Efterladt i sneen som en killing uden sin papkasse(spike

Spike sad stadig på gulvet, han havde mediteret hele natten, det var jo alligevel lige så godt som søvn for ham. Han sad og koncentrede sig om hvad der skete omkring ham og langt væk fra ham, han kunne høre hvordan nogen mennesker skæntes i bunden af bygning om hvem der skulle tage opvasken, han kunne høre det lige så tydeligt som en lastbil der kørte forbi ham når en nullermand rullede rundt inde nder sofan. Han sukkede dybt og kom til sig selv, han rejste sig og gik ud på karins balkon med bare tæer og nød sneen mellem dem. Snestormen var passeret og der lå et tyg fint lag sne udenfor, solen skimtede op over hustagene og ramte Spikes lille krop, det var en fantastisk føelse som var lige hved at tage pusten fra ham i et øjeblik, lige indtil hans mave begyndte at rumle en smule og han lagde mærke til hvor sulten han egentlig var, han satte kurs mod køkkenet for at lave noget morgenmad til dem begge. Det rumsterede en del da han begyndte.

Karin rejste sig stille op og tog stille tøjet af, hun var iført undertøj og havde ikke rigtig taget note af at Spike var der?, hendes hale og øre var fremme endnu en gang og hun gik stille ud på badeværelset iført sådan og tog noget tøj frem og tog det på, da hun gik ned til spike og stod nu i shorts og top foran spike og så stille på hans morgen mad og sagde"Mmmhhh dufter godt? så jeg har fået mig en lille kok? i køkkenet nu eller hva? siden du står her og laver dejlig rumsterende mad tuil os" hun grinte sødt og lagde sig i sofaen og tændte tvet.

Spike blev skræmt og faldt bagover og hamrede hoved ned i gulvet med et hårdt bump. Han så stjerne et øjeblik før han smilte op i hoved på karin "Hej!... nej er ikke kok men kan bare godt lide at lave mad" Spike misforstod fordi han talte sproget gebrokkent og stadig var lidt træt. han kom på benene igen og fik reddet maden der var begyndt at brænde en smule, han viste hende en pande med røræg der var blevet lige vel sort "Håber stadig du kan spise det" Han sendte hende et forsigtigt smil og ærgede sig over hans elendige kogekunster.

//undskyld det bliver kort... er igang med at lave matematik//

Karin tog noget oppe i sit skab og hældte lidt i og før man vidste af det så faldt det sorte af maden og det så virkeligt lækkert ud igen. hun grinte og sagde"ja det kan jeg skam godt det dufter os virkelig godt sir kok" hun blinkede til ham og stillede det tilbage hun havde hældt i, det dampede stille væk så det ikke ændret smagen eller noget og hun smilede bare i det hun stille fandt tallerkner og glas frem til dem begge så de ku sidde og spise henne ved sofaen. hun tændte stille tvet da hun stod der henne og dækkede bord og så, så ud af de store vinduer og smilede lidt for sig selv.

Spike kiggede med store øjne på hvad end det var hun hældte i, men det fik det sorte til at glide af og det så ud som det skulle. "Hvad var det du puttede i?" han så på Karin medet forvirret smil. Han fik hældt maden på tallerknerne og satte sig i den bløde sofa og var med det samme hved at falde i søvn. *åhhh dejligt* han fik et fjernt udtryg i blikket et øjeblik men kom så tilbage til jorden. "Hvem var de to mennesker? og hvordan havnede du nede på gaden med et skudhul i maven?" Han prøvede at smile men var inderst inde meget bekymret.

Hun så lidt på ham og sagde"det fordi der mange der mig misundelig jeg overvejer nemlig at studere til sygeplejerske så ... du kan godt se at nogen vil hellere se mig død end at jeg går rundt og klare deres fjenders smerter" hun grinte let og bed sig i underlæben i det hun stille betragtede SPike og sagde"Men jeg tror de blot ville ha mine penge egenlig??" hun sukket let og sagde"Men det jeg tog i er min egen opfindelse fordi jeg selv er lidt for go til at brænde mad på?" hun grinte meget let og smiled ei det hun sagde"sig mig har du ikke sovet hele natten spike?"

