Lonely night on the piano. //Seth//

Dato: irl
Omgivelser: masse mennesker, der snakker og spiser sammen. Der er et klaver midt i mængden, hvor man kan spille. Det er en restaurant.
Tid: 21:33

Restauranten var fuld som altid, her på hotel Quatre. Damerne var klædt fint på og de fleste mænd bar smoking.
Robin sad tavst og så på klaveret. Hhendes fingre ville spille, HUN ville spille... men der var så forfærdelig amnge mennesker og ja, hvem skulle hun så spille for, nu hvor der ikke var nogen i mængden, der egentlig betød noget? Hun var ikke ude på, at blære sig, tværtimod... men restauranten havde hyret hende til at spille, så før eller siden, skulle hun sætte sig op til klaveret...
Robin rettede på sin sorte skjorte, smilte tøvende. Hun havde et satin-blodrødt slips på, sort vest, sorte jeans og hendes elskede Dr. Martens.
Robin gik elegant op til klaveret og satte sig. Hun kastede håret tilbage over ryggen og fornemmede alle menneskerne omkring hende, hvordan de rettede deres blik mod hende. Hun så jo ikke så gammel ud, ikke mere end 15-16 år... men hun var jo ældre end det...
Duften af mennesker, var næsten ikke til at holde ud og lyden af de varme pulse bankede hende i hovedet. Hun måtte styre sig, og fokuserede på klaveret.

Seth sad ved et bord i restauranten. Han var normalt klædt i forhold til andre. Men der var noget over ham, hvis der var nogle andre racer end mennesker, ville de kunne mærke at der var noget om ham, hvis de ikke kunne lugt sig til det. Der var ikke mange der kunne lugt sig til hvad den unge herre var, uden over at han var vampyr. Han sad meget urolig, han kiggede rundt på alle de mennesker som var der. Han skulle aldrig været taget her hen, han kunne næsten ikke. Han kunne næsten mærke blodet løbe rundt i folk her inde. Men han kunne også lugte noget helt andet som ikke var er menneske. Men noget vampyr. Han vidste dog ikke hvem det var. Han lukkede hænderne hårdt sammen, før han rejste sig op. Han trak ikke vejret mere, han løftede bare skulderne lidt, så det så ud som om han trak vejret. Han fik øje på pigen oppe ved klaveret, han lagde hovedet på skrå. Et stille og rolig smil gled ned over han læber. Han kunne godt li klaver/klaver spil. Han kiggede op på pigen, hans blik var rolig.

Robin spillede roligt, elegant og lod sine fingre danse hen over klaveret. Det var normalt for hende, det at spille klaver. hun havde gjort det siden hun var helt lille. Klaverspillet fortsatte, indtil hun nåede outroen. Hun satte farten ned og sluttede. Alles øjne hvilede på hende, og hun kiggede rundt. Folk klappede begejstrede og Robin fik et lille smil på læben - især da hun fik færten af en vampyr. Hun fornemmede det kolde der tit hang ved en vampyr og så så hun ham - som smilte til hende. Robin gik helt i stå. Han var pæn, smuk om man vil. Og han trak ikke vejret - det var tydeligvis lige så svært for ham at sidde i et lokale med så mange mennesker - men han spillede nu godt da han lod som om, at han trak vejret. Robin smilte, rejste sig fra klaveret og gik ligeså elegant væk fra klaveret, som da hun gik op til det. menneskerne begyndte ligeså stille at snakke igen og Robin fornemmede begejstringen mellem menneskene.
Robin satte sig op til baren og kiggede stadig på vampyren. Han var så elegant, så... tilrækkende.

