I'm alone... no one can hurt me... *Skramle skramle* *Skrig* //Manda= Privat//

Sted: Parc d'attractions
Tid: natten
Dato: IRL
Vejr: køligt. få snefnug daler ned
Omgivelser: Sne, sne dækkede træer og buske?

Natten var nu for alvor faldet på. Det var køligt og halv månens skær skinnede ned på den forladte forlystelses park. En pige kom gående i sit vinter tøj. Hendes lyse hud skinnede nærmest i måne skæret. Hun så sig omkring og fortsatte med at gå og kigge på dette minde sted. Hun undgik omhyggeligt at rører ved nogle af forlystelserne i frygt for at de ville styrte ned. Mere ned end de var i forvejen. Pigens lyse hår hang løst ned af ryggen. Hun rettede stille på sin sorte hue og hostede en enkelt gang. Hun lukkede øjne og sukkede i fryd. Hun indåndede den dejlige lugt fra vinter landskabet. Hun var stoppet op og hun havde ikke i sinde at gå videre. Pigens navn var Ever.

Manda lå roligt på et sted. Han sov i den kølige vinter nat. Han frøs ikk særlig meget. Han var lidt kold i ansigtet men ellers havde han det ikk koldt. En hale var om ham, den holdte ham varm og han lå sammenkrøllet så hans krop kunne holde på varmen. Det sted han lå var ogs en smule varmt, det var ogs blødt. Han lå på den varme jord, men mærkede den kolde luft der stille fuldte en kølig vind. Han lugtede lidt, en pige? Et menneske. Det havde han ikk set så meget af, han så sjældent et menneske, det var mere vampyrer og dæmoner han mødte. Han nøs en enkelt gang og gned sin næse lidt. Han sov roligt videre.

Ever gispede da hun hørte noget bevæge sig og et nys. Hun prøvede at overtale sig sig til at det ikke var noget, at det var ren indbildning. Selfølgelig virkede det ikke. Hendes stemme lød meget nervøst da hun sagte talte i retningen af lyden. "Hvem...hvem der?" Hendes blå øjne flakkede rundt og hun prøvede at få øje på hvad det var der havde givet et nys fra sig.

Han åbnede øjnene. Han løftede hovedet lidt. Han gned sine øjhne og strakte sig. Han rejste sig og kiggede mod hende. Hans gule øje lyste i natten og han smiled elet til hende. Han gik hen til hende, "undskyld, skræmte jeg dig?" spurgte han med et smil og aede hende blidt på hovedet. Han troede han var alene på forlystelsesparken, men han vidste nu heller ikk hvor længe han havde sovet.

Ever stod helt stille og stirrede på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Og hvad bildte han sig dog ind? bare ae hende bare sådan uden videre. Dessværre kunne Ever ikke være sur for længe af gangen, så hun tøede lidt op og smilte til ham. "Tja... du skræmte mig vel lidt... jeg troede jeg var alene..." sagde hun stille. Hun kiggede ham i øjne. Eller rettere sagt, hun prøvede. Hun blev hele tiden distraheret af at de havde to forskellige farver. Hun rakte en hånd frem. "Jeg hedder Ever..." sagde hun stille

Han tog sin hånd til sig, han kunne godt se på hende hun ikk ville aes. Han sukkede let og strakte sig. Han smilede let, "jeg sov ogs lige dér, så det er ikk så underligt du troede du var alene." smilede han til hende. Han satte hovedet lidt på skrå, var hun bange for hans to øjenfarver? Han tog sig ikk så meget af det, men det var ok med ham at nogen ville synes hver sit om det. Han kiggede på hendes hånd, han forstod ikk hvad hun ville opnå med det der. Han smilede let. "jeg hedder Manda." sagde han med et smil og kiggede på hende.

Ever kiggede på ham og grinte. "Når man hilser giver man hinanden hånden" sagde hun med et smil. Hun kiggede på ham og efter lignede hans bevægelse og lagde hovedt på skrå. Hendes hud blev stadig oplyst af halv månens skær og det fik hende til at se endnu blegere ud end hun var. Det fik tilgengæld også hendes øjne til at ligne at de strålede. Den hånd hun havde rakt frem kørte hun nu igennem håret og rettede bagefter på huen. "Sov du?" spurgte hun med undrende stemme. "På jorden? men her er jo fyldt med sne!" hun kiggede på ham med nysgerrige øjne.

