Shoppe - Keela(Privat)

Han smilede og lod hende kysse. "Det kan vi blive enige om." Han kyssede hende tilbage, og bemærkede at dette var en smugle længere end før. han kiggede ind i hendes brøne øjne, som blev forvrædet af at de var så tæt på hinanden. han låste sine arme fast omkring hendes ryg.

Hun smilede roligt til ham og aede hans ene arm der var om hendes ryg. Hun kyssede ham blidt på panden. Hendes krop slappede en smule af så hun kom til at ligge lidt mere på ham. Hun nussede sig lidt til ham.

//Godnat ^^

Phoenix sukkede veltilfreds og lukkede øjne. Han greb blidt fat i hendes arm, og flættede deres finger sammen. "Så må du siger når du bliver sulten, da jeg ikke bliver sulten de næste 48 timer, og jeg er pænt sikker på du ikke holder så lang tid ... men jeg skal jo ikke gøre mig for klog på dig." Det kunne han aldrig blive, det var han 100% sikker på. hun var jo ikke bare Keela.

//Godnat ^^ kommer nok ikke på imorgen, da jeg tager et smut til tyskland, men er på igen i overmorgen :)

Hun smilede let og gav hans hånd et lille klem. Hun nikkede let med et overrasket udtryk. "hvorfor bliver du ikk sulten før det?" spurgte hun og satte hovedet på skrå, "Er det fordi du er død? Eller rettere engel?" smilede hun let og lagde sig lidt længere ende så hun kunne hvile hovedet på hans brystkasse. "Nej det er heller ikk nemt, men med tiden skal du nok finde ud af det."

"Jeg vil nok tro ..." Han kiggede tænksomt op i luften. "... Begge dele, eller nok mest fordi jeg er engel, jeg ved ikke om døde spiser ... de er jo døde." Han trak sin arm til sig, og lage den under hoved. "Jeg tror det tager mange hundrede år før det lykkes for mig." Han kiggede ned på hende. "Men chancen er der, hvis jeg da får tid nok."

Hun kiggede på ham, hun trak på skuldrene. 2Tja, du kender vel det med zombier? Man siger de spiser hjerner..." sagde hun roligt og smilede let. Hun kiggede stille rundt og derefter på ham igen. Hun grinede let, "Så lang tid tager det heller ikk, du skal nok lære det. Det tager jo sin tid, jeg kan heller ikk altid forstå hvad der foregår i dit hoved. Nogle gange er jeg også bare meget heldig med det jeg gætter når du tænker..." sagde hun roligt og smilede tilfreds.

"Hjerner!?!" Han rynkede næsen i afsky. "Vi kan godt sige jeg er zombie, men jeg spiser IKKE hjerner!" Han sukkede og smilte kort. "Ja, det er godt med dig, jeg skal nok lære det ... en dag." Han kiggede ned på hende. "Hvorfor smiler du sådan?" Han var straks klar på et eller andet fra hende. "Hvorfor tror du egentlig jeg spiser hjerner, jeg har jo ikke spist din, og kommer heller ikke til det. Selvom jeg måske så kunne lære at læse tænker." Et hurtigt tænksomt ansigt gled hurtigt over hans ansigt. "Men du skal nok få lov til at beholde din hjerne."

Hun kiggede på ham, hun rystede på hovedet. "nej! Fy! Du er ikk en zombie! Du er min pude!" sagde hun bestemt og lagde armene over kors. Hun kiggede på ham. Hun smilede roligt, "måske fordi det er dig der er her?" sagde hun roligt og rejste sig. Hun strakte sig og gned sin nakke. "Trænger til et hvil snart..." sukkede hun og fik sin nakke til at sige knæk. Hun kiggede på ham og gispede lidt. Hun lagde hænderne ved sit hoved men åndede lettet da han sagde hun måtte beholde sin hjerne. "Mange tak..." sagde hun og tog hænderne ned.

Phoenix trak sine hænder op til forsvar. "Okay, okay, jeg er din pude." Han tog sine hænder ned, da det ikke så ud som om han fik nogle form for afstraffelse. "Jamen det var da så lidt." Han trak sig op at sidde. "Hvile, hvad er det du laver på mig? Hviler du ikke? Eller er jeg måske en for uartig pude til at man kan hvile når jeg er her?"

Hun kiggede på ham. Hun smilede let og sukkede lavt. "nej, men når du er der kan jeg bare ikk slappe ordentlig af..." sagde hun og satte sig ved sengen. Hun kravlede op til sin pude og lagde sig ned. Hun kiggede stille ud i luften, "Jeg er vel nok på en måde stadig i forsvar over at være tæt på en dreng. Det er ikk med vilje eller fordi jeg ikk stoler på dig, men det er bare mere refleks..." sagde hun og gned nakken. "Eller også burde jeg tage til en massør og se at få ordnet de stive led..." grinede hun opgivende. "Det sker tit at jeg skal derhen fordi jeg "overarbejder" som de siger..." sukkede hun.

"Prøv, jeg skal nok holde mig væk." Et lille uvorn smil gled over hans læber. "Er du SÅ gammel?" Han rystede på hoved. "Har du prøvet en tyrkisk massør? De går på en. Der bliver man gået, bog staveligt talt, godt igennem." Selv havde han ikke nogle iver for at prøve det.

