Nattens mørke - Kajika

Et hoved nik til hans måde at spørge hende på kom og hun kiggede stille mod ham med et roligt blik der var fattet, mens hendes finger gled let over den glatte overflade af bordet og hendes sølviske øjne var rettet mod Dean i mens hun let lod tungen glide over hugtænderne der var sprunget frem og hun betragtede ham let i det hun sagde stille"Der... der er intet der har ændret sig andet end jeg" hun roede sig flovt i håret og så mod Dean da han sagde det med at det faktisk var hende han havde ventet på?, var det virkelig sandt eller var det en løgn?.
Hun smilede sødt og sagde angående det med om følelserne var ok nu"Jeg savnede dig blot for meget til at jeg kunne gå rundt sådan her.. så jeg ville ha opsøgt dig og vis det ikke virkede til at vi kunne snakke sammen eller.... eller du hadet mig så" hun rodet let i sin jakke lomme da hun var nået hen til den og fandt en billet frem, det var en fly billet til New York... ikke en Retur... men en enkle.. Dette betød at hun ville ha taget der over og så være blevet der over simpelthen..
Hun så lidt på Dean og sagde"Men det ser ud til jeg ikke får brug for den alligevel... flyet flyver om en uge... jeg forudbestilte den, vis jeg ikke dukker frem skal jeg ej betale kun for at den skulle komme til min dør men intet andet.." hun så lidt flovt den anden vej og betragtede så Dean og sagde"Er du træt?" hun lagde hovedet let på skrå og rettede lidt på hans skjorte og strammede så håndklædet om hendes hofte.

Dean smilede bare let til hende imens han betragtede hende, han smilede let for sig selv da han kiggede ned på hendes flybilletter."Næ det gør du vel ikke" smilede han med et mindre smil imens han et lod sit blik glide op på hende. Da hun spurgte om han var træt trak han let på skuldrede, det var han for en time siden, men det virkede efterhåndne mere ligegyldigt:"Næ ikke rigtigt mere" smilede han og kiggede på hende med store øjne."Hvad med dig? Vil du sove?" sagde han og nikkede ind imod sin seng som han for hendes skyld godt måtte låne, han havde efterhånden lært reglen om at han ikke skulle løbe efter:"Sulten?" tilføjede han da han bemærkede hendes tænder springe frem. Han syntes hele situationen var en smule akavet og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men alligevle var han mere glad nu end tidligere, især fordi det var hende der havde foreslået at tage med hjem i hans lejlighed, så han følte på ingen mulig måde at han tvang hende til at tale med ham hvis hun ikke havde lyst, men heldigvis virkede hun som om at hun var mere glad for ham end han måske havde troet og det gjorde ham da glad, for han kunne godt lide hende, meget godt endda, men det gjorde også at han følte sig ret så akavet og han turde ikke helt gøre noget eller nærmest bevæge sig, og han sad derfor bare, sød som han var, ihvertfald lige nu, og smilede til hende.

Kajika så lidt hen af mod Dean og smilede gerne de"tjaaa.. måske lidt sen dog ikke lige nu?" hun grinte stille og sukkede så let i det hun tog sig til munden blidt og mærkede de lange hugtænder og så flovt på ham angående det med sulten, der var jo intet mad egenlig her hun kunne spise ? fordi... vampyr kunne ikke spise men kun drikke vel efter hendes mening?. Hun så lidt ned og sagde"jah.. egenlig men det okay, jeg kan blot jage i morgen tror jeg nok" hun roede sig lidt i håret og sagde"eller.." hun gik hen til sin jakke dog ikke vildt hurtigt og sagde"Jeg kan os hurtigt smutte hen mod hospitalet og skaffe mig noget blod vis det er og så komme tilbage igen?" hun betragtede Dean og så på ham med sine dådyriske smukke blanke sølviske grå øjne der let lå på hans siluet, og der stod hun så ... ventende på om hun måtte gå eller om han havde et eller andet... andet? at tilbyde hende end at tage ud i nattens mørke og prøve at finde føde eller bryde ind i en blodbank?....
Hun rystede let mens hun holdte jakken, dette føltes anderledes at være nær ham, dog var det en dejlig følelse men stadig, hun var så flov over at se på ham, han var så flot og så god til hende.... for god.. han anede slet ikke hvilket monster der lurede inde i hende? hvilket blodrus hun en gang havde været igennem?, og han behandlede hende som var hun skrøbelig som hun havde været den gang... da hun var Aspara.. hun elskede den følelse... den følelse han gav hende, dog... den var os så farlig vis man kom for tæt...

