I'm alone... no one can hurt me... *Skramle skramle* *Skrig* //Manda= Privat//

Han mærkede hun kælede ham bag øret igen. Han løftede ulveørerne lidt, men det lagde sig igen efter noget tid. Han smilede behaget, meget mere end før. Hun ramte det ømme punkt op til flere gange, hvilket gjorde hans krop vildt tilfreds. Det var som at være beruset. Man følte sig levnde, afslappet og glad. Han lukkede øjnene let i og mærkede han begyndte at falde i søvn i sin afslapning. Han hørte hendes tanke, men kunne ikk svare på den. Hans krop var helt slap, han kunne ikk bevæge den selv hvis hun stoppede. I hvertfald ikk i noget tid.

Ever lo. Hun fjernede stille sin hånd og lod den hvile på hans kind. "Manda?" hviskede hun. "Sover du?" der var en smule antydning af latter i hendes stemme. Hun syntes det var ret komisk at hun kunne nærmest nedlægge ham bare ved at nusse ham bag øret. Da han ikke svarede bøjede hun sit hoved ned for at hviske stille i hans menneske øre. "Manda... Jorden og Ever kalder Manda... Kom ind Manda." sagde hun, stadig med antydning af latter i stemmen.

han lå stille og åndede roligt. Han åbnede det ene øje efter noget tid og kiggede på hende. Han smilede let, "Hvad..." spurgte han roligt. Han prøvede at bevæge sig, men hans krop rystede blot. Han sukkede let, "DU har lammet mig..." sagde han opgivende. Han kiggede på hende, "Jeg er vågen men jeg bliver bare for afslappet til at kunne gøre noget." sagde han roligt. Han prøvede at bevæge sine fingre lidt, men det virkede ikk særlig godt.

Ever grinte stille da hun trak sit ansigt væk fra hans igen. "Har jeg lammet dig? wow... tænk hvis din erkefjende vidste man kunne gøre det... Ikke at jeg vil sige det til nogle..." sagde hun til sidst. "Hmmm..." sagde hun efter tænktsomt. "Hvad kan jeg gøre for at vække din krop til live? og hvad må jeg gøre med dig bagefter, som du stadig kan nyde uden lammelse?" spurgte hun med et stille smil. Hendes hånd gled fra hans kind, ned over armen for til sidst at kærtegne hans håndflade.

Han kiggede roligt på hende, han grinede let. "Det er kun fordi du ramte mig ømme punkt. Ellers sker der ikk så meget ved det." sagde han roligt og smilede til hende. "Jeg har det fint, lammelsen fortaget sig lidt efter lidt." sagde han roligt. Han mærkede hun rørte hans håndflade. Hans fingre bøjede sig lidt i en reaktion af det. Men ellers skete der ikk så meget. "Det skal du ikk spørge om når jeg har mit instinkt Eve..." sagde han roligt til hende. "Det er ikk godt du spørger."

Ever smilte roligt men hun var lidt forvirret. "Hvorfor må jeg ikke spørge om det?" hviskede hun stille og uden at vide det tog hun hans hånd i sin. "Jeg forstår ikke hvad du mener med det..." fortsatte hun stille.
"Hmmm... måske skulle jeg lade være med at nusse dig bag øret fremover, vi kan jo ikke ha at du render og falder pågrund af lammelse." sagde hun og lo stille. Hun kiggede på hans ansigt og smilte venligt.

Han sukkede let, "Mit instinkt Eve..." sagde han og kiggede på hende. "Hvis du siger sådan noget med nydelse, så prøv og forstå hvordan jeg reagerer på det søde..." han kiggede på hende. Han klemte hendes hånd lidt fordi han ikk kunne bevæge sig. Han grinede lidt og kiggede på hende, 2Det er ok. Jeg kan godt li at du nusser mit ører. Mit ømme punkt er nu rart nok at det bliver ramt nogen gange." smilede han let.

Ever havde det som om det blev sendt stød igennem hende da han klemte hendes hånd. Hun stivnede kort men smilte så ned til ham. "Tja... folk ville nok syntes jeg var mærkelig hvis jeg nussede folk bag deres øre, så det er dejligt det kan gøre nytte hos dig" sagde hun. Ever så ned på deres hænder og smilte en smule mere. Hun rynkede panden og så op på hans ansigt. "Hvad mener du... jeg forstår dig ikke helt" sagde hun og prøvede at finde ud af hvad han mente med det.

Han kiggede på hende, han slap hendes hånd. Hun så ud til ikk at kunne li hans hånd var i hendes. Måske så hun noget? Men han ville ikk spørge hende... Han ville ikk vide sin fortid, han ville heller ikk andre vidste den, men han kunne ikk stoppe dem fra at vide det. Han sukkede let og kiggede på hende, "Mit instinkt er pervers og når du siger nydelse uden at jeg bliver lammet. Forstår du?" spurgte han roligt. Han prøvede at sætte sig op, men hans krop reagerede stadig ikk på noget.

Ever lo stille. Hun tog fat i hans hånd igen, næsten lige efter han havde sluppet hendes. "Jeg har skjoldet oppe" hviskede hun. Ever kiggede ham dybt i øjne, intet smil at se. Efter få sekunder bredte smilet sig igen. "jeg forstår dig nu... men..." hun lukkede øjne og så væk og åbnede dem først da han var uden for syns feltet. "Jeg forstår dig godt manda." hviskede hun og kiggede på ham igen. "Du skal ikke... lov mig at... at du skal sige hvis du ikke vil ha jeg rør ved dig..." sagde hun og løftede deres hænder som hun holdt sammen. Hun lagde dem ned igen og så ned i jorden.

