A meeting i wont forget!? : Mr Scars

Alexander elskede det, det var så dybt i ham, det brandende begær og den enorme lyst, han kunne mærke Noir mod ham, hendes krop mod hans og hvordan hun nippede ham i halsen, han blev yderligere tændt da en lugt bredte sig fra Noir, den var ikke til at tage fejl af, hun var lige så glad for Alexander i dette øjeblik som han var for hende, men med et stoppede det hele, hans dyriske del var næsten ukontrolabel, "Hvorfor?" brølede han med en stemme der fik hele rummet til at skælve og et spejl til at falde ned fra væggen, han hvæsede derefter som en vred kobra og rejste sig, med en noget mere kontrolleret stemme sagde han "Det er op til dig", derefter vendte han sig mod døren og marcherede mod den med hurtige skridt, da han nåede til den kunne han igen ikke skjule sin indre vrede og sparkede til den. Udenfor stod Mark stadig, han havde lige hørt Alexander råbe derinde, men kunne ikke bestemme hvad der forgik, men så blev der stille og han begyndte at blive nervøs og skulle til at åbne døren, men i samme øjeblik som han begyndte at bevæge sig mod døren lød en øresønderrivende brag og de massive egetræsdøre blev sendt tværs igennem den store hall for at ende på gulvet i den anden ende, Mark kiggede mistroisk på dem og så på den vrede Alexander der stod hvor de før havde været, hans brystkasse hævede og sænkede sig faretruende hurtigt og hans øjne var mere dem af en slange end et menneske, Mark åbnede munden, men Alexander greb ham om halsen og brølede så det hele igen rungede og rystede. Flere folk var begyndt at komme til for at se hvad der dog var igang med at ske, deriblandt sergent Romano og Nikolaj der kiggede kort på hinanden før de spænede ned til Alexander "Alex slap af, hvad sker der dog!" Nikolajs stemme var urolig og det samme med sergent Romano "Alexander slap af, dether hjælper ikke noget!", Romano holdt armene ud som for at holde Alexander hen, men det hjalp intet på den sygeligt vrede mand der brusede som en flod mod alt hvad der kom imod ham. Alexander kunne mærke hvordan vreden lagde sig for et kort øjeblik "Lad mig værre´, så giv mig dog forhelvede plads!", han hvæsede og spruttede som en sindsyg mens han sagde det og gik med stadig hurtigere skridt mod udgangen, en mand tog fat i ham for at holde ham tilbage, men blev brutalt kylet igennem rummet så han landede foran Marks fødder, da Alexander nåede til den store dør åbnede den sig for ham og han gik ud, han vendte sig om og kiggede på Noir, *jeg ved du kan høre mig, du må ikke tolke mine udskejelser forkert, jeg elsker dig, men jeg kan ikke styre min vrede, mød mig på taget om 10 minutter hvis du har lyst... jeg sidder nok deroppe til imorgen alligevel*, hans øjne blev igen snævre og han brølede så folkene veg tilbage fra ham, "Skøre satan" mumlede Nikolaj, "Dether vampyr noget er ved at gøre ham helt mærkelig", Sergent Romano nikkede tankefuldt og kiggede på pigen "Alexander har det ikke nemt med kærlighed min ven og det ved du", de nikkede til hinanden og begyndte at dirigere folk til at reparere skaderne uden så meget som at kaste et ekstra blik på Noir. Udenfor på taget havde Alexander sat sig og kiggede på stjernerne, han kunne mærke hvordan han igen blev mere rolig og fattet, disse vanvittige følelsesudfald var kun begyndt at ske siden han mødte Noir, han håbede så inderligt hun ville komme op til ham, men kunne sagtens forstå hvis hun ikke turde.

https://www.youtube.com/watch?v=1Z3-_GUKGGM&feature=related

(sang der passer til)


Noir tog sig til hovedet i det hun så helt panisk ud og trak vejret utrolig hurtigt og tog så dynen over sig og en pude ind så hun kunne holde om puden og skrige i den og græde efter alle de andre var gået.
Hun havde røde kinder fordi de havde set hende i bh og hun var flov fordi de havde sådan oplevet Scars gå der fra? eller rettere Alexander gå der fra.
Noir mærkede dette øjeblik var forfærdelig og det første hun ville var at finde noget tøj og stikke af. Hendes finger strøg let dynen væk og hun hoppede op fra sengens kant og ned på gulvet i det hun blidt fandt noget af Alex tøj og iførte sig en af hans lidt store men stramme sorte trøjer hun kunne se han havde langt inde i skabet, dog fandt hun hurtigt ud fra de andre steder og kom endelig udenfor, der stod hun? fri for alt andet og alle andre så hvorfor skulle hun ikke gå, dog da hun gik forbi folk fandt hun ud af noget?, hun kunne skam forandre sig.
Hun mærkede en smule glæde i det hun nærmest vidste hvad det allerede var? en evne.

Noir nået ud på gaden i det hun mærkede regndråberne mod sin nænsomme blege hud og kastet let et blik op mod selveste himlen og mærkede så regnen stille piple ned mod selveste hende og fortoget i mens hun løb igennem gaderne så hurtigt hun kunne kun iført de stramme hvide jeans der var let gennemsigtige og den stramme trøje der var sort og klistrede til hendes krop nu.
Hun mærkede den hårde regn mod sit ansigt mens hendes krop blev tungere af regnen før hun nærmest satte i vampyr fart og var så endt selveste inde i Terras midterste gader. Hendes gule lysende øjne så let rundt, blanke af blodige tåre, hendes lange smukke platinske hår lå let ned bølgende ved hendes ryg og skuldre, samt ned ved brysterne foran.
Hendes finger strøg let en våd hårlok til side i mens hun nu langsomt gik igennem byens gader og betragtede selveste alle butiks vinduerne og mærkede så et stik ved hjertet, hun følte sig alene og ensom, efterladt og hun følte sig os skyldig i det store oprør inde i Alex...
Vis hun dog bare kunne gøre noget godt igen ved dem.
Hun huskede tydligt han havde sagt ringen han bar var for lille ikke stenen men selveste .... ringen. Noir så let rundt i det hun gik indefor ved en smykke handler og så let rundt et øjeblik i det hendes blik falmede til jorden og den sukkende tone sivede ud mellem de fyldigt pressede våde læber af hendes, mens hendes hår lagde sig foran det smukke ansigt, dog..*Måske burde jeg købe en gave til ham måske den perfekt for ham?* hun huskede tydligt hvordan hans finger var fordi han havde en ring til hende jo? og hendes var 2-3 størrelser mindre end hans måske lidt mere men hun gik hen til ham der stod ved disken og snakkede med ham i noget tid før hun fandt en sølv ring utrolig smuk og lysende, dog uden nogen rubin eller noget oven på.
Hun fik special lim med sig og hun havde skam købt ringen og lagt den i en lille sort æske der havde et smukt blodrødt bånd om sig og inden i var der ringen med et lille hvidt bånd om sig formet som en sløjfe bundet til selveste ringen, hvor der stod - ""i´m falling in love with you"" med lille skrift.
Noir gik så småt hjem af og så lidt rundt i det hun snart var tilbage ved ham tænkte hun på hvad hun skulle sige og hun gemte let gaven bagved sig og gik så indenfor og spurgte en af de andre hvordan man kom op til taget og han viste hende vej og til sidst der... der stod hun.