Dean vidste ikke hvad han skulle sige og han sukkede derfor bare let, han havde håbet han ville blive mindre fusteret med tiden, men alligevel blev han bare mere og mere forvirret."Stop lige" sagde han og rystede på hovedet imens han ikke anede hvad han skulle sige eller gøre."Hvad er det du gerne vil? jeg er ked af det, men jeg kan simpelthen ikke holde ud bare at sidde her og ikke vide hvad du vil... Er vi venner? HVad er vi?" sagd ehan, det var ikke fordi han ville have hun ´skulle sige at de var kærester og snart skulle giftes osv, men han var nødt til at vide om han bare skulle blive sidende som en sød dreng i sofaen eller han skulle prøve at gør etilnærmelse, og hvis han gjorde ville hun så slå ham? Derfor sad han bare og kiggede på hende imens han let lagde hovedet på skrå og trak på skuldrende, han vidste ikke hvad han skulle gøre:"Please fortæl mig... noget?" sagde han og tog sit ene ben op i sofaen og bøjede det så han sad bedre.

Kajika stoppede brat op og vendte sig mod Dean og stod der lidt og kiggede undrende på ham i det han sagde"jeg ville blot?... hen til hospitalet og skaffe blod siden du spurgte om jeg sulten" hun så lidt flovt på ham og vendte kinden til ham og sagde"V...jeg ved ikke om vi er v...venner" hun så lidt ned og sagde"Jeg kan ikke blot være venner med en jeg føler sådan nogen følelser for, og det jo forkert på en måde?.... vi ved jo begge to godt der aldrig sker noget imellem os så hvorfor overhovedet føle sådan her" hun så lidt på ham og hun så temmelig sørgmodig ud i mens hun prøvede at virke fattet og rolig.. dog var dette alt andet end blot fattet og roligt.
Hun anede ikke hvad hun virkelig skulle sige"Hvad mener du da vi er?" hun så forvirret på ham og slap jakken og stod så pludselig foran ham og tog ham blidt i hånden så han ville rejse sig op så de stod ovnlig... deres øjne kunne ses helt og på tæt hold og de kunne nu stå ansigt til ansigt og sige det lige ud"Hvad vil du gerne være Dean?" hun havde ikke helt fattet hans følelser til hende inu og ville sikkert heller ikke komme til det før han egenlig uddybede det for hende... holdte han af hende som hun gjorde for ham, med denne længsel efter at.... at gøre noget forbudt ikke sex men.. at elske en anden skønt man ikke burde?...

Dean blev en smule stille og kiggede ned i jorden, han var ikke god til ting som følelser og da hun spurgte ham så direkte som hun gjorde trak han blot på skuldrende og sukkede let:"Jeg ved det ikke" sagde han og lod en hånd glide igennem sit hår:"Jeg ved det virkeligt ikke..." sagde han, han forstod godt hvad hun sagde, men han håbede der måske ville ske noget imellem dem, men han følte sig en smule bange, netop fordi han kunne lide hende, så kunne han ikek finde ud af at være smart og charmerende osm han plejede at være. Hvor han bare smilede kækt og hurtigt fik plantet 10 kys på røde og bløde læber, men det kunne han bare ikke nu. Netop fordi han kunne lide hende så holde han sig tilbage og sad derfor bare og kiggede på hende."Jeg ved kun jeg kan lide dig... Men som den nar jeg er, ved jeg også at jeg bare skuffer dig" sagde han, han havde ikke ret store forventninger til sig selv, men folk havde heller aldrig vist ham tillid før og ingen turde stole på ham, og når ingen turde stole på ham, så turde han heller ikke stole på sig selv, og det var en af grundene til at han nu bare sad og kiggede på hende, uden at sige mere.

