Maybe in a safe place//Rafael// - //Lukket//

Hun havde ret, selvfølgelig ville det have en betydning. Han trak lidt op i mundvigen over det. Når en djævel og en dæmon mødtes, endte det aldrig godt. Sådan var det bare, og sådan havde det altid været. Men hvem havde snakket om en lykkelig slutning? Han ville hellere være lykkelig indtil da. Så måtte slutningen gå op i flammer for hans skyld, og det var da heller ikke så skidt endnu. Det var nok der, de to hørte bedst hjemme. De lignede faktisk hinanden. En djævel, som var skabt af Lucifers flammer, og en ilddæmon. Et pænt par efter hans mening. Men der var nok ikke mange, der ville holde af det par på samme måde. Hans tanker gled hen til dæmoner, som han havde kendt. De havde alle sammen haft en politik om, at dæmonracen var den overlegne, og ingen var bedre end dem. Sådan havde han nok også selv været for et hundrede år siden, men mange ting var ændret.
"Det er jeg glad for," fortalte han med sandhed i stemmen og et lille smil. Et ægte smil.
Han fik en velkendt varm følelse, da hun tog hans hånd. Hun ville gerne blive. Han trak hende med tilbage til sengen og var den første til at lægge sig igen. Han fulgte hende nøje med øjnene. Det var ikke ligesom før, da han holdt øje med hende, fordi han var mistænksom, men nu var det mere som om, at han ville opfange hver af hendes bevægelser, som om det var en nydelse i sig selv, og som om at han ville holde øje med, at hun ikke stak af igen.

Hun lod sin ene hånd støtte sig på madrassen ved den ene side af ham, da hun blev trukket med over at ligge på sengen. Hun lå næsten hen over ham og lod sin opmærksomhed ligge sig på ham, ”Jeg troede ikke at det ville gå sådan til..” lød det fra hende, det skulle ikke lydes negativt, hun var pænt overvældet, eftersom hun troede fra starten at han ingen interesse havde i hende. Djævlen lagde sit hoved en smule på skrå og betragtede Rafael. ”Men.. jeg er nok af samme type som dig, normalt er jeg en enspænder” sagde hun med en rolig og blid tone i stemmen, og fortrak sin ene mundvige i et smil der var mere oprigtigt, end de andre gange hvor hun havde sendt et smil til ham i selskabet. Det hun mente med det hun sagde, var at normalt var hun ikke i selskab med nogen og hendes personlighed skiftede også en del, hvor hun ikke rigtigt kunne styre det, så folk af og til nok så hende som en snobbet dame, med en kold tone i stemmen. Hun stillede begge sine hænder på hver sin side af hans hoved. Ivory var taknemmelig for at han ikke ville have hende til at gå, hun ville heller ikke gå andre steder hen lige foreløbig. Skulle hun sige sandheden angående med hvad hun lavede på stripbaren, en kvinde som hende selv?

Hun bed sig lidt i underlæben inden at hun begyndte på sin lille enetale: ”En veninde havde ikke trukket mig hen på stripbaren..” begyndte hun efter at hun fortsatte: ”Jeg ville bare et hurtigt smut der ind for at se hvordan det hele foregik.. men så ville jeg også hurtigt gå igen, når jeg havde chancen”.. måske gad han ikke rigtigt at høre på det i sidste ende; djævlen ville alligevel fortælle det, så Rafael vidste besked, imens at han ikke ville tro at hun var en beskidt kvinde, som mændene der kom randende på sådan et sted.

"Hv ordan troede du så, det ville gå til?", spurgte han med et lille smil. Han lukkede sine øjne, men det kunne tydeligt ses, at han ikke sov. Han lå og lyttede. Og det var ikke kun på hendes stemme. Han lyttede til hendes åndedræt. Han lyttede til hendes hjertebanken. Den var i rolig og sund. En rigtig godbid for dæmoner. Men han havde ingen intension om at rive det fra hende. Hvis han nogensinde skulle stå med hendes hjerte i hånden, så skulle det være fordi, hun selv havde givet ham det.
"Jeg er normalt ikke en enspænder, fortalte han og lod sin hånd glide ind i hendes hår med en kærlig bevægelse. Det var blødt og langt. Når han trak vejret igennem næsen, kunne han opfange duften af den shampoo, hun brugte. Hendes hår duftede af roser. Eller også var det ikke shampooen, måske gjorde det det normalt. "Jeg er faktisk en meget snaksagelig mand. Det har jeg altid været. Nogle gange mere end andre gange." Det var sandt. Han havde aldrig været en person, som lukkede af. Han ville hellere have en god samtale, end han ville side og være for sig selv. Måske en lille slåskamp. Det havde han heller ikke noget imod.
Han åbnede øjnene ved hendes bekendtgørelse og kunne ikke lade være med at le lidt.
”Det vidste jeg da godt,” klukkede han og smilede muntert til hende. Han så ind i hendes øjne med et drillende glimt i øjet. ”Men nu når vi er i gang med bekendtgørelser, har du så flere ting, som du har løget for mig om?”

