Efterladt i sneen som en killing uden sin papkasse(spike

Karin skrig i det hun hørte Spike og så ham komme frem for dampen og råbte vredt"DIN! GRRR!!" hun bemærket den store mund, men sparkede ud efter hans ansigt fra siden, idet hun drejede rundt og hurtigt ville løbe igennem vandet igen!. Hun så vredt tilbage og råbte"din kylling turde du ingen gang udfordre mig i din egen! FORM!" hun skulle til at gå ned i vandet igen indtil hun gled på det fugtige glatte guld og landet med et ovenlig plask.

Spike undveg med nød og neppe sparket og hylede som en sindsyg af hende.Spike forvandlede sig igen til menneske og løb hurtigt efter hende, vandet sprøjtede om ørene på ham, det var som om hans hjerne genstartede da han løb på vej mod Karin, han kunne tænke igen, hans stemmer var pludselig forsvundet. Spike kunne ikke nå at stoppe of væltede ned og Karin i stedet, han kunne ikke lade værre og kyssede hende i stedet kort og holdt fast i hende med begge hende om hendes skuldre "Undskyld Karin undskyld". Hans halvlange hår var vådt og var bag ørene på ham, "jeg... jeg hved ikke hvad der sker for mig undskyld".

Karin mærket ham og hun havde lige fået rejst sig op da han sådan stødte ind i hende så de røg begge ned i vandet. HUn kom stille op med hovedet og før hun fik trukket vejret ovenlig igen? tja... så var hans læber mod hendes faktisk!.
Hun rødmede i hele ansigtet og så på ham og tog om ham i det en pistol blev ladt bagved hans hoved og hun lukket øjnene sørgmodigt i det hun sagde rystende"Jég ... jeg undskyld Spike... men"> hun ladet den og sku til at trykke i det hun rødmede over hele ansigtet... Hun trak sig let væk fra ham og sagde"du ond...! du dræber folk... og æder dem"

Spike stod der bare lidt og nikkede så, han lukkede bare øjnene måske ville himlen eller helvede være et sted han kunne få fred og slippe for sine stemmer. Han så kort flash af hans liv mens han ventede på at høre braget fra pistolen og mærke hvordan en kugle ville ramme ham i brystet eller hoved. Spike var i dette øjeblik ikke bange, der var for første gang nogensinde ikke noget der var i ham der sagde hvad han skulle gøre, han var helt klar til at gå gennem en mørk tunnel eller hvad det nu var man gjorde. Spike sukkede og faldt på knæ mens ahn bøjede hoved, han ville være sikker på at dø af dether når hun skød, en enkelt tåre hang ud af den ene øjnkrog og faldt ned mod gulvet, Spike så dråben falde i slowmotion, det var som hele den tid han havde levet var manifesteret i en enkelt dråbe der faldt mod det kolde gulv, han var klar.

Karin slap pistolen og vendte sig med ryggen til ham og sagde"hvordan sku jeg ku skyde! ham der har givet mig mit første kys!" hun mærket stille hendes krop ryste skønt hun ville græde gjorde hun det ikke, men hun skyndte sig bare i stedet så hurtigt hun nu overhovedet kunne at læbe igennem vandet og kiggede stille tilbage mod spike og stoppede op,. hun ku ikke rigtig gå fra ham men... men hun betød vel heller intet for ham, han var vel den playboy der ku være intresseret i alle piger?, bare de havde langt flagrende hår eller var slanke og smukke.
Hun sukket let og roede sig lidt i håret og sagde"undskyld ... Spike"

Spike blev hevet tilbage til jorden igen da Karin snakkede til ham igen, han havde forventet at være en blødende skal på gulvet nu. Han kiggede op på Karin "Jeg... undskyld... du må ikke gå". Han blev ved med at sidde på sine knæ, han følte sig som en anden person, hans stemmer var væk, hans hungren efter blod var væk... hele hans personlighed var omend midlertidigt en helt anden. *Karin jeg hved jeg mest af alt fortjener at dø...* hans tanker var klare og fuldstændig uforstyrrede af stemmer og vrede. "Han kiggede igen op på Karin. "Jeg... jeg elsker dig".