Kajika smilede forsigtigt til ham og sagde"så rolig nu okay Dean" hun grinte let og sagde"op med humøret og altså alle skuffer vel hinanden selv jeg har skuffet mange gange, stol aldrig på nogen siger de men vis man ikke gør det eller ikke gjorde det så var verden ikke som den er i dag, alt det der er skabt er skabt af mennesker der stolede på hinanden såååå? du skal blot lære at stole på en okay?" Hun tog ham blidt i hånden og sagde"kom" hun trak ham med ud af døren med et smil og grinte i det hun let fik ham trukket med ned af gaden og sagde"Så Dean du har jo et arbejde ikke os" hun smilede og sagde"dem der er der, de stoler på at du kan klare det, derfor er du ikke fyret" hun tog ham med til et sted længere ude for byen nær metroen og sagde da hun pegede"Der arbejde flere tusinder sammen der nede hver dag, op til flere gange er der nogen der skuffer hinanden, netop fordi uventet ting kan opstå uden videre... alle skuffer hinanden selv i kærlighed eller venskab, arbejde så vel som familie" hun så lidt på ham og gik så tæt på ham og sagde"Men spørgsmålet er blot om man virkelig fortryder det man gjorde... man er en nar vis man ikke fortryder de ting man gør forkert.. men fortryder du dem er man blot menneskelig.." hun smilede og sagde"selv man er et væsen kan man godt være menneskelig.. det skulle jo starte et eller andet sted ikke os?" hun smilede og tog ham så i hånden blidt igen og sagde"Kom lad os gå lidt rundt og få noget frisk luft"hun smilede og gik stille foran ham med sit lange platinsk hvide hår bølgende bagved sig som et sjal og hendes øjne lysende af glæde.

Dean sagde ikke et ord af det hun sagde, men stod bare og lyttede istedet for, han forstod godt hvad hun sagde, og netop derfor valgte han ikke at svare. Dean havde aldrig fortrudt noget han havde gjort, mest fordi han ikke kunne se pointen i det, når han havde gjort det, så var det vel i realiteten ligemeget hvad han mente om det, det var jos stadig sket, ligemeget hvad han sagde til det.
Dean kiggede kort op på hende og trak let på smilebåndet da hun hev ham afsted:"Hvor skal vi hen?" sagde han og gik hurtigt efter hende. Han anede ikke i hvilken retning hun ville, men han håbede lidt at hun ikke skulle på hospitalet, mere fordi at Dean kun havde dårlige erfaringer med det sted, og det var bestemt ikke et sted han ville være frivilligt:"Ja jeg ved det godt" sagde han og nikkede så bare kort:"Men hvad vil du så have? Hvad skal jeg gøre?" sagde han en smule magtestløst og stoppede op istedet for at gå imens han kiggede på hende med sine store mørke øjne, han vidste ikke vhad han skulle sige eller gøre mere, det hele virkede så forkert. Så mærkeligt, også alligevel helt rigtigt. Dean var fustreret og havde det forkert, men på en positiv måde, det var ikke til at forklare. Bare... Anderledes.

