Maybe in a safe place//Rafael// - //Lukket//

Sted: Quatre.
Dato: 19 marts.
Omgivelser: Ivory og Rafael, receptionist, piccolo og hvad der ellers befinder sig på et hotel.
Vejr: Mørk himmel med få stjerner fremme, stille blæst.
Tid: Klokken 23:00, tæt på midnat.
__________________________________________________________________________

Ivory havde stadig sit hoved liggende på hans ene skulder, imens at de vandrede hen på midt byens hotel, som også hed Quatre. Selvom det var noget tid siden at hun kom til byen, så havde hun endnu ikke besøgt dette hotel af hvad hun kunne huske.

Djævlen prøvede at gå efterfølgende i samme tempo som Rafael, imens at han holdte hende så godt oppe som han kunne, hun var stadig beruset og trængte bare til at ligge ned, i en blød og varm seng.. første gang at hun også var inviteret hjem til en af det andet køn, fordi hun netop plejede at være enspænder, selvom det godt nok var på et hotel, men et hjem var et hjem, ikke?

Eftersom de nærmede sig hotellet nåede de hen til indgangen og gik igennem døren da hun havde taget fat i håndtaget og åbnet den, og hun lod døren lukke sig bag dem. Fordi at hun var en djævel og kunne bruge elementet som man kaldte for ild, som hun ville, kunne hun ikke fryse som et normalt kvindemenneske ville have gjort på sådan en gåtur som ikke rigtigt havde noget påklædning på sig. Men hun havde varmet sin krop op hen med tiden så hun ikke var alt for kold, til at man skulle tro at hun var blevet syg. Ivory rettede langsomt sit blik op mod Rafael og så lidt afventende på ham, alligevel dog med et roligt blik.

Det var ved at blive sent på aftenen, og det kunne mærkes. Vinden var dog ikke mere end en kølig brise, så kulden var ikke dræbende, som den kunne have været.
Dog undrede det Rafael lidt, hvor varm Ivory blev ved med at være. Hun var helt bar næsten overalt på kroppen i sin bikini, så hvordan kunne hun blive ved med at holde den samme varme temperatur? Han var begyndt at tro, at hun var af samme slags som ham. En dæmon. Ilddæmon.
Han så ned på hende ud af øjenkrogen. Deres blikke mødtes, og han smilede mat. Hvad havde denne kvinde lavet på en stripbar? Det var en spørgsmål, der kørte i hans hoved. Han var næsten helt overbevist om, at hun havde løjet for ham, da hun sagde, at en veninde havde lokket hende med derhen, for hun virkede ikke som sådan en slags menneske, som lod andre bestemme over sig. Det kunne selvfølgelig også være fordi, hun manglede penge på lommen, og så ville man bare have et job. Han havde selv haft nogle elendige jobs i tiden. Minderne fik ham til at smile lidt bredere.
De nåede lige så langsomt til hotellet. Det var et flot hotel, og det kostede så sandelig også lidt fra pengepungen at bo der. De gik ind af døren og hen imod receptionen, hvor receptionisten stod. Han havde et meget stift ansigt, men Rafael så godt blikket, der faldte på den letpåklædte Ivory. Det var nok ikke sådanne gæster, de normalt havde, men blikket irriterede ham.
"Godaften," hilste han med en høflig tone og nikkede som hilsen til receptionisten, der svarede igen med et lettere buk. "Hun vil bare bo her for i nat. Min nøgle..?" Nøglen kom hen til hans åbne hånd. Nummeret var oppe i de store tal, og det var forståeligt, når han nu boede på øverste etage. For ham betød udsigten meget.

Ivory fulgte med ham hen til receptionen mens at hun rejste sit hoved en smule væk fra hans skulder, men lagde sit hoved ned igen, da hun opdagede hvor træt hun egentlig var. "..Hm.." mumlede hun lavt og kiggede hen på hans nakke, som Ivory faktisk havde lyst til at kysse.. men hun vidste ikke om Rafael ville kunne bryde sig om det, hun vidste ikke selv om der overhovedet ville ske noget imellem dem på det område; da han så noget afvisende ud på stripbaren til sidst.

Ivory ønskede nogle gange at hun havde vinger.. det var et af hendes store ønsker, som ikke ville gå i opfyldelse, "Er.. det virkelig i orden for dig at jeg bliver her i nat?" spurgte hun lige ud, men stille, nærmest som en hvisken så det kun var Rafael der kunne høre hende. Da hun gerne ville være på sikre side.

Normalt var djævle og dæmoner store fjender mod hinanden og hun var en negativ enspænder, men lige nu var hun alt for meget væk til at kunne tænke over at Rafael måske var en fjende. Hun betragtede ham i al fald ikke som en af de onde. Hun lukkede sine øjne lidt, så hun kiggede på ham ud af øjenkrogen imens at hun afventede et svar.. et lille smil plantede sig på hendes læber, end til videre var hun meget glad for at hun måtte komme med så langt.

