Lonely night on the piano. //Seth//

Seth havde slet ikke set det komme at hun sprang op i hans favn. Han blev lidt chokket, men lagde armene tættere om hende. Han lod hendes kysse ham så meget hun kunne. Han havde ikke set noget af det her komme. Han var lidt chokket over det, men nød det på mange måde. Han kyssede hende kærligt tilbage, da hun havde ramte hans læber. Han kunne ikke få nok at hendes læber. Han mærke dog trøsten komme let, da han lugte et menneske. Han slap lidt hendes læber, før hun mumlede noget til ham. Han slikkede sig let om munden og snusede til luften. ”Og du er mere end perfekt,” hviskede han smilende ind i hendes øre. Han tanker var dog helt andre steder end på hende. Hans tanker var på det dumme menneske om var kommet.

Robin lo.
"Jeg er langt fra perfekt," sagde hun kort og kontant - før hun satte læberne tæt mod Seth's. Hun knugede sig ind til ham, som bare pokker - uden at det gjorde ondt, selvfølgelig. Den del havde hun kommet sig over, før hun var blevet vampyr, eller, en del af hende var blevet til det hun nu var idag.
Robin lænede sig tilbage på scenen, kiggede op i mørket. Stjernene lyste opmuntrende, som de kæmpe, glødende lys. Hendes hud var bleg her i månens lys, der kæmpede side om side med stjernene, om pladsen på nattehimlen. Så sukkede hun glad, strakte sig og lagde sig godt til rette.

Seth kiggede på hende. Han synes nu ikke at hun havde ret i det. Han synes jo hun var det, helt igennem. Han kunne virkelig godt li hende. ”Jeg synes du er perfekt,” sagde han smilende. Han holdte op med at trække vejret. Han havde lidt problemer med at blive ved at tanke, snakke og kigge på hende lige nu. Han kunne lugte det menneske, og den lugte kunne næsten få han til alt, det var jo blod man snakke om her. Han rystede let på hænderne bag hende. Han holdte hende bare, hun kunne nemt hoppe ned eller noget. Han kiggede på hende, mens han mere og mere fik lyst til at hoppe væk, og dræbe det menneske som var kommer.

Robin stivnede. Hendes øjne kiggede hen mod det menneske - det par, der sad henne på bænken er havde det... hyggeligt. Det var en halv kilomet fra Seth og hendeselv, så hun lukkede fuldstændig af fra lugte/dufte sansen.
"Jeg burde jage," sagde hun, som hun lå der, på scenens gulv/brædder, "og det burde du egentlig også." Hun kiggede indbydende på Seth, ville bare holde om ham. "Men jeg vil hellere have dig herned til mig." hun blinkede en enkelt gang til ham og gjorde sig lidt til. Hendes hår lå vildt omkring hende og hendes øjne var kun fokuserede på Seth.

Seth kiggede efter Robin blik. Han slikkede sig om munden med det sammen, han lignede nu mere og mere en vampyr, da månen var fremme. Han snusede let til luften og fik lugten af menneske parret. ”Ja, det burde vi gøre, så kom,” sagde han smilende. Han kigge på hende, og så mod parret. ”Jeg er klar til det,” sagde han stille og meget mere vampyr i det, koldt og blod trøst. Han rakte hende hånd. ”Det kan vi gøre bagefter,” sagde han smilende til hende. Han var helt klar til at dræbe parret, han var jo vampyr. Han havde sin helt egne måde at dræbe mennesker på. Den var en ikke ond eller noget. Han gjorde som en ulv. Han smilte med sine vampyr tænder.