Hun lukkede sine øjne kort for en stund da han lod sin hånd glide op i hendes hår, det kunne ses på hende at hun kunne lide det, selvom hun normalt ville fraråde ham i at gøre det, men hun kunne jo lide ham og derfor ville hun ikke forhindre ham. "Det har også en lidt betydning med hvem det er jeg er i selskab med.. ellers så snakker jeg bare ikke rigtigt.." lød det fra hende, djævlen vidste ikke hvordan hun skulle forklare det, men det var ikke fordi hun var en kedelig person, men hun søgte bare ikke altid selv noget selskab. Det kom for det meste til hende.

Ivory så på ham med et hævet bryn, hvorfor skulle hun lyve om andet? End at hun havde sagt noget forkert, med historien om hvad hun lavede på en stripbar.. Hun var sikkert ikke den eneste som prøvede at komme med en mere god undskyldning til hvorfor at man var sådan et sted. Hun rystede kort på hovedet, "Nej.. det er der ikke.." sagde hun og lod sin tungespids glide ud for at fugte sine læber, det var rigtigt at hun ellers med tiden havde sagt ting som ikke var en løgn.

"Og.. hvad med dig?" spurgte hun af ren nysgerrig, med en drilsk tone i stemmen også for at give igen. Ivory morede sig ved at være hos ham. "Du har heller ikke løjet så meget.. eller?", kom det fra hende inden at hun slikkede ham, kort på næsetippen. Det var nok ikke ligefrem noget han havde regnet med at hun ville gøre.

Han blev ved med køre fingrene igennem hendes hår med kærlige bevægelser. Han havde gået et fraværende blik ved hendes ord, og han stirrede stift ud i luften.
Han kom dog hurtigt tilbage til hende, da hun snakkede videre. Han lod sin hånd glide ned på hendes kind og nussede hende kærtegnende. Hun behøvede ikke at forklare ham, hvordan hun var. Han ville hellere finde ud af det selv.
Han trak lidt i smilebåndet. Hun løj ikke om andet. Det var godt. Han kunne dog heller ikke finde mere at lyve om, for så skulle det da næsten være hele hendes identitet. Men det ville han ikke tro. Han havde ikke lyst til at mistænke hende for at være en anden, end hun var.

Nu var det blevet hans tur. Han lo lidt over det og smilede skævt til hende. Han mærkede noget vådt på næsen, og han opdagede først lidt senere, at det var hende, der havde slikket ham på næsen. Hun gjorde ting så pludseligt. Han blev hele tiden overrasket sammen med hnede. Først var det det med blodet og nu hans næse. Hun havde det med at få sin tunge alle mulige vejne. Men det var vel det, han godt kunne lide ved hende. Hun overraskede ham og gjorde det spændende.
"Hmm, tjaeh," begyndte han og lagde armene om bag hovedet. "Jeg burde nok at have fortalt dig, at jeg rigtigt er en kvinde.."

Ivory lagde sit hoved en smule på skrå imens at hun stadigvæk kiggede på ham, og hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle reagere da Rafael sagde at han rigtigt var en kvinde, spørgsmålet var om det var en løgn eller om det var sandt, hun vidste ikke om hun skulle stole på det. Hun sagde ikke noget i et stykke tid, selvom hun var lige på tungen til at sige at han ingen kavalergang havde som hende, at han ikke havde nogle kvindelige træk over sig overhovedet af hvad hun kunne se med sine egne øjne. Langsomt fortrak hun sin ene mundvige i et mindre skævt smil inden at hun lænede sig ned mod ham, så deres kroppe lå tæt, mere tæt end de gjorde i forvejen.