Hvad plaprede hun om? Hvis han ikke ville have en med herhjem, så havde han simpelt nok ikke inviteret hende. Det var ingen medfølelsesgerning men mere fordi, han havde lyst til hendes selvskab. Længere var den ikke. Men det var hun tydeligvis for egoistisk til at forstå.
Han tog en dyb indåndning for at berolige sig igen. Han måtte tage den med ro. Han havde fået lidt for meget at drikke, og selvom han ikke kunne mærke det lige nu, så var det stadigvæk i blodet. Det måtte han ikke glemme.
Nu gjorde han det igen. Han skubbede skylden over på en anden som altid. Denne gang gik det ud over alkoholen. Alkohol var bare en undskyldning for ham. En undskyldning for at slippe sine hæmninger og være sig selv. At være sit sande jeg.
Han vendte sig væk fra receptionen og over imod hende med et lille, træt smil.
"Det burde ikke være dig, der spurgte om det, men nu mere mig, der spurgte, om det var okay, jeg kidnappede dig natten over," svarede han stille men højere end hende, så receptionisten også kunne høre det, men det gjorde ikke noget, da han ikke fattede samtalen, og han var nok også ret ligeglad. Bare han fik sin løn, så kunne han være ligeglad med alt andet. For det var jo det, verden kørte rundt om. Det var cemtrum. Penge. Penge var årsagen til, at kvinder som Ivory gik ud i sådan sort handel. Penge var årsagen til, at han havde dræbt.. Han lukkede øjnene kort. Nej, ikke nu.
Han åbnede dem igen og smilede høfligt til receptionisten, hvorefter han gjorde et høfligt nik og sagde med formel stemme: "Godnat."
Han tog ivory i armen og gik hen imod elevatoren.

Ivory kiggede stille op på ham, "Jeg ville gerne væk derfra som hurtigst muligt.. jeg aner ikke hvad jeg lavede der" lød det fra hende, inden at hun lukkede sine øjne for en kort stund, dog åbnede hun sine øjne igen da Rafael sagde godnat til receptionisten og hun nikkede enkelt gang af høflighed, inden at hun fulgte med Rafael hen mod elevatoren. "Hm.. hvis det er en kidnapning, syntes jeg ikke at det er en så god kidnapning igen.." sagde hun stille og roligt, imens at hun tog et nyt skridt efter det andet og fulgte med i hans tempo så godt hun nu kunne.
"Men.. lige meget hvad så skylder jeg dig en tjeneste" tilføjede hun og bed sig lidt i underlæben, inden at hun kiggede sig kort over skuldrende hen på receptionisten for at se af med hvad for han lavede. Ivory så frem ad igen mod elevatoren. Hun var glad for at de ikke skulle tage trapperne.. ellers var hun lidt på den... eller meget på den, fordi hun var så beruset. Hun lukkede munden og sagde ikke mere, efterhånden gad han nok heller ikke at høre på hende, til sidst ville han nok ende med at smide hende ud fra hotellet, hvis hun ikke just stoppede med at snakke så meget, fordi hun kunne også regne ud at han var ligeså træt, måske mere træt end hende?

Han svarede hende ikke lige med det samme. Det kunne virke som om, han ikke havde lyst til at snakke med hende, men sådan var det ikke. Han var bare ikke så vild med at tale i receptionistens påhør. Måske var han et helt almindeligt menneske, der var ligeglad, så længe han fik pengene, men der var også mulighed nummer to. Og den var, at han var spion af en eller anden art. Selvfølgelig var første grund lidt mere sandsynelig, men nu var Rafael også et menneske - eller rettere sagt en dæmon - som led af en stærk form for paranoia, så han var altid på vagt.
De trådte in i elevatoren efter et stykke tid, som varede længere end håbet, hvorefter de sammen trådte ind i det lille metalbur. Lige fra da han satte foden ind i elevatoren, fik han et brændende ønske om at komme ud. Klaustrofobien startede med det samme, og en sved, som han aldrig ville kunne have fået af varme, sprang ud på hans pande, så han fik et sygeligt udseende. Han trykkede hurtigt på den knap, der var ud for det højeste tal, døren lukkede og efterlod receptionisten for sig selv. Han greb om et slags gelænder, som han strammede grebet meget hårdt om.
"Jeg synes nu, det er en genial kidnapning," fortalte han hende og smilte et drilsk smil med et glimt i øjnene. Han gjorde alt for at ignorere smerten i hovedet ved at stå inde i dette bur og virke ligeglad, for han ville helst ikke have hende til at blive bekymret, eller hvad hun nu kunne finde på. "Som en vampyr er dette jo et bevis på min yderst fantastiske tiltrækningskraft. Ja, det er jo en evne, som kun vi vampyrer mestre." Han lavede sin stemme om til en forfinet, højrøvet stemme. En snoppet stemme. En parodi, som, efter hans mening, passede perfekt til vampyrene. Nu var det bare at håbe på, at hun ikke var vampyr og tog det alt for personligt.
Han fik en lille rynke imellem brynene, som gav ham et forvirret udtryk ved hendes næste ord. "Tjeneste? Jamen søde skat da, du skylder mig da intet."