Han smilede let, "Det gør jeg ikk særlig tit." sagde han roligt og kløede sig bag hovedet. Han smilede let til hende og kiggede lidt op og ned af hende. "Det er første gang jeg ser et helt almindeligt menneske." sagde han roligt. Han fik hovedet lidt tæt på hende og lugtede let til hende. Han smilede let, "Aller første gang i mange år." sagde han roligt. Han kiggede på hende og nikked elet, "Ja, jeg svo tungt." sagde han med etlidt glad smil. Han kiggede på hende, "og? Jeg er vant til at sove ude i naturen..." sagde han med et smil og aede hende blidt på hoveet. Han tog dog sin hånd til sig igen.

Ever smilede til ham. "Det gør altså ikke noget..." sagde hun og kiggede ned på hans hånd. *Bare den ikke rører min egen uden jeg er parat... vil helst ikke se hele hans livs historie* tænkte hun og kiggede op på ham igen. "Et normalt menneske?" hun lo, en stille og perlende latter. "Jeg er nu ikke helt 'normal'" sagde hun med et smil. "Men efter som du, sover på jorden, går jeg ud fra at du heller ikke er et 'normalt' menneske... Har jeg ret?" spurgte hun stille og lagde hovedt på skrå.

Han kiggede på hende. Han smielde let, "SÅ du ser ting ved berøring?" sagde han med et smil. "Den var ny." sagde han roligt. Han strakte sig lidt, "men jeg kan ikk huske min livs historie, men jeg ved ikk om det betyder noget." sagde han og kiggede på hende. Han grinede let, "Du har måske ikk lagt mærke til jeg har ulve ører og hale?" grinede han opgivende og kiggede på hende. Hans hale logrede lidt.

Ever så forlegen ned i jorden. "Jeg... jeg kiggede på dine øjne..." sagde hun lavt. Hun kiggede på hans hale og smilte stille. Hun kiggede op på ham igen. "Tja... Jeg er Clairvoyant... Såe... ved ikke om det betyder noget at du ikke kan huske noget. Men det sker for det meste hvis jeg rører ved en eller min og en andens hånd mødes. Men ikke hvis jeg er forberedt og har lagt en slags mentalt skjold om mig." Ever smilede og håbede lidt at han ville ae hende igen. Hun vidste ikke hvorfor, men hun blev beroliget af hans berøring.

Han smiled elet. Han fik sin hale til at røre hende. Den var meget blød. Han smilede til hende. "Det er ok, jeg er ligeglad om du ser min fortid. Så længe jeg ikk selv gøre. Jeg vil selv finde ud af min fortid..." sagde han liddt. Han kiggede på hende. Han smilede let og aede hende blidt på hovedet. "VIl du måske prøve?" grinede han drillende og kiggede på hende. Han aede hendes kind blidt, "Men hvad laver du ogs herude så sent?" spurgte han undrende.

Ever smilte stille da hans hale rørte hendes hånd. Hun kiggede ham ind i øjne da han aede hendes kind. "Nej... jeg vil ikke se det, og nu kan jeg ikke... har sat skjoldet op... " hviskede hun stille. Hun vidste enlig ikke hvad der skete i det øjeblik men hun var lige glad. Hun så væk fra hans øjne og ansigt og så rundt på parken. "Tja... 'Hørte' rygter om stedet og ville bare tjekke det ud." hun kiggede på ham igen. "Hvad med dig? Du kom vel ikke kun for at sove vel?" spurgte hun med en lille latter i stemmen, et smil på læben og hun lagde hovedt en anelse på skrå.

Han nikkede roligt, "Det må ogs være træls at se en andens fortid. Især hvis de helst vil skjule den." sagde han og kiggede på hende. Han smilede let. Han strakte sig lidt, "Hvilke rygter?" spurgte han. Han kiggede på hende, "Tja..." han kløede sig bag hovedet og smielde let. "Jeg var på vej hen og sove ved mit træ, men jeg faldt i søvn på vejn så derfor lå jeg på jorden."

Ever smilte stille. "Rygter... Nogle mener her er hjemsøgt... Andre mener ulve render rundt herude" hun lagde med vilje tryk på ulve "nogle mener de ser alfer eller noget fe ligende. Så... ville se om noget af det passede." hun smilte til ham med et glimt i sine blå øjne. "Dit træ? okay..." Noget af hendes lyse hår faldt ned over hendes øjne og hun kiggede ireterret på det.

Han grinede let, "Jeg forvandler mig ikk." sagde han roligt og aede hende stadig. Han kiggede på hende, "Det er da noget a nogle rygter du har hørt." sagde han og kiggede lidt på hende. Han grinede over hendes hår og fik det væk fra hendes ansigt.