Spike så på hende med et glimt i øjnene "Nej... jeg mediterede bare" Han grinede til hende og hans hjørnetænder kunne ses. Han tog en pegefinger op og prikkede sig et par gange i hoved. "Skal du se... jeg er en smule, hvad skal man sige... jo, jeg er skingrende vanvittig, jeg høre stemmer og har et lille agrasivitets problem, så meditation er det eneste der hjælper" Han prøvede hårdt på ikke at virke skrammende og smilede enda noget mere af hende. "Undskyld hvis jeg var lidt for hurtigt fremme" Han så ned i jorden et øjeblik og tænkte *hvorfor skulle jeg nu lige sige det... det giver jo ingen mening at fortælle hende der... hun behøvede ikke at vide dether* Stemmer råbte i kor om at der var langt ned fra vinduet hvis han sprang ville han næppe overleve sammenstødet med fortovet nedenunder.

Karin grinte meget i det hun krammede let spike og sagde"aha og vis du så har det hvilket jeg faktisk tror så gør det dig os mystisk og sjov, jeg kan godt li det, du meget uforudsigelig" hun grinte og smilede sødt til ham i det hun stille tog noget af maden og begyndte så småt at spise det og sagde"Mmhhh smager fantastisk!" hun grinte og sagde"så? hvad skal du senere i dag Spike? fordi tænkte om du ville sove her igen i nat, det dejligt at ha en at snakke med sådan ? du ved..."

Spike stod og kløede sig lidt i håret, han var nød til at tænke sig om, han var ikke sikker på hans mester ville blive glad, på den anden side kunne han sige at han var blevet fanget i skoven da det begyndte at sne og ikke nåede hjem. "Jo jeg vil da gerne blive her... jeg skal vidst alligevel ikke noget det næste lange stykke tid". Han slog op i en lille sort notesbog og tjekkede den for navne, det næste var først om tre dage, han klappede den i igen og gemte den i hans jakke der hang på en knage. Hans halskæde dinglede en smule ud fra hans T-shirt men han lagde ikke mærke til det. "Hvad havde du tænkt dig vi skulle lave hele dagen?" Han kiggede på hende med et frækt udtryg og viste den ene hjørnetand.

Karin rødmede meget da hun så hans ene hjørne tand og rømmede sig i det hun sagde"Hm hva med at tage ned og bade i poolen ? hotellet har, de har en svømme hal helt for sig selv, der ku vi jo svømme lidt rundt og sådan, konkurrer ? måske lidt hhe hvem der kan tag 100 meter hurtigst? ved mindre du ikke kan bade eller ikke tør" karin var mester svømmer altså... når hun ike havde sine katte dele fremme dog, fordi ellers var hun mega bange for at svømme fordi hun var forfærdelig der ellers.

Spike smilede endu bredere "Det kan vi vel godt... men kan ikke svømme særlig godt" dette var en opret løgn da Spike på ingen måde vidste hvordan man svømmede og han blev en smule nervøs over hvad han lige havde sagt ja til. "Skal vi gå så" Han viftede lidt med hånden og fik sin lange jakke på. En Heckler & Koch pistol faldt ud af jakken og landte med et tungt bump på gulvet som han tog den på, han lænede sig stille og roligt ned og samlede den op igen og stak den i jakken som om intet var sket, og han pegede insisterende på døren igen.

Karin så på pistolen og tænkte det sikkert var intet, altså? han ville aldrig bruge den pistol mod hende ville han?, dog selv om spike var til tider vil og mystisk? så... kunne det ikke være den en dag ville pege eller være mod hendes hals måske?... eller hoved for den sags skyld.. Hun grinte let og tog en bikini i hvid med sig og gik så stille ud af døren og sagde"du kan låne badetøj og jeg skal nok lære dig hurtigt at blive en rigtig god svømmer" hun blinkede til spike og da de endelig var kommet der ned, kom karin ud i den stramme smukke dog lille bikini, der ku bindes op på hver side af hendes hofter så den blot ville falde til jorden, eller os ku hendes bikini det os. Hun smilede og begyndte så småt at lære SPike hvordan man svømmede ovenlig, med kråll og alt muligt andet. Hun smilede og sagde"Så har du aldrig rigtig svømmet for sjov spike?"