Kajika lagde hovedet let på skrå og så undrende på Dean og sukkede i det hun smilede og sagde"Let not?... begynd og stol på andre og så vil de gengælde den tillid du viser til dem" hun smilede og sagde"og lad vær med at gå rundt og se så depri ud, når der intet er at gøre imellem os så lad det lægge okay?" hun ville ikke høre på jamre hele tiden det var ved at drive hende til vandvid, vis han mente der intet kunne være mellem dem jamen så burde han os stoppe fordi hun ville ikke altid være den der sagde de stærke ord eller noget, han burde mande sig lidt mere op til tider og tage sig sammen... fordi vis han virkelig så gerne ville have hende burde han os være ligeglad med hvad der skete?... så ville han vel tage chancen men sådan var Dean vel ikke, endnu en grund til hun holdte afstand fra ham, ej fordi han var svag i hendes øjne men hun orkerede ikke dramaet for længe, det var lidt pige agtig til tider, hun ville have en der kunne bestemme sig, en der tog hende med storm eller dominerede til et vist punkt men ej gjorde hele arbejdet, dog betød det ikke at det skulle lægge på hendes skuldre og hun skulle gå ned på knæ foran ham? og bede ham om at tage hende ej seksuelt men på andre måder..
Hun ville det ikke? når han var så forvirret hvorfor så kæmpe for noget.
Hun smilede let og rystede på hovedet og sagde"Nååårh men du har jo fået snakket med mig nu og sådan så måske burde jeg tage mine ting og så smutte hjem af til Carmen" hun boede jo deltids ved Carmen for en stund, dog ikke længe i nu, Carmen skulle videre og opføre dette mesterværk af et stykke så Kajika var nød til at finde et andet sted at bo men det ville ikke blive ved Dean, ikke når han var så forvirret som en homonsk teenage pige i hendes periode? og heller ikke når han ikke vidste om han kunne lide hende helt eller ej og hvad han ellers ville i livet"Dean?.. hvorfor holder du dig ikke blot til den livsstil du kender, druk, sex, ? og sådan.. det fungere jo fint nok indtil videre for dig" hun smilede sødt og gik videre for at fortsætte til hans lejlighed og hun havde skam sluppet hans hånd..

Dean kiggede bare på hende og han vidste ikke helt hvad han skulle sige, han forstod ikke helt hvor de var på vegn hen, altså indvenidgt, han vidste ikke hvor hans følelser eller hendes var på vej hen. Da hun nævnte omkring tillid og det at stole på andre nikkede han bare, han havde så dybe hemmeligheder, ting han aldrig nogensinde havde fortalt nogle og ting han aldrig ville fortælle nogle, ting der netop gjorde at han så sig selv som en trussel og som et dårligt menneske. Når han tænkte tilbage på de tider, så blev han helt bedrøvet og det var tydeligt at se på hans ansigt at de tanker han havde i hovedet ikke var noget som han just jublede over. Men han vidste at hvis han delte det med nogle, så ville han miste alt, han ville miste alle han havde og alle der kunne lide ham, fordi han havde bedrevet ting som ingenmennesker ville acceptere eller kunne lide ham for, og det var svært at forandre sig når fortiden hele tiden prøvede at jagte ham:"Jamen hvorfor egentligt ikke?" sagde han og kiggede bestemt på hende, og dog med et endnu blødt og undrende blik:"Hvorfor er det at vi ikke kan være mere?" sagde han og kiggede på hende.
Dean blev bare stående da hun begyndte at gå, det hun sagde var næsten som en hammer i hovedet, han vidste godt det var det han kendte til, men det betød måske ikke at det var det han ville, han var flyttet for at forandre sig og indtil videre var det eneste han ikke havde gjort at forandre sig, tværdimod var han bare blevet mere o mere som hjemme i England og lige nu prøvede at desperat at stoppe sig selv før det gik galt.

Kajika stoppede mere eller mindre op da han sagde det med hvorfor de ikke kunne være mere...? tja hvorfor kunne de egenlig ikke det, var det fordi han sagde han aldrig var til at stole på og hun ikke ville blot være som de andre i hans øjne."Fordi det... det dejligere ikke at være noget for dig end at komme i anden række for dig" hun gav et forsigtigt smil fra sig og så den anden vej i mens og sagde"desuden?, vis du ville være mere end det så ville du ikke hele tiden gå og sige du ikke var til at stole på, så ville du endten blot være som du er eller prøve at gøre en forskel.. længere er den egenlig ikke?, så burde du lade mig tage stilling til hvad jeg kan holde til og ikke holde til af visse ting" hun så lidt mod ham og sagde"Vis du så gerne ville have mig ville du ikke holde dig tilbage vel" hun så på ham lidt og sagde"Det ville jeg ikke vis jeg ville have en, dog... ville jeg heller ikke have en der var i så stor tvivl med sig selv.." hun så lidt ned og sagde"Vis du var sikker... vis du ville ? så kunne vi måske være mere... så ville jeg nok tage stilling for hvad jeg kan holde til og ikke holde til" hun betragtede ham lidt og fortsat med at gå hjem af mod ham og sagde"det ikke mig der skal forandre mig, det ikke mig der.... " hun vendte sig helt om mod ham og så lettere eller mere alvorlig ud og sagde"Jeg ber dig ikke om at forandre dig, jeg ber ikke om noget som helst fra dig... jeg har det fint med hvordan du er, jeg acceptere dig og dine fejl, alle har fejl og mangler, alle har gjordt ting de fortryder, lev i nuet og start en ny fremtid her og nu vis du vil, eller giv op eller lad vær vis du ikke vil forandre dig længere er det ikke.. men vis du ikke vil forandre dig så lad i det mindste værd med at klag så meget okay!" hun brummede lidt men sagde det ikke hævende i stemmen som sådan da...