Alexander kiggede ud over byen, de mange lys funklede på samme måde som stjerne ville have gjort hvis man havde kunne se dem, men i stedet var himlen domineret af mørke skyer som udspyede tunge regndråber som faldt overalt omkring Alexander, han kunne mærke deres kulde mod hans hud som små prik, det var en underlig følelse, men på den gode måde som når man står under en langsomt løbende bruser. Hans øjne løb langsomt hen over jorden og han fik øje på en skikkelse som han med det samme kunne mærke var Noir, *ikke underligt at hun ikke vil være her mere, hvorfor kan jeg ikke styre mig omkring hende?*, han sukked igen og lagde sig ned på bliktaget så det gav en eftergivende og knirkende lyd mens det langsomt buede og formede sig efter Alexanders halvtunge krop, hans øjne var vidt åbne mens han stirrede op i de tunge skyer, flere dråber ramte ham direkte i øjnene, men han blinkede ikke en eneste gang, det var ikke nødvendigt mere efter han ikke var i live, med et kunne han ikke mærke Noir's tilstedeværelse mere, hun var udenfor hans rækkevidde, på en måde var det en befriende følelse, men den fyldte ham samtidig med sorg og han overvejede kort at hoppe ud fra kanten af bygningen, men han forkastede idéen igen da han ikke ville dø af det, men nok snarre blive en smule forslået og brække en knogle i værste fald. Tankerne vivlede i hans hoved som en sværm af vrede bier, skulle han bare glemme alt om hende, var hun det værd, tankerne endte allesammen det samme sted, med et rungende og skrigende JA, om han skulle tage til enden af verden, om han skulle tage i helvede og tilbage igen kunne han ikke slippe hende, at de ting han havde gjort mod hende var modbydelige var der ingen tvivl om, men han elskede hende af hele sit ikke bankende og døde hjerte. Han rejste sig langsomt, med beslutningen som en brændende glæde i brystet og med ét stod hun der, drivvåd og smuk som den dag han først havde set hende, han løb hen over taget og satte sig på knæ for hende "Noir, jeg kan ikke uden dig, du får mig til at være anderledes, jeg føler mig... glad på en måde som aldrig før når jeg er omkring dig og derfor vil jeg spørge dig igen, her på det drivvåde tag i den værste del af byen, gift dig med mig", han så ind i hendes øjne, hans syregrønne havde fået et underligt skær som kun kunne beskrives som det mest inderlige og ærlige der eksisterede i Di Morga, han hænder skælvede og hans mund føltes tør, var det sådan nervøsitet føltes?

Noirs lange platinske hår lå vådt og bølgende ned af hendes skuldre og ryggens smidige form, mens de gyldne gule øjne glinsede let i skæret fra de høje gadelygter der kunne virke yderst skræmmende i væreste fald. De fyldige læber rystede let, mens de var adskilte og fugtede af selveste de store dog rolige regn dråber der landet blidt mod jorden og gav en dryppende nærmest harmonisk lyd fra sig mens Scars var halvt badet i lys og nu skyggede for Noir da han rejste sig op.
Hendes finger berørte let selveste det blodrøde bånd i det hun jo havde gået med den i lommen, og den var skam tør.
Hun ville stadig være for ung at gifte sig med, men jo mere hun hørte på selv Scars rystende stemme jo mere skælvede hendes hjerte og gav hende denne her mærkelige mave fornemmelse der var som en tung byrde i maven der blot ikke ville forsvinde sådan helt med det samme?, som ville hun hellere dø vis hun sagde skulle sige nej...
De gyldne øjne gled let ned mod Scars i det hun sagde"det.. for tidligt men jeg" hun rødmede let og så på ham og trak gaven op og lukkede så for de smukke øjne af hendes og sagde lettere højt i det hans soldater og nicolaj og mark sikkert ville kunne høre det efter som de havde været temmelig tæt på"HER!" Hun sagde det med en nervøs stemme og stemmen var ikke til at tage fejl af, hun var bange for hans mening, bange for hvad han ville sige til gaven, men ringen skulle passe perfekt, og så ville hun lime hans smukke gyldne guld ligende sten på denne her nye ring af ægte sølv, dog var der et let lag over selveste sølv ringen så den ikke kunne skade vampyr overhovedet, et tykt men gennemsigtig lag der kunne beskytte vampyr fra skade fra ringens sølv støbning.

"D...D...Den er ... er til dig ... Alexander" hun åbnede let nervøst øjnene og så lidt ned i det hendes hårlokker af de hvide lange smukke totter lå foran ansigtet i det , der landet blod fra hendes øjne og hun sagde lavt"Ja... Alexander lazarow... ja" hun mærkede en smule lettelse fra hjertet og en glæde stige let op i hende som var en byrde faldet fra hjertet, og nu kunne hun endelig svæve sådan havde hun det.
Æsken var smuk kuld sort, med blodrødt bånd uden om bundet i en sløjfe, samt inden i var den smukke sølv ring med plads oven på lavet til Scars guldsten der var unik og skindende der ville passe perfekt til den blank pulerende sølviske ring.
Hun havde hæftet dette søde hvide bånd på den jo så når man pillede det af kunne man se skriften.""i´m falling in love with you everyday""
Hun rakte den lille æske mod Scars med et flovt blik ned mod jorden og rødmende rouge ligende rosen kinder.

Alexanders ansigt blev igen mørkt da hun sagde det var for tidligt, han stod lidt og vejede sine tanker mens regnen stadig væltede ned om ørene på ham, hun havde jo ret, hun var for ung, men som tiden gik ville hun måske begynde at se på det anderledes, han sukkede inde i sit hoved, men lod det ikke ses, hans stolthed var såret, men ikke fatalt, han havde utvivlsomt meget stærke følelser for hende, men havde hun ikke lyst kunne han jo ikke gøre noget ved det. Alexander kunnemærke hvordan hans kolde hjerte skælvede som var han stadig i live, på trods af at det ikke bankede mere blev han ved med at kunne mærke at det var der når han var i nærheden af Noir, han kiggede lidt forundret op da hun sagde "HER", hvad var nu det? Han stod lidt med den lille pakke i hånden uden rigtigt at vide hvad han skulle gøre, han var helt chokeret, Noir måtte alligevel have noget for ham et eller andet sted, han åbnede forsigtigt pakken og lukkede den langsomt op til han til sidst kunne se indholdet, en lille sølvring... Han tog den op og kiggede på den, han blev ikke brændt af den og der stod noget på den som han ikke så godt kunne læse, men han forstod efter et par sekunder betydningen, han løftede blikke fra ringen og kiggede i øjnene på Noir, "Den er fantastisk", han tog fat om den alt for lille ring han havde på sin venstre hånd og hev til, der gik et øjeblik inden han fik den revet af og sammen med ringen kom der noget hud og kød, men det groede tilbage næsten med det samme, *av for satan* tænkte han, men blev ved med at smile fra øre til øre. Alexander fik efter lidt møge og besvær sat den nye ring på fingeren og fik sat den lille grønne sten fast på den, det føltes bedere og så meget bedere ud, men han tav i det sekund han skulle til at sige tak til Noir og stod og måbede som en anden jubelidiot til hende, havde hun lige sagt ja? Alexander sank spontant i knæ da hans ben nægtede at bære ham efter beskeden, han sank sammen og kiggede med vilde øjne op på hende´, "Er du sikker?... Jeg mener fantastisk", han følte sig dum og glad på samme tid, Noir elskede ham virkelig, for hvorfor skulle hun ellers have sagt ja, han fik rejst sig og tog fat i Noirs hænder med sine mens han kiggede hende i øjnene, "Det behøver på ingen måde at blive ligenu eller i det næste stykke tid, vi skal gøre det når vi begge er klar", han sukkede igen inde i hoved, dether følelsesmessige pladder var ved at gøre ham sindsyg, men han elskede hende og var nød til at gøre det rigtige uanset hvad der så måtte ske, han kiggede hende i øjnene og kyssede hende så blidt på læberne.

