Now I'm Awake ::Andy::

"Undskyld..at det skulle gå mest udover dig" sagde han og sendte et lille uskyldigt smil da han fortrak i sine mundvige, imens at han kiggede på hende, "Jeg er okay.. kan godt klare at komme til skade.." sagde han stille med et lille nik.
"Hm, hvad går det ud på at med at få dig en herre?" spurgte han nysgerrigt.. han ville gerne vide noget mere omkring det.. men han ville acceptere det hvis hun ikke ville fortælle det, han bed sig igen i læben.. "men.. du sagde at du var en fri slave.. hvorfor kan du så gå hen og få en herre igen? .. også blive slave?.. det burde ikke lade sig gøre når du er fri.. eller er jeg forkert på den?" spurgte han tænkende og hævede det ene bryn, som blot også var en typisk vane for ham.
Han havde ikke noget imod det at de sad så tæt på hinanden som de gjorde, han lod sig bare blive siddende, imens at han fortsatte med at kigge på hende, "Og .. hvordan blev du til en slave..? er det ikke noget... som du få lavet om på?" spurgte han og smilede lidt, imens at han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, det kunne høres på ham at han gerne ville have flere informationer omkring det, "Ehm..undskyld at jeg spørger så meget.." sagde han stille, og kiggede op mod himlen.
Han kunne godt forstå det hvis hun ikke ville svare på noget af det, når han også stadig var fremmed for hende og omvendt. Han ville nok ikke selv komme til at sige så meget, medmindre at det ville ende med at deres venskab ville vokse og at det venskab ville holde, hvilket han nok ikke skulle regne med.

Charlie hadve intet imod at hans purgte så meget ind til hendes liv gemmel slaveriet og den slags. Hun var bare glad for at hun nu kunne fortælle ham om det. Det lettede altid en smule fra hendes hjerte når hun fortalte om det. OG hun så det jo heller ikke som noget forkert at være slave mere. Hun havde jo alligevel ingen familie så at få en herre der kunne beskytte hende og den slags var jo det rene guld nogle gange. Og hun havde intet imod at blive kostet lidt rundt med. Det var jo blot en leg for hende. At der hele tiden var noget at lave for hende. Mange mente hun var underlig og ikke havde helt klare tænker men det ville man aldrig finde ud af om det var rigtigt.
"Hmm.. Jo det hele startede da jeg nok blot ..ja jeg kan ikke huske det helt mere.. Men jeg var åbentbart blevet udvalgt for lang itd siden at blive sendt ind i slavehandlen. Det havde mine forældre vist da de kunne se ud i fremtiden. De døde dog begge få dage ingen jeg blev hentet af blodmangel. Så det var vel en god timing at få mig sendt væk. Og formålet emd at jeg får mig en herre er blot uvidenhed for mig stadig.. Det har bare vlret min skævne at jeg skulle tjene folk. Måde at nogen bliver min herre er kort sagt at have samleje med mig.. Min jomfruhinde vil blive dannet igen hver dag min tidligere herre dør og den der bryder den igen vil så vare min herre. Jeg vil adlyde ham og tilfreds stille ham eller havd man nu siger. Men jeg kan selvfølgelig også bryde dette bånd. Ved selv at dræbe min herre dog kun efter 1 års slaveri for personen.. Og for mig er det en form for virksomhed..Eller det er egentligt lidt svært at forklare men dette er altså min bedste forklaring.." Et svagt ikke helt ægte grin komf ra hende da hun endelig var færdig. Det ahvde måske være lige rigeligt information for Andy. Hun skulle have holdt lidt igen måske. Men forsent nu. Hun håbede at han ikke ville gå sin vej igen på grund af det hendes grunde og forklaringer. "Men dette halsbånd kan jeg jo ikke bare sådan fjerne.. Ikke før at hvis jeg nu har en herre og jeg fjerner det for mig.. Indtil da vil jeg altid kun være en halvfri slave.." Hun smilte lidt igen og lagde hoved lidt på skrå..

Han så på hende imens at han lyttede efter alt det hun sagde, alle de ord som strømmede ud af hendes mund. Det overraskede ham lidt med det som hun forklarede angående med sit slave liv. "Halv fri.. ah okay.." sagde han stille og nikkede kort, som et tegn på at han havde forstået det hele.
Han syntes selv at han havde meget viden.. så sig som en klog mand.. men pralede ikke med det. "Har du så fundet en som du vil have som din herre..eller?" spurgte han.
Et lille smil var alligevel plantet på hans læber, Andy havde ikke selv haft sin første samleje endnu, han fandt det lidt underligt også alligevel var han noget glad for at han stadig havde sin mødom.. selvom at han nok ville få samleje med en på et tidspunkt, hvor begge parter var klar og tryg ved det. Andy rystede kort på hovedet for at komme væk fra tanken, "Men.. det positive ved halsbåndet er at det da klæder dig", mere sagde han ikke da han lod sin sorte øjne glide rundt og lod sin tunge glide ud at slikke lidt ved sit ene stykke metal i sit snake bite med et strejf af sensualitet.
"Hm, hvis.. du har brug for et sted at tage hen... så" sagde han stille og nænsomt, imens at han tænkte over det, han havde en elsker, men derfor kunne han vel godt give Charlie et tilbud, så hun følte at hun alligevel ikke var alene.
"Så..må du godt.. gå forbi min lejlighed i Logement, det er ikke.. i den bedste tilstand..men jeg vil ikke altid være der .. også tænkte jeg at du også kunne bruge det som dit hjem" sagde han med et lille nik, det var ikke altid at han brugte tiden der.