Ever smilede til ham. "Tak" hviskede hun stille da han fjernede hendes hår.
Hun kiggede nærmere på hans ansigt. Tja, hvis hun skulle være ærlig var han ikke ligefrem grim. Hun følte en hvis tiltrækning ved ham, men om det var efter hans venskab var hun ikke sikker på. Hun rev sig løs fra overvejelserne og kiggede så igen ind i hans øjne. "øhm..." sagde hun lavt. "Hvad... hvad skal vi lave?" hun talte ganske sagte og hun så ned i jorden.

Han kiggede på hende, han smmilede let. Han pustede lidt af sit pandehår til siden. Han kiggede på hende, "Hvad vi kunne lave?" spurgte han roligt. Han tænkte sig om. Han kløede sig på hovedet. "Jeg kunne advarer dig om noget." sagde han og aede hende på hovedet igen. "jeg vil helst at du vide det, fordi hvis du ikk vil være venner med mig pga det er det ogs ok..." smilede han let til hende.

Ever løftede det ene øjenbryn og så skeptisk på ham. "Fortæl bare... jeg er ikke så nem at skræmme... Ud over når folk nyser når man tror man er alene" sagde hun og smilte til ham. "Du virker som en flink og venlig fyr... med trang til at nusse kan jeg se... Hvad er din store hemmelighed der skulle kunne holde mig fra dit venskab?" spurgte hun og så stadig smilende på ham.

Han kiggede på hende. Han grinede let, "undskyld det var altså ikk emd vilje..." smilede han let til hende. Han kiggede på hende, "Jamn jeg har det at hvis jeg ikk bliver aet så vil jeg ae den anden." sagde han med et glad smil. han kiggede på hende, "Jeg er varulv, så jeg er meget som en ulve. Jeg har også et ulve instinkt, et der gør at jeg som ulve vil udvide 'flokken'. Men det betyder kun at mit instinkt vil have sex, det betyder ikk jeg vil have mange børn!" sagde han hurtigt for ikk at skræmme hende for meget. Han sukkede let, "Det er ikk fordi jeg vil have det, men jeg kan heller ikk stoppe det..."

Ever lagde beroligende en hånd på hans kind. "heey... rolig nu... slap af..." sagde hun med en beroligende stemme. Hun lo stille og kiggede ham dybt i øjne. "Jeg forstår dig godt... Det er jo et af dine instinkter... og efter som du i teorien er i familie med hunde... gad vide..." hun talte lavt til sidst. Hun tog den anden hånd op og nussede ham bag øret. Hun smilte og ventede spændt hans reaktion.

Han kiggede undrende på hende. Han mærkede hendes hånd ved sin kind. Han smielde let og kiggede på hende. Han nussed ehovedet lidt til hendes hånd. Han stoppede op, "Nej! Du skal ikk kalde mig hund, hvalp eller køter! Eller noget relateret til det, jeg sværger du vil fortryde det! Min varulv går amok på dig..." sagde han og kiggede på hende. Det gav et lille sæt i ham. Han løftede sine ulveøre lidt og kiggede på hende, han smilede let. "Du skal ikk ae mig på mit menneske øre. Det sker der intet af." grined ehan let opgivende og smilede til hende. Han aede hende blidt på hovedet.

Ever så lidt forskrækket ud. "Jeg sagde ikke du var en hund... kun at ulve i teorien er i familie med dem... men okay..." hun smilte igen. Hendes hånd gik fra hans øreop til ulve øret og nussede ham blidt bag det. Hun smilte til ham og nussede hans kind med tommelfingeren. Et dybt suk undslap hendes læber og hun tænkte på at det var længe siden hun havde haft nærkontakt med noget som helst andet end jorden, når hun var faldet. Hun kiggede op på ham og smilte stille.

"Jeg ved det, men du må ikk sige nogen aff ordene..." sagde han og kiggede på hende. "jeg har svært ved at holde ham tilbage, så please ikk sig nogle af ordene..." sagde han og kiggede på hende. Han mærkede hendes hånd bag sit ulve øre. Han smilede behaget. Det gav et lille sæt i ham et tidspunkt og han faldt ned at ligge. Han smilede meget behaget og havde lukkede øjne. "Du ramte... et ømt punkt..." smiled ehan mere behaget. Han kunne godt lide man rørte det, der var ikk særlig mange der kunne ramme det.

Ever lo og satte sig på knæ ned ved siden af ham. Hun lagde en hånd bag øret igen og nussede bare videre. "Hmmm... må jeg så kalde dig en kælepot?" spurgte hun med et smil. Det gjorde hende glad at se at hendes nussen behagede ham så meget. *Han virker som en vildt fed person... jeg vil gerne se ham igen efter dette måde* tænkte hun stille og smilte til ham så man kunne se noget af hendes hvide tænder.