Noir så lidt væk og berørte det plask våde hår i det hun sagde mens blikket var rettet væk fra Alex og ud over byen"øhm.. vis den ikke helt passer så har jeg faktisk.. 2.. andre størrelser med, en der lidt større end den der og så en der kan slibes tilpas" hun så flovt ned og sagde"Jeg øhm" hun syntes virkelig hun var dum, hvorfor sagde hun ja?, eller... hun var jo faldet for ham men hvorfor sige ja, kunne hun overhovedet fungere i et forhold altså med at være der for en hele tiden og så var han russisk våben dealer det gjorde det bestemt ikke lettere at være Alexanders crush.
Hendes rav gule øjne glinsede let som regnen blev mildere og mildere mens hendes læber blev fugtet af hendes tunge og instinkt tivt mærkede hun pludselig hans læber mod sine og et lille grin slap ud af hendes læber.
Hun kunne ikke lade vær med at tage sig for munden bagefter fordi det kom som sådan et chok?.
Hun så lidt på Alexander og sagde"Jeg øhm vi... hvordan skal vi takle dette her, altså.. jeg... jeg ikke klar og sådan men jeg.. er jo din og du er yderst tiltrækkende og der er et eller andet ved dig jeg ikke kan sætte finger på" hun så flovt ned og sagde"er vi i et forhold eller skal vi holde lav profil og vente med at se hvad der sker" hun anede ikke om hun var klar til det forhold indebar som sex og ja? det et forhold bygget på tillid og sådan?...
Hun betragtede Alexander foran sig men smilede så sødt i det hun tænkte på at han ville have hende os da hun sagde nej den gang, og hun var stadig stædig som den gang men dog... mere tilbøjelig nu"Men... du får mig ikke så let" hun rakte flabet og drilsk tunge til Alexander i det hun så lidt op og sagde"nårh hehe jeg må hellere smutte i et varmt bad... vil du med indefor Alexander"

Alexander nikkede tankefuldt, han kunne godt se det problematiske, han havde mange fjender som bestemt ville syntes det var fedt at få ram på en han holdt af eller som måske ville fange hende og true ham til at arbejde for dem, han syntes det sidste var det mest forfærdelige, ikke nok med at Noir ville blive taget fra ham, han ville også være tvunget i tjeneste hos en eller anden, han vred hænderne uroligt over det sidste, men på den anden side nægtede han at virke som en kujon og ville for alt i verden ikke tilsmudse sin egen stolhed eller sit ry. Aelxander kløede sig lidt tænksomt på hagen og begyndte nu at snakke med myndig og voksen stemme "Jeg ville være stolt hvis du ville kalde mig din forlovede, men jeg skal ikke kontrollere dig, du er din egen herre også selvom vi har et bånd som ikke kan brydes, beslutningen er din og kun din, du ved hvordan jeg har det, du skal selv finde ud af hvordan du har det og jeg ved at du formentlig ikke stoler på mig eller har meget tillid til den person jeg er eller det arbejde jeg beskæftiger mig med, men jeg stoler på dig og vil altid tro på det du siger til mig", han smilede lidt for sig selv, han havde lige kommet med hvad han selv anså for en meget dyb næsten poetisk måde at sige på at han elskede hende højt, om hun forstod det var noget andet, men det var han nu alligevel rimlig sikker på at hun gjorde. Han smilede lusket til hende, han havde da heller ikke regnet med at hun ville gøre det let for ham, men han skulle nok bevise for hende at han var det værd og at hun virkelig ville komme til at elske at være med ham, eller det bad han da til, han tog fat i Noirs hånd og begyndte at gå ned fra taget igen.

/undskyld lidt kort, men har ikke den vilde krea idag/

Noir rødmede let over kinderne da han tog hendes hånd. Hun så ham roligt i øjnene og mærkede den stilhed imellem dem, den ellers så skræmmende stilhed der plejede at være imellem dem var nu endelig brudt og alt føltes idyllisk et øjeblik... dog havde hun jo heller ikke set hans helt vildt dårlige side som når han var i arbejds tanker og var måske stresset og sådan det havde hun endnu ikke fået chancen for at opdage.
Hun gik med ham neden under og slap så blidt hans hånd og hviskede i hans øre"selv vis jeg er din... my dear... så må du stadig ikke se min krop, alt ved mig er endnu ikke dit, men måske en dag vil jeg give mig og lade dig få mig helt" hun smilede let og strøg ham over kinden og kunne ikke lade vær med at give ham et blidt kys på læberne og gik så indenfor i rummet i det hun stille tog tøjet af og gik ind under bruseren og tændte den med et sprøjt ud over sig selv og indstillede selveste vandet til den grad af varme hun nu ville ha det skulle være i.
Hun elskede virkelig at være her men.. det føltes så underligt.
Noir så stille rundt i det hun langsomt fik sin naturlige røde farve og hun berørte håret og så undrende på det, i det... det var vokset lidt længere dog kun lidt? og pludselig kortere..*hvad sker der med mig* hun kiggede sig i det bedukkede spejl ude på badeværelset og så at hendes hud nærmest boblede"hvad sker der!?" hun mærkede at alt ikke var som det skulle være før hun halvt skrig og før hun vidste af det lignede hun ikke sig selv....
Hun havde klare isblå øjne, langt platinsk hvidt helt igennem hvidt hår, der var let bølgende over hendes skuldre, hendes bryster var blevet lidt større og hendes krop mere formelige og ikke så spinkle her og der.
Hun så sig i spejlet..*Omg... jeg... jeg ligner den kvindelige vampyr jeg så i byen*(kajika).
Noir så sit eget spejl billede og tog et håndklæde om sig og løb stille ud af badeværelset og råbte"ALEX!" hendes stemme!?..
Hun tog sig til struben og lignede lidt Ariel fra den lille havfrue da hun havde mistet stemmen og ville forklare Eric at hun fik suget sin stemme ud hvor hun berørte stemme båndet og lavede en flyvsk bevægelse ud i rummet men dette her var noget anderledes..
Noir havde ikke ringen på i det hun havde været i bad havde hun taget ringen fra Alexander af.
Hun stod der helt nøgen dog med håndklæde om sig og lettere prustende brystkasse op og ned..
*hvem er jeg... hvorfor ser jeg sådan her ud* det var en af hendes evner... som når hun så folk og hørte dem, og så vis hun havde det behageligt og slappede af... og kom til at tænke på en af disse folk skete dette her... hendes evne...