Charlie rystede på hovedet. "Ikke som sådan.. Det er jo ikke rigtigt mig der bestemmer hvem min herre bliver. Det kan jo ske at jeg bliver voldtaget.. eller noget lignende" Igen var hun blot helr eoligt ved denne samtiale. Hun følte sig ikke flov over at snakke om samleje. Eller noge ligneden. Hun var helt rolig over at snakke om hendes liv da hun blot følte at hun selv bedre kunne stole på dem over at se deres reation. Og ved at se på Andy havde hun ved at få opbygget et godt venskab. Han havde vist ikke lige regnet med fra starten at hun var som hun var. Men skindet bedrager som man siger. Hun var nu stadig en kødæder og en blodsuger. Men hun kunne sagtens styre hendes trang. Og for det meste og hendes lyster.
Hendes smil kunne ikke alde være med at vokse over hans kompliment til hendes halsbånd. Hun var også selv ret glad for det. Hun var ligeglad med om det kunne betyde at hun var en skødehund. "Tark!.." sagde hun muntert med hendes engleblide stemme. En meget svag rødlig glød ahvde samtidig samlet sig omkring hendes kindben under hendes øjne. Og endnu svagere var det hen over hendes næseryg. Kort sagt en svag rødmen fra hendes side.
Hun blev så lidt overrasket over at han så lige pludselig valgte at tilbyde hende husly. Hun ahvde godt nok selv et sted hun boede. Et lille skur i udkanten af Logement. Men så kunne de måske bo ret tæt på hianden. I hvert fald i samme del af Di Morga. Efter at ahev siddet med et overrasket blik og let åben mund kom det gamle ansigts udtryk frem. Smilet både på læberne og i hendes øjne. Hendes kinder der blev frem hævet. Hun fik så hurtigt nærmest overfaldet Andy i en tæt omfavning. Hendes arme blev slynget omkring hans nakke og hendes hoved var lige ved siden af hans. Altså ved hans ene skulder. "Tark igen! Det vil ejg huske!.." sagde hun til ham. Ikke overdrevet højt men heller ikke som en hvisken eller mumlen. endnu en gang kom hendes nærgående personlighed til syne. Hun havde ikke væet bange for hans reation denne gang. Han kunne skubbe hende væk igen og se foragtet på hende eller han kunne lade hende gøre dette. Hun var ligeglad. Hun gjorde jo hvad der passede hende. Dog havde hun ingen interesse i at bide ham i halsen. Og det kunne nok goså mærkes på hende..

"Så lidt.." sagde han og smilede lidt, han blev overrasket og det gav et sæt i ham da han næsten blev overfaldet af hende, omfavning. "hm, du har vist mig en anden side af hvordan en vampyr kan opføre sig.. måske er jeg så småt begyndt at stole på dig.." sagde han stille og var ligeglad med hendes tætte nærhed, han lagde sine arme ned omkring hende og krammede hende lidt ind til sig inden at han gav slip. Han lukkede sine øjne lidt og trak vejret roligt, imens at tænkte tilbage på det tidspunkt hvor han selv havde opsøgt en vampyr og spurgt om hun ikke bide ham, så han kunne komme tættere ind på en person som han holdte af. Men vampyren gad ikke at bide ham hvilket han egentligt var ret glad for, med tiden var han begyndt at acceptere sig selv, og dermed var han også lykkelig over at Charlie ikke ville bide ham.

"Hvad for noget blod.. kan du mest lide?" spurgte han af ren nysgerrighed.. han vidste ikke hvorfor at han spurgte om det, et grin undslap også fra hans læber, inden at han kiggede op mod himlen før at han rettede sit blik mod hende igen.
Han havde fået et andet indblik af hende.. men han vidste ikke om han kunne stole på en hver vampyr.. derfor ville han stadig også passe på og være forsigtig.

"Hmm.." Charlie havde ladet sig sidde lidt mere i omfavningen end ham. Men hun slap så selv lidt nu. Hun satte sig orndeltigt op og lod sine tanker glide hen på hans spørgsmål. Hvilket noget blod var hun egentigt mest til? Der var et svar men alliegvel skulle hun tænke lidt over det. "..Uuh! Jeg elsker blod fra animaguser!" sagde hun muntert men grintet bagefter forklarede at det blot for at drille ham lidt. "Ej laver bare sjov.. Jeg ahr altid best kunne lide blandinger da det altid er en overraskelse at smage på eprsonens blod.."Dette var et ærligt svar og det kunne man både se og høre på ehnde-. Nok smilede hun og nok var hendes stemme engleblid og nærmest lokkende men alligevel var der nogel tegn der viste dette. "Altså lige som når man laver mad.. Så bruger man jo ikke kun en ting.. Der er måske både grønsager, kød og krydderi.." Hun smilte ldit større til ham og lagde endnu en gang sit hoved lidt på skrå. Blot en vane hun altid havde haft og ikke gidet vende sig af med. DEr vasr jo intet imod at gøre det.
Hun begyndte så at rejse sig op igen. Det var begyndte at blive ret så koldt at sidde der i sneen ligemeget om Andy også var der eller ej. Da hun stod op igen fik hun hurtigt børstet det værste af det ikke tøede sne af sit tøjæ. Hun var stadig ikke iført noget særlig varmt tøj. Men hun så ikke ud til at fryse så vildt meget. Hun havde jo heller ikke ligefrem nået at købe noget nyt tøj. Men hun ville snart gøre det. Hun stod så lidt og betragede ham. Hans ansigt. Hans øjne, hans næse, hans kinder, hans læber og hans så kaldte snakebites. Selv havde hun godt kunne tænke sig noget lignende men havde altid fundet en undskylding for ikke at gøre det. Hun rettede derefter sit blik mod himlen hvor at skyerne ikke mere dækkede for hverken stjerne eller månen. Hun studerede nok mest de nu mange blinkende lys der sad på himlen. Det var som oma t de blinkede ned til hende. Hende shår flagrede goså i den vind der nu stadig hærgede over legepladsen..