Spike var hved at gabe kæben af led da Karin kom ud til ham. *gode gud... hvis der er en... hun ser ekstremt godt ud*. Han fulgte hende lidt modvilligt ned i vandet, han kunne ikke lide det til at starte med og holdt sig hele tiden ind til kanten med mindst en arm. Der gik noget tid og Spike begyndte rent faktisk at svømme kortvarigt rundt omkring Karin. "Jeg kan ikke lide dether... jeg er ikke så god til det med vand" Han svømmede lidt mere rundt. "Men det er vel bare noget man skal vænne sig til", Han smilede til hende og prøvede virkelig sit bedste og kom hved et uheld til at svømme ned i den dybe ende hvor han ikke kunne få fat i en kant eller stå op. Spike opdagede han ikke kunne nå bunden og gik fuldstændig i panik og sank ned mod bunden mens han med frygt i øjnene sank mod bunden af bassinet.

Karin så det og svømmed end mod ham så hurtigt hun kunne og trak ham stille med sig op igen og holdte ham mod kanten hvor man os ku bunde og så på ham og sagde"spike er du okay!? spike" hun slog ham blidt på kinderne for at få hans opmærksomhed og sagde"gi ned spike jeg er her og du er io sikkerhed?? er du okay" hun rødmede let og sagde"Kom vi må nok hellere stoppe for i dag?" hun grinte let og gav ham et kram og sagde"men du var nu god i dag"

Spike hostede en masse klor vand op a lungerne "Ja host host.. det må vi hellere" Hans øjne var røde og han havde ondt i hoved af vandet. Det var en kæmpe forløsning for ham at komme ind under en kold bruser og få tænkt over tingene. *svømning... ikke lige mig tror jeg holder mig til andre sportsgrene* Han smilede lidt hved sig selv *jeg er nok lidt mere en jæger* Han gik ud og forvandlede sig til Ulv og rystede sig tør, vandet pjaskede ud over alle brede, det var et stort svineri men Spike var bedøvende ligeglad. Han fik igen sit tøj på og han stillede sig udenfor for at vente på at Karin kom ud fra Kvindernes omklædningsrum. Han tænkte sig ikke om og begyndte at sidde og gøre sin pistol ren som om han var hjemme, en mand kom gående forbi og kiggede på Spike som han sad der med våbnet i hånden, han stormede ud af værelset igen, Spike kiggede bare efter ham som om han var sindsyg *Disse mennesker går nu ikke an som meget andet end byttedyr*. Han slikkede sig om munden hved tanken *det kunne da være han skulle ende som min frokost... der går vel lidt tid før karin kommer igen*. Spike var kommet udenfor og fandt manden igen, han stod og snakkede med nogen i telefonen henne ved nogen skraldespande. Spike rømmede sig "Undskyld Hr" manden klappede mobilen i og kiggede på Spike og genkendte ham så "Du... hvad vil du have", Spike grinede højt "Jamen jeg vil da have dig" Han fortsatte sit grin og skød så manden i et pludseligt ryk, han blev ramt lige mellem øjnene og faldt om på stedet. Spike forvandlede sig til ulv og begyndte at spise den døde mand med stor appetit.

Karin kom ud iført tshirt i sort og bukser i grå hvid, der var trænings bukser. Hun kiggede sig undrende rundt og så lidt undrende efter der hvor spike havde gået hen og fulgte duften og så pludselig spike sidde der eller nærmest stå og spise i sin ulve form! en anden mand. Karin så på spike og tog sin pistol frem, spike var ond.... hun var god.."Spike gå væk fra manden" hun så temmelig såret ud, hendes katte øre og hale kom frem, hun så dog os temmelig hot ud i denne kulde. Hun smilede lidt lumsk og var klar til at trykke af, SPike var jo ond og hun var jo god, der var intet andet nu... de var og blev måske fjender fra dette øjeblik af

Spike spjættede lidt da han hørte hende og drejede hoved så man kunne se blodet dryppe ned af hagen på ham, han trådte lydigt tilbage og forvandlede sig til menneske igen. "Få nu dender ud af hoved på mig" han lød lidt vrissen og kiggede indtrengende på hende "Jeg har reddet dit liv, måske to gange... du ville da ikke skyde mig, din redningsulv" Der kom en mærkelig latter fra ham, han rejkte langsomt sine hænder i vejret og smilede på en helt forkert måde til hende, et eller andet havde slået klik for ham. Hans stemmer styrede ham for øjeblikket alt han gjorde var på baggrund af hvad stemmerne sagde han skulle, han havde mistet al selvkontrol og var mere dyr end menneske ligenu. Han slikkede en dråbe blod af tanden, "Du ville kunne lide hamher... han smager dejligt!" Spikes øjne havde fået en mere dyster og tom farve og hans brystkasse hævede og sænkede sig så man kunne se hans ribben.