Seth kiggede på pigen, han vidste nu var lugten af vampyr kom fra. Det var fra hende, men hun var ikke helt vampyr, men han vidste ikke hvad hun ellers var. Han lyttede til hende musik. Han kunne godt li det, hendes musik var godt. Lige noget for ham, selvom han ikke lignede den person som kunne li klaver musik. Men det kunne han godt. Han kunne nu også selv spille, men bare ikke så godt om hun kunne. Han lagde hovedet mere på skrå og lukkede øjnene. Han smilte stille til hende og åbnede øjnene, da hun stoppede med at spille. Han klappede selv af hende, han tænkte lidt på om han skulle gå over til hende. Måske vidste hun godt hvad han var, så det var ikke farer. Han fulgte hende med blikket, hun gik over til baren. Han pustede stille ud og gik mod hende med et roligt smil hen over læber. Han lod godt mærke til hendes blik. Han satte sig på en stol ved siden af hende. ”Det var rigtig godt spillede,” sagde han smilende med en glad undertone.

Robin smilte, da vampyren gik hen mod hende.
"Tusind tak," sagde hun, hendes stemme var mørk, lidt hæs, som altid. Men stadig kunne man skimte englen under hendes blege facade.
"Hvad bringer dig til restauranten? jeg mener, der er utrolig mange mennesker her omkring så..." Robin's blik var fokuseret på vampyren foran hende, meget interesseret.

Seth lagde en hånd på bordet ved baren. Han kiggede på pigen med et rolig blikket. Han var helt holdte op med at løfte skulderne, men han trak hellere ikke vejret mere. ”Jamen, så lidt,” sagde han smilende, hans stemme var roligt, og på en underlig meget lyse. Han kiggede kort rundt, da hun sagde det. ”Yay, der er mange mennesker her. Jeg ved det ikke helt.. Måske efter lidt mad,” sagde han smilende til hende. Han kiggede på hende, han lod mærke til hendes blik, men sagde ikke noget om det.

//hvis jeg ikke svarer, så er det fordi jeg er gået på stranden//

Robin kiggede rundt på menneskene. De anede ikke hvor hurtigt at de nu to vampyrer kunne ende menneskenes liv.. Robin kunne ikke lade være med at smile ved tanken. Tænk, at være så uvidende...
"Lidt riski, er det ikke?" spurgte Robin, med et interesseret blik. Hendes smil var lidt mindre nu.
Egentlig plejede hun ikke at smile så meget, det havde hun ikke gjort i flere år...
Robin lagde hænderne i skødet og fornemmede stemningen i restauranten. Her var egentlig ret hyggeligt.

Seth lod sit blik glide rundt på alle menneskerne. Hans blik var sulten, men han holdte sig til Robin, og ikke menneskerne. Han sendt kort et menneske et dræber blik. Han sukkede stille over dem. ”Jo, måske,” sagde han og lod blikket glide ned over hende. ”Men man skal jo bare kunne styrer sine lyster om at spise folk her,” sagde han roligt med roligt smil.”Navet er for resten Seth,” sagde han smilende. ”Og du?

Robin lo over vampyrens svar.
"Jeg hedder Robin," sagde hun med et smil og rettede lidt på sit hår. Hun kiggede på Seth, undrede sig over hvorfor hun ikke havde set ham før... hun ville da have lagt mærke til ham.
"Jeg har vist ikke set dig før, her omkring," sagde hun og fik pludselig interesserede blikke fra bartenderen - han var altid ude efter hende. Hun sukkede.

Seth kiggede smilende på hende. Hans smil var på en måde snedig på en måde. En måde der ikke var til at forstå for folk ud over hvis de kendte ham godt. Men der var nu ikke mange folk som kendte ham. Han nikkede stille til Robin. ”Så kan jeg vist kun sige at det er hyggelig at møde dig,” sagde han stille og roligt. Han blik kiggede rundt på menneskerne. Han skulle dog snart finde sig noget at spise måske? ”Nej, det har du nok ikke… Jeg er næsten lige kommet til byen her,” sagde han stille og kiggede på hende. Han lod dog mærke til bartenderen, han klukkede stille af det.