Robin var forbavset. Det var noget tid siden at hun havde jaget mennesker - hun savnede smagen af dem, hver dag... men hun brød sig ikke om tanken, da hun jo ikke selv var hel vampyr, hendes hjerte slog dog heller ikke længere, så... hvilken side skulle man holde sig til?
Hun kiggede hen mod paret. Visse lyde kom derfra. Åh, hun kunne ikke vente med at se deres ansigtsudtryk! Svagt, knurrede hun og stod til start på fire ben. Hun jagede jo ikke selv i menneskeform heller - ikke altid, i hvert fald. Nej, hun plejede at jage som ulv, men det måtte vente. Det var den sorte sne-tigerform, der skulle bruges nu, med de grå striber og mærker på hendes krop og den røde stribe, der slangede sig fra hendes næsetip, til enden af hendes hale. Øjnene lyste rødt, hendes tænder var helt fremme. Lige så stille, blev hun mere og mere katteagtig, fik et kattefyrs former. Foran Seth, stod ikke længere den samme Ruby som før, nej, hun stod i fuld pragt, en 1,80 høj tiger, med blodtørstige øjne.
Uden besvær sparng hun fra scenekanten og landede lydløst i græsset og vendte sig om mod Seth. Hun blinkede til ham.

Seth kiggede på hende, han gik tilbage, da hun blev til en tiger. Han rynkede panden, han budte nok lære hende lidt mere at kende. Han kiggede på hende, han var ikke bange for hende. Men han synes at en tiger nå ville tag livet fra menneskerne før hun havde bidet fat i dem. ”Tror du ikke at du burde finde et andet dyr søde? Jeg tror at du bare dræber dem når de ser på dig,” sagde han stille og små smilende. Han kiggede på hende, da hun sprang ned. Han hoppede selv ned, men for blev dog som menneske lidt i nu. Han skulle jo være helt sikkert at han ikke selv blev bange for hende, hvis hun fandt et andet dyr. Han ville ikke få et chok som en ulv, det ville han sikkert ikke kunne klar, han var jo ikke van til andet når han var ulv, at det lige pludselig bare var et nyt dyr. Han fik sine hvide ulv øre i stedet for rigtig øre. Han smilte koldt mod menneskerne. De skulle nok komme til at fortryde at de gik en tur i parken den her nat. Han tænkte ikke over at de måske andre mennesker, han var nu også lige ligeglad med dem nu

Robin mumlede noget uforståeligt. Hun gad ikke andet end sin tigerform lige nu.
Så hun tog form af den engel hun nu en gang var, hendes hår hvirvlede omkring hende. Hendes hud var endnu mere bleg, nu hvor duften af menneskene var blevet stærkere. Stille, kom hendes store vinger til syne, der strakte sig helt perfekt ud. Den mørke røg omkring hende var mørk, men alligevel synlig her i nattens mulm og mørke. Røgen dannede små figurer af længsler, pinsel og... død. Robin kunne uden videre få noget ud af røgen... hun kunne danne dyr, mennesker, havd end hun havde lyst til, styre dem og dræbe mere end dobbelt så hurtigt. Det var en god fordel, nu hvor hun ikke som sådan havde nogen magi eller kunne kontrollere et andet element end mørket. Og døden.
Så der stod hun, bleg, tørstig, men elegant og professionel.. Dårlig kombi for menneskene den lille halve kilomet fra hende.
Robin kiggede på Seth. Hun tog hans hånd, ønskede inderligt, at han ikke ville forvandle sig, men bare... holde hende i hånden under det hele. Spørgsmålet var bare, om hun selv ikke bare ville give efter fir duften af blod og gøre det hele lidt for hurtigt...
Stille, gik hun helt hen til Seth, mærkede længslen efter ham i hendes krop, som adrenalin. Hun kyssede ham inderligt langs hans perfekte, velduftende hals, hans perfekte kindben og endte til sidst med hans læber. Hun lagde armene omkring hende, bukkede hendes vinger lidt ind til hende, så de ikke var for meget i vejen og lod sig rive med.