"Jeg ville ikke have noget imod det hvis du var en kvinde.. fordi jeg allerede er faldet for dig" hviskede hun mod hans øre, med et strejf af sensualitet. "Men jeg ville så sige at du løj for mig." sagde hun og bed ham kort i øreflippen, da hun gav hurtigt slip igen, og kiggede ham dybt ind i øjnene. Hun blinkede kækt med det ene øje. Mere sagde hun ikke end til at han sagde noget, lod hun stilheden glide hen over dem imens at hun betragtede ham. Det ville ikke skræmme hende så forfærdeligt meget hvis han var en kvinde, men altså.. den måtte han komme længere ud på landet med.

Hun holdte masken godt. Han blev helt imponeret over, at hun ikke straks brød i grin. Men det skræmte ham også lidt. Det var som om, at hun allerede havde haft en tanke om, at han var en grine - som han selvfølgelig ikke var. Det fik ham til at blive lidt muggen indeni.
Han kom til at tænke lidt over det. Prøv at tænk, hvis han var en kvinde. Det var jo absurd. En kvinde i en mandekrop. Han havde dog hørt om vandrende sjæle, der forlod deres krop og fandt livet i en ny, men det kunne også bare være en myte.
Han kom til at tænke på noget, som en gammel ven havde prædket om. Han havde været buddhist og fortalt, at han troede, at folk blev genfødt igen og igen. Han troede, at alle mennesker levede i sådan en cyklus, hvor de levede et liv, og når de døde, levede de et nyt, indtil de var værdige til at komme i himlen. Måske han havde været kvinde i sit tidligere liv.
Han rystede tanken af sig og begyndte at le sin karakteristiske latter.
"Det var for sjov," fortalte han med latter i stemmen og lagde sit hoved ned og lukkede øjnene. "Jeg er en mand, så du behøver ikke begynde at overveje at blive lesbisk. Jeg er mand helt ind til sjælen." Han tog en knyttet hånd op og slog sig to gange på brystet, hvorefter han lavede et peace-tegn. Han sukkede højlydt, men det var et velbehagens suk. Han blev pludselig så træt. Det var dejligt at få lukket de rødsprækne øjne i og slappe af. Hans greb om Ivory blev lidt strammere, men det formåede stadigvæk at værre blidt. Det var dejligt at have hende ind til sig. Hun var så dejlig varm. Hun var hans personlige ild. Nej.. Det var blot et ønske.
Kort efter var han faldet i søvn. Han sov lydløst, men det kunne tydeligt høres på hans åndedræt, at han var gledet ind i en drømmeløs søvn. Hans armne lå stadigvæk beskyttende om Ivory.

//Tænker at vi kan fortsætte til om morgenen, når du lige har skrevet igen? :3//

Lyden af hans latter gjorde at hun slappede mere af i kroppen, hun fortrak sin ene mundvige i et mere oprigtigt smil imens at hun så på ham. ”Det håbede jeg også på” lød det fra hende, inden at hun lod sin tungespids glide ud for at fugte sine læber. Overveje at blive lesbisk? Hun havde ikke engang den tanke i hovedet, fordi hun vidste allerede fra starten at hun kun var til mænd og djævlen vidste et eller andet sted at det allerede bare var for sjov fra starten af, selvom hun dog var lidt i tvivl.

Det var derfor at hun prøvede på at holde masken så godt som hun kunne. Et lille grin undslap fra hendes læber da han lavede et peace-tegn. Ja vel. Hun mærkede lige pludselig hans arme omkring hende og så hvor træt han egentlig var blevet, hun smilede lidt imens at hun betragtede ham end til at han var faldet i søvn, hun plantede dog et kys på hans mund inden at hun lagde sig mere til rette under hans arme. Hun var nok ikke lige så træt som Rafael, der gik noget tid før at hun faldt i søvn. Da hendes øjne faldt langsomt i.

//ja, det kan vi godt :) undskyld at jeg ikke svarede inden at jeg loggede, men jeg var alt for træt, da jeg var tæt på at falde i søvn på tastaturet. :b//

