~ Mødet ~ (Vlad = Privat)

Vladimir kiggede ind i det store hus, og rejste et øjnbryn. Han hvæsede lavt, men gik så ind. Han havde ingen sko på, så det var ikke noget problem. Han kiggede rundt i området, og så på Misa.
"Nej.. Det.. Skulle jeg.. Ikke.. Mene.." Sagde han lavt. Han knurrede lidt ved tanken, men gjorde sig for at holde vreden tilbage. Han kiggede hen imod døren som hun var ved, og smilte så bredt. Han fortsatte med at kigge rundt, men kiggede så undrende på Misa.
"Hvad? K.. Kan.. De overleve.. Det nu? Raargh! Jeg eksplodere, efter få sekunder i det! Barh! Forbandede.. Fuldblods..." Han kiggede så op på Misa, og tænkte over hans ord. "I.. Det mindste de fleste.." Sagde han stille, og kiggede så rundt igen. Han så betænksom ud, men hvæsede så lavt igen.
"Hraargh.. Jeg.. Finder.. En vej.. Skal nok.. Sørge for.. At det ikke.. Bliver.. Behageligt..." Sagde han lavt, og knyttede en næve i sin lomme.

Hun lod et funderende blik glide over Vlad, som for at se ham an, eller rettere hans potentiale. "Du har virkelig været væk længe", et svagt smil bredte sig på hendes læber, før hun holdte hans blik fast, "Du kæmper imod din egen natur", det var et pludselig men sandt faktum, "som vampyr er det meningen du skal kunne forvirre og kontroller dit bytte, med dit ydre og dit indre", hun nikkede, "de skal ikke se hvad du i virkeligheden er, de skal se illustionen", hun sukkede næsten trist, "Du har været væk så længe at du tydeligvis stikker ud, du kan ikke komme helt tæt på dit bytte, uden at de allerede kan ane hvad du er", hun satte hovedet på skrå, "men du kan altid lære det", hun dumpede ned i den mørke sofa, foran pejsen, "altså at gå i solen og alt det andet", hun smilte med et grin.
Hun var glad for at han havde forstået, at hun ikke ville ham noget ondt, og at hun ikke var så slem af en fuldblods at være. "Hvis du kan give mig deres navne kan jeg måske hjælpe?", hun lød næsten selv undrende, hun havde jo ingen rigtig grund, men igen. Hvorfor ikk ?
Hun pegede venligt på pladsen foran sig, som tegn til at han kunne sætte sig.

Vladimir blev ved med at kigge rundt i rummet, stadigt med undrende øjne. Han rejste et øjnbryn, og kiggede tilbage på Misa. Hanrystede langsomt på hovedet, og kiggede rundt igen, imens at han snakkede.
"Neej.. Jeg.. VIl aldrig.. Se anderledes ud.. End jeg.. Gør nu.. En Nosferatu... Bruger ikke.. Sådanne.. Tricks.. Det.. Er vores.. Forbandelse.. Og.. Jeg tror ikke.. At du.. Skal regne med.. At jeg.. "Lære"... At kunne gå.. I solen... Jeg.. Kan kun.. Holde.. Til at være.. I solen.. I under et minnut.. Så... Er jeg væk.. Så har ikke.. Så meget lyst.. Til at prøve..." Sagde han, og smilede bredt. Han kiggede på hvor hun tegnede imod, og gik så derhen, og satte sig. Han sad med rank ryg, og kiggede igen rundt. Han kneb øjnene sammen, og hvæsede lavt.
"Halinda.. Vlastros.. Herbel.. Og Gloria... Vlastros.. Min egen... Søn..." Han hvæsede lavt deres navne, og knurrede et stykke tid, i det han tænkte tilbage.

Nu var det misa's tur til at ryste på hovedet, et mindre smil kunne dog tydes på hendes læber.
"Du har omtalt de metoder jeg bruger som tricks, mener du at de er ufine eller gør de dig nervøse fordi de ikke virker bekendte?", det var et oprigtigt spørgsmål og hun holdte sit blik på ham, "og jeg mener altså ikke du bare skal ligge dig ud i solen bare sådan", hun grinte, før hun fik en tanke.
Hun lod sin marmorhvide hånd, glide forbi flammerne i pejsen og så imod ham, "De der fuldblods vampyre du er ude efter, de kunne være rimelig nyttige for dig", hun nikkede, "hvis du vil opnå at kunne være i solen så længe du vil, skal du bare have nok fulblods.. blod?", hun grinte af hvor dumt det lød. Hun satte hovedet på skrå, "eller bare tage en smule hverdag"
Hun trak på skuldrende, "sikke en trist beslutning han tog", hun sukkede før hun smilte, "Navnene har jeg hørt før, det vil tage mig kort tid at finde deres information", hun trak endelig sin hånd ud fra pejsen, og ikke en skramme var på den porcelæn agtige hud.

