærmest forgiftede hendes sind og hendes engle side var helt død nu, men den hvilede stadig inden i hende men var overtaget af demonens gener, hun græd stille og løb ud i haven for at stikke af hendes fods smerte bed hun i sig og vingerne baskede, så længe hun kunne bruge sine vinger ville hun kunne slippe væk

,, Ikke så hurtigt", var det eneste Ma'lakel sagde.

Han rakte hånden op i det hun lige var kommet ud af døren og knipsede med fingrene og lige i det øjeblik ville halvdelen af den lille piges krop stivne! Den højre. Vingen reagerede ikke, det samme med hendes ben, arm, og hånd. Intet ville lyste hende lige nu. Det virkede måske sært for hende som ikke forstod hvad hun var blevet til. Men for Ma'lakel var det helt naturligt. Han smilede og talte så inde i hendes hoved:

,, Mudada, du kan ikke flygte minion, du er min nu. Forstår du? Jeg har taget halvdelen af din sjæl, 50% af dig tilhøre mig. Så vær' en god lille dæmon og kom herind til din mester igen, så snakker vi.."

kajika skrig og hun mærkede stille hvordan hendes ene side stivnede, hun stod der emd blanke forvirrede øjne og hele hendes frihed og verden den smuldrede, hun begyndte at græde fra det ene øje og sagde stille"nej... det kan ikke passe nej!!!!" hun skrig mega højt nu en helt klar tone"NEEEEEEEEEEJ!!!!" hun var stadig som en engel men hendes sjæl det halve var hans nu... og hun havde sorte vinger.... hun græd nu og lod sig falde ned mod jorden og lå der bare stille og sagde"nej det kan ikke passe jeg vil ikke ind til dig jeg vil væk slip mig fri !!! neeeeeeeeeeej!!!!!" hun græd stille og kunne se alt forsvinde for hendes øjne i det presset var for stort for hende besvimede hun igen og nået lige at se hans føder for sig og sagde"neeeej.... du ejer mig ikke ....."