"Hm..måske ville du kunne lide mit blod hvis jeg beholdte mit tidligere liv.." sagde han tænkende og trak svagt på skulderen. Andy havde været igennem meget.. så meget at det ville tage tid for en person som hende at lære ham kende ind og ud. Før at han blev en animagus var han en blanding af zombie og et menneske. Halv dødende og halv levende, alle dem som fik en smagsprøve elskede hans blod fordi det gav en eller anden form for effekt. "jeg ved ikke hvordan mit blod smager nu.." sagde han og tænkte lidt over det inden at han fniste lidt imens at han rejste sig op efter at hun havde gjort det, og han rettede lidt på sit tøj inden at han så på hende igen og lod mærke til at hun frøs, men han var ikke sikker.., "Fryser du?" spurgte han og bed sig let i underlæben, han troede ikke at vampyrer kunne fryse.. ? de var.. vel døde ikke? Han lagde sit hoved en smule på skrå imens at han betragtede hende, hvis hun frøs ville han blot tilbyde hende hans kappe også.. Han frøs ikke rigtig selvom han lige havde lagt nede i sneen i et stykke tid, men han havde noget varme fra at han var en animagus.
Han vidste ikke om han havde sagt noget dumt eller gjort noget forkert, han forholdt sig bare tavs, imens at han kiggede på hende og ventede på et svar, et lille smil var stadig plantet på hans læber.
Legepladsen.. et sted hvor man var som barn.. og legede med andre kammerater på sin egen alder, det vækkede mange minder for hver gang at han kom hen på legepladsen, men han havde ikke noget i mod det.. efter at der for det meste altid kom et smil frem på hans læber..

"Det ved jeg jo heller ikke, din fisk.." Charlie lod et svagt grn komme frs sig igen. Hun anede jo ikke hvordan at ahns blod smagte men hun ville heller ikke have en smagsprøve. Ikke lige forløbig i hvert fald. Hun følte ikke nogen større trang til blod eller kød for den sags skyld. Men hun kunne svagt mærke hvordan at hendes eget blod begyndte at blusse op på grund af at de nu begyndte at snakke om det emne. Hun ville helst ikke alde dette gå ud over Andy men hun vidste også at hun siden at han var den der var tættest på ville det med størst chance gå ud over ham. Men hun ville også gøre at han ville kunne stoppe hende.
Efter at have set mod himlen længe nu uden at se mod Andy lod hun sit blik sænke. Hun så først hen over legepladsen. Selv havde hun ingen minder fra sådan en. Men det beroligede hende at hun kunne være sit eget lille legebarn. Bulen havde heldigvis siddet i hendes højre side så hendes skrå pandehår dækkede den nogenlunde. Den gjorde ikke ondt mere. Til hendes held var hendes smertetærskel ret så lav. Hun kunne klare en del tæsk før at hun ville bukke under. og ligefor tiden var hun stoppet emd at tælle de riben hun havde brækket af utilfredse herre. Hun rystede kort på hovedet som et svar på ahsnspørgsmål. Hun frøs ikke som sådan. Hun drjede sig så halvt om mod ham igen. Et smil var som sædvanligt fremme på hendes bløde og letlyserøde læber. "Nej det er ikke noget.. Blot kyldegysninger hvis du forstår..?" sagde hun til ham og lod sine grå øjne stige mod himlen igen. Efter at tage efter månen var klokken ikke særlig mange. Ikke engang ved midnat. Ikke tæt på. Disse vinter aftner var så forbandet lange.
Hun fugtede sine læber og så atter mod Andy. Direkte. I øjnene så godt hun nu kunne. "Ehm.. Kan du lide appelsinjuice??" lød hendes pørgsmål pludselig. Helt ud af det blå. Hende smil var vokset og op til flere tegn viste at hun var i sit barnlige hjørne. Måske var det et lidt undreligt spørgsmål men også et forsøg på at invitere ham med hjem til sig selv. Og det eneste hun havde i sit hjem var kunstigt blod og appelsiner og juice. Hun vendte sig så helt om mod ham og lagde igen spørgende sit hoved lidt på skrå mens at hun afventede et svar..

Andy kunne ikke lade være med at fnise lidt, da hun kaldte ham for en fisk igen, "Du kan ikke lade være med at kalde mig for en fisk selvom jeg ikke lugter som en.. vel?" spurgte han drilsk med et hævet bryn, imens at han så på hende og han nikkede til det hun sagde at hun bare havde kuldegysninger.. dog undrede han sig noget over at hun havde det..men han rømmede sig lidt inden at han gav et svar på hendes spørgsmål om han kunne lide appelsin juice, "Ja.. det kan jeg godt lide.. det er lang tid siden at jeg har fået det" sagde han med et nik og fortrak sine mundvige i et skævt smil. "Hvad da?.." spurgte han nysgerrigt og lagde sit hoved en smule på skrå ligesom hende, imens at et lille smil stadigvæk var plantet på hans læber.
Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået appelsin juice.. eller noget at spise.. men han tænkte ikke på at han blev sulten med tiden, han prøvede på at lade det gå væk af sig selv?
Selvom det af og til var umuligt, når hans mave begyndte at knurre og larme.. give et signal om at han var sulten, men det havde ikke altid forhindret ham. At få noget at spise var ikke just det vigtigste for ham.

