Hvad laver jeg her? (Jessica)

'Det jeg siger'....'Hvis du ikke vil vide det'... Hun sukkede og løb efter ham. I det samme hun trådte ud i regnen gjorde det hendes røde hår vådt. Man kunne se at hendes hår faktisk var mere rødt end brunt. Hun lukkede øjnene, og mærkede hvordan hendes hud tog imod de kolde regndråber, som om de var nær familie. Hendes hud sugede vandet og afkølede hende. Hun havde ikke svedt, eller frosset, men hun kunne godt lide en gang i mellem at lade kulden være velkommen.
Efter et par minutters nydelse af regnen, vendte hun tilbage til den virkelige verden, og løb efter ham igen.
"Hvad er det du siger?" spurgte hun med et strej af nysgerrighed i stemmen.

Han grinte og så på hende, så det var sådan man skulle fange hendes opmærksomhed? Beautiful!
"Kan du ikke høre" smilte han til hende, men uden strejf af uvenlighed.
Han lod hånden glide gennem håret som lagde sig pænt da det var helt vådt, ned over hans hoved.
"Tag det som...en udfordring, du må finde ud af hvordan du kan få hele mit navn af vide" smilte han drillende til hende

Hun havde umådeligt meget lyst til bare at smutte, men hendes sædvanlige nysgerrighed overvandt hendes vilje. Nysgerrigheden var synlig i hendes blik, selvom hun stadig gjorde alt for at skjule den. Hun så på ham, og begyndte at trippe på stedet. Jessicas frosne fingre tørrede et par dråber væk fra kinden. Hun lod tungen glide hen over den våde underlæbe. Hvad i den...
"Vil du slås?!" forsøgte hun og begyndte at gå rundt og rundt om ham. Da hun igen stod stille foran ham, sitrede hendes knæ lige så stille. Det var ikke fordi at hun frøs, men nu kedede hun sig så forfædeligt at hun ville gøre næsten alt for at få noget at lave.
Hun sukkede og stod så stille igen.
"Erhm...." hun rømmede sig og lagde armene over kors i en let bevægelse.

Han tænkte lidt over og så sig omkring.
"arrhh...det er ikke det bedste sted" han stampede ned i asfalten med et lille smil mens han så på hende, hun kedede sig men var også nysgerrig.
"Det vil kræve noget energi at få planterne op gennem det her...Men vi kan jo uden vores evner?" foreslog han og trådte ud fra den cirkel hun gik rundt om ham og så på hende.

Hun tænkte som en gal. Hun havde aldrig været god til at regne ting ud, når folk prøvede at få hende til det, men hun gjorde hvad hun kunne hver gang. Hun så på ham med et alvorligt blik, og bed sig hårdt i læben.
"Jeg er meget koncentreret lige nu!" lovede hun ha. Hun hentydede til sin evene, som ville virke fint lige nu, da hun havde haft meget tid i løbet af dagen til at tænke over en masse ting. Lidt af det der skulle til for at hendes evne ville virke.
Jessicas læber lod et lydløst suk få frit spil. Hun lod armene falde slapt ned langs siden.
"Jeg mener det!" Hun forsøgte at lyde truende, men uden held. Hun lød ikke så nysgerrig længere, men utalmodig i stedet.

Han sukkede og himlede med øjnene.
"Fint nok...lad os lave lidt sjov ud af det. Alt er tilladt, skal vi sige det? ER du frisk på at vi bare ikke bruger vores evner?" han ville jo ikke slås helt uretfærdigt, men vis hun gjorde det alligevel..Kunne han vel intet gøre?
"Skal vi sige...at vis du vinder får du mit navn at vide?"