Lyset strømmede ind af vinduet i det store hotelværelse. Solen oplyste det, der før havde lagt i mørke. Det var tydeligt at se, at temperaturen havde skiftet fra aftenen før og til nu. Det var en dejlig, solrig morgen, hvor aftenen før havde været kold og blæsende. Det var nu et vejr, Rafael fandt meget behageligere. Han var vågnet tidligt. Han var vågnet op med en smuk kvinde ved sin side. Han havde ikke vækket djævlen men rejst sig stille fra sengen, trukket i tøjet og, for ikke at vække hende, hoppet ud af vinduet. Hvis han havde været et menneske, ville han aldrig have kunnet overleve det fald, men det var han heldigvis ikke. Han var en dæmon. En stærk dæmon endda. Så sådan et spring var intet for ham. Og han havde formået at gøre det uden at få den største opmærksomhed.
Derefter var han taget på tur i byen. Han havde været inde i tøjbutikker af mange slags og gik nu slæbende på mange poser af forskellig slags. Det var ikke fordi, han tit var på shopping tur, men han havde dog sans for mode. Selvom han var mange årtier gammel, så fulgte han lidt med i, hvad man gik i nu for tiden, også selvom han ikke selv var typen, der gik i ødelagte bukser, som gik ned over bagpartiet om nødvendigt. Han havde det fint med, at andre gik i sådan slags tøj, men han ville kun tage det på, hvis det skulle være til et dække. Hvis han altså snart fik skaffet sig et job.
Han gik tilbage igennem byen og hen til det luksuriøse hotel Quatre, som han boede på her for tiden. Dette havde i taget lang tid, og han håbede, at hans fravær ikke havde vækket hende. Han så sig hurtigt omkring for at se, om der var nogen i nærheden, og da han fik konkluderet, at ingen ville se ham, sprang han let og elegant op til øverste etage, hvor vinduet stod på klem, efter han havde forladt det. Han åbnede det helt og hoppede let og adræt ind igennem vinduet.

Ivory rykkede sig næsten helt ud til kanten på den ene side af sengen, med det ene ben liggende oven på det andet; med armene gemt ind til sig. Hun vidste ikke at Rafael havde rejst sig fra sengen, det havde ikke vækket hende da hun havde været alt for træt til at kunne bemærke det, selvom hun dog ikke var den første som var, faldt i søvn af de to; normalt drak hun ikke, det gjorde vel at hun havde det med at sove et sted der ikke var hendes hjem, som hun ikke kendte nær så godt? Djævlen lå og sov stadigvæk i den samme stilling, selvom han havde flyttet sig. Hun sov tryg som om at hun lå i sin egen seng. Spørgsmålet var om hun ville have tømmermænd når hun vågnede.. hvilket hun frygtede, men hun håbede at hun kunne slippe for det.
”Mhm..” mumlede hun letter drømmende, imens at hun fortrak sin ene mundvige som man kaldte for et lille, men oprigtigt smil. Inden at hun strakte sig en smule og vendte sig om at ligge på ryggen i stedet, mens at hun stille åbnede sine øjne, og fik øje på Rafael komme ind gennem vinduet. ”Hvor.. har du været?” lød det fra hende imens at hun lagde sig mere til rette i sengen. Det var ikke fordi hun havde en sur og tvær tone i stemmen, Ivory var bare nysgerrig for at vide hvor han havde været og hvad han egentlig havde haft så travlt med.. Da hun fik øje på nogle poser han havde slæbende med sig.

//Undskyld at mit svar ikke er så langt igen (: //

Hun lignede ikke en, der havde lagt vågen længe. Tværtimod. Han havde vidst ikke vækket hende ved at forsvinde ud af vinduet. Det var godt. Den var aldrig gået med ham. Han vågnede af den mindste lyd. Han var alt for paranoid til ikke at bemærke sådan noget.
"Jeg har været ude i byen," svarede han tonløst og så kort på hende, før han flyttede blikket igen. Hans tanker var et andet sted. Han hoppede ned fra vindueskarmen og landede elegant på gulvet, hvorefter han rettede sig op. Han havde taget noget nyt tøj på, end det han havde på i går. Det var dog i samme stil. Jakkesæt, slips, skjorte og pjusket hår. Han så igen hen på Ivory og fik et smil frem på læberne. "Jeg har købt tøj til dig. Nu må vi se, om du kan lide det." Han stillede poserne på sengekanten, så hun kunne nå dem. Derefter satte han sig op i vindueskarmen og lændte sig afslappet tilbage med armene over kors. Han fandt en pakke cigaretter frem fra lommen, og tændte den uden hjælp fra lighter, hvorefter han tog et sug og pustede røgen ud i luften, hvor den tydeligt kunne ses. Egentlig måtte man ikke ryge på værelserne, men hvad de ikke vidste, havde de ikke ondt af. Og når rengøringsdamerne kom, ville de finde en seddel på pudden og forstå en pæn hentydning.