"Nope! Jeg kalder kalder dig det ikke fordi at du lugter som en men fordi jeg har lyst.. Vil du hellere have jeg kalder dig for 'din Andy' eller sådan noget??" Hun så bare smilende og helt roligt på ham. Stadig med hovedet lidt på skrå. Hun kaldte stort set alle for noget udover deres navn. Det var blot en vane som hun faktisk gerne ville af med men den var nu også ret så sjovt. Især for dem der ikke følte sig krænket af det.
Hun forstod godt hans undren over hendes spørgsmål om han kunne lide appelsin juice. et ville alle jo gøre men hun havde lært at takle der uden at blive nede. Hendes smil forsvandt ikke det mindste. "Jo ser du.. Jeg har et lille hjem i udkanten af Logement men..det eneste jeg lige kan tilbyde dig er appelsin juice.." Hun kunne virkelig ikke holde sit grin tilbage over dette. Dog kun for en kort stund. Hun var jo en vampyr og havde aldrig set nogen formål med at have andet end det hun havde brug for. Hun spiste jo ikke noget rigtigt mad. Eller jo hun kunne godt men hvis hun fik en hvis dosis af det ville hun blive alvorligt syg. Hun havde prøvet det og havde hun ikke kunne lide det.
Chalie tog en dyb indånding så hendes brustkasse endnu engang blev hævet markant og blev igen fremhævet lidt. Men den sænkte sig igen da hun pustede ud og en let hvid dis kom frem. "Kort sagt.. Kunne du måske tænkte dig at komme med hen til mig også hvordan jeg bor??" Hun så afventende og håbefyldt på Andy. stadig med et smil. Hun var ikke helt så vant til at invitere folk med hjem så dette var hendes bedste forsøg..

Andy så på hende, "Eh.." mumlede han letter tænkende og bed sig i læben, en mærkværdig vane, som han gerne ville af med..han ikke rigtig havde lysten til at bestemme om hvad hun skulle kalde ham, en svag kluk latter kom fra ham, som lød lidt mørk, "jeg ved ikke hvad der lyder bedst..du må selv afgøre det.. hvad det er du vil kalde mig", mere sagde han ikke til det, han trak svagt på skulderen, hvad kunne der være.. galt i at han tog med hende hjem? Han kunne ikke se noget forkert i det og han skulle alligevel ikke noget, "Det.. vil jeg gerne", som et svar på hendes spørgsmål, han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, imens at han kiggede op mod himlen inden at han kiggede tilbage på hende, "Men... så må du vise mig vej..selvom jeg kender noget af vejen.. da jeg selv bor i Logement" sagde han og smilede.. og når han skulle hjem ville han ikke have en lang gåtur.. hvilket han fandt positivt.. efterhånden var han også ved at være lidt træt i kroppen af at være ude i kulden.. han rystede lidt i kroppen også fordi han frøs en smule.. men han trak bare sin kappe tættere om sig.

"Fint fint.. så gør jeg det.." Charlie sendte ham et kort smil før at hun luntede lidt forbi ham. Hen mod metal lågen der havde klappet i takt med vinden hele tiden da hængslerne var ret så svage. Kunne godt begynde at blive skiftet ud snart. Men det ville hun nu ikke lige gøre. Hun havde det ikke for godt med gør det selv. MEd mindre det kom til at lave mad. Det kunne hun da finde ud af. Det havde hun lært i hjemmekunst. Hun havde dog ikke selv spist noget af den mad hun lavede. Hun tog ikke fat i ahns hånd som man måske ville tro med hendes nærgående kontakt. Men nu havde han jo goså dækket dem begge til med sin kappe.
Hun forsatte muntert ud af lågen og ventede lidt på at han kom ud før at hun lukkede den i. Hun gik i et ordneltigt tempo. Ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Hendes hænder var samlet bag på hendes ryg og hendes brystkasse var skydt en lille smule frem. Hun så mod himlen men så ikke du til at miste balancen på noget tidspunk. Hun kendte allerede vejen ret godt. "Hvad var det egentligt at der fik dig til at komme til legepladsen her i aften??" spurgte hun ham så stille og roligtmens at hun rettede de grå øjen mod Andy hen over skulderen. "Det har jeg jo ikke rigtigt fået noget svar på.." Et svagt fnis kom igen fra hende.

Efter noget tid var de så kommet ind i det område der blev kaldt for Logement. Charlie lod sit blik søge rundt efter hvad der nu var. En lille gruppe på ikke mere en 4 mænd, i nok 30'erne, stod over i et hjørne eller måske mere starten på en lille gyde. Hun kunne skimme hvordan at de knugede deres greb om en spidset træpind. En hver. "Bare lad som ingen ting.." mumlede hun. Nok mest til sig selv. Hun hadede virkelig denne form for mennesker. Eller væsner. Dem der ikke mente at vampyre måtte være her i byen..