Robin smilte. "Hyggeligt at møde dig. Jeg tænkte nok du er ny i byen, syntes ikke at have set dig før her jo..." robin lod blikket køre rundt melllem menneskene. Nogen iagtog hende, andre snakkede om hende - det kunne hun høre via hendes vampyr evner.
"Hvis det er, vil jeg gerne vise dig rundt i byen - det vil være mig en fornøjelse." Robin kiggede nu på Seth, nu med et sødt smil over de røde læber..

Seth nikkede stille. ”Jeg har ikke rigtig været rundt i byen, derfor har du ikke set mig,” sagde han stille og små smilende. Han fulgte hende blik rundt på menneskerne, han rystede stille på hovedet. Han kunne virkelig ikke forstod folk nu om dagene. Han kunne ikke se det fede i at kigge på en vampyr, men okay… De vidste nu hellere ikke at de kiggede på en vampyr. ”Det lyder godt,” sagde han stille og rolig. Han kiggede på hende, han så hendes søde smil. Han lagde hovedet let på skrå.

Robin fumrede nervøst med en af sine mørke lokker.
"Har du tid nu?" spurgte hun. Klokken var jo ikke mange, men hey - det behøvede man jo ikke at tænke på, når man var vampyr. For selv, behøvede Robin ikke at sove, ikke en gang, selvom den anden del af hende var dødsengel.
"Hvis du da vil." Robin mærkede varme i sine kinder, så hvis hun kunne have rødmet, ville hun have gjort det helt tydeligt, nu.

Seth kiggede på hende, hun så sød ud når hun fumlede med sine finger. Han undrede sig over hvad mere hun end vampyr. Han snusede let i luften, lugte af menneske var stort og vampyr… Men han kunne ikke helt lugte andet ved hende. Det gik han lidt på nu, han kiggede på hende. Han kendte ikke andre racers træk, så han kunne ikke finde ud af det på den måde. ”Ja, det kan vi godt,” sagde han stille, han havde en undrende undertone, fordi han stadig var forvirret over hvad hun mere var. Han ville sikkert ikke finde ud af det, før han spurgte, men han ville ikke spørge endnu.

"Okay," Robin hoppede lydløst ned fra barstolen og gik hen mod den store udgang, hvor piccolo'er stod klar til at tage imod gæster på hotellet og hvor den røde løber prydede gulvene.
Udenfor var luften fugtig. Solen var for længst gået ned og tusindvis af klare prydede himlen. Robin smilte nu lidt mere og vendte sig mod Seth for at se, om han var med.

Seth gik efter hende, han lod mærke til alt hvad hun gjorde. Hans sind var på en måde farvet af hende, noget som ikke sket tit. Han rystede stille på hovedet for at komme til sig selv, men det gik ikke rigtig. Hun var bare.. Noget han ikke havde set før. Han havde det lidt som om at en helt ny verden var åben for ham. Han tog sig kort til hovedet ,noget var helt galt i hans hovedet lige nu. Han smilte stille til hende, da de var ude.

Robin førte Seth forbi biografen, de gode shopping- og spisesteder, de hyggelige caféer, og forbi supermarkeder der var gode at kende. Tour'en endte foran parken, der var frodig og grøn. Der var dog rigtig mørkt, da ingen af lysene i parken egentlig virkede, heldigvis hjalp måmnen en del.
"Er det okay vi går gennem parken? Jeg vil gerne vise dig den Gamle Scene, midt i midten." hun smilte stadig, iagtog Seth.

Seth kiggede rundt og fangede alle steder, men han iagttog hende mere og mere med tiden. Han vidste ikke helt hvad der sket med ham? Han var ikke van til at kigge så meget på en pige, han kunne ikke rigtig li det på den måde. Hans blik kørte rundt på gaderne, men kom altid hen på hende. Det var måske bare noget over hende, noget som han ikke kunne forstå eller sætte ting på. Han blev mere og mere forvirret over det. ”Yay… Det lyder helt fint,” sagde han stille og små smilende. Han kunne virke ikke li at han smilte så meget lidt nu.