Dean kunne ikke lade være med at føle sig en smule såret over de ting hun sagde."Jeg siger ikke de ting fordi jeg ikke vil være med dig.. Jeg siger det for at du ikke er ved mig." sagde han og håbed ehun forstod:"Jeg vil så gerne have dig og være sammen med dig.. Men jeg er bare bange for at du ender md at hade mig" sagde han, det var derfor, det va rikke fordi han ikke ville, det var fordi han var en smule bange for at vælte hende og gøre hende ked af det, han ville self gøre sit bedste for ikke at gøre det, men han kendte også sig selv.
Dean lyttede bare imens hun snakkede og han begyndte at gå hen imod hende med stille skridt indtil han stod helt tæt foran hende og kiggede ned på hende, han var vel et halvt hoved højere end hende og han skulle derfor lige præcist bøje nakken for at kigge på hende:"Well... Jeg ved ikke noget" sagde han og lod en hånd glide ned af hendes arm i en helt stille og intens bevægelse imens han bare endnu kiggede hende ind i øjnene i håb om at hun kunne mærke det han kunne mærke, han følte sig følsom, han følte sig som et menneske igen, et menneske der kunne blive såret, et menneske der kunne græde, grine. På godt og på ondt.
"Jeg har forandret mig" sagde han og tog stille omkring hendes ene hånd:"Jeg har forandret mig meget, mere end du overhovedet aner... og jeg kæmper stadig" sagde han og klemte let hendes hånd uden at sige mere, han lod bare ordene stå i luftne imens hans øjne kiggede ind i hendes.

Kajika så på ham da han pludselig stod overfor hende og sagde disse ord, hun så undrende på ham og havde måske ikke set ovnlig på ham før men så flovt væk og roede sig let i nakken mens hun stod for skud og anede ikke hvilke ord der skulle komme ud af hendes mund eller hvad hun skulle sige sådan helt rigtigt..
Hun hørte det med han havde forandret sig og mærkede hans greb om hendes ene hånd og så let op mod ham og sagde intet men lod ham sige alt færdigt han ville. Hun stod med ansigt til ansigt med ham eller øjenkontakt i virkelig dybe gående kontakt egenlig`?. hun mærkede det lille klem og lukkede let øjnene i og så den anden vej, hun turde ikke rigtig sige noget...
Hun vidste ikke hvad det var han ville hende egenlig sådan helt?, prøvede han at spørge om hun ville være hans eller hvad?.
Hun løftede det ene øjenbryn og så lettere undrende på ham i det hun sagde forsigtigt"Hvad er det du vil med mig... have af mig?.... " hun så lidt på ham og ventede på hans ord og følte en flovhed ved han holdte fast i hendes hånd, verden havde ikke lykkelige slutninger dette var ej en af dem, dette var en i dare you ting... dette var farligt, at blotte sig for en anden og ende med at få knust hjertet eller blive bedraget eller grinet op i ansigtet. Hun stod lettere stift og så temmelig undrende ud dog ej hånlig eller ikke forstående som sådan.
Hun lod blidt fingerne glide om hans hånd og klemte blidt tilbage og holdte blot denne dybe øjenkontakt..