Han nikkede lidt til det hun sagde og fugtede let sine læber imens at han så efter hende inden at han begyndte at gå efter hende, videre hen mod lågen og nåede ud fra legepladsen før at den lukkede i bag ham. "Men du kan også bare kalde mig for Andy.. fordi mit navn er så kort som det er... så er jeg ikke van til at blive kaldt andet" sagde han til hende da han nåede op ved siden af hende, efter at han havde små luntet lidt, fordi hun gik i et ordentligt tempo, som gjorde at han var ved at sakke bag ud. Han kiggede ud af luften da hun spurgte ind til om hvad det egentlig fik ham til at komme til legepladsen sådan en aften. "Det..ved jeg godt.. men jeg havde ikke regnet med at du lige frem ville vide det..jeg troede blot at du ville glemme at spørge mig om det igen" sagde han stille og sendte et uskyldigt smil, ikke fordi han ikke ville sige det, men det var hvad han havde regnet med. "Legepladsen.. svækker minder frem.. og selvom man er inde i teenager årene til at blive voksen.. så vil der altid.. være skjult et barn inderst inde i sig selv.. og barnet inde i mig.. fik lysten til at besøge legepladsen.." forklarede han med et lille smil som tegnede hen over hans læber, "Er.. det et godt nok svar?" spurgte han drilsk med et hævet bryn, imens at han rettede sit blik hen mod hendes øjne.
Inden at han vidste af det var de i området, også kaldt bolig kvarteret Logement, det beskidte og mærkværdige kvarter, hvor han selv boede i en lejlighed som trangte til en kærlig hånd eller to.. Han så hen i den retning hvor Charlie kiggede og fik også øje på en lille gruppe på ikke me end fire mænd, og han gav dem et advarende blik, han vidste ikke hvad det var som gjorde Charlie lidt urolig, men hun skulle vide at der ikke ville ske noget, hvis mændene ville prøve på noget, "Er du okay?" spurgte han stille, da han kiggede tilbage på hende, imens at han så at hun sagde noget.. men hvad vidste han ikke, fordi han ikke hørte det, han vidste bare at hun mumlede et eller andet.
"De.. er blot mænd.. som nok ikke kender til en animagus.. og de ville sikkert blive bange og ryste i bukserne.. hvis de begyndte at gå hen imod os.. og tilsidst løbe deres vej, hvis de mødte mine øjne og vreden på os begge".. sagde han mere eller mindre beroliggende til hende, imens at han stadig gik ved siden af hende.

Charlie kunne nu ikke lade være med at grine lidt. Disse mænd ahvde ikke ligefrem skræmt hende men hun ahdede dem bare. Hun kendte alt for godt til hvordan at man dræbte en vampyr på den meste og hurtiste måde. Selv havde hun været en synder og brugt den metode. "Bare rolig, And.. Jeg er helt okay.." sagde hun stadig lige muntert med hendesengleblide stemme mens at hun så mod ham med et smil. Et ægte nok smil. "Du skal altså ikke begynde at bekymre dig om mig! Hvem tror du jeg er.. Den fede konge fra Rusland der ikke kan forsvare sig selv??.." Hun luntede så lidt ind foran ham og stoppede på så de stod front med front. Hendes ene hånd blev løftet og lagde sig på hans hoved. Hun uglede det ikke emn blot klappede forsigtigt. Hun vidste godt hvordan at nogle drenge havde det med sit hår. Også piget. Selv sad hendes hår næsten altid som hun ville have det. Lidt pjusket i baghovedet og hun var klar til at gå ud og møde nye mennesker.
Hun begyndte igen at gå efter at have drejet en halv omgang om sig selv. Hun gik så videre før at hun satte farten lidt op. Noget der godt kunne minde om en lille hytte kunne så ses ikke langt fra dem. Det var sat sammen med en stor betonblok af nogle leligheder. Denne gang fik hun endelig atget sig sammen og tog blidt fat i hans ene hånd med hendes egen. Hun begyndte igen at lunte muntert hen mod ehnde hjem. "Kom..Vi er meget tæt på.."

Andy kunne ikke lade et grin undslippe fra sin strube da hun bl.a. sagde, hvem troede du jeg var, den fede konge fra Rusland der ikke kunne forsvare sig selv? Han rystede kort på hovedet ved tanken, "Nej.. jeg kan ikke forstille mig at se dig som en stor fed konge.. det ville være umuligt for folk at tænke sådan.." sagde han og kvalte et grin inden at han bed sig noget hårdt i læben, denne gang, og et bide mærke kom til syne på hans læber, da hun nu stod med fronten mod ham og klappede ham på hovedet, kunne han ikke holde masken, og fniste let, "Og.. jeg er ikke blot en lille snothvalp.." sagde han med en drilsk undertone i stemmen, imens at han kiggede på hende, utroligt nok.. havde han ikke noget imod at hun rørte lidt ved hans hår, normalt ville han nok flippe lidt ud, fordi det netop var hans hår, som han tog ret personligt og satte det perfekt som overhovedet muligt.. en slags hobby? Andy trak svagt på skulderen og smilede lidt. Hun rodet jo ikke ligefrem i hans hår.. men klappede ham blot på hovedet, som måske også var et tegn på at hun vidste hvordan han havde det med sit hår.
Han fulgte hendes bevægelser da hun var drejet en halv omkring om sig selv og begyndte efterfølgende at gå, og det samme gjorde han i et rask tempo for at han kunne følge efter hende. Med tiden.. kunne han se en lille hytte ud fra sit åsyn, med sine sorte, mørke øjne. Det fik ham til at tænke tilbage på den gang hvor han selv boede i et gammelt forladt skur som bare lå helt udenfor Di Morga, hvor han ikke var inden for Ma'lakels område, med magt og orden. Han kiggede ned mod sin ene hånd som hun tog fat i med hendes egen, han sagde ikke noget til det, nikkede bare kort til det hun sagde at de snart var meget tæt på.. hvilket de også var.. han prøvede på at holde sig i den samme tempo som hun gik i så han ikke ville miste balancen eller sakke bag ud.. eller noget lignende så det forhindrede ham i at komme på samme tidspunkt med hende op til hendes hjem.