Ivory så lidt på ham, fulgte hver og en af hans bevægelser efterfølgende som hun trådte ind i elevatoren sammen med ham, det undrede hende at Rafael tog så hårdt fat om gelænderet, det resulterede i at hun næsten mistede balancen, djævlen ville ikke ende med at huske dette næste morgen, hun var tæt på at vælte hen mod ham, ved at hun ikke længere havde den støtte fra ham længere, til at hun kunne stå ordentlig på sine ben, i et hurtigt tag, greb hun også fat i gelænderet på hver sin side af ham, med begge hænder, så det ikke så nær så akavet ud, når de stod så tæt, der var næsten ikke noget mellemrum imellem dem. ”Mhm..” kom det lavt fra hende inden at hun rettede sit blik mod ham, ”Ja.. selvfølgelig syntes du det..”, lød det derefter fra hende, hvorfor snakkede han lige pludselig om vampyrer? Et mindre grin undslap fra hendes læber, da hans mere eller mindre snobbede tone dukkede frem i stemmen, så hele samtalen blev del alvorlig, ”Jeg er ikke nogen vampyr..” mumlede hun, nærmest som en hvisken så Rafael lige kunne høre hende, okay. Godt nok at hun ikke skyldte ham noget så.. et smørret smil plantede sig på hendes læber, mens at hun lukkede sine øjne kort og kiggede på ham ud af øjenkrogen, ”Imellem tiden har jeg ikke været så sjov at være i selskab med.. pga. alkoholen..” sagde hun som om at det var en god undskyldning, hvilket det også på en måde var fra hendes side, hun lænede sig lidt op af ham, mens at Ivory ikke havde nogen anelse om hvordan han ville reagere på dette, men det var hun sådan set også ligeglad med. Langsomt slap hun taget om gelænderet med sin ene hånd og førte den op til ved hans hals, hvor hun lod sine fingerspidser berøre hans hud, inden at hun borede sine lange negle ind i huden og lavede en fin rift, som begyndte så småt at bløde, uden tilladelse lagde hun sit hoved en smule på skrå og stillede sig lidt op på tær, da han muligvis var højere end hende og hun lod sin tungespids glide ud for at slikke noget af hans blod.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt over hende. Hun væltede rundt som en rigtig drukkenbolt. Og det var hun vel også lige nu. Han rystede opgivende på hovedet. Han ville gerne have holdt hende oppe, men lige nu havde han travlt nok med at holde sig selv på benene. Han lændte sig tilbage og prøvede at holde styr på sig selv. Hvor han dog hadede at være i elevator. Hvis ikke det var fordi, han og hans følgepartner havde drukket, så havde han hellere taget trappen.. til øverste etage.
Han rettede blikket ned på hende med et hævet øjenbryn. Så det sagde hun. Njaeh, sikkert. Hendes ord gjorde ham bare mistænksom. Han så ind i hendes øjne og brændt sig ind i dem, som om han kunne finde frem til sandheden på den måde. Hun var dog ikke den åbne bog, som der var brug for i sådan en situation, men det var vel også derfor, han godt kunne lide hende. Han sukkede og opgav sin søgen efter svar. Det kunne også være ligemeget. Måske var hun en vampyr, der blot var ude efter aftensmad. I så fald glædede han sig til spisetid.
Han sukkede kort over hende. Hvornår forstod hun, at det var ham, der var den heldige ved at havde hende i sit selvskab. Han vidste ikke, hvordan hun var, hvis hun ikke havde drukket. Det var egentlig ret besynderligt. Det fik nogle tanker igang hos ham, men de blev afbrudt, da Ivory pludselig kom tættere på ham igen og tog al hans opmærksomhed. Hendes bevægelser var kærtegnende, men så mærkede han hendes negl gennemborre sin hud. Det gjorde ikke ondt, tværtimod. Det var bare et lille prik, et lille stik. Men det var tydeligvis nok til at bryde ind til blodet, for kort efter mørkede han dråberne løbe langsomt ned af hans hals. Hun lænede sig ind over ham. Hendes tunge gled op af hans hals og slikkede blodet væk. Hvad havde hun gang i? Vampyrtanken blev forstærket. Han så på hende med et følelsesløst udtryk, men han flyttede sig ikke. Han antydede ikke på nogen måde, om han ikke kunne lide det, eller at han kunne. Han var nødt til at se, hvad hun kunne finde på. Hvad hun ville gøre. Det irriterede ham, at han overhovedet ikke kunne regne hende ud. Det ene tidspunkt var hun liderlig og kærlig, det andet var hun, som om hun ikke havde drikket. Forvirrende.. Og interessant.

Hun kiggede lidt på ham stadig med hovedet på skrå uden at sige noget, hun lod stilheden drage hen over dem, hun fandt den ikke pinlig. Hun undrede sig dog over hvorfor at Rafael ikke sagde noget, kunne han lide det eller ikke? *Hvad er det du tænker på, kvindemenneske?* tænkte hun og bed sig en anelse hårdt i underlæben, godt nok var hun stadigvæk beruset, men tanken strejfede hende om at Rafael nok aldrig ville ligge op til det her, som Ivory prøvede på.. som hun var lidt forvirrede over. Hun vidste ikke af meget.. men det så ud til at hun prøvede at flirte med ham at vide om det virkede eller ej.
Skulle hun direkte sige hvad for en race hun var? Så han også kunne begynde at hade hende mere end noget andet? Hun vidste dog ikke hvordan Rafael så på det, når han var en dæmon. Når det siges at dæmoner og djævle var fjender, som de havde været fra tidernes morgen. Hvad ville han ikke sige når han fandt ud af det at hun var en djævel, opstået af enkle flammer?
"Hm.." mumlede hun stille imens at hun betragtede Rafael, hans blod havde en udsøgt smag, det var ikke dårlig kvalitet og Ivory ville da gerne smage det igen på et andet tidspunkt, hvis hun fik lov og at deres venskab endnu ikke var endt nede i skraldepanden, selvom hun var en djævel kunne hun af og til godt finde på at smage på blod hvis hun fik chancen.