//Mit blev også kort, så det går nok.. Du bestemmer selv tøjet. ^^//

Ivory kiggede nøje på ham et øjeblik da han stillede poserne hen på sengekanten. Djævlen var ikke van til at tage imod sådan noget og havde dermed også svær med at sige mange tak. Små brumme lyde undslap fra hendes læber, "Skulle du ikke have gjort.." lød det så fra hende, efter at hun rømmede sig. Inden at hun satte sig hen til sengekanten ved poserne. Hun kastede et øjekast hen på Rafael der ydmygende tog en smøg frem. Hun rakte sin ene hånd ud mod luften i retningen mod cigaretten og lukkede sine øjne lidt imens at hun knyttede sin ene hånd en anelse og koncentrerede sig. Der gik ikke længe før at djævlen fik sat mere ild til smøgen, så den gik helt i brand. Ikke fordi hun havde noget imod rygning, hun ville bare drille ham lidt.

"Pas på.. snuske, vi vil ikke have at dine lunger dør hurtigere end når de kan dø langsommere end det” sagde hun og rejste sig fra sengen med poserne i den ene hånd i en ret hurtig bevægelse efter at hun havde sat ild til smøgen, inden at hun vandrede over til Rafael og tog den ud af hånden på ham og smed det ud gennem vinduet. Hun tog fat i hans kæbe med den anden hånd og trak hans ansigt tæt på hendes, ”Men jeg værdsætter det du gør..”, mere sagde hun ikke efter at hun plantede et kys på hans kind og gav slip på hans kæbe.
”Hvor er.. badeværelset?” spurgte hun med et skævt smil imens at hun så på ham med hovedet lagt en smule på skrå. Hun glædet sig egentlig til at prøve noget af tøjet.. om djævlen kunne lide det.. måtte tiden vise. Hun betragtede ham længe mens at hun lod stilheden drage hen over dem, end til at Rafael ville ødelægge den. Selvom hun ikke var beruset mere eller havde tømmermænd var hun ikke så skræmmende og uhøflig over for Rafael som hun troede at hun ville blive, men hun var jo også faldet for ham og mere lå der ikke i det.

Han trak lidt på smilebåndet. Det godtog han som et tak. Han vidste godt, hvor svært det var at sige lige præcis det ord. Sådan havde han også haft det i sine unge dage. Han tog hånden op til hovedet og lod fingrene glide ind imellem hårtotterne. Åh Gud.. Han følte sig så gammel en gang imellem. Dæmoner blev langsomt gamle, så det var naturligt at have den alder, han havde, men når han tænkte på menneskenes liv.. Så følte han sig som en gammel mand. Og når han først begyndte at tænkte tilbage og beskrive de tidligere århundrede som hans "unge dage" i tankerne, var den for alvor gal. Men det kunne han leve med. Han havde tænkt sig at dø forløbig.
Hans tanker kom tilbage til rummet, da der gik ild i hele cigaretten. Han så ned på dem med store øjne, da han havde fået et chok. Han slap ikke cigaretten, selvom hans finger blev brandt, for flammernes berøring var som et kærligt kærtegn af hans kære. Han så op igen, da Ivory trådte hen til ham og greb om hans kæbe i et blidt greb. Han så ind i hendes øjne med en rynken pande, men da hun kyssede ham, løsnede han op i ansigtet. Det varede ikke længe, før at hun flyttede sig igen. Han sagde ikke noget til, at hun tog smøgen fra ham og kastede den ud af vinduet, så den for evigt var gået tabt.
"Stakkels den person, der får den i hovedet," mumlede han og sukkede tungt. Han så længselsfuldt ud af vinduet og fumlede lidt med fingrene, hvor hans cigaret hørte hjemme. Rafael var i sandhed en storryger, det havde han altid været, og det ville han altid være. Han havde aldrig ladt nogen ødelægge hans cigaret sådan og fjerne den fra ham, som hun lige havde gjort, men det var noget andet med hende. Det var ikke det, der var i cigaretten, som fik ham til at blive ved med at ryge, men ilden der herskede for enden af den. Han havde det bedst med at være i nærheden af ilden. Det var ligesom de folk, der gik rundt med kniv i lommen. Det var for en sikkerheds skyld. Det var hans cigaret også. Han kunne godt skabe ild, men det var sværere og krævede mere energi, end at manipulere med den. Så derfor holdt han mest af at have ilden tæt ved sig. Men han gjorde ingen modstand, da hun fjernede den fra ham. Selvom hun på alle måder var en farlig kvinde, som nok var det, der tændte ham, så følte han sig mærkelig beroliget ved hende og behøvede ikke et våben ved hånden.
Han trak lidt i smilebåndet over hendes opførsel. han loftede hånden og pegede hen imod en dør, der førte ud på badeværelset.