Seth grinte let at hende, han kunne ikke forstå hvad hun mumlede, men noget sagde at han at det havde noget med at gøre at hun ikke gad at være andet end en smuk tiger. Han kiggede på hende, da hun blev til en engel. Han kiggede over alt på hende, hvordan hun gjorde alle de ting. Han var helt væk i hvordan hun så ud som engel. Han havde næsten glemte alt om menneskerne, til at vinden kom mod dem. Hans øjne blev vilde igen. Han smilte ondt mod dem, men når han vendte hovedet mod hende, kom det er blidt smil og blik. Men han kunne stadig ikke vente mod noget. Han længes på måde efter hende mere og mere. Men hans trøste var dog stadig størst. Han gav hendes hånd et blidt klem, da hun tog den i hendes egen. Han mærkede hendes læber mod hans hals, kindben. Han vidste ikke hvornår hun ville stoppe med at kysse ham på den måde, men han kunne virkelig godt li det. Han havde meste lyst til at tag om hende, finde det sted hvor ingen kunne nå dem. Han kyssede hendes læber tilbage. Efter lidt tid, slap han hende dejlige læber. ”Skal vi?” spurgte han stille og smilende. Han kiggede mod menneskerne. Han slap hende helt. Han fik hale, han vippede lidt med ørene og svingede med halen.

Robin kiggede på Seth mens han forvandlede... hans ulveform var betagende, men hun havde håbet, at han ikke havde forvandlet sig..
Hun kiggede på ham, kunne sagtens genkende de flotte øjne af hans, det kunne man ikke undgå at lægge mærke til.
Uden videre, gik hun med elegante skridt hen mod paret. Hun dansede hen over jorden, svævende. Hendes hår hvirvlede omkring hende, tørsten led hende som et kompas, hun blot skulle følge for at nå hendes mål...
Men. Hun havde Seth i sit hoved hele tiden, ønskede, at det skulle være de to. Hun ønskede sådan, at det kun var de to, helt alene, hvor man hverken kunne se eller høre dem... det slog hende lidt. Den fysiske del af et forhold var aligevel vigtigt, men hun havde det med at blive lidt for ivrig og lade tørsten sprede sig og kontrollere en smule mere, end hun egentlig ville indrømme. Men hun ville jo gerne have ham, på alle måder overhovedet...
Robin hvæsede svagt, var kun hundrede meter fra paret, der var i færd med at ... ja, lad os blot kalde det udforske hinanden. Robin kneb øjnene sammen, kunne se hver evig eneste puls i mandens hals og håndled.

Seth kom ned på alle fire nu, han knurrede stille af parret. Han var en hvid og stort ulv. Han kiggede kort på Robin, hans følelser for hende var de sammen, selvom han var en ulv. Han havde ikke regnet med det. Han havde troet at han ville være vildere efter blod, men det var han ikke. Han var ligesom vild efter hende som før. Han smilte stille til hende, det så nu meste ond ud, da man kunne se han tænder. Hans øjne lyst svagt rød op i mørkt. Han bukkede sig lidt ned med snuden i græsset. Han knurrede stille, da lugte af menneske var der. Det var jo en parken. Han satte klør i jorden, og kiggede lidt på hende, før at se om hun gik. Han gik stille efter hende. Hans menneske følelser var stadig i ham, da han kunne slå dem ud af sig selv. Han kiggede på kvinden. Hans øjnene lå på hendes hals. Han slikkede sig om munden, han kunne virkelig ikke vente med at dræbe hende. Han gik lidt hurtigt op på siden af Robin. Rørt hende hånd med snuden.

Robin klukkede, da hun mærkede Seth's snude mod sin hånd. Derefter aede hun ham langs hans hals og satte af mod manden; direkte mod hans hals. Blodet pumpede i nakken på manden og Robin satte tænderne i. Hun mærkede hvordan blodet sivede mellem hendes tænder, hvordan hun straks blev stærkere og hvordan hendes hår endnu en gang fik sin glans igen. Hun gav et tilfreds lyd fra sig, tog sig ikke af mandens dødsskrig. Kvinden skreg også ved siden af ham, Robin glædede sig over, at hun kunne mærke kvindens frygt..
Hun fjernede ikke sit greb omkring mandens hals endnu - hendes tænder sad helt ned igennem pulsåren.