Hun stoppede og stod stille. Hvorfor stoppede hun? Han så ned på hende med sit følelsesløse udtryk. Han ville ikke have, at hun stoppede. Selvom hun havde prikket hul på hans hud og slikket hans blod, som egentlig var ret faretuende, så havde det blot føltes som et kærtegn. Og hvor var det længe siden, at en kvinde sidst havde rørt ham på sådan en måde. Så intenst.. Hun gjorde det ikke for pengene, han havde, og hvis hun gjorde, så var hun en udsøgt skuespiller.
Hun så helt forvirret ud, og det kunne han egentlig godt forstå. Han legede vel også lidt med hende. Hans ansigt ændrede sig endelig fra det følelsesløse til et ømt udtryk med et lille smil.
Han løftede langsomt sin hånd og lagde den ved siden af hendes hoved. Han havde egentlig ret store hænder. Han bevægede sig hen til hendes ansigt med sit. Hans læber trykte sig ømt op af hendes i et kort kys, før han fjernede dem og så hende ind i øjnene.
"Det er så her, at du stopper mig," fortalte han med stille stemme og et lille smil. Han kom tæt ind på hendes ansigt igen, og lod sine læber glide kærtegnende ned af af hendes kind, hvor han placerede et nyt kys. "Eller her.." Han tog den anden hånd op, som han lagde på hendes skulder. Hun havde så blød hud.
Hans læber gled videre ned på hendes hals og trykte sig ind imod hendes hud. "Eller her..."

Ivory blinkede lidt med sine øjne da han lagde sin ene hånd ved siden af hendes hoved, mens at hun så at han kom tættere på hende ved at han bevægede sit sig hen til hendes ansigt med sit, hun lukkede sine øjne kort og kiggede på ham ud af øjenkrogen da han trykkede sine læber op af hendes, ømt op hendes i et kort kys,

Ivory så ind i hans øjne, da de fik øjenkontakt, selvom han sagde at hun skulle stoppe ham, gjorde hun det ikke, djævlen stod stille på sine fødder som om at de var sømmet fast til jorden, hun nød det rent faktisk og ville ikke have at han skulle stoppe det, "Mhm.." mumlede hun og undslap et nydende suk, hun åbnede sine øjne helt, inden at hun lagde sin ene hånd op mod på hans kind og mærkede hvor meget han egentlig svedte imens at hun kiggede på ham, "Du er varm.." lød det stille fra hende efter at hun lagde sin hånd ned på hans brystkasse.

Ivory stillede sig atter op på tær og lænede sig mere mod ham, så hendes kavalergang pressede sig lidt mod hans mave, hun ville gengælde kysset og lod også sine læber berøre hans i et kort kys. Inden at hun fortrak sin ene mundvige i et mindre charmerende smil.

Hun stoppede ham ikke. Hvor dumt af hende. Hun ville sikkert fortryde det, når hun var sluppet af med de tømmermænd.. Som hun ville gøre igennem natten. Han smilede indvendigt over tanken.
Ja, han var varm. Det kunne han godt selv mærke, nu når hun sagde det. Om det var til klaustrofobiens eller hendes fortjeneste var uvist, men da han helt havde glemt, hvor de befandt sig henne, hældte den mest til det sidste.
Han fulgte hende med øjnene, da hun bevægede sig op imod ham og trykte sine læber imod hans. Han nød dette korte sekund, hvor de havde læberne imod hinanden, mere end noget andet. Gud, hvor var det længe siden, han havde kysset en kvinde.. i det helle taget et hvilket som helst væsen. Der burde være en lov om at leve uden kærlighed. Man led under det.
Da hun flyttede sig fra ham igen, havde han lyst til at holde hende ind til sig, men han lod hende gå.
Det velkendte "Pliiiing!" lød, og døren stoppede. Turen havde været alt for kort, og alligevel havde den været længere end nogensinde. Han gengældte hendes smil, inden han trodte ud af elevatoren. Selvom det havde været en dejlig tur, var han glad for at komme ud. Svedturene forsvandt, og han følte sig igen stærk. Han vendte sig om imod hende og vinkede hende med, hvorefter han gik imod en dør, hvor nummeret stod med fine guldtal. Han proppede nøglen ind og drejede den rundt, hvorefter han åbnede døren for hende. Det var et flot værelse, det var trods alt på øverste etage med perfekt udsigt, med dobbeltseng og flotte malerier på væggene.