Ivory stillede poserne ned på gulvet hvor hun stod, inden at hun kiggede på Rafael igen. En tanke havde vel strejfet hende om at deres selskab med hinanden ikke kunne blive piffet lidt op med en lille slåskamp måske? Et mindre drilsk smil dukkede pludselig frem på hendes læber imens at hun betragtede Rafael. "Hvad kan en dæmon som dig.. egentlig?" spurgte hun af ren nysgerrig, med en alvorlig tone i stemme. Djævlen kendte ikke så meget til hans race igen.. og hun ville gerne lære ham bedre at kende, end det som hun vidste i forvejen.

"Du.. er da ikke en så kedelig dæmon, er du?" lød det fra hende, for det meste var det bare for sjov det hun sagde, hun ville drille ham lidt, mens at hun stillede sig tæt hen mod ham, så hun nærmest lænede sig op af ham. Djævlen trådte dernæst et skridt tilbage og sendte et letter legesygt smil mens at hun førte sin ene hånd ned ved hendes kavalergang og fiskede en lille skarp kniv op. "Hm.." sagde hun og så lidt afventende på ham, imens at hun sigtede med kniven mod ham, tæt på hans brystkasse. Hun var ligeglad om hun var i så lidt tøj som hun var, lige nu tænkte hun kun på Rafael og det at sætte en de morskab i gang, hvis en slåskamp som dette da var noget for ham.

Da hun stillede det spørgsmål, fornemmede Rafael med det samme, at hun var ude på noget. Han kunne næsten regne den ud. Han fik en lille rynke imellem brynene og sagde intet men betragtede hende bare. Var hun ude på at starte en kamp? Han vidste ikke helt, hvad han skulle svare på den anmodning. Hun var dum, hvis hun udfordrede ham. Hun havde set hans form i går aftes, så hun burde næsten at have regnet ud, at han ikke kunne styre sig, hvis først han blev sat i gang. Han elskede at spille. For ham var livet et spil. Det samme var en kamp. Den der var stærkest og havde mest kløgt vandt. Han kunne ikke modstå en udfordring. Når han spillede, blev han helt ivrig og hans indre jeg kom frem. Så blev han helt vild og kunne ikke stoppe sig selv. Det var næsten som at have to personligheder. Og når folk selv udfordrede ham, var det deres egen skyld.
Han vidste, at der ville ske hende noget, hvis de først kom i kamp, for for ham var det tydeligt, hvem der var stærkest. Han åbnede munden og begyndte at sige lidt, men hun afbrød ham ved at finde kniven frem og pege den imod ham. For sent..
Han fik et legesygt smil over læberne og så på hende med glimtende øjne. Hans øjenfarve havde ændret sig igen til den ildrøde til en blod rød farve. Det første symbol på, at han lod sit indre komme til syne.
"Du spørger, hvad en dæmon som jeg kan?", spurgte han, uden at det lød som et spørgsmål. han fnøs let og kastede med hovedet. "Skal jeg tage den kniv som en udfordring? I så fald må du være dum. Det er tydeligt at se, hvem der er stærkest i dette selvskab. Ikke fordi jeg er en mandchauvinist, men du kunne være min slave med den race, du har." Han lød hånlig i sin stemme og lod den spidse tunge glide rundt om munden.

Ivory hævede det ene bryn imens at hun så på ham, troede han virkelig at det bare ville være så nemt for ham at gøre hende til hans egen slave?! Djævlen fnøs, hvis hun var dum, så måtte dæmonen nok være dummere end hende.. "It doesn't matter, go on and shatter.." mumlede hun lavt og lod sin tungespids glide ud for at fugte sine læber. Hun skulle da nok give ham ren besked om at han ikke kunne regne med at hun kunne være hans slave.
"Skat.. så nemt er det ikke og jeg tror ikke at du har de tanker om mig" sagde hun lige ud med en alvorlig tone i stemmen, imens at hun stadig holdte kniven imod ham. Ikke alle kendte hende og det var der skam en grund til. Hun gad ikke at alle kendte hende ind og ud og derfor havde hun også nogle hemmeligheder som ingen vidste, som hun ej fortalte til nogen. Aldrig. Fordi hun ikke rigtigt kunne stole på nogen, så simpelt var det. Hvis folk kiggede rigtigt efter så havde hun altid et halsbånd bærende rundt om halsen, der bare lignede mest et smykke, fordi hun havde lagt flere vedhæng på. Så det ikke så mistænkeligt ud. Hun fortrak sin ene mundvige i et skævt smil imens at hun betragtede Rafael og lagde samtidig sit hoved en smule på skrå. "Du har ikke tænkt dig at gøre mig til en slave.. det tror jeg ikke at du er stærk nok til at gøre.. der ligger en masse følger i det" mere sagde hun ikke, mens at hun sendte ham et afventende blik.

