a walk on the graveyard-Salomon~privat~

"hvad med dem som står i ledtå med en vampyr jager du osse dem?"spurgte hun, hun kiggede ham i øjne, hendes øjne sagde alt, hun kunne ikke huske sin familie eller der hvor hun kom fra, hun kunne kun huske krig

'' Jeg vil helst forsøge at tale dem til ro først.. hvis det ikke nytter kan jeg ikke andet ind at advare dem med denne setning...'' han fik et meget alvorligt ansigts udtryk. ''Stå ikke i min vej den dag jeg kommer efter dem!'' Salomon tog sin vinge helt til sig. ''Du arbejder måske for dem?..'' han satte sig over i en lænestol. han så letter opgivende ud. hvorgang han troede at nu var der håb for at han havde fundet hvis ikke en ny ven så en der delte hans syn på blod sugerne. ''hvis du virkelig frygter mig eller min sag så er døren der.. jeg går ingen steder, jeg er træt af at flygte...'' salomon virkede meget sorgmodig. hans stemme rystede meget lidt.

hun kiggede hen på ham"jeg kan ikke huske andet end krig fra min fortid"sagde hun, hun tog fat i dørhånd taget, tåre begynde bare at vælte ned over hendes kinder og ned på det slidte gulve, hun falde på sine knæ og sidde, hun græd bare

lige som hun ramte gulvet var han henne ved hende. han lagede trøstende hendes hoved på hans skulder. lagde armen om hende og vingerne om hende som en hvid mur der skulle beskytte hende imod alt ond, alt smerte og alle dårlige minder. Salomon strøg hende langsomt og omsorgfuldt langs håret lige som han havde gjort oppe på kirke gården. '' så så..'' han viste ikke hvad han skulle sige til hende det var første gang han havde stået i denne sitatution.

hun græd bare ind til ham, hun kunne ikke stoppe igen, hun skulle bare havde det ud af systemet, hun holde fast i hans trøje og bare græd, hun ville ønske at hun kunne blive inden for de mure som hans vinger lavede for evigt, men det kunne hun jo ikke, eller kunne hun?

Salomon lagde sin pande imod hendes hår. han vuggede hende ligeså stille frem og tilbage. han viste ikke hvordan han skulle sige det til hende. Men han ville ikke havde Moki til at gå, han kunne lide hende og han kunne forstå hende. hans ejede liv havde også været en kamp hele vejen. men han viste blot ikke hvordan man skulle sige sådan noget. ''jeg synes du burde blive her, hvis du ikke vil så i det mindste til at du har det beder...'' hans stemme var meget beroligende og blid.

hun tørrede tårene væk"mener du det?"spurgte hun, hun kiggede lidt på hans vinger, hun lod blidt en hånd køre hen over fjerne, de var så bløde og fine, hun blev bare ved med at røre ved hans vinger, hun sys det kilede lidt inde i hånden

''ja det mener jeg.'' sagde han roligt. det gav nogle små spjæt i vingen ind i mellem. Hendes blide berøring killede lidt. ''Du er mere ind velkommen'' sagde han blidt.

hun kom til at grine lidt af vingen, men hun stoppede ikke, hun ville ønske at hun hvade sådan nogle vinger"mange tak"sagde hun, hun gav ham et hurtigt kys på kinden og så rejste hun sig op, hun tog sine sko af, så hun bare gik rundt i barefødder

Salomon sad stille helt tavst. han tog hånden op til den kind han var blevet kysset på. han kunne mærke varmen der fra og han nød det. Salomon åbnede sine vinger så hun kunne gå frit omkring. ''Jeg rydder op i et af værelserne imorgen så du har et sted til dine ting.'' Han gik over til et lille skab og åbnede det. ''hmm... der var det.'' han tog et gammelt men meget blødt tæppe frem og lagede det på lænestolen. ''jeg tror jeg har brug for en kop te vil du havde noget ?'' spurgte han mens han gik ud i køkkenet.

hun kiggede hen på ham"jeg kan godt selv rydde det op hvis det er, det eneste jeg har af ting er min drage og min kæde og de tøj jeg har på selvfølgelig ikke andet og jo tak lidt te ville være godt"sagde hun, hun sig på en stol

''Det ved jeg du kan... men der er jo ingen grund til at du rydder op på mit rod..'' han smillede da han kom ind igen med de to kopper med det varme te i. ''håber at det er iorden med rosente?'' han satte koppen foran hende. han gik hen til en lille stumtjener der stod i det ene hjørne. og smed overfrakken der på og den mørke skjorte. nu havde han kun sine støvler, bukser og sin hvide skjorte på.

"jeg har jo ikke rigtigt andet at lave alligevel"sagde hun, hun kiggede på han satte koppen, hun tog stille imellem sine hænder, hun nød varmen der kom der fra, hun duftede til te'en, hun sys den var god, men stadigvæk alt for varm til at drikke

''så kan vi måske hjælpes af?'' jeg har ikke selv så meget at lave om dagen.
han gik en og satte en ny plade på. denne gang var det et swing nummer. de livlige toner sprætte sig ud i rummet. Salomon kunne ikke lade vær med at nynne med. det var tydeligtvis et nummer han havde hørt mange gange.

hun tog så en tår af sin te, den var stadigvæk for varm så hun brænde tungen"av"sagde hun, hun satte koppen fra sig, nu gjorde hendes tunge jo ondt, men hun skulle komme sig over det, hun lyttede til den plade han havde sat på i stedet for den anden

''husk at pust på den, så den bliver til at drikke.'' Salomon smilede til hende. han gik hen og to en slurk af te'en. han syndes ikke at det var så varm igen. ''hmm..'' han kiggede Moki i øjne og rakte hende sin hånd ''må jeg få denne dans?''