Ivory så hans vink imens at hun trådte ud af elevatoren efter ham og hun gik lige så stille hen bag ham, "Arveligt.. at turen her op, ikke var længere" kom det fra hende, mens at hun førte sine arme ned omkring hans hofte, selvom det nok ville irritere ham da han stod med nøglen og åbnede døren til lejligheden. Hun kiggede ind i lejligheden efter at han havde åbnet døren for hende, det var sikkert at hans så meget bedre ud end det form for hjem hun boede i ligeså med kvarteret.
Ivory boede i den mest beskidte bolig kvarter og det var ikke et spørgsmål om Rafael ville besøge hende en dag, for det ville han sikkert ikke, når hun boede i Logement. Et kvarter hvor der også var uhyggelig samt skræmmende typer som man ikke havde lyst til at møde på sin vej, men Ivory havde efterhånden vænnet sig til det. Måske havde djævlen penge til et pænere kvarter; pengepungen var dog ikke altid pænt fuld, men hun gad ikke gøre så meget ud af omgivelserne, hendes lejlighed var dog nok en af de fineste lejligheder i selve kvarteret, fordi hun gjorde noget ud af det, så folk gad besøge hende engang imellem, selvom hun var enspænder det var kun hendes nærmeste som fik tilladelse til at komme med hjem til hende. Ikke sådan at hun direkte var beskidt på det område fordi hun bare boede i Logement, og hun undgik ikke altid at få selskab.
"Manden.. bliver nød til at træde ind først.." sagde hun med en lidt gurglende stemme, hun savnede allerede det at mærke hans læber mod hendes egne, det havde overrasket hende i den positive retning at Rafael havde gjort det, at kysse hende kort på munden, på kinden også videre samt hans berøringer som var dejlige bløde, men hun vidste ikke hvor de stod henne og måske kunne han slet ikke lide hende når hun ikke længere var beruset, en masse tanker som strejfede hende.
”Og.. Vil du ligge ved siden af mig, når vi siger godnat.. hvis vi når så langt, min herre?” spurgte hun hviskende mod hans øre, mens at hun lænede sig mod ham og holdte om ham. Måske var der nogen ude på gangen som kunne se dem, men hun var ligeglad om nogen så dem eller ej. Lige nu havde hun kun Rafael i tankerne..

Hvor var han enig med hende. Det var som om, hun havde læst hans tanker. For første gang i hans lange liv havde han nydt en tur i elevator. Utroligt at hun havde fået ham til det.. Han rykkede sig ikke ved berøringen af hans hofte, og han sagde heller ikke, at hun skulle flytte sig. Han syntes ikke, det var ubehageligt, men han følte sig ret så umandlig ved situationen. Det plejede at være omvendt, gjorde det ikke?
Han så ind i værelset og derefter op på hende med et hævet øjenbryn.
"Sådan fungerer det ikke..", mumlede han og sukkede opgivende, hvorefter han trådte først ind i rummet. Typisk.. Lige som man prøvede at være gentleman, så spolerede hun det. Hun var vidst vildere med tyranner, så han måtte hellere droppe forsøgende på at være gentleman.
Han så mistænksomt rundt i rummet for at finde spor fra fremmede, men det var intet at se. Alt var, som det skulle være. Eller det var i al fald, hvor han havde efterladt det. Herligt..
Inden han gik længere, kastede hun sig rundt om ham. Han vendte sig imod hende, og mærkede varmen fra hendes krop imod sin. Hun blev vidst aldrig kold.. De passede godt sammen.
Han klukkede lidt over hendes spørgsmål.
"Selvfølgelig vil jeg det. Troede du, jeg ville nøjes med sofaen?", spurgte han drillende og smilede lusket til hende. Han aede hende kærligt over håret, inden han trak hende ind i rummet, så han kunne lukke døren efter dem.

Ivory var ligeglad med hvad han tænkte om hvem der skulle være gentleman eller ikke, en kvinde kunne da godt være sådan? Eller sådan så djævlen i al fald på det. Hun vidste så ikke om han kunne lide det, endnu et spørgsmål om hvor hun stod henne i denne leg? Fra hende tog hun det dog ikke som en leg, selvom hun stadig var noget beruset, men hun vidste ikke fra hans side om hvad han følte. Ivory kiggede op på ham da Rafael vendte sig mod hende og igen mærkede hun også en kropsvarme fra ham.
Hun lukkede sine øjne kort da han aede hende kærligt over håret, normalt ville hun forhindre dette, fordi der var næsten ingen som fik lov til at røre hendes hår, fordi hun gjorde meget ud af det, mere var der ikke at sige, men det var noget andet med Rafael. Hun gav ham lov. "Mhm.. lyder godt.." sagde hun og smilede lidt, inden at hun fortsatte med at svare på hans spørgsmål, "Hvem ved.. nogen mænd forholder sig til sofaen.. men jeg er glad for at du ikke gør". Mere sagde hun ikke da hun kyssede ham på kinden inden at hun gik væk fra ham, ikke fordi hun ville, hurtigt blinkede hun også med sit ene øje, et kækt blik før at hun lagde sig på hans seng, og lagde sig allerede godt til rette, som om at det var hendes seng.. at hun tilhørte den.. Hun lagde sine arme ned på sengen, afslappende. Hun kastede et lille blik hen på Rafael igen og ventede lidt på ham.