"Du er kun en djævel," svarede dæmonen hånligt. Han lod tungespidsen glide rundt om munden i en hurtig bevægelse, dette var af en anden grund end Ivorys. Hans blik flakkede fra hende og ned til kniven. Ikke fordi han var bange, men fordi han var ivrig efter at komme i gang. Han var vild med skarpe genstande. Den smerte de kunne forvolde.. "Nå, så det tror du ikke? Så lad os lege.. hvis du altså har tænkt dig at stikke mig." Han tog et skridt frem imod hende og lod sin hånd gribe hårdt fat i kniven, så hun ikke kunne flytte den ud af stedet. Han var ligeglad med, at bladene borede sig ind i hans håndflade. Smerten var minimal, og der ville ikke komme store skader af det. Han havde prøvet noget, der var langt værre.
Han så på hende med legesyge øjne og ligeså var smilet på hans læber. Tungen gled igen ud af hans mund og rundt. Den var blevet længere, spidsere, større og reptylagtig.
Hans hånd, der ikke holdt fast om kniven, fandt pakken med cigaretter frem fra lommen, og han fik med en hurtig bevægelse fisket en ny op, som han tændte blot ved tankens kræft og stak i mundvigen. Han tog et godt sug, så røgen flød ned igennem hans halsrør og videre ned i hans lunger, hvoefter han pustede den ud i ansigtet på hende. Den kunne ses i luften, hvor den svævede, grå og vægtløs.


//Sorry, at det blev sååå kort. Fantasiløs lige pt. ^^' Pga. rapport i biologi..

"Ja.. opstået af Lucifers flammer.. skal du jo nok lige huske" sagde hun med en hvislende lyd. Hun fulgte hver og en af hans bevægelser fra da Rafael tog et skridt imod hende og greb fat om kniven. Hun blev pænt overrasket af hans præsentation, "Ja.. lad os lege.." hvæsede Ivory imens at hun kiggede en smule skiftende fra kniven og hans håndflade, og videre op mod hans ansigt. Det var hans egen skyld at han ville få et sår fra kniven.. ikke hendes, "..Hm.. og dette her er det bedste du kan prestere?" spurgte hun, imens at hun bed sig lidt i læben og opdagede det legesyge blik i hans øjne. "Vis mig hvad du dur til dæmon.." mumlede hun, og fortrak sin ene mundvige i et drilsk, og kækt smil. Måske havde hun en chance.. måske ikke, det ville tiden vise; hun vidste ikke hvad for nogle tricks Rafael havde oppe i ærmet eller hvad han for den sags skyld tænkte på.. hun så blot afventende på ham inden at hun lukkede sine øjne lidt og koncentrerede sig om at gøre sig varm.. mere varm end sædvanlig.. Rafael skulle passe på.. selvom han stadigvæk var en dæmon, Rafael havde jo heller ikke set hendes rigtige jeg endnu.. Ivory var en djævel og havde dermed små horn og en lang hale.. som hun bare havde skjult, for at hun så mere skræmmende ud.
"Jeg vil ikke gøre dig alt for meget ondt.. men det er heller ikke fordi at jeg ikke er dyrisk.." sagde hun og sendte et mindre lusket smil inden at hendes horn dukkede frem omkring tæt ved panden, og hendes lange hale som bevægede sig lidt. Nu var hun det dyr som hun inderst inde var.. et monster til en djævel.. som ingen havde lyst til at se.