"Selvfølgelig er du ikke en lille snothvalp.. Du er jo højere end mig.." sagde hun drillende med et lile smil for at vise at hun ikke mente det. Hun havde det dog ikke med at mobbe andre på den måde. Kunne sagten irritere nogle men mere var det ikke. Eller det ved man jo ikke.
Charlie stoppede ikke med at lunte med ham trækkende fra sig før at hun var nået nogenlunde helt end til dette lille skur. Hun slap hans hånd lidt før og luntede selv det sidste stykke. "Ja det er så her jeg bor..Eller det her er blot det ydre af mit hjem.." Hun satte sig på hug og fumlede lidt ned hånden nede i en af hendes godt slidste converse som hun højst sandsynligt brugte som lommer for det meste. Hun bandede svagt for sig selv da hun tydeligt havde svært ved at finde sin nøgle. Efter noget tids leden opgav hun og rejste sig op igen. Hun havde nok glemt den da hun gik ud. Hun knurrede og snerrede irriteret før at hendes fod hårdt ramte mod døren og låsen var nok ikke så stærk eller også var hendes spark bare ret kraftigt siden at døren åbnede sig uden at hængslerne faldt af. "Sådan..Bare kom ind.." sagde hun smilende som om at der intet skete. Hun gik så selv indenfor.
Hun sparkede blidt sine sko af så hun kun stod i hendes sorte strømpesokker mens at hun ventede på at Andy ville gå ind efter hende. Hun strakte sig lidt med begge sine arme over hovedet. Det lignede mest af alt bare en almindelig toværesels lejlighed hun havde fået til en billig pris. Der var rimelig rent og det var kun på hendes soveværelse hvor at der lå tøj over alt. Og døren der ind til var også lukket godt til. Hun kunne da godt finde ud af at holde sit hjem 'ved lige'.
Hun forsætte hen mod det lille køkken der kunne finde i den ene ende af det største rum. Køkkenalrummet. Væggende var kedelig betonsgrå men den mørkeblå sofa der stod op af en af dem gav hendes hjem lidt farve. Hun gik med det samme hen til køleskaben osm hun hurtigt fik åbnet og trukket en karton appelsin juice ud og lukket det igen. "Bare kom ind.. Her er ikke farligt" sagde hun til ham højt nok for ham til at høre det mens at hun fandt to glas fra et lille skab over vasken..

Andy lagde sit hoved en smule på skrå imens at han kiggede på hende og han blev ikke så meget forskrækket over at hun sparkede døren op, faktisk stod han bare stille og smilede lidt, inden at han lod sine sorte øjne glide rundt for at observere området, inden at han gik ind efter hende og døren lukkede. Han tog hurtigt sine slidte converse sko af og stillede dem tæt ved hendes.
Han havde to forskellige strømper på, en sort almindelig strømpe hvor den anden var regnbue farvet, han var ligeglad med hvad for nogle strømper han havde på.. bare at det passede med det andet tøj som han havde på. Han tog sin kappe af og smed den ved siden af sine sko, så hans trøje kom mere til syne, inden at han gik ind til hende imens at han kiggede sig omkring, ret fascinerende sted. "Opholder du..dig meget her?.. Eller er det sjældent?" spurgte han af ren nysgerrighed, da han var nået ind i samme rum som hende.
Andy tænkte ikke så meget længere over hvad for et væsen hun var, han følte sig mere tryg og slappede af i kroppen.
Langsomt lod han sin tungespids glide ud at slikke lidt ved sit ene stykke metal i sit snake bite, før at han fortrak sine mundvige i et større smil, han fattede ikke at han var kommet med hende hjem, dog rystede han kort på hovedet for at stoppe med at tænke så meget.. som han af og til plejede at gøre. Han lod sin ene hånd glide lidt op i hår, og lod sine fingerspidser berøre sine hårtotter en smule inden at han lagde sin hånd ned på sin nakke.
Da han stod henne ved hende kiggede han sig stadigvæk omkring, inden at han så på hende, "undskyld at jeg.. var lidt modbydelig mod dig før.. ved legepladsen" sagde han stille, så hun knap kunne høre ham, det kunne nok ses på ham at han havde fået dårlig samvittighed, men han havde jo kun haft den tanke at hun sikkert kun ville gå ud efter hans blod.

Charlie vendte ikke sig om mod ham da han trådte nærmere hen mod hende. Hun havde travlt nok med at gå fyld lige meget appelsin juice i hvert glas. Hun havde det med at hun ikke ligefrem havde de for godt med hvis nogen fik mere af dette lækrestads end hende. Men så igen så ville hun ikke give sine gæster mindre. Hun var en lidt underlig en. Hun stod med hovedet og derfor også blikket helt nede ved bordkanten for at måle af. Hendes syn virkede ligesom alle andres menneskelige væsner her i lyset fra loft lamperne. "Hmm.. Jeg tilbringer hver daglys time her siden at jeg har fået fat i nogle mørk-lægnings gardiner så hvis jeg ikke kan sove behøver jeg ikke ligge i min kiste hele tiden.." Et sagt grin kom fra hende mens at hun så fik skruet låget op kartonen igen. Det passede selvfølgelig ikke at hun sov i en kiste men hun elskede at joke om det siden at der stadig var nogle vampyre der gjorde det. Hun havde blot sine dejlige to madrasser der var stillet op på hinande og en pude pg en dyne. Så klared ehun sig helt fint.
Hun fik hurtigt stilt appelsin juicen ind i det lille køleskab. Hun greb om et af glassende og vendte sig endelig om mod Andy med et af hendes sædvanlige smil. Lieg sødt. Lige varmt. Og lige mystisk. Hun satte blidt af fra gulvet og satte sig op på køkkenbordet. Rykkede lidt på hans glas så hun kunne sætte sig i skædderstilling. Hun lagde så sit hoved ldit på skrå og efter at have taget en slurk af den surlige drik skilte hun sine bløde læber for at svare. "Det er okay.. Du havde jo oplevet noget andet med vampyre.. Men jeg må sige at du kom lige hjertenært der henne.. Bare husk ikke at sætte andre i bås før du kender dem at kende.. eller før personens tænder sidder siddet ned i sin hals.." Hun havde nu den der afslappede udstråling og hendes smil havde også taget lidt af den form. Hun tog ned i sit glas og betragede den orangegule væske hun fik til at køre rundt ved at bevæge glasset. Hun fik igen taget en lille slurk og så mod ham igen. Lod deres blikke mødes og hendes smil voksede svagt igen..