Rafael fulgte hende med blikket hele vejen over til sengen, hvor han måtte ryste opgivende på hovedet af hende. Dog med et smil på læben. Hun lå bare der, som om det var hendes seng. Hun skulle passe på med at finde sig for godt til rette. Han så godt hendes ventende blik, men han skulle lige gøre noget, inden han kunne gå til køjs. Han var jo stadigvæk fuldt påklædt til forskel for visse andre. Han gik hen imod en dør med guldhåntag og trådte ind på toilettet. Han lukkede ikke døren helt men skubbede den bare lidt i, så hun ikke havde direkte udsyn. Han stilte sig foran håndvasken og så ind i spejlet, hvor en total kopi stod og gloede på ham. Han så forfærdelig ud. Øjnene var rødsprækkede, og hans læber var sprækkede. Sådan havde han set ud længe nu. Han lavede snart ikke andet end at drikke om aftenen, selvfølgelig ikke i vildt store mængder, men alt for store for ham, at ryge flere pakker cigaretter om dagen og spille billiard og poker og andet, man kunne tjene penge på. Det sidste var dog ikke så skidt, for selvom man tabte lidt en gang i mellem, så vandt han næsten altid. Og det var oppe i det høje beløb. Det var derfra, han havde alle pengene. Han arbejede ikke og var heller ikke vildt social.. Men sådan havde det ikke altid været. Han havde næsten altid haft arbejde, selvfølgelig var de ikke i den rene afdeling, så var det, når han skulle i dække, men det var trods alt job. Hvad var der dog sket med ham?
Han lavede en skål med hænderne, som han dyppede under den tændte vandhane, hvorefter han pjaskede det op i ansigtet. Han gik hen til øtrklædet, som han kørte hovedet i. Dette havde stået på for længe. Men han vidste ikke, hvordan han skulle ændre det. Han sukkede, og begyndte at knappe sin skjorte op. Slipset blev kastet ned på gulvet, samme vej kom skjorten og jakkesættet. Bukserne beholdte han dog på, men skoene røg samme vej, så han var barfodet. Han så sig en sidste gang i spejlet. Hans krop var pyntet med fine sølvar, der skiftede i størrelsen. De var alle sammen minder, og selvom det ikke var særlig kønt, så mindede det ham om hans fortid. Og snart også fremtid.. Han havde godt nok heller ikke trænet i lang tid, kunne han se, men musklerne var der da stadigvæk lidt.
Han gik ud fra toilettet og hen imod sengen, hvor han lagde sig ved siden af Ivory. Han drejde hovedet og smilede til hende. Hvorfor var han overhovedet begyndt at tænke på det nu? Det havde han helt skudt ud af hovedet i lang tid. Var det hendes skyld? I så fald burde han kysse hendes pande som tak.

Ivory kiggede efter ham, end til at hun ikke rigtig kunne se ham mere, måske kun mere eller mindre et lille glimt ud af øjenkrogen. Et lydløst suk undslap fra hendes læber, hvad ville han sige til det hvis at hun fortalte ham at de rent faktisk var fjender, ikke just dem, men deres racer. Spørgsmålet var også mere om Rafael overhovedet tænkte på hende i andre baner. Det vidste hun ikke noget om.
Hun syntes at han var en mand med god personlighed og hun kunne godt lide hans udseende, selvom det ikke var det som betød alt. Men alligevel kunne man ikke lade være med at sætte det som en strejf over sine ønsker hvordan ens elskede skulle se ud, eller i det mindste have som folk sagde. Ivory fortrak sin ene mundvige i et skævt smil da hun så Rafael komme gående ud fra toilettet. Hun drejede sit blik mod blik og lagde sit hoved mere til rette på hovedpuden, imens at hun så på ham, ”Er du okay?” lød det stille fra hende, nærmest som en hvisken, mens at hun ikke ellers vidste hvad hun skulle sige. Inden at hun rykkede sig lidt tættere på Rafael uden viden om Ivory måtte eller ej. Hun lagde sin ene hånd ned på hans brystkasse, omkring det sted hvor hans hjerte var placeret.
”Hm.. tak for at jeg måtte overnatte”, måske havde hun sagt det før, men hun var virkelig taknemmelig over at hun måtte følges med ham, i stedet for at være i nærheden alle de andre drukkenbolte. Da hun ikke ville lade andre fremmed mænd røre ved hende, mens at hun selv var ved at gå under bordet. Hun lænede sig en smule hen mod ham og kyssede ham kort på kinden, da hun lod sine læber berøre hans bløde hud. ”Skal nok smutte når jeg vågner..”, det var sjældent at nogen folk ville have en gæst til at blive længere end en nat, og Rafael havde jo også sagt til receptionisten at hun bare overnattede en gang, ikke fordi hun ville have noget imod det at blive hos ham.
Måske ville det blive et helved for hende når hun skulle forlade hotellet med det tøj hun kun havde på sig, men så måtte hun bare tage et hurtigt smut på stripbaren igen for bare at hente det og hendes våben som hun også altid havde på sig.