Hun rystede blidt på hovedet, "nej, det går..." sukkede hun let. Hun kiggede opgivende. "Siger DU!" sagde hun bestemt. "Det er jo kun fordi jeg overanstrenger mig selv!" sagde hun surt. Hun pustede kinderne op og lagde armene over kors. "DU dum...!" sagde hun surt og lagde ryggen til.

Han lage armene omkring hende, og kyssede hende blidt på halsen. "Undskyld, men du er ældre end mig ... mentalt, og fysisk? Ved jeg ikke." Han kiggede ned på hendes korslagte arme. "Hvad overanstærnger du sig selv med?"

Det gav et lille sæt i hende da han gjorde det og hun lå stille. Hun kiggede tomt ud i luften men blev roligere med tiden. Hun kiggede stille, "Det ved jeg ikk, er kun 19?" sagde hun undrende og kiggede på ham. Hun sukkede lavt. "Mit arbejde, de siger jeg trænger til ferie fra det, men jeg vil ikk have ferie, har brug for pengene... Desuden er to jobs heller ikk særlig meget..."

"Jamen hvor lang tid har du eksisteret?" Han slap hende med den ene arm. "Hvorfor ber du ikke bare mig om penge? Så kan du jo holde ferie." Penge ... det var ikke noget han manglede ... nærmer tvertimod havde han for mange. "Hvorfor to?! Det er da der intet normalt menneske ... okay, du er ikke helt et menneske ... men ... du er heller ikke normal, det skal ikke tages dårligt." Skyndte han at indskyde inden hun skulle blive fornærmet igen. "Men to jobs?!"

"19 år..." sagde hun undrende og satte hovedet på skrå. Hun fik sig lidt ind til ham og lukkede øjnene. Hun sukkede lavt, "Nej jeg ved det godt... Men jeg vil ikk bede om penge og jeg vil gerne skaffe dem selv..." sagde hun bestemt. "Det ville være snyd at bede andre om det og jeg ender i gæld uanset hvad... Hvis jeg lånte af dig ville jeg bare føle jeg skyldte dig det og nægte at du siger nej til at få penge igen...2 sagde hun og aede hans kind blidt. "Men jeg har heller ikk så stor en gæld at jeg ikk kan betale den igen."

Han lage hoved let på skrå, men uddybe ikke sit første spørgsmål mere. "Det har du ret i, at jeg ikke ville have pengene tilbage." Han lage hoved på hendes skuldre. "Du er sikker på du ikke vil have noget at spise?" Han rettede sig op i sengen, strakte sig.

Hun nikkede let, "Og jeg vil ikk have penge eller låne dem... Jeg vil tjene mine egne så jeg ikk føler mig skyldig..." sagde hun og kiggede på ham. Hun hvilede blidt sit hoved mod hans. Hun satte sig op og kravlede op på ham. Hun fik armene om ham og lukkede øjnene.

Han sukkede lavt nikkede. Han kunne jo ikke tvinge hende til det, det ville han heller ikke. Det måtte hun jo selv vælge. Han gav hende et let knus og kiggede ned på hendes lukke øjne. "du svarede ikke på mit spørgsmål, men skal jeg tage det som et nej?"

Hun smilede let og nussede sig mere til ham da han gav hende et knus. Hun kiggede på ham. Hun rødmede en smule, "Nårh, undskyld! Glemte jeg..." smilede hun let. HUn nikkede en smule, "Jeg tror godt jeg vil have noget at spise nu." sagde hun roligt. Hun rejste sig og gik ud i køkkenet. Hun fandt sit stjerneskud frem og satte sig ned inde i stuen og spiste det. Hun kiggede roligt på ham da han kom og smilede.

Han fulgte efter hende ind i stuen, og satte sig ved siden af hende, og valgte at beglo hende mens hun spiste. Han ville normalt ikke gøre det med andre folk, men han havde ikke bedre at tage sig til. Selv blev han ikke sulten af at kigge på hende, og det havde han det skamt fint med.

Hun blev lidt hurtigt færdig da hun var rimelig sulten. Hun kiggede på ham før hun gik ud og vaskede op efter sig og gik ind til ham igen. Hun algde sig i sofaen med benene på hans skød. Hun smilede glad. "En gang pude, altid pude..." grinede hun glad.

Han sukkede. "Ja, det kan jeg se." Han kiggede kort ud af vinduet. "Men skal du ikke være dyne?" Han skubbede hendes ben væk, og lage sig oven på hende. Han holdt sig oppe på albuerne så han kunne se ned på hende. Ellers lå han oven på hende.

Hun kiggede overrasket da han skubbede hendes ben væk. Hun kiggede stille på ham og mærkede hendes hjerte banke lidt hurtigt. Hun rødmede og drejede hovedet til den ene side. Hun bed sig en smule i læben. Hun vidste ikk hvad hun skulle gøre i denne situation.

Han kiggede undrende på hende. "Noget galt?" Spurgte han og lage mere vægt over på det inderste ben. Han lage hoved i hulningen ved sine hænder, og kiggede på hende med et lille smil om læberne. Han var kommet frem til at hun så enorm sød ud når ud begyndte at rødme.