Alexander fulgte Noir ned, de passerede flere af hans soldater der begyndte at hviske når de havde passeret dem, han bebrejdede dem ikke, han havde opført sig på en underlig måde på det sidste og flere af hans mænd mente nok at han var faldet af på den eller at han var blevet mere eller mindre skør, nogen enkelte havde enda gået så langt som at sprede rygter om at Noir havde forhekset eller hypnotiseret Alexander, men dem havde han allerede taget hånd om og de ville næppe komme til at sige noget dumt om nogen nogensinde igen, han smilede lidt ved tanken om dem og hvor meget de havde undskyldt mens han personligt havde dækket dem i cement og havde kastet dem i havnen bagefter, han fik det dog dårligt med denne tanke, Noir kendte intet til hans morderiske og meget hårde image som han havde blandt sine mænd og i særdeleshed blandt hans fjender. Alexander stoppede op udenfor badeværelset i hans rum og smilede til Noir da hun gik ind, efter det havde han sat sig ved sit skrivebord og var begyndt at gå nogen papire igennem, han sad stille og nød den fred han havde i nogen øjeblikke, han kunne høre bruseren inde på badeværelset og med et kunne han høre Noir der skreg, han faldt ned af stolen og fløj over mod badeværelset hvor han rev døren op så den gik af hængslerne og den hang frit i luften fra hans højre hånd som stadig holdt fat om dørknubben, han måbede og kunne næsten ikke fremstamme nogen ord, "Jam... Ka... No... Kajika, hvad laver du her? Og hvor i al verden har du gjort af Noir?" den sidste sætning sagde han med en noget hård stemme, Kajika havde ødelagt hans hjerte en gang og hun skulle ikke tage Noir fra ham og i så fald ville han kvæle livet ud af hende med sine egne to hænder, "Hvor er Noir?"

Noir så helt lamslået op Alexander i det han kendte denne her kvinde hun var blevet til!?. Noir tog sig til struben med blid hånd og lod sine finger berør selveste struben langs hage og til midt.."Det mig Noir.." hun så lammet på ham i det hun betragtede Alexander kunne man langsomt se hende få smukke dybe grønne øje og hendes krop begyndte så småt at forandre sig"AHHH!" hun dækkede hurtigt håndklædet mere i det hun stod der og var Alexander men før hun vidste af det faldt hun til jorden og gik langsomt i en slags blackout på grund af det store chok og de hyperventilerende vejrtræk hendes krop slet ikke havde brug for og så den energi som selveste forvandlingerne havde taget.
Da Noir ramte jorden kunne man langsomt se hendes hud nærmest vende sig selv som havde hun skæld på sig(lidt som i X-men)..
Hendes hud var normal hudfarvet men gik fra mandig til hendes egen og før man vidste af det lå stakkels skrøbelige Noir der på gulvet foran den stærke og mandige ALexander der havde revet døren i stykker nærmest, så vis hun skulle i bad fremover ville der nok ikke være en dør? altså før hængslerne i siden blev lavet og så os fik en ny dør til rummet.
Noir vågnede efter få minutter til en halv time og de rav gule øjne var endnu en gang fremme dog lidt mere lyse i det fordi hun var så udmattet, og hendes krop var helt slap i det"hva.. hva skete der" hun løftede sin højre arm langsomt, og lod sine finger glide over hendes pande og igennem hårlokkerne ved hovedbunden i det hun så lidt forvirret rundt, mens hun prøvede at huske hvad der var sket tidligere...
Hun havde forvandlet sig til en kvinde ved navn Kajika og bagefter... bagefter var hun mærkeligt nok blevet til Alexander, men hvordan avr det dog menneskeligt muligt, nej... det var ikke menneskeligt muligt, men hun var jo os vampyr nu, men hun anede jo ikke at måske alle vampyr havde hver deres specielle evner eller flere???, hvor skulle hun dog vide det fra.
Hendes blege look var til at se og at hun var udmattet var tydeligere end før.
"Jeg.. jeg forvandlede mig til en anden, har jeg evner.."

Alexander så måbende på hende og holdt hånden ud mod hende, han kunne ikke tro det, det var Noir, men denne evne var noget han aldrig havde hørt om at vampyre skulle være i stand til at gøre, men han smilede lidt efter stort til hende, han skulle til at sige noget til hende, men så faldt hun sammen, Alexander kastede sig hen af gulvet så hun landede forholdsvis blødt på hans udstrakte arme, han kiggede på hende med store øjne, det så ud som om hendes hud drejede rundt og hun blev sig selv igen, *hun minder mig om Mystique fra X-Men*, han rystede lidt i hende bagefter for at få gang i hende igen "Noir! vågn op...", han holdt hende bare i armene indtil hun igen vågnede igen, "Hvordan var det at være mig? følte du dig ekstra ond?", han grinede stort til hende "Du faldt om på gulvet efter først at have forvandlet dig til en af mine venner, men så bestemte du dig for at det ikke var sejt nok at kunne gøre det så du valgte at fovandle dig til mig, så jeg spørger igen, følte du dig ekstra ond?". Alexander kæmpede sig på benene og hev Noir med op, det var ikke godt for en peron at sidde for meget ned når de lige var faldet om, eller han troede det var på den måde, han kiggede på døren der lå på gulvet udenfor "Ehm... undskyld døren, men troede virkelig der var sket dig noget forfærdeligt, så jeg brugte lidt for mange krafter på døren op", han sukkede og tænkte lidt på alle de penge han allerede havde fået brugt den aften og det var ikke i småtingsafdelingen mere. Alexanders tanker fløj omkring ham, han turde ikke lade dem samle sig så han kunne tænke over det Noir havde sagt tidligere, han kunne ikke bære at miste en mere han elskede ligenu.

