a walk on the graveyard-Salomon~privat~

Salomon lagede forsiktigt armende om hende. han var meget stærk meget mere ind menneskeligt muligt. ''hold godt fast.'' han slog hårdt en gang med sine vinger og så var de 50 meter oppe. ''sig til hvis det er for voldsomt'' sagde han mildt mens han sprædte sine vinger ud i fuld længde. han baskede få gange og fandt så en go vind han kunne ride på. ''er det ikke smukt'' sagde han mens de svævede hen over byen mange forskellige lys. han baskede lidt mere og fik dem op i en go højte så de ikke ville blive opdaget.

hun blev lidt forskrækket den første gang han slog med vingerne, da det gik lidt hurtigt, hun havde meget godt fat om ham, hun kiggede ned på byens mange lys, hun nikkede, andet kunne hun ikke, hun blev bare ved med at holde godt fast om ham for ikke at falde ned, men hun troede nu heller ikke han ville lade hende gøre det

Byen skinnede smukt under dem. ''Du skal ikke være bange'' sagde Salomon roligt. ''Jeg taber dig ikke.'' Han gav et ordenligt ryk med sine vinger og drejede til venster. Salomon begynde at cirkulere rund om byens centrum. *Her er meget smukt* de dansenede lys under dem fasinerede Salomon meget.

hun begynde at blive dårlig da han bare fløj rundt og rundt og rundt"jeg tro jeg bliver dårlig lad være med bare at flyve rundt og rundt og rundt"sagde hun, hun slap ham med den ene hånd og holde sig for munden så hun ikke skulle kaste op ud over ham

''Det må du virkelig undskylde'' sagde Salomon han blev letter forskrækket. han havde ikke regnet med at hun ville reagere sådan. han skyndte sig at rette op og satte kursen tilbage til kirkegården. han lande nede foran hans muselæum. og åbnede hurtigt døren der ind til. ''er du okay? jeg har noget der kan fjerne svimmelheden hvis du er meget dårlig..'' Salomon virkede nervøs. Han kunne tydeligvis ikke lide at hun havde det dårligt.

hun sank det ien da hun stod på jorden, men hun var en smule svimmel, så hun holde fast i ham for ikke at falde"jeg skal bare sidde lidt ned ikke andet"sagde hun og satte sig ned på jorden, hun havde det stadigvæk dårligt, men hun ville ikke fortælle det til ham

Salomon kiggede undersøgende på Moki. ''du må heller komme med ind her er koldt på jorden.'' han åbnede døren til muselæumet. i et tag samlede han Moki op. hun var meget let så det var intet problem. ''jeg kan ligeså godt undskylde på forhånd for rodet der nede.'' han gik ned af den brede trappe og åbnede den tunge jerndør. rummet var fuldt med store reoler med gamle støvede bøger. gulvet var nedslidt og de små lyspære gav meget lidt lys fra sig. han fortsatte ind i stuen og satte hende i en gammel læder lænestol. der stod en grammofon afspiller over på et lille bor og ved siden af var der en kæmpe stak EP'er. Salomon gik ud i lokalet ved siden af og kom ind med en flaske vand. ''som sagt undskyld rodet.

hun kiggede lidt rundt, hun sys der var meget hyggeligt, hun kiggede hen på ham da han kom tilabge igen"det gør ikke så meget, jeg sy her er meget hyggeligt mere end skoven i hvert falde"sagde hun, hun boede i skoven hvor der nu lige var læ henne

''I skoven? er det ikke koldt?'' der var tørt og lunt. Salomon gik over og fjernede nogen papirer på en skammel og satte den skråt over for hende. han gik derefter hen og hang sine flintlocks på vægen samt hans kore og rapire. *det er nok det første komplimang jeg har fået for det her sted..*

"nej ikke rigtigt, jeg har en drage varme mig op af, drage tattooen på hendes ben bevægede sin hale en smule, men nok til at han ville ligge mærke til det, hun tog en tør at den flaske vand hun havde fået, hun kiggede lidt på ham

han kiggede ned på tattoo'en. ''ja det kan jeg se.'' han var meget overrasket over at se den bevægesig. han tog hatten af og lage den på boret. han kørte hånden igennem håret og satte sig på skammelen. *det havde jeg ikke forventet.* ''er det?..''