"Er du okay?", spurgte hun. Kunne hun læse tanker eller hva'? Han blev helt mistænkelig. Hvor ubehageligt.. Havde han ikke sit sind for sig selv? Det gjorde ham helt dårlig. Han havde prøvet at blive overvåget igennem sindet før. Efter det blev han mishandlet igennem sit hoved. Havde hun samme evner?
Hans blik gled diskret over på hende ud af øjenkrogen med et overvågende udtryk. Nu skulle han vidst holde ekstra øje med hende. Han ville ikke begå den samme fejl gang på gang. bare fordi han ikke kunne sætte en blokade op for fremmede.
"Hmm.. Jeg har det fint," mumlede han med en tør stemme og så op i loftet. "Hvorfor spørger du?" Han ville ikke se på hende lige nu. Så ville hun kunne se, hans mistænksomme blik, og det behøvede hun ikke at bryde sit hoved med lige nu. Eller også skulle han vise det. Så vidste hun, at hun skulle passe på med at rodde i hans hoved, i hans tanker. Folk forstod bare ikke, hvornår græsen gik fra offentligt til privat. Han fnøs for sig selv.
Da hun rykkede sig hen til ham, gav han hende ingen respons. Hvis hun var en fjende, så skulle hun ikke for tæt ind på livet af ham. Men den regel blev ødelagt, da hun kyssede ham. Beskidte tricks.. Han kunne ikke gøre andet end at smile til hende og kæle hende kærligt på ryggen med den ene hånd.
"Jaja..", mumlede han med en ligegyldig tone. Ja, han var faktisk lidt ligeglad. For hans skyld måtte hun godt blive.

Ivory havde det bare på fornemmelsen at der var et eller andet galt, derfor spurgte hun ind til det.. hvad skulle hun ellers sige til det?
"Ikke for noget" lød det fra hende, "Måske skulle jeg også bare gå nu?" mumlede hun og rykkede sig væk fra ham til at hun sad henne på sengekanten, han var en helt anden lige nu, som hun ikke just kendte og det gjorde hende lidt irriteret og samtidig forvirret,
"Det var hyggeligt..så længe", efter at de ord strømmede ud af hendes mund rejste hun sig fra sengen og begyndte at gå hen mod døren også selvom at hun var i så lidt tøj som hun var, men hun var ligeglad med folk ville tænke om hende lige nu, når hun kom ud på gaden. Ivory ville bare væk fra stedet, væk fra ham. Når det gik sådan til, først var han sød og lidt flirtende, og for det andet.. så.. var han træls at høre på.. lidt af en gammel gnavpot.

//undskyld at svaret er kort..//

Hvad? Han satte sig op med hurtigt og vendte sig imod døren. Hvor skulle hun hen? Han så efter hende med en rynket pande. Det var vidst hans egen skyld.. Hun havde nok kunne mærke kulden i ham. Han fortrød helt sin egen opførsel. Hun måtte ikke gå. Han skulle lige til at kalde hende tilbage og åbnede munden, men der kom ikke mere ud end et: "Vent..".
På den anden side havde han ikke gjort noget galt. Det var klart, at han blev mistænksom. Og hvis den smule irriterede hende, så måtte hun gå. Sådan var han. Hans humør skiftede hele tiden. Ét ord kan gøre forskellen.
Han sukkede lydløst og så med et kold blik efter hende. Hvis hun ikke gad at være her mere; fint. Han lagde sig ned igen på sengen med armene omme bag hovedet og benene over kors. Ærgeligt.. Det havde ellers været sjovt at være sammen med hende, og han havde håbet, at det kunne slutte fredeligt. Men dette var måske den bedste slutning. Måske..

Hun skulle lige til at tage fat i håndtaget, døren til soveværelset, inden at hun hørte ham sige noget, men hvad fik hun ikke helt fat i. "Hvad sagde du?" spurgte hun og bed sig hårdt i læben, hvorfor stoppede hun op? Hvorfor fortsatte hun ikke med at gå? Måske fordi hun var så småt ved at få et crush på ham, imens havde hun havde det som om at hendes fødder var sømmet fast til gulvet. Et suk undslap fra hendes læber inden at hun vendte sig om og gik et skridt tilbage til at hun kunne mærke døren mod hendes ryg, Ivory lod sig glide ned at sidde på gulvet, inden at hun kastede et kort blik hen på Rafael. Nu var hun ikke så meget beruset mere og alligevel kunne hun stadig godt lide ham.
"Jeg er en djævel.." mumlede hun uden at vide om han kunne høre hende, langsomt lukkede hun sine øjne og koncentrerede sig om til at hun kunne få varmen frem i kroppen igen, da hun efterhånden kunne mærke kulden røre hende. Mens at tanken strejfede hende om hun bare skulle gå sin vej eller hvad hun skulle gøre.. hun kunne ikke finde ud af hvad der var bedst at gøre. Et eller andet sted havde hun bare lyst til at være sammen med ham.

//sidder lidt i min egen verden, det var ikke meningen at jeg skulle lave en fejl i mit indlæg om min race.. oo uf//

"Du..", begyndte han med blikket rettet imod hende. "Ikke.. gå..". Han havde en indre kamp i gang. Lige nu førede den del af ham, som var blevet vild med Ivory. Det måtte den godt blive ved med for hans skyld. Hun påvirkede ham positivt og havde gjort hans aften spændende. Hvis hun blev ved sådan, så ville han aldrig lade hende gå igen. Og det var realiteterne.
Han satte sig op igen og så hen på hende.
Hvad? Var hun en dæmon? Hmm, det kunne godt passe. Hvorfor havde han overhovedet ikke overvejet, at hun var som ham? Men hvis der skulle tænkes på hendes kropstemperatur, så måtte hun være ilddæmon. Lige som ham. Han fik et smil over læben og åbnede munden for at sige, at han var det samme, men han stoppe sig selv i det. Hey.. havde han sagt tidlligere, hvad for en race han var? Nej, det havde han vel ikke, og dhans rigtige form i det stadium, hun havde set, kunne såvel også have været en djævels eller.. Ja, en djævels.
"Og jeg er en djævel," fortalte han og trak lidt på smilebåndet. En perfekt løgn. Han var næsten alt for god til at lyve.

