Fight for you life //Keela Privat//

Hun blev siddende. Hun lugtede lidt og åbnede øjnene. Hun kiggede ned på ham, "Gå din vej...!" græd hun og blev siddende. Hun kiggede væk, "Du kan bare gå..." sagde hun stille og tørrede sine øjne. Hun snøftede lavt og blev siddende, "Lad mig være..." sagde hun. "DU forstår jo overhoveet ikk hvordan jeg har det med at have slået en ihjel og så at du ikk engang prøver at forstå hvordan det er for mig! Det er imod min tro, det er imod den jeg er!" græd hun. "Men du forstår intet af hvordan det er for mig!" hun begyndte at græde igen. Hun ville ikk have han var der hvis han ikk en gang forstod hvordan hun havde det.

Cricker rystede på hovedet. "Jeg ved da godt hvordan du har det, men jeg sagde jo at jeg var ude efter ham, men du valgte jo selv at gå med" Sagde han og tøvede lidt inden han kiggede op. "Men okay, hvis det er det du vil have så kan jeg da godt smutte" Sagde han og rystede igen på hovedet inden at han kiggede sig omkring. Han ville stadig være sikker på at der ikke var nogen når han forlod hende.
Cricker begyndte stille at gå ind imod skoven for at komme hjem, imens var han stadig klar til at trække sit våben hvis det skulle ske at han blev overfaldet af nogen... Eller noget.