"dragen på mit ben kan blive til en rigtigt drage udenfor"sagde hun, hun fik den aldrig frem når hun var i noget der lignede en bygning, hun tog en tår mere, hu kiggede bare på ham, det var først nu hun så hans ansigt helt,

hans hud var meget ren og lys. hans øjne var mahoni brune og han havde et stort ar der gik ned over hans ene øje. det var ikke noget der havde ødelagt hans syn men det prægede hans udsenne meget. hans kindben var makante. ''han kiggede hende i øjne. han synes at hun var meget smuk. ''det er en meget imponerende evne at havde.''

"den er god at havde når man skal havde varmen for jeg har jo ikke andet"sagde hun, det havde hun heller ikke, hun havde brune/grå øjne og meget langt næsten helt sne hvidt hår, hun lignede slet ikke nogle normal engle

Salomon rømmede sig lidt. ''javel ja'' han virkede usikker. han kløede sig let i nakken. ''du har vel ikke noget imod at jeg sætter noget musik på?'' han rejste sig op og tog nummer 4 fra toppen og satte EP'en på. det var et klassiske nummer med stryger. det var meget smukt og afslappende.

"nej det har jeg ikke overhovedet"sagde hun, hun havde næsten aldrig hørt musik, hun kunne se han var en smule usikker, det var hun osse selv, men hun prøvede at skjule det så godt hun nu kunne gøre det, hun viste ikke om hun kunne det. hun viste heller ikke hvornår hun le sige til ham at hun arbejdede for en af de onde

Salomon satter sig over på skammelen igen. han folede hans hænder. *jeg ved ikke om jeg bør fortælle hende. at jeg er en Hunter.* ''Havde lavede du enlig på kirkegården?'' han kiggede intresseret på hende.

hun blev nok nød til at fortælle ham det"jeg er ikke som du tro jeg er"sagde hun bare, hun kiggede ned i gulvet, hun ture næsten slet ikke sige det til ham, hun viste ikke hvad han ville gøre ved det, hun viste ikke om han ville angribe hende for at slå hende ihjel

han kiggede undrende på hende. ''hvad mener du med, at du ikke er, som jeg tror du er?'' han viste ikke hvor hun vil hen med det her. han kiggede hende dybt i øjene og lage sin ene hånd omsorgsfuldt på hendes.

"jeg er ikke en af de gode"sagde hun, hun kiggede ham i øjne, en lille tåre trillede ned at hendes højre kind, hun havde det dårligt over at fortælle ham, men han skulle jo havde det af vide på et eller andet tidspunkt

''hvad merer du med at du ikke er en af de gode?'' Salomon kiggede uforstående og underne på Moki. Han satte sig på knæ foran hende og tørte tårende væk fra hendes smukke angsigt.

hun kiggede på ham"jeg arbejder for en af de onde, det er det jeg mener"sagde hun, en tåre mere løb ned af hendes kind, hun var ved at græde, hun var meget ked af det, at det var sådan, hun viste ikke hvad han ville gøre

*det virker til at hun angre* Salomon tørrede tåren væk. ''hvordan har du det med at arbejde for dem?'' han tog fat i et lille bor og trak det hen til hem så han kunne side foran Moki. Salomon lage sine arme om Moki så han kunne trøste hende. hun virkede jo til at være meget ked af det. ''du behøver ikke at frygte mig...''

hun gjorde sig fri"jeg må hellere gå nu"sagde hun og rejste sig op og gik mod døren, hun ville ikke bringe ham i fare på grund af hende, hun viste ikke hvis side han var på, hvis han gik over den modsatte af hende var de fjender

Salomon Bevægede sig hurtigt og lydløst igennem rummet, før hun var nået ud af døren slog han sin vinge slået ud, så han kunne spærre vej ud. Han havde et meget alvorligt ansigtsudtryk. *Shit hvordan tackler jeg det her...* ''Jeg er ikke ond eller god Moki. Jeg er en jæger. Vampyrer er min største Fjerner de slog mine forælder ihjel. De flåde min morer foran øjne på mig.'' Salomons øjne var klare.