Shoppe - Keela(Privat)

Hun kiggede stille på ham. Hun bed sig i læben. "Jeg siger undskyld fordi jeg lige pludselig bare holdt om dig...2 sagde hun stille. Hun kiggede lidt undrende over at han tog en lok af hendes hår, men hun var ikk imod det. "Jeg mener jeg er underlig fordi jeg nogle gange får sådan nogle følelser der går over gevind..." sagde hun opgivende og bed sig i læben.

Han fik hendes hår til at skinne når han vendte det rigtig, for så kom solens stråler ind og ramte det på en helt bestemt måde. "For mig er det okay." Sagde han stille. Meget godt en da nu han tænkte over det. Han smilte lidt for sig selv. Han holdt det inde i sig selv, selvom han ville have sagt det ...

Hun kiggede undrende, det var lidt underligt at han sådan legede med hendes hår. Hun tog blidt hans hånd og fik ham til at slippe det. Hun smilede let, "Det er lidt underligt at du sidder sådan med mit hår..." smilede hun let opgivende. Hun aede ham blidt på hovedet. Hun sukkede lavt og lagde hovedet på hans skulder. Hun kiggede stille ud i luften før hun løftede hovedet igen og gned sine øjne lidt.

Normalt syntes han ikke hår var intresandt men det var åbenbart blev meget lige nu. Han kiggede undrende på hende da hun stoppede ham. Hans tanker som ellers lige var blevet ordnet faldt igen fra hinaden da hun aede ham og lagde sit hoved på hans skuldre. Hvis det ikke var fordi han godt kunne lide det havde han nok sukket irrteret. Han hade (normalt) ikke at have styr på sine tanker. "Er du træt?" spurgte han hende, da hun gned sig i øjet.

Hun kiggede stille på ham. Hun rystede på hovedet og fjernede hænderne. "nej... Nej er ikk træt..." sagde hun blidt og smilede let til ham. "Kan du huske jeg sagde at nogle gange går mine følelser over gevind?" spurgte hun let og bed sig i læben. Hun gned sin nakke en smule og kiggede ned. "Græd bare lige en smule, men det er væk igen." smilede hun og kiggede op igen. Hun smilede. Hun ville ikk have han skulle bekymre sig eller noget andet. Så hun smilede da hun havde læst et sted at det var en god måde at undgå noget som dette på.

Phoenix nikkede. græd? Han kiggede ned på hende og vidste ikke helt hvad han skulle gøre nu. Han fik lyst til at spørge hende om hvorfor, men det virkede os om hun ikke ville snakke om det, så han lod det lille. "Ved du hvad klokken er?" Spurgte han lavt.

Hun smilede let. Hun lagde sig ned med hovedet på sofalænet og lukkede blidt sine øjne. Hun lod sine ben blive på gulvet så han stadig kunne være der uden problemer. Hun kiggede roligt, "Den er..." hun kiggede på sit ur ved køkkenet som man kunne skimte. "lidt i 17." sagde hun roligt og lagde hovedet igen. Hun kiggede roligt på ham og smilede let. "Vil du spise her?"

"Gerne. Hvis jeg må." Svarede han. Han vendte sig om og kiggede igen ud af vinduet. "Hvis du vil, kan jeg også tage dig med ud at spise." *Skal jeg fortælle hende det? Tjah ... det tror jeg måske jeg vil. Det ville blive fedt og tage hende med et sted hen.* Han trak bene op under sig og hvilede hagen på dem.

Hun nikkede roligt til ham, "Meget gerne." smilede hun. "hvad vil du have?" spurgte hun roligt og satte sig op. Hun kiggede undrende og smilede opgivende. "Inviterer du mig ud?" grinede hun drillende. Hun ville gerne være i godt humør så hun prøvede at have det så sjovt som muligt uden at være led. Hun satte hovedet på skrå og lagde blidt hånden ved hans kind. Hun fik ham til at kigge på hende. "Er der noget galt?" spurgte hun undrende.