Seth kiggede op på hende, også lidt fordi at så kunne hun komme til at klø ham mere. Han kiggede på Roby, hvordan hun satte af og mod manden. Han trippede lydløs hen bag pigen, han knurrede stille og farlig. Han blev igen til et menneske. Han tog fat i hendes pigens skulder. Han satte sin munden hen til pigens øre. ”Velkommen til dit sidst minuttet,” hviskede han med en kold og blodsyg undertone. ”For du komme ikke til at overleve det her,” hviskede han kort, før han brækkede hendes hals. Hun døde næsten med det sammen. Seth bed i hendes hals, han kunne smage blodet på sin tunge. Han lod bare blodet kom ud i hans mund, hvorfra han drak det.

Robin mærkede tilfredsheden brede sig. Blodet rasede rundt i hendes krop, fuld af tilfredshed. Efter, kiggede hun mod Seth. Han var godt igang, og var hurtig. Hun lo af sig selv. Hvorfor var det, at hun blev en smule underligt tilpas, da hun så Seth's læber, mod kvindens hals? Hun rystede på hovedet af sig selv og kiggede op på nattehimlen. Det ville snart være lyst omkring dem, være tid til, at det kun var de Seth og hendeselv, hvorefter de begge kunne nyde den kommende nat, måske på menneskelige manér med fokus på en tur til den lokale natklub...
Robin mærkede hvordan følelserne i hende bredte sig. Hun fortrød ikke at have slukket sin tørst via et menneske, nej, hun følte kun ... kærlighed, den ægte af slagsen altså. Hun tænkte kun på Seth.
Hun klukkede for sig selv, mærkede en smule blod glide ned over hendes underlæbe, på vej ned mod hendes hage.

Seth lod sine tænder lave et større hule, så blodet kunne komme hurtigt ud af kvindens hals. Han nød at kunne mærke blodet i ham, han nød det dejlige smage af varmt blod fra et menneske. Han havde aldrig half noget imod at dræbe mennesker på den her måde, for han var det nu også naturligt. Men han kunne ikke helt slippe tanken om Robin, han kunne mærke hendes blik mod ham, han kunne ikke helt li at han havde bidet i halsen på kvinden nu. Han vidste ikke helt hvad for nogle tanker Robin kunne ha om det. Han slap kvindens hals, da han var færdig. Han slikkede sig let om munden, så der ikke sad noget blod på hans mund. Han kunne på kvinden, lidt blod løb stille ned af hendes hals, han havde lyst til at slikke det af, men gjorde det nu ikke, han vidste ikke helt hvad Robin ville synes om det. Han kom hurtig over til hende, på omkring et sekundet.
Han kiggede på blodet ved hendes mund, han stille sig helt ind til hende. Han slikkede blidt det af hende. Han smilte til hende.

Robin lo, da Seth fik fat i det sidste blod på hendes læbe. Hun lagde armene om ham, stillede sig helt tæt på ham og iagtog ham... Smuk, det var han nu. Hvad end han var af hankøn eller ej.
Robin mærkede en kold vind tage fat i hendes vinger. Fjerne på dem bevægede sig blidt med. Hun frøs ikke, hun var jo allerede død...
En kilometer eller to væk, hørte hun grin fra ... unge mennesker. De havde drukket og gik rundt i parken helt lallede, fulde og røg diverse.. Robin undrede sig over, hvordan forældrene til disse unge, bare kunne lade dem gå rundt... det var dog smukt af dem.
Hun fik en smule bange anelser, da hun vidste, at Seth også kunne høre de unges grin.
"Nej," sagde hun stille, "vi går nu, vi kan tage hjem til mig, okay?" Robin's stemme var mørk, hæs, engle-agtig. Det eneste der i virkeligheden havde været som det altid havde været. Hun vidste godt, at hendes lejlighed ikke var det mest hyggelige. Der var ikke så mange møbler, da hun i virkeligheden ikke havde brug for det. Hun var der jo sjældent, så... men hun havde det til at kunne være alene, spille på fuld hammer på sit gamle klaver hun havde arvet for mange år siden... nu stod det endnu en gang i hendes lejlighed, efter hun havde flyttet fra... ja, datiden.