Vladimir kiggede tilbage på Misa, og så en smule undersøgende på hende. Han lod så sigselv falde tilbage i stolen, og læne sig til rette. Han rystede langsomt på hovedet, til hendes første spørgsmål.
"Det.. Er ikke.. Fordi.. At de er.. Ufine.. Som du selv foreslog.. Så kender jeg.. Dem ikke.. Og.. Forstår.. Dem ikke... Jeg.. Ville heller ikke.. Have det så.. Nemt.. Når jeg møder.. En.. Som dig.. Da.. Jeg ikke kan.. Gøre så meget.. Imod.. Disse.. Tricks.. Endnu... Men.. Dette, skal nok komme..." Sagde han, og smilte bredt, med et lavt hvæs. Da hun sagde at hun nok kunne finde deres informationer, spærrede hans øjne op. Han lænte sig lidt frem igen.
"Du... Ville kunne.. Finde dem? Hraargh, hvis du.. Gør dette... Kan jeg.. Få min hævn.. Og kan.. Lige så godt.. Starte.. Så snart.. Som muligt... Jeg.. Mangler ikke.. Mange.. Ofre.. Før jeg.. Er stærk nok.. Til.. At kunne besejre.. Halinda.. Focuser.. På hende.." Sagde han lavt.. Han lænede sig så tilbage igen, og lagde sit hoved en anelse på skrå.
"Hvor.. For.. Vil du.. Hjælpe mig? Jeg... Forsøgte.. At dræbe.. Dig?" Spurgte han, og kneb sine øjne en anelse sammen.

Hun nikkede og forstod godt hans pointe, men trak dog stadig skævt på smilebåndet. "Men du behøver, ikke nødvendigvis at gøre det så svært for dig selv", hun nikkede stile, "istedet for at", hun tyggede roligt på sine ord, "lære at kæmpe imod, sådanne tricks", hun smilte en anelse breddere. "Burde du næsten lære dem, de ville være en stor hjælp og det ville også vise andre at Nosferatus slægten ikke kun bruge brutal styrke", hun satte hovedet tænkende på skrå, da det sikkert ville komme meget bag på hans fjender.
Et smil der tydes begge, hendes smilhuler kom frem, "At finde dem bliver slet ikke svært", hendes mine blev en anelse mere alvorlig. "Problemet ligger i at du dræber dem, én efter én uden at de andre finder ud af at du kommer efter dem", hun smilte og så ned på sine blanke hænder. "De skal jo helst se det som en overraskelse ikk?", hun grinte.
Misa tænkte dybt over hans sidste spørgsmål, "Hvorfor vil jeg egentlig hjælpe dig?", hun vendte tanken på alle tænkelig måder indtil kun et svar dukkede op. "Vel nok bare fordig.. Jeg vil hjælpe", hun kunne ikke lade vær med at grine, "Jaa.." hun slog en alvorlig mine til, "Jeg burde nok ikke gør det, du har jo vist hvor stor en afsky du har til mig og min race", hun lod sin pegefinger hvile imod sin underlæbe, "Men noget du må forstå er", hun sukkede, "I sidste ende er vi begge vampyre, hvilken slags, hvordan vi blev det og alt det andet der bygger os op i vores hiraki og karakter", hun tog en dyb indånding, som var det noget man aldrig kunne få hende til at sige.
"I sidste ende, betyder det intet!'", hun satte sig ind og lændte sit hoved imod puden og så op på loftet, "Istedet for at dræbe hinanden? alliere vi os ikke og dræber alle de andre? så som fks mennesker?", hun så undrende på Vlad, "Det burde være et problem vi let kunne udryde", hun fnøs. Dog kunne man se at alt hvad hun havde sagt, på en eller anden måde, var kommet fra et kærligtsted. Hun ikke engang selv viste var der.

Vladimir rystede langsomt på hovedet, omkring det med at skulle overraske dem. Han bredte et stort smil over hans kolde læber, og han grinede et par gange, og kiggede så tilbage på Misa.
"Neej.. Jeg.. Vil have.. At de ved.. jeg kommer.. Lade dem. .Frygte mig.. Igen... Lade dem mærke det.. Som en vampyr sjældent føler... Frygt.." Sagde han, og knurrede lavt, med et frydene udtryk. Han meskede sig allerede i idéen, og lagde sine hænder på hver sit armlæn.
Da hun begyndte at snakke om at de var det samme, rejste han et øjnebryn, og fik et forholdsvis fornermet udtryk, men han ventede. I respect. Da hun så var færdig, rystede han langsomt på hovedet.
"Fuldblods.. Klanerne.. Toreador.. Tremere... Ventrue? De vil aldrig.. Se på Nosferatuerne.. Som at de var lige.. Vi.. Er.. Forskellige... Det.. Vil aldrig ændres.. Og.. Det er mig.. Lige meget.. Er ikke stærk nok.. Til at kunne gøre.. En forskel endnu.. Men når jeg engang.. Har min gamle styrke igen... Så.. Vil vores race.. Stå højt.. Igen.." Hvæsede han lavt, og kiggede ned i pejsen, og kneb sine øjne sammen, med en masse tanker i hovedet.