Dean kiggede bare på hende med sine store brune øjne og kunne mærke en urolig følelse i maven, mest fordi han lige nu følte sig sårbar, og det hadede han. Han hadede mere end nogen anden når folk kom ind på ham og han flygtede også fra følelserne, det var præcis det han var bange for når han sagde at han var bange for at skuffe hende, han var bare for at han ville blive bange, for han var bange. Følelser var ikke noget han var fan af og det var ikke noget han havde det godt med, men alligevel vidste han at Kajika kendte ham bedre end så mange andre i Terre, mest fordi at andre han havde snakket med, folk som Liam, Kida og Mel, ikke ligefrem havde været folk der havde haft dybe samtaler med andet end hans kønsorganer.
Dean stod bare og lod sig afbryde af tankerne da hun talte, han vidste ikke engang hvad han skulle svare og han var sikker på at folk udefra ville se dem som to dumme høns der intet vidste om noget, lige forvirrede og lige nysgerrige.
Dean kiggede kort væk for at gennemtænkte et svar, men der kom intet fornuftigt frem i hans hoved, ikke noget han sådan lige umilbart og derfor åbnede han bare munden for at ville sige noget, men der kom ikke nogle ord ud de første par sekunder."Dig" sagde han, det var det eneste han kunne svare, han ville jo bare have hende.

Kajika betragtede let indgående Dean og stod der og ventede på svar mens de smukke sølviske grå øjne glinsede let i skæret fra gadelygterne mens de stod nær hans lejlighed igen dog ej så tæt på som før egenlig. Hun stod der let med hænderne på hver side af hendes hofter nu og hørte på det han sagde og et lille smil kom frem på hendes læber i det hun blidt berørte hans kind og så ham dybt i øjnene og sagde"Det kan du aldrig få" hun vendte sig let til siden koldt og neutralt i det hun sagde"Jeg vil ikke dele med andre" hun lød alvorlig i det hun sagde det og havde skam duftet at han lugtede altså til tider anderledes, dog kunne han sagtens ha set andre altså som hun gjorde nu, men hun tvivlede på det når hans natur var anderledes, hans natur var sex og fest. Hun mente os han kunne forandre sig, men hun turde ikke tage nogen chance ved noget mere egenlig. Hun ville blot forholde sig med at holde løftet til Lazarus om at hendes krop var hans og hendes sind med samt evner i kamp. Hun var hans Child og hans egendom. Hun var ingen andres og ville aldrig blive det.
Ikke uden magt ihvertfald?, og Dean var slet ikke denne magtfulde person der ville kunne vride hende ud af kløerne på denne vampyriske herre der vogtede over hans elskede skat(kajika).
Hun slikkede sig lettere dyrisk og sensuelt om læberne men blot for at fugte dem og lod tungen gemme sig i munden igen og sagde"Nååårh.. skal vi komme tilbage til din lejlighed" hendes ord havde været en hentydning til at hun havde måske de sammen følelser for ham ja men det ville være lige meget så længe hun ej vidste om han var til deling med andre eller.. om hun kunne beholde ham selv. Hun ville ikke rigtig ende med at spærre ham inde, en Dean der var en fast forholds fyr? ej.. det virkede ikke som Dean så hun lod emnet lægge og lod som om han ikke havde blottet sine følelser for hende"Kommer du?"

Dean kiggede ned i jorden da hendes hånd forlod hans og han så at hun gik hen imod lejligheden, han vidste ikke hvad han skulle sige, som altid, vidste han ikke hvad han skulle sige. Han følte sig såret og også en smule glemt, han forstod godt at hun ikke stolede på ham, men han vidst eikke hvad han skulle gøre for at overbevise hende.
Da hun var gået et par skridt gik han hurtigt efter hende og ind foran hende for at stoppe hende, den fangeleg havde de vidst også leget tidligere:"Hvorfor tror du ikke på mig?" sagde han en smule modstridigt imens han kiggede på hende:"Hvorfor tror du ikke på at jeg siger sandheden og at jeg gerne vil?" sagde han. Han forstod godt hun ikke stolede på ham, men lige nu prøvede han så inderligt at få hende til hende, han vidste ikke hvorfor, men alt i hans hoved peged eham bare imod hende, og han vidste at det var nu eller aldrig. Han ville ikke være venner med hende, det ville bare ende med at han overfaldte hende eller sagde noget grimt, han kunne ikke holde tanken ud om at de bare skulle være venner og det ville han ikke. Han ville ikke være venner og han vidste derfor at det var nu, alt eller intet. Men det skræmte ham også at han havde det sådan, for sådan var han jo ikke, normalt var han følelses kold og ligeglad og netop derfor blev det kun sværer og sværer hvor hvert sekundt der gik.