"Nogen kan bare.. ikke af og til styre sin had.." sagde han stille og rettede sit blik ned mod sig selv, inden at han kiggede op på hende igen, og lod deres øjne mødes. Han smilede lidt og med få skridt stod han med fronten mod hende, så hende tag en slurk af hendes glas af appelsin juice, langsomt lagde han sin ene hånd ned på hendes lår, uden at tage fat.. han lagde bare sin hånd der... imens at han kiggede på hende, "må jeg smage noget af dit juice?.." spurgte han lige så stille med et svagt smil, selvom han godt vidste at der stod et andet glas på køkken bordet, et stykke væk fra ham, så spurgte han alligevel.. han ville.. vel tættere på hende?.. på en eller anden måde..
Han sendte et lille charmerende smil imens at han lagde sit hoved på skrå igen, han vidste ikke om han skulle gå et skridt tilbage eller to.. "Eller..hmm.. smager den godt?" spurgte han, efter et stykke tid, og et uskyldigt smil tegnede sig hen over hans læber, imens at han ventede noget på hendes reaktion. Han vidste ikke hvad konsekvensen ville blive.

Charlie blev som forventet lidt undrende over at han ville smage noget af hendes juice. Hun blev lidt skæbtisk omkring det men vidste det ike frem. Hun sad lidt og tænkte over det. Hun lod sin tungespids berøre hendes bløde læber som satdig var ret så metalfri efter flere års overtalelse. Uden held selvfølgelig. Men hun ville nok heller ikke se så godt ud med det. Hun havde sit halsbånd og det klædte hende ret så godt. Havde Andy sagt og det var også hendes egen mening. At hans hånd lå på hendes ene lår fikke ikke nogen konsekvanser. Hun ahvde ikke helt opdaget det til at starte med men da varmen fra hans hånd havde sivet igennem hendes leggens blev han jo afsløret. Dog gjorde hun virkelig intet ved det! Lod den bare ligge der og et kort øjeblik havde hun håbet lidt på at... Hun rystede svagt op hovedet for at få disse tanker væk og så igen smilende mod Andy. "Ehm.. Ja selvfølgelig.. Her!" sagde hun hurtigt da han ikke skulle tage ehndes ryst på hovedet som et svar. Hun rakte sit glas frem mod ham. Stadig lidt undret over det men der var nok et eller andet sted en forklaring. Om den var nær eller om den lå i langbortistan. Hun tog en dyb indånding og lod sine ben samlede lidt og hang så ned over bordkanten.
Et svagt fnis kom igen fra hende over ahsn lidt hurtoge tilføgelse. "Den smager rigtigt godt.. Jeg elsker dette stads selvom at det smager for sødt om sommeren.." Hun så lidt på Andy igen. Hun var ikke mere end en centimetere højere end ham nu hvor at hun sad på køkkenbordet. Så det så ud til at de var lige ud forna hinanden. Samme højde og det hele. Hun fik så et udtryk i ansigtet af at der var noget der generede hende. Hendes ene hånd blev ført om til hendes nakke som hun gned trykkende. Som når man selv gav sig masage. Hun fik så igen sat den på plads. Med et meget svagt knæk. Om det kun var hende der kunne høre det vidste hun ikke. Men håbe det kunne hun vel..

Han lagde sin anden hånd, den som ikke lå på hendes lår, på hendes hånd som holdte fat i glasset og førte det op til hans læber, og tog langsomt en tår, lod appelsin juicen strømme videre ned af hans hals, imens at han fjernede sin hånd fra hendes igen og smilede lidt forsigtigt, han smagte på appelsin juicen og han syntes faktisk også at den smagte rigtig godt.. "Mhm.." mumlede han med et nydende suk, inden at han tog fat i glasset som stod på køkken bordet, næsten ved siden af hende, hvor hun sad og stillede sig op af køkken bordet, imens at han også fjernede sin hånd, i en ret hurtig bevægelse. "Hm.. hvad har du ellers lyst til at lave?.." spurgte han stille og kiggede lidt ned på glasset som han holdte i sin ene hånd og betragtede appelsin juicen, som om at han fandt det interessant. Han bed sig lidt i underlæben og vidste ikke ellers hvad han skulle sige, stilheden begyndte at kunne mærkes, stilheden drog hen over dem, men han fandt det ikke direkte akavet..?
//undskyld at jeg ikke er så krea ._.//