Overrasket over den hurtige bevægelse og de instinktive ting han nu havde sagt og kommet med lå hun der i hans smukke dejlige stærke herkules arme og betragede hans skønhed nu endnu en gang og lod sig selv tillade et kort sekundt at forsvinde fra den virkelige verden og drømme sig væk i hans dybe smukke dyriske grønne øjne der udstrålte ondskab men samtidig noget andet os som han var, venlighed og det hun havde set meget af fra hans side.
Hun rødmede i hele ansigtet da han sådan pludselig spurgte hende om hun følte sig ekstra ond og hendes tunge nærmest havde rullet sig sammen i munden på hende som en sushi rulle fordi hun ikke kunne sige noget af den pinlighed han havde bragt over hende med sine famlende ord der havde befamlet hendes stolthed? men han havde dog ret...
Hun havde forvandlet sig til både en kvinde og en mand, men det var nu det med at være mand der mest ! af alt skræmte hende? det var lidt ulækkert for hende pludseligt at blive en mand ud af det blå blot ved tankens kræft?.
Hun så flvot væk og frem stammede"n..n...nej" hun så flovt på ham men rakte så fornærmet tunge og sagde"Baaaaaaaahhhh! Scars din meanie! hvor er du altså ond ond ond!...." hun grinte lidt og krydset så armene fornærmet i det hun prøvede at spille fornærmet og måske var en smule meget flov over det hele der var sket på faktisks så kort tid som overhovedet muligt.
Noir rejste sig op med Alexander i det hun pludselig så døren og i det hun var kommet op endte hun skam nede på knæ igen og så helt lamslået ud mens hun så på døren og sagde med let skælvende pegefinger"D...D...Dddd....døren!" hun havde jo ikke set disse store styrker hun var jo en ny vampyr yngle en slags newbie ? kunne man kalde hende jo.
Hun rejste sig hurtigt op igen og så på Alexander og sagde"Hey? ... hvad skal vi nu gøre ved det her" hun roede sig lidt i håret med et skævt nervøst smil over de fyldige røde læber og lukkede øjne...
i det hun åbnede dem et sekundt efter og betragtede Alexander og sagde"Hmmm måske burde jeg gå i seng og så tage til byen i morgen og søge arbejde og så skaffe pengene hva siger du til det??"

Alexander kunne ikke holde et højt grin væk, hun var så sød på en fantastisk uskyldig måde som bare ikke var til at stå for, han drømmede sig på samme måde som hun havde drømt sig væk i ham, til et andet sted i nogen korte øjeblikke inden han igen kunne tage sig sammen til at gøre noget andet, med en alt andet end ond stemme begynde han at snakke "Så du har fundet din første evne, min er som du har oplevet at jeg kan gøre mig usynlig og at jeg besidder fysisk styrke mange gange større end den som et menneske eller andre vampyre har, jeg glæder mig lidt til at finde ud af hvad du ellers kan gøre ud over at forvandle dig til en dreng", han blinkede til hende og grinede igen da hun prøvede at spille fornærmet og sur, efter hans mening var hun ikke særlig god til at spille sur. Alexander kiggede over på døren og kløede sig i nakken, "Jeg får den fixet så du kan tage dig et bad i fred og jeg skal nok prøve at være lidt mindre hårdhændet ved mine ejendele", han smilede flovt over at han af en eller anden grund hele tiden fik smadret både det ene og det andet af de ting man kunne finde i hans hjem, men siden Noir var ankommet havde han ikke myrdet ingen af hans bude eller soldater som han syntes var for dovne, nej han var ved at blive til en bedere vampyr nu da han havde hende ved sin side, der var bare noget over hende som kunne holde hans enorme vrede i skak og han ønskede på ingen måde at hun skulle komme til at opleve det da selv Romano og Nikolaj undgik ham når han fik et af sine hysteriske andfald. Alexander grinede igen da hun begyndte at snakke om arbejde oppe i byen, den båd var sejlet efter hans mening, men han ville ikke stoppe hende hvis hun virkelig gerne ville det, "Noir, jeg havde nu tænkt mig at du skulle trænes som min afløser, at du skulle være den der tog over hvis jeg *gud eller satan forbyde det* endag skulle forsvinde for altid, du har potientiale til at blive en stærk vampyr, jeg kan mærke det, du skal ikke spilde dit liv på at stå i en butik når du kan blive så meget mere, men det er din beslutning og jeg skal ikke holde dig tilbage hvid du virkelig gerne vil arbejde oppe i byen", han sluttede af med at give hende et lille kram som tegn på at han virkelig mente det.

Hendes arme efter han havde sagt de nærmest forbandede ord til hende, tog hun om ham og krammede ham ind til sig og sagde med en lettere hysterisk bange stemme der ikke var til at tage fejl af"Neej!" hun mærket de små slags tåre af blod eller det var blot blod og ikke tåre men de kom fra øjnene så det var vel en slags blods tåre"Nej du må aldrig nogen sinde sige noget så skræmmende igen til mig jeg kan ikke klare at høre på det, det er alt for skræmmende Alex" hun bed sig i underlæben og anede virkelig ikke hvad hun mere skulle sige"Jeg... jeg vil ikke miste dig" hun rødmede over kinderne fordi at det han havde sagt med hun blev en dreng stadig hang tungt i luften som en slags dårlig karma joke der skulle forstyrre hende igen og igen og aldrig ville give slip på hende nogen sinde.
Hun sukkede inderligt fra de fyldige læber men slap ham så med et lumsk smil og vendte ham ryggen i det hun jo stadig var iført håndklæde sagde hun" nårh jah forresten den fyr jeg jo blev han så vist ud til at være utrolig meget mindre end jeg husker" hun grinte lettere ondt i det hun var virkelig drilsk og lumsk nu da hun havde hentydet til en vis ting ved Alexander mellem hans ben som hun ,mente at ha set inden hun besvimede men det havde hun jo egenlig ikke men det kunne Alex jo ikke vide?.
Hun smilede i det hun gik ud fra rummet og sagde"Ohh nårh ja vis du nu ja der skulle ske dig noget forvandler jeg mig da bare til dig og leger leder for en dag" hun gjorde honør til ham for sjov i det hun gik med hoftevrik og var med vilje lidt sensuel i sin stemme flydende og langsomt, samt rolig og fyldt med passion i den, samt sådan som hun gik os, roligt, afslappet og fyldt med sensuel udstråling.
Hun ville blot drille ham lidt og trykke på nogen knapper i det hun sagde"Kommer du ? Alexander"

Alexander blev overrasket over hendes udbrud, han troede ellers ikke at Noir havde særlig meget til overs for ham, men her tog han åbenbart fejl, hun kunne virkelig lide ham, for hvorfor ville hun da ellers sige og lyde sådan som hun gjorde, hans tanker vandrede og han fik et kort billede i hoved af hende og ham der stod med hinanden i armene med en ring på deres fingre, han vendte med det samme tilbage til det virkelige liv, "Jeg vil da aldrig forsvinde med vilje Noir, men livet... døden bringer tit uforudsete forhindringer, og jeg ønsker at du skal være klar til at træde i mit sted hvis jeg engang skulle forsvinde helt", han lød glad, men på samme tid en smule nervøs, det var en virkelig stor ting for ham at udnævne hende til hans arving og han håbede lidt på hun tog det så højtidligt som ham. Alexanders øjne blev snævre, men man kunne se det kun var for sjov, "Hvad mener du med at jeg var mindre end du troede... vi kan da sagtens finde ud af om det er sandt her og nu", han begyndte drilsk at pille ved sit bælte, men regnede ikke med at Noir ville spille med også selvom hun selv havde startet, men når hun nu var begyndt kunne hun da lige så godt få lidt af sine egne ord galt i halsen, han fulgte efter hende ud af rummet og pillede stadig ved sit bælte for at drille hende, hun skulle ikke komme her og betvivle hans manddom og da slet ikke når hun havde mærket den på første hånd sidst de var sammen, han huskede tilbage på den mørke aften og blev pinligt nok en smule ophidset af det, men ikke nok til at han fik den op at stå, kun så den blev mere fast i formen, *elendige tøs, se nu hvad du har gjort*han smulede ved tanken, men turde ikke sige noget højt om det da han vidste hvor skidt Noir havde det med det.