Karin stoppede op og rødmede i hele ansigtet og vendte sig mod Spike undrende?. havde han lige sagt han ... han elskede! HENDE: Hun så helt lammet på ham og rødmede meget i det hun stille sagde"Jeg .. det ? spike det mener du da ikke vi... du jeg?2 dage kun" hun rødmede mere end nogen sinde før og stod bare der helt genert som en lille teenage pige og anede ikke hva hun skulle sige til ham dog..

Spike rejste sig langsomt og kom på benene, han samlede pistolen op og gik over til Karin. "Der er noget ved dig der for ting til at være anderledes for mig... jeg er mig selv, jeg har ikke ting i midt hoved der styrer mig" Han kiggede på hende med bedrøvede øjne og lagde pistolen i hænderne på Karin "Det er nok bedst for os begge to hvis du bare sender mig til efterlivet", han kiggede ned i gulvet og en ny tåre kom frem i øjenkrogen på ham, han kyssede hende en gang til og tog så hendes hånd med pistolen op til hans hoved.

Karin slap den og vendte sig om og stak ham dog en lussing ingen, hun var så hurtig, en almindelig lussing der dog var... lidt hård"NEJ! hvordan kan du... du tro jeg vil dræbe dig og så efter de ord du har sagt!" hun sukket let og kiggede på spike i det hun stille skubbede ham drilsk ned i vandet og smilede, mens hun stille rakte sin arm hen mod ham og sagde"Hey... tag min arm og lad os finde ud her fra okay" hun rødmede let og sagde"men politiet er her... de leder efter den skyldige"

Spike blev først glad over at hun smed pistolen fra sig, men han blev forevirret da hun gav ham en på kassen. han første reaktion var at hun var blevet så sur på ham at hun ikke ville slå ham ihjel af frygt for at det ville være for sødt bare at dræbe ham. Han tog fat i hendes hånd og fulgte efter hende. "Jeg kender et sted vi kan gemme os... hvis du kan få os ud herfra uden vi bliver dræbt af politiet". Han holdt hende i hånden med hans egen spinkle knoglede.

Hun fik dem sneget ud og så frysende på Spike i det hun sagde fuld med kulde i stemmen, fordi hun kun var iført trusser, en gennemblødt våd hvid skjorte der var gennemsigtig og klistret sig til hendes spinkle krop og så havde hun en bikini bh inden under og var driv våd.

Hun rødmede og sagde"Hmmmmm hvor ... hvor ska..skal vi hen af spike?....." hun rømmede sig let og prøvede lidt at komme til varmen efter som hun blot stod der og anede ikke hvor de sku hen

Spike kiggede på hende med alvor. "Der er et sted i slave kvarteret... hvor vi kan gemme os, jeg har noget tøj og andre småting der... det er et skjulested til når der bliver lidt for varmt om ørene". Han sendte hende et blik der sagde det nok skulle gå altsammen. "Hold godt fast i mig når jeg forvandler mig... det går hurtigst". Han forvandlede sig til sin ulveform og ventede på at Karin fik fat i ham. Dan hun var kommet sikkert på ham sprang han af sted og så hurtigt han kunne. Få minutter senere stod de hved en gammel rønne af et skur.

karin var is kold og stod og frøs og havde nærmest været helt blå i ansigtet af kulde, hun ku ikke tage om noget mere næsten. Hun håbede inderligt der var varmt der inde. Hun rømmede sig i det hun stille gik efter spike og sagde"Jeg... jeg fryser spike" hun tog om ham og holdte sig utrolig tæt op af ham hele tiden og frøs bare så meget, hun havde virkelig brug for hurtigt varme og meget hurtigt enda!. og så sku hun ha alt det våde tøj af i en fart der havde nærmest frøsset lidt i mens de havde løbet i vinden..