//Det er helt okay ;3 *Ae ae*//

Denne gang overraskede han hende igen. Hun ahvde nu hele tiden troet at han blot ville tage imod glasset og så drikke lidt. Men ikke at han ville tage om hendes hånd og føre glasset sammen emd hendes egen hånd. Hun forblev dog helt roligt. Hun så hvordan at han lod væsken strømme gen gennem hans hals mens at hendes hoved falst lidt på skrå. Som hvis hun ville have et bedre udsyn. Hun trak sign sin hånd til sig efter at han ahvde sluppet den. Men kunne godt se at der var taget en slurl men nu var hun underligt nok lidt ligeglad med det. Hun fik hurtigt et smil frem på hendes læber og så væk fra ham for at kunne holde masken. Dette havde virkelig været så komisk og et grine anfald ville ikke være nogen stor forskrækkelse. Til hendes held var hun noget så god til at holde masken og kun fik få fnis ud gennem hendes læber. Efter at have taget kontrol igen hjælp en dyb indånding altid.
Charlie lagde en tænkende finger hen over hende læbe mens at hendes blik blev rettet mod loftet. Det var faktiks et godt spørgsmål. Hun havde lige som andre med denne form for stilhed. "Hmm.." Hun så så mod Andy igen med et smil. "..Hvis du kunne vælge at være en lasagne, en potion gomé-bøf eller en dejlig isdessert.. Hvad ville du så være?? Og hvorfor??" spurgte hun ham så med hendes stadig engleblide stemme mens at hun så smilende og afventende på ham. Måske mere nysgerigt end afventende..

En lille latter undslap fra hans læber da hun selv fniste.. inden at han bed sig så hårdt i læben han overhovedet kunne, så hans underlæbe fik et lille sår som begyndte at bløde, han fjernede det værste blod som han kunne med sin ene pegefinger og slikkede det væk med tungen.
Han hævede dog det ene øjenbryn da hun stillede et spørgsmål.. et spørgsmål som han fandt mærkværdigt, som gjorde at han ikke kunne lade være med at fnise lidt også.. "En.. is dessert.. fordi så vampyrer ikke bliver fristet til at spise mig..?" sagde han og smilede lidt, imens at han trak sig svagt på skulderen, prikkede også drilsk til hende i siden, "Hvad ville du helst være.. og hvorfor?" spurgte han med et fnis, imens at han så på hende, inden at han kiggede sig omkring igen. Is smagte også godt.. så hvorfor ikke være det? i forhold til det andet?
Han stillede glasset med appelsin juice på køkken bordet og puttede begge sine hænder ned i hver sin bukselomme på hans sorte tætsiddende bukser, han ventede noget spændt på hvad hun ville sige til det.. og om hvordan hun ville reagere på det som han havde sagt.. Han syntes efterhånden for hver gang at han mødte en helt fremmed på sin vej at der bare ville ske noget underligt under mødet.. noget som man ikke havde forventet..

Charlie kunne ikke holde hele sin latter tilbage over hans svar. Han havde en ret god potionte der. Men nu viste han nok ikke at der var nogle der kunne spise is. Dog holdt hun det for sig selv for at ikke at lyde alt for klog omkring det. Hun tænkte lidt over sit eget svar. Hun havde ikke forventet at få spørgsmålet smidt i hovedet igen selv. Men det gjorde ikke noget. "Hmm.. Lad mig se.." Hun lavede igen dette nummer med at lægge sin ene pegefinger over hendes bløde læber og blikket rettet mod loftet. "Jeg tror nok at jeg vil være en Gomé-bøj fordi at jeg er ingen billig tøs.." svarede hun ham så med en den samme sikkerhed som hun altid havde haft. Og et stort smil bredte sig frem på hendes læber og lage hendes ansigt i en munter udstråling der sagde at hun stadig var i legehumør. Hun kendte mange sjove lege efter et lang tid som barn. "Men så igen.. Jeg vil være en isdessert fordi jeg er så sød og har en dejlig blød konstistens.." Endnu et fnis forlod hende efter dette. Hun mente jo selv at dette passede til hende.
Hun trommede lidt mod glasset med hendes ene hånd mens at hun holdt det fast emd den anden. Hun svang lidt med hendes ben så det kom helt op til vandret. Hun sad nu bare der og lignede et lettere hypet og utålmodigt barn der sad i et venteværelse. Hun kunne sagtens lugte hans blod der havde strejfet luften omkring dem. Hun prøvede at holde sin trang inde og det lykkedes hende nemt. Det var jo ikke særlig meget. Men nok tilo at at hun rettede sit blik mod ham. Hun løftyede sin ene hånd - den der var tættest på ham - Og tørrede blidt den lille smuloe blod der igen var kommet frem væk fra hans løbe med hendes tommelfinger. Hun smilte beroligende til ham mens at hun så førte sin hånd op på hendes mund. Men lige inden at hun skulle til at slikke det væk tørrede hun det væk i sin bluse..

Han kiggede op mod loftet og kunne ikke holde et grin tilbage.. det plejede ikke at ligne ham at grine over noget.. overhovedet.. han plejede at være en dyster og kold person. Han hævede det ene bryn imens at han lyttede efter det som hun sagde. "Charlie.. jeg ser dig ikke som en billig tøs.. hvis det er du tror det.." sagde han stille, angående til det hun sagde, med at hun nok troede at hun ville være en Gomé-bøf fordi hun var ingen billig tøs, langsomt fortrak han sine mundvige i et lille smil da han så at et smil tegnede sig på hendes læber, "Er du sikker på at du altid er sød?" spurgte han med en drilsk undertone i stemmen og prikkede til hende i siden af maven igen, han var glad for at stilheden blev afbrudt og forsvandt lige så stille. Han skulle til at tage fat i hendes hånd da hun nærmede sig hans blod, han var ikke meget for at hun fik lov til at smage det, selvom hun ikke havde gjort ham fortræd endnu. Men han lagde sin hånd ned igen og sukkede lydløst, "Eller syntes du at jeg er .. billig?" spurgte han, imens at han fastholdte sine sorte øjne på hende, han vidste ikke hvorfor, men der måtte jo være en grund til at hun sagde det med at hun ikke var en billig tøs. Og han ville gerne have det forklaret.. få en grund til hvorfor at hun havde sagt netop det.