Karin trykkede på aftrækkeren hårdt og sagde"tsk! du er vist ond, og jeg er god, vi har ikke mere at snakke om forræderiske ! ULV! " hun ku godt li spike ? men... men han var ond, han havde dræbt et menneske og hun skulle sørger for det aldrig ville ske igen, så nu ville hun jage ham fra denne dag af ville de enda måske være dødsfjender? katten mod hunden... som sagt? ulve var jo hunde og hun ja ... hun var jo en kat!: Hun ramte hans arm, dog snittet kun så det var overflødigt, hun vendte sig hurtigt om og løb ind på hotellet vis han nu sku løbe efter hende, hun tog trapperne op af

//host* jeg skal lade mig ramme//

Spike kunne mærke blodet komme fra armen på ham, hun havde ikke ramt noget vigtigt og kuglen var gået lige igennem hans arm så der var ikke chance for infektion. Han ømmede sig en del og banded af Karin, han rev noget af sin T-shirt i stykker og satte satte det på armen som et primitivt plaster. *Nu kommer jeg Karin!* Han gik roligt mod døren til hotellet og skød brutalt alle i indgangshallen, en lugt af krudt og blod mødte en mand der kom ud fra en elevator, Spike pegede pistolen på ham og tvang ham ind i elevatoren, han holdt ham som et skjold foran sig da han kom til etagen hvor Karin boede. "TSK TSK hvad sker der med katten når hunden lærer at kravle i træer" sagde han til manden om stod meget stille, Spike kunne næsten mærke hans frygt. Spike begyndte at bevæge sig ned ad gangen mod Karins værelse og sørgede for at holde manden lige forand sig hele tiden. *Du for ikke lov til at overraske mig Kat* han tænkte højt og manden begyndte at græde og knævre om at han ikke ville dø.

//*Gemmer sig flovt* Ah... havde jeg helt glemt ... Sorriiiii,....... * at skamme sig meget og gemme sig i flovhed*.//

Karin kom frem ud fra sit værelse og fik fat i manden og skubbede ham der ind i det hun sprang på Sppike og ridset ham over ansigt vis hun fik mulighed for det, og for så ned af trapperne så hurtigt hun nu kunne mens hendes hale fulgte hende, hun havde blot let over læben i det hun havde hoppet på spike havde hun på en måde ramt hans arm, så hun anede ikke om hun havde ramt hans ansigt eller ej?, og hendes pistol havde hun tabt.

Spike blev chokeret da Karin pludselig kom flyvende ud fra hendes værelse han fik en lille ridse i hans ansigt og væltede som Karin hoppede over ham og løb ned af trapperne. *kom her kisser kisser kisser* Han kom på benene og løb selv ned af trappen re trin af gangen, da han fikøje på Karin begyndte han at skyde efter hende mens han råbte "Så du skyder personen der har reddet dit liv to gange..." Han blev ved med at løbe efter hende ned af trapperne. Udenfor kunne man høre hvordan politibiler ankom til hotellet og hvordan hele gaden blev afspærret. Spikes jagtinstinkt var i top ligenu, han kunne næsten se Karins lugt i luften.