Kajika stoppede brat op og skød let hoften til siden og lod hånden hvile mod den og stod der lidt og betragtede Dean undrende? hvorfor han pludselig var sådan her. Hun stod der lidt og betragtede den meget stædige Dean der ikke ville have hun gik flere skridt mærkeligt nok dog kunne hun vel i længden følge ham egenlig men ikke særlig meget som før i tiden, hun gad ikke det der med at komme i anden række? hun var ikke billig eller sex glad som andre piger han måske havde mødt eller sådan, så... måske var han faldet for hende netop fordi hun ikke var som de fleste andre på det punkt. Hun stod der lidt og så på ham og sagde" Fordi jeg kender til din fortid og sådan.. og pludselig skulle du ha ændret dig, og jeg har ingen beviser se?" hun så lidt ned af sig selv og sagde"Se på mig?, hvorfor skulle jeg ikke blot tro du vil have sex med mig og så er det.. egenlig det?" hun så undrende på ham og sagde"skønt du ikke har lagt op til noget sådan" hun så lidt skam fuld til siden og sagde"Undskyld" hun tog sig lidt til hovedet og mærkede hvordan han var overfor hende og kiggede på hende..
Med disse brune øjne der nærmest så bedende på ham. Skulle hun stole på ham"hvorfor skal det lige være mig.. hvorfor kunne vi ikke blot nøjes med at være venner?" hun lød ydmyg i stemmen og uskyldig så hun ud da hun stod og spurgte ham om det skønt man kunne se hun skam os var faldet for ham, men det ville vel aldrig gå mellem dem to, andre ville da nok os ha ham?... men hvad ville Dean have.. ville han virkelig have hende eller ville han havde hele pakken hende og masser af andre oven i?.. eller var det blot noget hun forstillede sig og så havde han ingen og ville have hende?...
Hun vendte let ryggen til ham for ikke at se sårbar ud.. og lod hånden falde ned ved hendes side..

Dean kiggede på hende da hun stoppede og kunne godt mærke at hun blev en smule vred, eller måske mere irriteret eller fustreret. Men denne gang prøvede han ikke at hæve sin stemme, han prøvede at holde stemmen i et roligt toneleje, for han ønskede ikke at være sur på hende, for det han jo var, var det modsatte af sur, men alligevel var det hele så fustrerende, hvorfor kunne tingene ikke bare være nemme?
"HVorfor jeg har forandret mig? Hvordan jeg har?" sagde han og gentog hendes spørgsmål i hans egen formulering, han kunne mærke fustrationen brede sig og han mærkede at hans øjn blev blanke, om det var af gråd eller bare vrede vidste han ikke, for som så meget andet lige nu, skete det heller ikke så ofte:"Jeg har ikke lavet andet siden jeg kom til byen end at prøve at forandre mig! Jeg skal være far om 7mdr og jeg kæmper for at holde mig på sporet, fordi jeg gerne vil og fordi jeg..." sagde han og tøvede."Fordi jegikke gider det her liv mere" sagde han med en rolig stemme og kiggede op på hende.
Dean trak på skuldrende og rettede let på sit hår:"Jeg ved ikke hvorfor dig... Det er bare... dig" sagde han og tog en smøg frem fra sin lomme som han ville tænde:"Fuck" sagde han irriteret da han opdagede han ingen lighter havde mere og han smed derfor bare smøgen på jorden og trådte på den"Jeg kan ikke være venner med en jeg er forelsket i... Undskyld... Men det kan jeg ikke" sagde han og lod sit blik vandre rundt omkring dem.