Det var sandt. Djævle var opstået af Satans flammer. hun besad derfor samme evne som ham. hun mestrede ligesom ham ilden. På det punkt var de ens men ellers ikke. For hvor han havde sin frie vilje og var skabt til at skabe sine egne formål, var hun skabt af Lucifer, hun var hans marionet, og han prikkede til hendes tråde og bestemte hendes handlinger. det kunne godt være, at hun troede, hun havde sin egen vilje og følte det sådan, men det var blot en illusion.
I det øjeblik blev han klar over, at den kærlighed hun havde betroet ham var falsk. Djævle bestod af udelukkende ondskab og mørke, så hun kunne umuligt besidde sådan en følelse. Det gjorde ham vred, for i modsætning til hende, havde han følelser. De var måske ikke så klare for ham igen, men han havde dog en lille rest tilbage. Han lod sin hånd glide længere op af kniven, så han holdt om hendes hånd. Hans blod blev smurt ud over hendes hånd, og såret han havde fået smertede ved at klemme om hendes hånd, men det var han ligeglad med. Lysten til at dræbe hende på stedet var der. Han behøvede ikke engang at se hende i flammer som han jo elskede, som den glade pyroman han var. Det ville ellers være den bedste død for en djævel. Af ild er du opstået, af ild skal du blive. Og muligheden var der. Han kunne dræbe hende, inden hun kunne nå at få set sig om. Et lille stød og så lå hun på jorden med døde øjne.
Ha. Det var jo lige til at grine af. Han begyndte at le højt og smilede ondskabsfuldt til hende. Hun talte, som var hun i sikkerhed. Om dette var alt, han kunne? Nej, det var en lille del af ham, men det var nok til at kunne dræbe hende på stedet. Det var jo helt latterligt det her. Hun fortjente at dø. Nej.. Hun fortjente at lide. Døden kunne de arrangere senere. Så ville han måske alligevel nå at se hende i flammer.
Hun bad ham at komme an. Det skulle hun ikke sige to gange. Men han blev stoppet, inden han kunne nå at angribe. Hun begyndte at forvandle sig. Det overraskede ham ikke, da hornene voksede ud af hendes pande og halen ud af hendes endeparti, for selvfølgelig havde hun en anden form. Han havde regnet med at se hendes form på et tidspunkt men ikke allerede nu. Men det passede ham fint. Hun skulle bare ikke regne med at se hans sande form. Den vidste han ikke til sådan nogle som hende.
Smilet voksede af at se hendes skikkelse, og han rystede lidt af en indtrængt latter. Hvor var det morsomt.
”Du kan bare bruge al din styrke.. Jeg skal nok holde igen,” svarede han med et hånligt snert og lod den lange tunge glide rundt om læberne.

Ivory hævede det ene bryn, ”Jeg vil ikke smadre dig..” mumlede hun og bed sig lidt i underlæben, han havde åbenbart ikke forstået at hun elskede ham.. At hun gerne ville blive sammen med ham. Hun havde blot startet en lille leg og den skulle ikke udfolde sig til en direkte kamp mellem liv og død.
Djævlen mærkede efterhånden hans blod som hendes hånd blev smurt ind i det, ”Rafael.. jeg ønsker ikke krig..” lød det fra hende imens at hun så nøje på ham. Ivory trådte tættere på ham og trak kniven til sig, ud fra hans håndflade, ”Du fatter bare ikke hvad du betyder for mig.. vel?” spurgte hun lige ud mens at hun gemte kniven væk, ligeglad om den var smurt ind i blod lige som hendes ene hånd. Djævlen tog fat i hans håndled med den anden hånd og trak den op til hendes mund, ”Jeg elsker dig..” mumlede hun lavt, knapt nok til at han kunne høre hende, inden at hun lod sin tungespids berøre hans hud, på det sted hvor han efterhånden havde fået et dybt sår; og hun slikkede lige så stille noget af hans blod væk, hun elskede ikke blod.. men hun ville hjælpe Rafael om han så ville kunne lide det eller ikke. Hendes horn blev langsomt gemt væk og det samme med hendes hale, mens at hun stadigvæk holdte fast om hans hånd bukkede hun sig til poserne, hvor hun fiskede noget tøj op og rev et stykke af det, som hun kunne bruge som forbinding og bandt det lige så stille om hans hånd. Djævlen tiede stille, mens at hun så på ham og ventede på hans reaktion, uden at vide om han ville gå til angreb.. Ivory vidste det ikke, men det kunne være at han ville hævne sig lidt på hende og dermed ville hun da også tage imod straffen.. hun ville ikke miste Rafael.
Og sådan havde hun det.. selvom hun ikke kendte til Rafaels følelser, hun vidste ikke hvad han følte over for hende, om han havde det på samme måde som hun havde. Hun sendte et mindre uskyldigt, men charmerende smil.