Seth klukkede let af det, da hun selv grinte af ham. Han nød at hun lagde armene om ham. Han kiggede på hende. Han havde ikke drømte om noget så smukt i sin varden, han ville ikke kunne klar hvis han ikke skulle være sammen med hende. Hvis nogen gjorde hende ondt, ville de komme til at fortryde det så meget. Han var jo ikke lige sød alle gange. Det vidste hans bror nu også. Han mærkede vinden, men den var ikke ligeså kold som ham. Hans hår som var lidt hår(Billede), tog lidt med vinden. Han smilte til hende, hans smil var roligt. Hans øjne var dog røde, men blide. Han hørte de unge grine, han kiggede mod dem. Han øjne sagde helt klart hvad han havde tænkte sig. Det var ikke lige godt for dem, de ville ikke over leve det her. De ville få svært ved det, han knurrede stille og let af dem. Han vidste godt at hun havde hørte dem og ham, men det kunne nu ikke stoppe ham, selvom noget ville blive ved hende. Før han nåede at lytte til hvad hun sagde var han af sted som en ulv. Han vippede med ørene mod dem. Han knurrede let af dem, han var klar til at gøre det. Han svingede med halen

"Seth!" råbte hun efter ham. Hun vidste godt at den var gal, da hun havde gørt menneskene. Og endnu værre, da hun havde hørt Seth knurre.
Robin spænede efter ham, var overrasket over hans fart. Hurtigt, nogle kilometer fra menneskene (de havde ikke set Seth og Robin), landede hun foran Seth. Hendes øjne var endnu en gang, fulde af følelser. Hendes vinger var strakte, hendes hår blæste voldsomt med vinden.
"Gør det ikke." sagde hun, hendes stemme velvidende over, hvad der ellers ville ske. Hun kunne godt se, at Seth var mere vampyr, end hun havde regnet med. "De er unge. De har hele livet foran sig. Og jeg ved, at du er mæt, efter vores sidste måltid. Det er ikke en leg." Robin kunne forstå, at det var svært at modsige sig den duft menneskene havde, men ... det var på tide at være fornuftig, til en vis grad.
Hun kiggede på Seth med et kærligt, forelsket blik. Hun ville bare have ham med hjem til sig, så de kunne være alene...

Seth hørte hende godt, men gjorde ikke noget ved det. Han var jo klar til det, han var stadig vild efter blod, det var han nu altid efter en jagt, men normalt kunne han godt lade være med at dræbe andre. Han vidste ikke helt hvad der gik galt, men noget var dog galt, ellers ville han ikke hoppe af sted. Han tog på græsset og kiggede på de unge, han slikkede sig let om munden. Han gik lidt tilbage da han Robin lige pludselig hvad foran. Han havde overhovedet ikke regnet med at hun var der. Han mærkede med det sammen lysten til at være sammen med hende. Længsel efter hendes læber. Man han kunne nu også hører blodet ved de unge. Da hun havde snakket færdig, satte han sig tungt ned. Han lavede en pivende lyd, for at vise at nu stadig ville. Men han vidste dog godt at hun havde ret. De unge og havde et liv foran dem, og familier som ville savne dem, og slet ikke ville få af vide hvad der rigtig var sket med dem. Han kiggede på hende, han blik var selv kærlig, mere eller mindre forelsket. Og hele røde.

Robin lagde en kærlig hånd på Seth's ... kind. Hun kiggede ham intenst i øjnene, kærligt, uden at være bedende på nogen måde.
"Tak.." sagde hun, en blid, men kold stemme, "lad os gå, før de egentlig får øje på os - der er ingen der ved, hvad de kan finde på at berette for deres venner og bekendte efter sådan en tur som i aften - og vi skal nødigt være samtale emnet." Robin's hår dansede fint om hende, vinden kærtegnede det næsten. Men hendes øjne lyste stadig i mørket - men fornuften var der hele tiden, på den ene eller den anden måde. Hun havde ikke noget mod at dræbe som sådan, men at dræbe unge... de var ikke meget ældre end hende selv, da hun officielt mistede livet.
"De ..." Robin sukkede, kiggede kort væk, men så så tilbage på Seth, "er ikke meget ældre, end jeg var, da jeg døde. Der er meget jeg ikke fik nydt." Robin slog en enkelt gang med vingerne.