Hun var måske stadig beruset, men hun mente ikke at hun var en dæmon.. *flot klaret, Ivory* tænkte hun letter irriteret og satte sig mere til rette op af døren, hun kiggede på ham med hovedet lænet op af det kolde træ. "Nej.. jeg mente at jeg er en djævel.. hvis race normalt er fjender med en dæmon.." sagde hun stille, så han knapt nok kunne høre hende, et skævt smil dukkede frem på hendes læber, hun vidste fra starten af at han løj angående om hvad for en race han var, fordi det var tydeligt gået op for hende at han var en dæmon, det havde ikke været meningen at hun skulle lyve overfor ham med sin race,

"Jeg ved at du er en dæmon.. og det har jeg ikke noget imod" svarede hun igen, dog med en blid stemme. Hun vidste ikke om det var klogt at hun faldt for ham, men det kunne vel ikke ændres.. lige sådan, spørgsmålet var bare om hun var en som Rafael var interesseret i. Hun lukkede sine øjne kort og så på ham ud af øjenkrogen,

"..hm kunne det tænkes at jeg måtte.. låne noget tøj af dig.. ikke lige frem kønt at jeg er iklædt det her.. medmindre.." kom det fra hende og hun kunne ikke afslutte sætningen, men sådan var det vel. Hun ville gøre Rafael tilfreds, men alligevel ikke virke alt for ivrig.

Så hun var en djævel. Aha.. Hun havde ellers virket så frisk, men selvfølgelig havde hun stadigvæk alkohol i blodet. Der ville nok gå et par timer, før hun havde en promille på nul. Men var hun virkelig en djævel. Det burde han at have tænkt på. Han kendte racen så godt, at det burde have været hans første tanke. Men hendes race kom som et chok for ham. Det var ikke fordi, at han var overrasket over, at han var faldet for en djævel, for det var vidst noget, der lå til ham, men det var fordi, at han havde dårlige minder om en djævel. Det var grunden til, at han var endt, som han var nu. Han havde ydmyget ham og skubbet ham ned på bunden.
Han stirrede et stykke tid på hende med opspærrede øjne, som om han ikke kunne tro sine egne øjne. sandheden var, at han var et helt andet sted i de lange sekunder. Han var ved at gennemleve sin tid med djævlen Haro.
Han rystede sig selv ud af trancen, men blikket hvilede fortsat på Ivory. Han ignorede hendes følgende ord. De kunne være lige meget nu. Han rejste sig langsomt fra sengen og gik med langsomme skridt hen imod hende. Det var som om, at han ikke kunne gå hurtigere. Det var som om, at hvis han gjorde, ville han falde. Han fortsatte hen imod hende og satte sig ned til hende. Der sad han lidt og så ind i hendes øjne uden at blinke. Hun var virkelig en djævel.. Hvor dejligt. Armene lagde sig om hende og trykkede hende ind til sig i et varmt kram.
"Ivory.. Som om jeg ville være påvirket af historien til at kunne hade dig for at være en djævel," mumlede han ind i hendes øre. Krammet varede lidt tid, inden han trak sig tilbage og rejste sig op. "Vil du ikke nok blive?" Han rakte hende en hjælpende hånd med et ønske om, at hun ville tage den.

Ivory hævede det ene øjenbryn uden at vide hvad det var han tænkte på, siden at han havde rejst sig fra sengekanten og nærmede sig hende med langsomme skridt. Imens at djævlen undrede sig over at han ikke blev sur eller lignende og smed hende ud. Hun blev mindre overrasket da Rafael bukkede sig ned til hende og lagde sine arme om hende og trykkede sig ind til denne djævel i et kram, og mærkede igen hans varme krop mod hendes, en længsel hun havde haft i et stykke tid imens at hun var i hans selskab.
Men hun sad dog stadig stille, mens at hun fortrak sin ene mundvige i et lille smil, "Det ville alligevel have en betydning.." lød det stille fra hende, efter at hun havde hørt hans hvisken.. at Rafael ikke ville blive påvirket af historien til at kunne hade hende. I et kort øjeblik tænkte hun over hvad hun ville sige, men hun kendte allerede svaret:
"Jo, vil jeg godt.." der var en grund til at hun ikke ville gå sin vej, men hun havde været i tvivl om hvad Rafael ville, om at have hende til stede, eller om djævlen skulle forlade hotellet. Ivory lagde sit hoved en smule på skrå imens at hun kiggede op på ham, da han trak sig væk, ud af hendes favn. Hun fortrak sin mundvige mere, så det lignede et mere oprigtigt smil end før; Ivory rejste sig op og tog fat i hans hånd, imens at hun forholdt sig stille, uden at sige et ord. Da hun heller ikke vidste hvad hun umiddelbart skulle gøre eller sige. Hun ville ikke lave et fejltrin mere.