"Ja, hvis du gerne vil." Han kiggede ned på hende. "Ehm ... hvor vi skulle tage hen, og om du har prøvet at flyve? Alså ikke i en maskine, men selv." hendes hånd var dejlig varm og blød. Han fjerne den og lavede cirkler på hendes håndryg. Den var helt glat og blød.

Hun grinede let, "Det vil jeg da gerne..." smilede hun let. Hun kiggede stille, "Det må du bestemme, jeg er ikk så sart med hvor jeg spiser." smilede hun. Hun satte hovedet lidt på skrå da han fjernede hendes hånd og endda lavede cirkler på hans håndryg. Hun kom til at grine en smule over ham. Han var virkelig nuttet og fjollet, som et lille barn på en måde. Hun smilede glad til ham.

"Er du med på en flyve tur? Så tager vi ned i Terre og finder et eller andet sted, du vælger selv, frit valg mellem alle hyller." Han smilte rejste sig op. Han kløede sig i håret. "Har du en terasse?" Ellers skulle de hele vejen ned, okay, der var ikke så langt ned, men så lød det som en bedre grund for ikke at gå ned. med mindre det var nervendigt.

Hun kiggede undrende på ham, "Flyve?" hun slog sig selv blidt på panden. "Nårh jo... Du har jo vinger!" grinede hun en smule opgivende over sig selv. Hun nikked elet til ham, "Det vil jeg da gerne." smilede hun let. Hun rejste sig og gik hen til en glasdør. Hun åbnede den, "Selvfølgelig har jeg det." sagde hun roligt. Hun gik ud i den og kiggede over udsigten. Der var udsigt til bjergene. Hun sukkede lavt over at se på dem. Hun gik ind igen og begyndte at låse af. Hun forlod aldrig sit hjem vidt åbent.

*Hvor pokker ved hun det fra? Nå, lige meget.* Han lod sin jakke ligge inde i lejligheden og gik ud og ventede på hende. Han skød sine vinger frem. Det var dejligt at få dem ud og lufte dem lidt. Han blev stående tæt på døren så man ikke skulle kunne se ham nede fra vejen. De var jo kun på første sal, så hvis han gik for langt ud kunne man se hans vinger, og det måtte menneskerne jo ikke.

Hun kom tilbage efter lidt tid og havde sin jakke på. Hun kiggede stille på ham og blev lidt forskrækket over hans vinger der kom frem. Hun smilede dog let og gik videre hen til ham. Hun lukkede døren blidt til terrassen og stod ved siden af ham. Hun smilede let til ham, "Du ved. Jeg er vant til at flyve, ikk i menneskeform. Men jeg kan forvandle mig til en ørn." smilede hun let. Hun kiggede stille ud. "Men nogle gange ville jeg ønske jeg kunne have vinger på ryggen og bare flyve frit i min egen form..."

Phoenix nikkede. "Super, så flyver jeg efter dig. Du kan højest sansynligt ikke se mig, men bare flyv afsted, jeg skal nok komme. Bliver nød til at flyve hurtigt, ellers resikere jeg at menneskerne ser mig, og så bliver da der først balade." Han grinte og sprang ud fra terrasen, slog med sine kraftige hvide vinger og forsvandt. Det var dejligt at komme ud at flyve. Han fløj ekstremt højt op, før han fløj ned igen, så han bedre kunne se Keela.

Hun kiggede stille. Hun sukkede lavt og blev stående ved terrassen. Hun kiggede stille ud over det hele før hun vendte blikket ned på vejene og bilerne. Hun sukkede igen og lagde hovedet ned på sine arme. Hun var ikk i humør til at blive en ørn. Hun var altid en ørn, hun følte at hun snart ikk var andet. Det var den samme måde hun kom til centret på, hun fløj derhen. Hun gik indenfor og låste terrassen før hun gik ud af sin fordør, låste den og gik ned. Hun lagde hænderne i sine lommer og begyndte så småt at gå mens hun kiggede ned i jorden.