Karin undgik selveste skudene og sparkede døren ind til svømme hallen og råbte efter sig"Dit ! uhyre, selvfølgelig skyder jeg efter en morder af de onde!" hun viste tænder og væste i det hun stille stopped eop ved poolen og i det hun hørte spike bagved sig, hoppede hun i vandet, det var dog der henne hvor trope øen var, hvor man ku gemme sig inde i en grotte der havde gange, man skulle dog dykke for at komme ind i grotten først. Hun dykkede hurtigt under med et smil over læberne i det hun kom i den store grotte, og kiggede rundt, der var dejlig afslappende musik og utrolig smukke farver som en tropisk regnskov og neon lys foroven. Hun kiggede rundt og tænkte*hva for en vej skal jeg dog tag! ? * der var 3 veje. Hun stod der op i vandet og vandet dryppede ned af hendes sexede krop. Hendes hvide skjorte klæbte sig ind til hendes slanke spinkle feminine krop, og viste brysternes smukke form, fordi hun kun havde bikini bh inden under, og så hendes trusser klæbte til hende. Hun kiggede nervøst rundt og hendes hale og øre var fremme"hvilken vej!"

Spike kom ned i svømmehallen og så at døren var sparket af hængslerne. "Kom her!... mod mig med ære eller dø uden!". Han så hendes slanke krop glide i vandet ind i hulen. Han smed pistolen fra sig og hoppede i vandet, det kunne godt være han ikke var god til det, men om det skulle koste ham livet skulle han fange Karin, han havde smidt sin jakke og gemt pistolen i tilfælde af at Karin skulle komme først op igen*der indefra kan der ikke være nogen steder at flygte fra* Blodet bruste som en vred flod i hans år, hans øjne havde fået en helt forkert form og farve og en blodåre i halsen var meget tydelig, blodrus var vidst betegnelsen når man var så opsat på at slå nogen eller noget ihjel, ikke at Spike var i stand til at tænke over den slags ligenu, han var travlt beskæftiget med at prøve at få luft og komme ind i hulen. Spikes hoved dukkede langsomt op af vandet inde i hulen hans lyse hår hang ned foran hans øjne som et gardin og han havde et pndskabsfuldt smil, han råbte "Karin... hvor er du Karin jeg vil jo bare sige undskyld og snakke med dig"

Karin havde taget sin pistol med og brugt tid på at gør den tør igen, den var smuk skindende. Hun sukket let, dog lydløst, hun så virkelig sexet og flot ud. Hun kiggede stille inde fra den mørke hule hun var inden i, hun ku se den smukke krop spike havde og rødmede over kinderne men .... men måtte glemme sin lille måske crush på ham.
Hun så lidt væk og kiggede så på pistolen og gik stille men dog prøvede at være lydløs i det hun tabte sin pistol kom der et lille gisp fra hende, fra den hule hun var, en af hulerne var der en vand rutche bane og den anden førte til et rum hvor der var damp så man næsten intet ku se men blot ku gå rundt og nyde det som de tropiske steder. Dog damprummet kunne man ikke komme ud af ved mindre man tog tilbage vejen. Karin skyndte sig at løbe igennem hulen så hurtigt hun kunne så det plaskede, hun kom netop.... desværre ind i damp hulen, dog ku man let trækkke vejret, det var hot og fugtigt... Karin berørtevæggene af sten og hamret på dem for at finde en svag væg med rum ? inde bagved sig måske... dog ku man nogen lunde let se igennem dampen" HJÆLP!" hun så tilbage mod hulen og sagde"spike.. han må ikke opdage mig" hun rødmede i det hun tænkte på det frække smil han havde sendt tidligere da de ikke var uvenner.. Hun rømmede sig og gik ned på knæ for at spike ikke så godt sku ku se hende.

Spike hørte hende tabe pistolen i vandet og forvandlede sig straks til sin ulveform og listede lydløst i den retning, Hans øjne var kolde og dyriske, hans næse vibreede og prøvede at finde Karins fært. Han endte selv i damprummet og kunne ikke se en hånd for sig, så han fulgte sin næse så godt han kunne. Hans hjerne var sløret han kunne slet ikke tænke over hvad han gjorde, men så alligevel en smule. Han fik hendes fært i den tygge tåge og gjorde sig klar til at springe frem, hans tænder løb med hans stærke gift, og hans blod brusede med trang til blod, men inde, allerinderst i hans hjerne var han hved at kæmpe imod, han ville jo egentlig ikke gøre Karin noget, han var nok blevet lidt forelskt i hende... men han var ikke i sin egen magt, det var stemmerne i han hoved der styrede ham. Han gjorde klar til sit angreb og sprang så mod Karin i et brøl.