Seth smilte stille, han ville nu begge dele. Være sammen med hende, og dræbe dem. Men han kunne nu godt se at de ikke var særlig meget mindre end han selv, hvis man kiggede på hvor gammel han så ud. Omkring de 19 år. Han sukkede stille og kiggede mod dem. Han ville ikke gøre dem noget, han havde selv prøvet at gå der ude, det minder meget om han selv, bare han var ændre. Han kiggede lidt mere på drengen, han lagde hovedet på skrå. Han rejste sig og blev til et menneske. ”Jeg ved det,” mumlede han let. Han tog hendes hånd. ”Væk med vingerne,” sagde han små smilende. Han nussede hendes kind blidt da hun sagde det. ”Såså,” sagde han stille. Han kiggede stadig på drengen. Han lagde igen hovedet på skrå, noget mindede ham bare om drengen.

Robin smilte tøvende.. prøvende.
Stille, forsvandt de mørke englevinger helt i et lilla lys, og så stod hun der, med sin sorte trenchcoat, og lignede mere døden end nogensinde.
Robin elskede at skille sig ud. Hun havde altid været indspirreret af de mange Alternative Typer i London - og var selv blevet en af dem. Hendes røde stribe i hendes mørke hår, lyste næsten ligeså meget, som hendes øjne. Uden hun egentlig havde lagt mærke til det, var hendes hugtænder ude.
Hun lukkede anstrengt øjnene. Men åbnede dem så igen lige så brat, kiggede hurtigt rundt. Hun tog Seth's hånd, nødt kontakten og hev ham med ind blandt træerne. Der var et kæmpe egetræ, hvis trækrone dækkede over halvdelen af selve træet. Så stillede hun ryggen til træet og trak Seth helt ind til sig. Stille, kyssede hun ham; hans hals, kindben... Hendes hænder var velplaceret rundt om Seth's perfekte talje.

Seth kiggede kort på hende, da lyset kom. Men så tilbage til drengen om pige som gik uden at lægge mærke til dem. Han lagde hovedet mere hovedet på skrå, for at forstå hvorfor det mindede han om noget, som han ikke kunne huske. Han snusede kort til luften før hun trak han af sted, han ville bare lige sikkert sig at parret kunne gå roligt i gennem parken uden nogen vampyr. Han gik med mens han tænkte over det, han kunne ikke helt finde ud af hvor det mindede han fra, det gik han lidt på. Hun kunne sikkert mærke det. Han kiggede på hende, da hun stillede sig op af træet. Han mærkede at hun trak ham helt ind til sig. Han lod hendes kysse ham. Han satte hænderne mod træets stamme, på hver side af hendes hoved. Han kyssede let igen, da hun kyssede hans læber.

Robin mærkede, hvordan det let kunne ende galt - for hende. For når hun først havde denne følelse i sig, ville hun opleve det hele vejen... med bidemærker.
"Det kunne ende galt - for dig.." gispede hun let, nødt Seth's kolde hænder mod hendes kinder. Hun trak ham forsigtigt ind til sig selv og håbede på, at han havde glemt alt om menneskene, hun prøvede hvert fald.
Robin's hugtænder var stadig fremme, spidse som aldrig før. Hun bevægede sine kys lidt rundt på hans hals, kærligt, lidenskabeligt...

Seth kiggede smilende på hende. Han vidste ikke om han skulle sige noget, han vidste så vel hellere ikke hvad han skulle sige. Han slikkede hendes hals let. ”Galt for mig? Hvad mener du?” spurgte han stille og kiggede undrende på hende. Han vidste ikke helt hvad hun mente det med det. Han ville dog hellere ikke helt vide det, troede ham. Han tænkte stadig på menneskerne, men ikke på at dræbe dem. Men mere på hvorfor det mindede ham om noget.. Han kiggede på hende, han lod mærke til hendes tænder.