Han kiggede på hende. Han smilede let og kiggede roligt på hende. Han aede hendes hånd blidt med sin tommelfinger og lagde hovedet til rette. "Det er ok, jeg har ikk noget imod at du rører mig. Selvom jeg har mit intinkt har jeg altså ogs behov for at mærke er der." sagde han og lukkede øjnene. "når jeg ikk mærker nogen fysisk, så føler jeg mig nogen gange vildt alene. Det er en af de grunde til jeg godt kan li mit instinkt, at så kan jeg mærke andre tæt på... Men jeg kann bare ikk li måden det skal gøres på."

Ever fjernede noget sne ved siden af Manda og hun lagde sig ned på siden og støttede sig på albuen, modsatte arm af den hun brugte til at holde ham i hånden med. "Ikke li måden det gøres på? det har jeg aldrig hørt før men okay." Hun lo stille og gav hans hånd et klem. Hun blev træt af at holde hovedet oppe, så hun lagde det nervøst på hans bryst. "Må jeg godt det her?" spurgte hun stille efter nogle få sekunder.

han kiggede på hende, han smilede let og lukkede øjnene let i. "Jeg siger bare hvordan jeg har det. JEg vil ikk føle jeg er et svin der er player..." sagde han opgivende. Han åbnede øjnene da han mærkede hendes hoved på sin brystkasse. Han lagde hoevdet igen, "Det er ok. Jeg har ikk noget imod det medmindre du har det."

Ever smilte. Hun nussede hovedet mod hans bryst for at ligge bedre. "Jeg har intet imod det." sagde hun lavt. Hun lukkede øjne i nogle sekunder og åbnede dem så igen. "Føle dig som en player? eller et svin?" spurgte hun med en smule forvirring. "På grund af dit instinkt eller hvad?" Ever viste helt klart interesse i at høre om ham og hun håbede lidt han forstod budskabet i det; at hun var en smule interesseret i ham.

Han kiggede på hende. Han smilede let. Han prøvede at løfte sin frie arm, men den blev liggende på jorden. Han sukkede let og kiggede på hende. Han smilede let, "Det er sådan jeg føler det når jeg går i seng med mere end én..." sukkede han let. "Det er en player eller et svin." Han nikkede da hun sagde med hans instinkt. Han rystede lidt over kulden. Han begyndte at fryse lidt. Han lukkede øjnene.

Ever nikkede forstående. Hun løftede hovedet og kiggede på ham. Hun opdagede han rystede og grinte stille. "Fryser du?" spurgte hun. "Tja... vi kan ikke gå nogen steder hen nu hvor er lammet..." sagde hun og fniste lidt. "Kan jeg hjælpe dig med at få varmen på nogen måde?" spurgte hun med en stemme fuld af omsorg og hun smilte stille og kærligt til ham.

Han lå stille. Han drejede sig og lå på siden. Han krøllede sin krop sammen og rystede lidt. Han nikkede og kiggede stille på hende. "Det må du om..." sagde han. Han kunne ikk gå nogen steder, men han kunne godt bevæge sig igen. Han bed sig i læben. Han kiggede på hende, "Du må selv om hvordan jeg kan få varmen..."

Ever lo og kærtegnede hans kind. "Jeg ved jo ikke om du kan få varmen af det, men det er forsøget værd" hviskede hun sagte. Hun bøjede sig nervøst ned mod ham og tøvede stille. Hun lukkede øjne og lod stille sine læber strejfe hans kind. hun trak langsomt hovedet væk for at aflæse hans reaktion.

Han kiggede på hende, han mærkede hun prøvede noget. Han rødmede lidt da hun kyssede ham på kinden. Han kiggede på hende. Det var ikk fordi han ikk kunne li det, men han regnede ikk med det.

En lok af hendes hår var faldet ud så Ever lagde det bag øret igen. Hun kiggede ikke på Manda, hun kiggede ned ved siden af ham. "Undskyld..." hviskede hun og rødmede en smule. "Det var forkert gjort af mig... undskyld..." sagde hun og turde ikke se ham i øjne.

Han kiggede på hende, han rystede på hovedet. "nej det er ok Eve." sagde han og milede let til hende. "Der sker ikk noget, jeg er ikk sur over det." Han prøvede at bevæge sig, men det gik stadig ikk. "Hvis du ikk ville det, så behøvede du ikk."

"Nej nej... jeg ville gerne... det er ikke det... det var bare, jeg var ikke sikker på om det var okay for dig." Sager hun og bemærkede nu at han ikke kaldte hende Ever, men Eve. *Et kælenavn?* tænkte hun og smilte. Hun bøjede hovedet ned og kyssede ham ved mundvigen.

Han kiggede på hende, han kunne ikk lade være med at grine lidt. "Det er ok." sagde han let og kiggede på hende.. "Bare slap helt af Eve, der sker ikk noget." sagde han og smilede til hende. Han mærkede hun kyssede ham på munden og han lå stille. Han kiggede lidt overrasket på hende.

Ever trak sig lidt væk. "Har du fået varmen?" spurgte hun uden at vise sine følelser. Inderst inde var hun ved at sprænges af lykke, på en måde. Ever bed sig nervøst i underlæben og kiggede på ham. "Undskyld... jeg burde ikke gøre det... kunne bare ikk lade vær..." sagde hun sagte.

Han kiggede på hende. Han støttede sig på sine albuer og bed sig i læben. Han kiggede på hende, "Det er ok Eve..." sagde han og aede hende så godt han kunne på hovedet. "Du behøver ikk at fortryde det, det er ikk en forbrydelse du har gjort."