Hun vendte sig langsomt om og satte sig på kanten af sengens side i det hun klappede ved siden af sig og smilede lettere frækt til ham med disse glinsende gule øjne rettet venligt og sensuelt mod ham mens hendes ansigt var mere end katteligende nu, snu og meget sensuel i sit kropssprog. Hun lod det ene ben let folde sig over det andet mens hun beskuede ham og sagde"Mmhh du vil vist lege hunden efter katten hva" hun blinkede til ham i det hun rejste sig op og gik hen til ham med disse her hoftevrik og tog så med de smalle lange finger der var yderst feminine at se på, fat om hans bælte blidt men dog fast, og trak ham så hen til hende så de var helt tæt op af hinanden i det hun blidt kyssede ham lidenskabeligt op af halsen, langsomme blide kys som var det en roses smukke røde blade der blot berørte Alexanders kind, mens tornene var pist forsvundet.
De smukke finger løsnede langsomt Alexanders bælte i det hun hviskede i hans øre"Så du tror du kan overbevise mig med den ting der skulle fremstå som det mest prægtigste ved din manddom" hun smilede lumsk over de snue læber der lod ordene hviskes ud med denne her flydende stemme så ordene nærmest hang i luften mellem dem, de få cm der var mellem hende og Alexander"then try me badass" hun grinte lettere flabet i det hun slap hans bælte da hun havde hevet det af hans bukser med et ryk der nok kunne give Alexander et lille smæk men da hun havde smidt bæltet grinte hun drilsk og sagde"Just kidding! haha!" hun morede sig virkelig over dette her, og strøg let fingerne igennem det lange platinsk hvide hår der langsomt blev naturligt rødt i det hun så på det og sagde"Mmhhh mere behagelig farve i denne her situation" hun var ved at lære dette her, at vis hun tænkte nok over det og skabte billedet i hovedet som af en person eller sig selv med rødt hår så ville hun skam FÅ DET...
Hun gik stille hen til klædeskabet i det hun bukkede sig lidt ned og sagde"Hm? har du noget tøj jeg kan låne Alexander"

Alexander kiggede på hende med et sigende blik, dether var ikke noget Noir normalt ville gøre, det var ikke hendes stil at være så tændt og opsat på at få ham, hvis noget virkede for godt til at være sandt var det som regel heller ikke sandt og i dette tilfælde havde han helt ret, hun havde virkelig fået ham tændt, men det kom ikke som den store overraskelse for ham da hun bare lavede sjov, nok blev han en smule skuffet alligevel, men formentlig ville han have været skidesur hvis han ikke havde regent ud at hun bare legede lidt med hans følelser, det var vel også iorden, men hun skulle ikke komme og tro hun kunne gøre det om og om igen uden at han ville tage sagen i sine egne hænder og få hende til at makke ret om hun ville eller ej. Alexander så i spejlet der var ved siden af sengen, men så selvfølgelig ingenting andet end en tom seng og nogen bukser der svævede frit i luften, han smilede lidt, han havde stadig ikke vennet sig til at han ikke kunne se sig selv i blanke overflader mere, han viftede tankerne væk og gik over til Noir, "Jeg har noget du kan bruge her et eller andet sted, han åbnede en skuffe hvor der lå en masse kvindetøj, "Tro ikke noget forkert, det er en af mine gamle venner Kajika der aldrig fik taget det med sig efter vi havde en lille ferie på grønland... hvad minder mig om at hun aldrig fik givet mig mit *Zero suit* tilbage igen".

Noir så lidt undrende på ham i det hun tog blidt i mod det og rødmede let af at se på Alexander men ud af det blå slap hun tøjet og kyssede ham direkte på munden helt instinktivt. Hun kunne ikke lade vær med at lade sine læber forblive på hans iskolde men dog varmelige læber der varmede hendes indre så meget eller det syntes hun skam, fordi de var så vidunderlige. Hun svang let bene om ham og hendes håndklæde faldt blidt ned om hendes smukke krop og lå nu kun og dækkede det meste af maven og ned.
Hun havde armene om hans nakke og hendes læber mod hans samt lukkede øjne... hendes drømme land.

* jeg må bare smage ham igen, jeg må bare rør hans hud, mærke hans krop mod min tættere og tættere, jeg kan ikke holde mig tilbage, jeg springes snart af begær til ham men... men det vil jeg aldrig vise ham*..
Langsomme berøringer.. strøg fra fingerspidser som rosen blade..
Isende kulde fra en ånde der ikke kunne duftes mod bløde læber.
En kold men alligevel varmende krop mod sig...
spredende sensuel atmosfære....
Kærlighed...

Noir rødmede let over kinderne og tog sig for munden i det hun brød kysset og sagde"omg.. undskyld Alex det var ikke meningen, jeg burde virkelig ikke ha gjordt det sådan der" hun lod bene let glide ned af hans side og ramme gulvet blidt under hende i det hun trak let håndklædet op om sig og hun trak vejret igen som da hun var menneske, hun slappede dog af men hendes krop rystede let af evige spændinger hun havde haft siden hun blev forvandlet af ham. Hendes klare glinsende gule øjne lyste let, svagt lys i dem men de skindte skam... Hun kunne ikke fjerne sit blik fra ham, hun stod bare der og anede ikke hvad hun skulle sige eller gør?? fordi hun var jo ikke klar til sex, hun huskede tydeligt hvordan den muskel svulmende Alexander havde taget fat i hende og presset hende hårdt op af en mur og nærmest tvunget hendes tøj af dog ved hjælp af metoden han ville dræbe hende vis hun ikke afklædte sig, så knust stolthed og ære samt bagefter overgreb på næsten det groveste der kunne være meget mere grovere overfald end det lille et Alexander havde gjordt ved hende, dog ? havde hun endnu ikke mødt eller haft andre end Alexander SÅ TÆT PÅ SIG......
*gå nu bare Noir!? stå ikke go glo som en eller anden idiot!???...* "Øhm jeg må nok hellere få tøj på og det" hun vendte sig flovt om i det hun sendte ham et skævt smil og virkede som om intet var sket i det hun smed håndklædet med ryggen til ham og skulle til at trække i nogen rene trusser.