Spike krammede karin for at give hende noget af hans kropsvarme, han åbnede den gamle dør indtil det lille hus, Spike skyndte sig ind med Karin og tændte hurtigt for brændeovnen. "Ehmm jeg har kun noget af mit tøj liggende" han fandt et par gamle bukser og en T-shirt frem, han kiggede ganske kortvarigt på Karin "Jeg venter herude mens du skifter" han pegede mod det lille snuskede badeværelse i en gestus der betød hun kunne gå derind.

hun tog lidt af hans tøj og gik så der ind og smed det klistrede våde tøj på gulvet og tog så Spikes på, dog havde hun ikke undertøj på inden under hans men hun kunne jo ikke ha vådt undertøj på inden under?.
Hun smilede lidt flovt og sagde"sådan der hva syntes du spike?" hun grinte let og strøg håret til siden og gik stille hen til ham og krammede ham let og gav et gys fra sig og sagde"så er vi flygtninge nu eller hva?" hun så undrende på ham og sagde"hvorfor sku du os skyde alle folkene?" hun strøg ham over kinden

Spike smilede til hende "Du ser brandgodt ud" Han smilede stor til hende, han havde selv smidt hans tøj på brandeovnen så det kunne tørre, han var ikke iført andet end et par tørre underbukser og en lidt for fin sort skjorte. Han så på hende med alvorlige øjne da hun kom med det andet spørgsmål, "De er ikke efter dig... det er jeg ret sikker på, men de vil have fat i mig så jeg bliver her en måneds tid og så flytter jeg til et andet sted i byen".Han kløede sig lidt i nakken og så brødebetynget ud. "Jeg skød dem fordi mine stemmer sagde jeg skulle... jeg kan ikke kontrolere migselv engang imellem". Han gik over til hende "Jeg er ked af du skulle se den side af mig". Han kyssede langt og lidenskabeligt på munden, han kunne mærke hendes hjørnetænder på hans læber.

Karin grinte sødt og stod der lidt og betragtede spike der så ud til at være temmelig hjemmelig, hun prøvede dog ikke at sige noget, men fandt sig blot et sted hun kunne sidde ned i noget tid og kiggede så rundt hvor hun var endt endtil hun endelig sagde noget"aha? så de er efter dig? men ikke mig, selv om jeg os var der og var med til alt dette?" hun så undrende på ham og bed sig let i underlæben i det hun stille sukkede og bed sig igen i underlæben indtil?... spike kyssede hende igen. Hun rødmede stærkt og bed ham let i underlæben i det hun sagde"Hey du? rolig hehe"

Spike smilede stærkt og rødmede en del. "Ja... de er formentlig kun efter mig, jeg tror ikke jeg efterlod nogen der så dig" Han lød igen ked af det og kiggede ind i de pulserende flammer i brændeovnen. "For længe siden tro det eller ej, var jeg som alle andre... jeg kunne tænke frit uden at skulle tænke på stemmer eller andre levende væsner der havde ret til at slå mig ihjel" Der var en lang ukomfertabel pause. "Jeg var normal, en helt normal person med en gave til at kunne forvandle mig til et ulv. Se på mig nu, jeg er morder, skør i hoved og nu har jeg bragt en pige jeg virkelig godt kan lide til dether møghul af et hus" Spike vred sig ved håret og kunne lige så stille mærke hvordan hans stemmer var begyndt at snakke igen, det var ikke højt nok endu til han kunne høre hvad de snakkede om... men det var helt sikkert ikke godt. "Jeg skal lige have noget vand i hoved" Spike gik ud på badeværelset og så på sig selv i spejlet, der var et glimt i hans øjne der fremkaldte gamle gode minder.

karin så undrende på spike og sukket i det hun sagde"du har vist mange problemer hva ? spike" hun lagde sig stille der hvor hun kunne foran pejsen og kiggede stille hen til brandeovnen(pejsen). Hun sukket let og hørte spike stille gå ud fra værelset og undrede sig over om hun skulle til at finde hjem efter som det kun var ham vis frihed var berøvet?.
Hun huskede ordene han havde sagt og kysset men havde det ikke blot været lyv? havde han ikke en tendens til at være en playboy?
han virkede liodt sådan i adfærd.
Hun sukket let og lod det lægge, hun ku alligevel ikke være sammen med en morder der stak af og var på flugt for ikke at sige var slave?..