Da hun gik på en øde stykke og der ikke lige var nogle mennesker at se, lande han bag hende og trak sine vinger ind. "Skal jeg flyve dig?" Spurgte han hende. Han forstod ikke hvorfor hun havde forvandlet sig men det var vel en af hendes underlige ting? Han havde nu heller ikke noget imod at gå, men han kunne jo lige så godt give hende chancen hvis hun ville.

Det gav et sæt i hende og hun vendte sig hurtigt op. Hun havde løftet benet op og det var lige ved siden af hans ansigt. Hun nåede dog at opdage det var ham og stoppe inden hun ramte. Hun sukkede lettet og fik benet ned igen, "Troede det var en der ville overfalde mig!" sagde hun opgivende. "Du forskrækkede mig!" grinede hun let. Hun kiggede roligt, "undskyld... Men er bare træt af min ørne form, jeg er mere den end min egen form... Så undgår at være en ørn så meget som muligt for ikk at føle jeg kun er et dyr."

Phoenix kiggede en smugle skremt på foden. "Du mangler bestemt ikke selvforsvar." Mumlede han og var glad for ikke at være blevet ramt. "Skal nok lade være med det en anden gang, jeg kan se at det jo er livsfarlig." Han grinte. "Men skulle jeg flyve dig? Eller skal vi bare gå? Kan også køre eller hvad du nu ellers vil." For meget dyr?! Phoenix kom i tanke om varulve, hvor meget ulv følte de sig enlig? Det måtte være underligt at være dem.

Hun grinede let, "Har gået til karate, kung fu og alle mulige andre former for kampsport. Det er godt imod dem der lister sig ind på dig." sagde hun med et let smil. Hun rødmede en smule over han sagde det med at det var livsfarligt. Hun kløede sig lidt på kinden med sin pegefinger. "Øhm... Det er trods alt kun i forsvar..." smilede hun let. Hun var stadig lidt rød ved kinderne, men det forsvandt igen efter lidt tid. Hun grinede let, "Du spørger for meget..." sagde hun let opgivende. "Hvad vil DU helst?" spurgte hun roligt.

"Jamen sådan er jeg bygget op i hjernen, skal prøve ikke at spørge så meget, men svært for mig." Han smilte et uskyldigt lille smil. "Hvad vil DU helst. ... jeg sagde jeg ikke kan lade være med at spørge." Kamp sport ... og jeg som troede hun var fredelig, jeg må da heller passe lidt på.

Hun grinede opgivende og bankede ham blidt på hovedet. "SÅ må din hjerne atlså opgraderes..." smilede hun. Hun kiggede roligt på ham, hun kom til at grine. Han var så nem at læse på hvad han tænkte. "Skindet bedrager som man siger, desuden slås jeg ikk. Jeg forsvarer mig kun." sagde hun roligt og tog blidt hans hånd og begyndte at gå med ham. "Lad os tage på cafe!" smilede hun let. "Sådan nogle steder er altid hyggelige!" smilede hun og gik glad videre.

Phoenix kunne ikke følge med hende, hun grinede, så bankede hun ham pludselig i hoved, og det næste øjeblik trak hun afsted med ham. Mens hun trak ham et eller andet sted hen, prøvede han at hitte ud af hvad det var hun lige hvad fået sagt. Noget med hans hjerne, og så noget med noget skind, og forsvar og til sidst en cafee. Nå, men det sidste forstår jeg da. Han fulgte med hende og håbede at det andet hun havde sagt ikke betød noget, for han havde alså ikke fået fat på så meget af det, hvis han da havde fået fat på noget af det.

Hun stoppede op foran en lille café. Hun smilede let og vendte hovedet. Hun kiggede på ham og kom til at grine over hans udtryk. Han lignede et omvandrende spørgsmålstegn. Han havde vist ikk helt fået styr på hvad der foregik endnu. Han smilede let til ham og gik med ham ind. Hun satte sig ved et bord og kiggede på menukortet der lå. Hun kiggede roligt på ham, "Noget galt?"