Alexander stod lidt i sine egne tanker da Noir sprang på ham, han var ved at falde og blev taget fuldstændigt på sengen, hendes læber mod hans var som hver gang de havde kysset noget helt og aldeles uforglemmeligt, han nød det i fulde drag, men til at starte med stirrede han hende overrasket ned i ansigtet inden han selv lukkede øjnene og selv lage en del i kysset, *kæft du er vidunderlig på så mange måder det ikke kan beskrives, Noir... mit hjerte tilhøre dig ligemeget hvad der sker*, da Noir standsede lænede Alexander sig forover og var ved at vælte, men han holdt sig på benene og så en smule mærkelig ud i hoved, "Jamen Noir det gør ikke noget, jeg har virkelig ikke noget imod at du kysser mig og da slet ikke når du gør det på den der måde, men du sender altså nogen meget mærkelige signaler, det ene øjeblik er du helt kold overfor mig og det næste springer du på mig som en sulten løve, misforstå mig ikke det er dejligt, men jeg tror ikke du har styr på hvad du selv vil engang imellem", Alexander lød en smule forvirret og nervøs, noget han ellers ikke plejede at være og han kunne da også selv mærke det mærkelige i hans stemme og fik et endnu mere mærkeligt blik end før. Da Noir smed trusserne forand ham kunne han ikke lade være med at kigge et øjeblik inden han drejede rundt og kiggede væk, han regnede ikke med at Noir ville kunne lide at han stod og kiggede på hende mens hun skiftede undertøj, han stod og kiggede ned i jorden mens han kunne høre hende pusle bag sig, "Øhm Noir" lød han med en skrøbelig næsten menneskelig stemme "Jeg elsker dig, jeg ved jeg siger det ofte, men det virker bare ikke som om det kan gøres nok ligemeget hvor meget jeg gør det", han klemte øjnene sammen og rystede let på hoved *hvorfor skal det være så skide svært at snakke med dig, jeg kan jo godt lide dig og du kan vel også lide mig... ellers var det før da det bedste skuespil nogensinde*, han sukkede endnuengang ved tanken om at hun måske ikke havde ment det, men han havde på fornemmelsen at det gjorde hun lige så meget som ham.

Noir så lidt over skuldren og sagde"hvor ... hvor er du dejlig ALex" hun trak let på smile båndet og lod så smilet forsvinde igen i det hun ikke kunne styre disse tusind gangende følser hun havde inde i sig fordi hun kunne allerede lide Scars før han overhovedet sikkert begyndte at kunne li hende?.
Hun rødmede let i det hun vendte sig om og havde en tshirt på og nogen stramme leggins i sort og tshirten var lidt løs og hvid."Alexander... jeg, altså.. det jeg prøver at sige er, undskyld fordi jeg er sådan det er ikke fordi jeg vil være sådan overfor dig altså forvirre dig, men det blot" hun gik hen til ham og tog hans hænder og sagde"Jeg kan ikke styre alle disse her følser på en gang de er så stærke og så magtfulde at jeg er ved at springes hele tiden af dem?, jeg aner ikke hvordan jeg skal komme ud med dem fordi de netop er så stærke" hun så flovt væk og sagde"men.. men jeg kan ikke benægte at jeg er forelsket i dig, men jeg vil heller ikke ha det går vildt hurtigt frem? du ved.. altså jeg mødte dig jo på en temmelig dramatisk og vild måde og så nu kan jeg endelig lære den virkelige dig at kende eller ide mindste den venlige side af dig os så jeg kender flere sidere af dig og så jeg heller ikke vand til at føles som om jeg brænder op af liderlighed overfor dig hele tiden!" hun råbte lidt det sidste da hun startede ordet liderlighed og så ned til tiden....
Hun så flovt ned i gulvet og sagde"Jeg kan ikke holde til det, det er ved at æde mig op inden i ... derfor reagere jeg som jeg gør, men jeg vil ikke give mig hen til dig i nu, fordi du troede du kunne få mig så let, men det kan du ikke, det kan ingen og selv vis vi... vi er forlovede og selv vis jeg elsker dig så ... så kan du ikke blot tage mig og jeg burde ikke sådan give mig så let hen til dig, sådan er jeg slet slet ikke opdragede" hun strøg let det naturligt kover røde hår til siden i det hun så op mod Alexander og strøg ham over kinden og man kunne se hun virkelig elskede ham"Skal vi smutte i seng... min forlovede, og især fordi jeg skal i skole i morgen husk jeg stadig ikke meldt ud af den jo" hun tog sig let til hovedet og sagde"så jeg nød til at komme der op i morgen og aflevere alle tingene os skole uniformen den lille nederdel og den hvide skjorte og det slappe slips" hun blinkede lidt drilsk til Scars i det han sikkert havde syntes hun var en rigtig hottie i det da han bed hende...
Hun satte sig blidt på sengen og sagde"så vil du lægge ved mig i nat Alex"

Dramatisk måde? det var vidst årtusindets underdrivelse, han havde forført hende for så at voldtage hende, det var intet under at hun gik forsigtigt frem og han havde egentlig heller ikke noget problem med det, så længe han stadig følte at Noir ikke ville forråde ham eller stikke af fra ham. Alexander mærkede kulden fra Noirs hænder og kiggede hende i øjnene, hun havde så smukke øjne, han døde hjerte blev løftet til nye højder da hun sagde hun var forelsket i ham, han vidste det jo godt, men det var bare noget andet når hun ligefrem sagde det, et smil tegnede sig på hans læber, men det forsvandt som dug for solen igen et sekund senere, "Jeg troede aldrig jeg kunne få dig let, hvorfor tror du jeg gjorde som jeg gjorde", han lød brødebetynget og svag som en dødeligt syg, han havde det oprigtigt forfærdeligt med det han havde gjort, men det kunne ikke gøres om nu ligemeget hvad han gjorde, det eneste der kunne komme i nærheden var hvis han gennem en evighed sammen med Noir kunne fortælle hende at han elskede hende, han blev overrasket over sin egen poetiske formåen. Alexander fik en smule farve i kinderne mens han kiggede på Noir, han fulgte hendes eksempel og begyndte at afklæde sig til han kun stod i et par boksershorts, han blinkede til hende inden han fik taget et par gamle natbukser på, "Ja det bliver en skam med det tøj, du så fantastisk godt ud i det, jeg kommer nok til at savne det mere end du gør", han grinede til hende inden han kastede sig i den bløde dobbelseng så puder fløj ud over det hele.
//undskyld har ikke den vilde krea//

Noir lå allerede i sengen og grinte let da han sådan sagde at han ville savne hendes uniform mere end hun selv ville men han havde nok ret i det han sagde faktisk?.
Hun grinte let og smilede sødt til ham i det hun lagde sig rigtig meget til rette og sagde"Mmhhh ja det har du nok ret i altså det der med at du kommer til at savne det mere end jeg gør haha!" hun smilede kært til ham og berørte hans kind da han endelig smed sig i sengen og samlede så en pude op til sig selv bagefter efter som hendes var røget ud over siden da han sådan kastede sig som en eller anden king soloman ? i deres nu fælles seng" men tro stadig ikke jeg helt er din, jeg kender dig jo ikke ud og ind haha!"
Hun rakte let tunge til ham og lukkede øjnene i det hun smilede og lagde sig så til rette og endte med at falde blidt i søvn i det hun lå stille der og sov virkelig godt.
Hun smilede for sig selv i søvne mens hun lå op af Scars..
Uniformen lå henne på en stol klar til aflevering og den var smuk ren og det hele, hun havde os gjordt sine bøger med alt muligt klar og sådan, notater og eksamens beviser og alt muligt?.
Hun ville ende med at miste sin sidste eksamen og sådan og et liv i high school men det ville hun vel overleve ? troede hun da, men det ville skam nok vise sig i morgen om hun ville kunne holde at være hjemme hele tiden ved ALexander?, hun ville nok ende med at drive ham til vandvid? og gøre ham virkelig tændt og det hele uden egenlig at vide det, fordi hun var jo en drilsk ildsjæl.
Hun åbnede stille øjnene da solen endelig tittede frem igen og man kunne høre folk oven på arbejde på¨fuld skrue i mens Alexander sikkert lå bagved hende og snork sov?. I dag skulle hun virkelig ende sit liv som normal teenage pige og stoppe i skolen, komme af med den sexede uniform og rigtig slappe af og være hjemme gående selv om hun ikke var gravid eller noget overhovedet?, nej hun ville vel ende med at skulle ? være nær Alexander det meste af tiden eller måske her nede i lejligheden"godmorgen" hun mumlede ordene let tågende ud fra munden i det hun smilede for sig selv og rejste sig så op og strakte sig let.