Robin kiggede lidt undrende på Seth.
"Er det okay? Altså hvis du hellere bare vil springe parken over, så går vi jo bare videre til..." Robin stoppede. hendes stemme var en smule nervøs. Hun kiggede på Seth, fjernede ikke sit blik fra ham. Hvad var der med hende? Det avr som om, at Seth havde denne her aura... denne fantastiske duft, farve og indflydelse hun bare overhovedet ikke kunne få nok af.

Seth stoppede helt op da hun selv gjorde det. Han stoppede endda med at trække vejret. Det tog ham kort tid at komme tilbage til virkeligheden. Han kiggede bare på hende, hun var bare.. Ja, helt særlig lige nu. ”Nej, det er helt fint, jeg synes vi skal tag parken med,” sagde han smilende han vidste ikke helt hvad der gik galt for ham lige nu. Han følte sig på en måde flov og lidt som en klov lige nu. Han vidste ikke hvad der sket med ham, han var ikke vane til noget at det som sket lige nu. Han havde dog været meget sammen med pige også noget.

Robin pustede stille ud og smilte.
"Okay, så går vi." De gik gennem parken, forbi den gamle legeplads, forbi den lille kro der lå i parken og nåede til midten.
Den Gamle Scene strakte sig højt op over dem. Den var slidt, og havde stået ubrugt i mange år. Gamle lamper hang ned forskellige steder fra og de ellers engang røde fløjlsgardiner var nu helt sorte og hang slapt fra toppen.
"Jeg elsker det her sted." sagde Robin og satte sig op på scenekanten uden problemer. "Der er SÅ mange minder.." en blid vind tog fat i Robin's hår og og legede stille med det.

Seth gik roligt med hende rundt. Han kiggede på alle tingene og prøvede på at lade være med at kigge på hende, man han kunne ikke lade være. Han gik ved siden af hende, han havde meste lyst til bare at holde om hende, han vidste ikke hvorfor. Han lod stille sin hånd rør hende ryg, før den kørte let ned. Han rørte kort hendes røv, før han hurtigt flyttede sin hånd. Han havde bare lige dumt sig der.
”Det kan jeg godt forstå,” sagde han stille og smilende, da hun sagde noget med at hun elsket stedet. ”Her er også hyggelig,” sagde han smilende med en let undertone.

Robin kiggede op og fokuserede på Seth, med hendes næsten lysende øjne. Hun var tørstig, det var ikke svært at se. Hun overvejde lige et sekund: havde hun lige mærket Seth's kærtegn?
"Seth..?" spurgte hun og hentydede til kærtegnet. Hun ville hellere have, at han sagde noget til hende direkte end at gå emd det inden i.
Robin fjernede ikke sit blik fra ham, men iagtog Seth, prøvede at læse hans ansigtsudtryk...

Han trak maven ind, han havde virke dumt sig der. Han lukkede kort øjnene før han kiggede på hende. Han stod foran hende, mens hun sad på scenekanten. ”Ja?” spurgte han stille, lidt flov, men ellers rolig. Han vidste at han havde gjort noget helt galt, men han kunne dog få sig selv til at kigge på hende. Hans ansigtsudtryk var ikke til at læse.

"Er der noget du gerne vil sige?" spurgte hun, med en smule vantro i stemmen. Hun kiggede på Seth, som nu ikke kiggede på hende... hun sukkede. Et lille øjeblik havde hun troet, at der faktisk var nogen der så hende på den måde, som hun tydeligt havde set Seth. Men hun havde nok været for hurtig... eller havde hun??
"Jeg ved, at vi kun har kendt hinanden i nogle få timer, men..." Robin's stemme var seriøs, men stadig tvivlende...