Alexander nød hendes berøring, den føltes så dejlig, men hendes lidt spydige bemærkning gik heller ikke forbi ham og han grinede høj af hende, "Du har altså humor min kære som ingen andre", han blinkede til hende og smilede stor bagefter, "Pas på med den tunge, den er pænere hvis den er i din mund", han grinede lidt mere og lagde sig selv til rette, han kiggede på samme måde som hende over på hendes skoleuniform, *det er nu en skam med den uniform, hun så sgu så fræk ud med den... synd hun ikke kan beholde den*. Alexander vendte sig og kiggede op i det smukke loft, han kunne ikke lade være med at glæde sig til at Noirs træning skulle begynde, men han var ikke sikker på hvordan det skulle foregå, hun var ikke som andre han havde trænet fra barns ben, hun var "gammel" og havde vaner som hun ikke ville have let ved at slippe, det samme med hendes følelser som hun ikke kunne styre endnu, han smilede lidt ved det indre billede hvor hun kastede sig over ham som en udhungret løve. Alexanders tanker vendte kort efter tilbage til det rigtige spor, hvordan skulle han lærer Noir at det var iorden at tage et liv hvis det fremmede ens egen position i verden, hun var så uskyldig og ren, det var ikke en cocktail der virkede når man var vampyr, verden var simpel for hendes art, dræb eller bliv dræbt, enden af soldater og vampyrjægere eller af mangel på blod, det var begrænset hvor længe man kunne leve på svineblod eller andre dyr, Alexander kløede sig træt på brystet, men kunne ikke slippe sine tanker, Noir var nød til at lærer det hele fra bunden, ikke bare at dræbe og finde blod, men også at styre Alexanders forretninger og kunne tage beslutninger som ville gøre at nogen ikke levede for at andre kunne. Selve Alexanders forretning var slet ikke så ond som man ellers godt kunne have indtrykket af, han sørgede selvfølgelig for sig selv og sine mænd først, men udover det sørgede han også for at holde den kriminelle underverden væk fra skoler og andre steder hvor de ikke burde være, et sted som gyderne var noget andet, her var man selv ude om det hvis man blev angrebet og der ville han ikke gribe ind, han smilede lidt mere, Noir havde så meget at lærer nu da hun var blevet vampyr, til alt held for hende havde hun nu uendelige mængder af tid at kunne lærer faget i og hvordan man brugte våben og sin hjerne på et højere plan end mange andre vampyre der kun levede for at slå ihjel. Alexander drejede sig og lagde en arm om Noir mens han faldt i en urolig og dårlig søvn sådan som han plejede. Længe før solen stod op vågende Alexander og sneg sig ud af sengen, han tog sit træningstøj på og begyndte at løbe en tur, få minutter senere stødte Mark til sådan som han plejede kl halv 5 hver morgen for at løbe med Alexander, der var stille udenfor, mørket lå stadig over det hele, men man kunne skimte de første solstråler over havet, hverken Alexander eller mark sagde noget til hinanden, men løb bare side om side indtil de kom tilbage til pakhuset og ned i lejeligheden, Alexander smilede af Noir da hun stadig lå og sov *sidste gang du får lov at sove længe i meget lang tid... nyd det min kære*, Alexander lagde sig på maven og begyndte at tage armbøjninger, Mark satte sig på hans ryg mens han talte hver gang han nåede op og ned fra gulvet i strækt arm, da Noir sagde godmorgen nikkede Mark og svarede på samme måde men hans krop blev løftet op og ned, "Godmorgen... 123... Miss...124... Noir...125".

Noir så undrende på de to fyre mens hun stille strakte sig og sagde"Mmhhh godmorgen" hun rejste sig let op og var faktisk kun iført bh og trusser denne her gang i det hun havde smidt det andet da Mark og Alexander var ude og træne og hun var egenlig lidt ligeglad om Mark så hende fordi Alexander var der jo og vis der nok var noget han ikke ville ha mark så var det nok hende i undertøj. Noir grinte lidt i det hun smuttede ud i bad og vaskede sig stille mens hun nød det kolde vand bruse ned af hendes krop der var lun fra den varme dyne men hun blev hurtig iskold igen som normal.
Noir kom ud iført håndklæde og smilede til dem begge to i det hun tog skole uniformen og gik så ud på badeværelset igen og iførte sig den og sagde"jeg går en dag med den" hun smilede og sagde"sidste dag i skole jo så kan jeg godt bruge den indtil jeg kommer der op og så aflevere den jo" hun smilede og gik hen til ALexander og sagde"ses flotte og ses Mark" hun drejede let rundt og svang med hofterne så den mini skirt nederdel hun havde på flagrede let fra side til side mens hun til og den fulgte hendes slanke form i det hun gik udenfor og var på vej i skole som normal mens hun tænkte på alt det der var sket... men os på sin tvillinge søster... som der siges at være kommet til Di morga...

Alexander standsede med et og kikkede op på Noir med et smil og sveden strømmende ned af panden og hans bare overkrop, "Godmorgen min egen, undskyld hvis vi vækkede dig, men det er vores morgen rutine". Alexander fortsatte med at tage nogen flere armbøjninger mens Noir gik på badeværelset, han stansede så og skubbede Mark væk så han ikke sad på hans ryg mere, *jeg må også hellere få et bad*, han skulle til at sige noget til Mark da Noir kom tilbage, men stoppede med åben mund og kiggede på hende, han lignede en idiot som han stod der med åben mund og kiggede på Noir i skoleuniform, han kunne ikke forestille sig noget mere frækt end en pige i sådan et udstyr. Alexander fik samlet sig sammen og smilede til Noir, han daskede Mark på Skulderen "Kør hende i skole, tag Limosinen, vis hendes gamle lærere og klassekammerater at hun er sammen med mig", han blinkede og løb over og krammede Noir inden hun kunne nå at slippe for langt væk, "Jeg elsker dig, ha en god dag, vi får meget at se til når du kommer hjem, der er meget du skal nå at lære min kære", han blinkede til hende og kyssede hende på kinden inden han selv gik mod badeværelset og efterlod Mark sammen med Noir. Mark havde bare nikket af det Alexander havde sagt til ham og var så småt begyndte at gå ud for at finde bilen inden han vendte sig om mod Noir "Min herre har virkelig et godt øje til dem, han har aldrig i den korte tid jeg har kendt ham været i godt humør om morgenen", han smilede til Noir og vendte sig om Vognen vil være klar om et øjeblik".