Kajika betragtede Dean lidt og sukkede så da han sagde sådan med de ikke kunne være venner. Hun anede ikke hvorfor han ville have hende så meget!? hvorfor lige hende ud af alle"Hvorfor lige mig ud af alle du kunne vælge så lige mig" hun sukkede og sagde"Jeg kan ikke... jeg kan bare ikke okay, du er for sød til jeg kan" hun så lidt på ham og gik så væk fra ham og op af trapperne til hans lejlighed lidt hurtigt. Hun fik et Deja vu igen siden den gang de sidst havde været her og på en måde lidt skændes, dog havde hun sagt ordene roligt og lettere nervøs stemme egenlig dog mest fordi hun ikke rigtig anede hvad hun ellers skulle sige egenlig?.
Hun sukkede inderligt da hun satte sig i sofaen der oppe og ventede til Dean kom og ville så sige til ham de aldrig kunne komme sammen fordi sådan var hun ikke opdraget og hun brød aldrig et løfte og hendes løfte til Lazarus var at hun havde lovet ham at hendes krop og sind kun var hans og ingen andres... ved mindre nogen prøvede med magt men ellers.
Hun sad der lidt og vis Dean kom op og var nogen lunde rolig ville hun sige at hendes krop og sind samt sjæl hun havde den gang kun tilhørte Lazarus og hun var meget ked af den måde hun havde været overfor Dean på men hun tilhørte Lazarus fordi hun havde lovet ham det og sådan var det, hun brød aldrig et løfte.. Heldigvis havde Dean ikke forgrebt sig på kajika fordi havde han så ville hun ende med at Lazarus aldrig nogen sinde ville se hende overhovedet og så ville hun først være rigtig udstødt og løftet ville være brudt...

Dean kiggede bare på hende med store øjne og vidste ikke hvad han skulle sige."Det ved jeg ikke... Bare fordi det er dig" sagde han og kunne mærke hvordan hans indre lukkede sig, han havde ikke lyst til at sige mere, han havde ikke lyst til at snakke med hende mere, han have åbnet sig for hende, og hun såede ham, endnu engang fik han besvist overfor sig selv hvorfor han ikke skulle åbne sig for et andet menneske, det gjorde for ondt, folk var onde og de ville ham det ikke godt, heller ikke selvom det måske virkede sådan:
Dean gik efter hende og undrede sig egentligt over hvad hun ville oppe i lejligheden når hun jo ikke ville have noget med ham at gøre. Da Dean kom op til hende satte han sig bare ved siden af hende og kiggede ud i luften:"Men så syntes jeg du skal gå" sagde han:"Jeg er ked af det, men jeg kan ikke holde ud af have dig i nærheden" sagde han, han kunne ikke, han havde lyst til at overfalde hende og binde hende til sengen for at fortælle hende at hun skulle blive, men han vidste godt at han intet kunne gøre, hvis det var sådan hun mente livet skulle være, så kunne han ikke modsige hende, og det ville han heller ikke.
Dean rejste sig op og gik ind i soveværelset hvor han satte sig på sengen og lukkede døren, over i vindues karmen fik han indnefor få sekunder langt en bane coke ud som han uden besvær sniffede op igennem næsten og smed sig derefter på sengen. Livet kunne da bare være så fucking ligemeget.

Kajika betragtede Dean lidt undrende i det han pludselig sagde disse ord og hun rejste sig langsomt op og sagde"Dean undskyld men det.. det ville aldrig gå" hun sukkede let fra struben og kiggede den anden vej end mod ham og følte sig helt forsvarsløs nu og gik så hen af mod døren efter at ha taget sin taske og tog fat i håndtaget til døren i det Dean løb ind i !? soveværelset og Kajika nærmest vidste hvad han ville gøre. Hun smed tasken i det døren lukkede og gik hen af mod den temmelig hurtigt med håret flagrende efter hende i det hun åbnede og så Dean tage det han havde lagt ud og Kajika sagde"NEJ!? Dean" hun gik hurtigt hen til ham og tog fat i ham, i det hun skubbede ham hen til sengen og så ham dybt i øjnene men meget vredt og sagde"Hvorfor gør du det der når alt bliver hårdt!... hvorfor!" hun vidste ikke hvad hun skulle gøre?, hun kunne ikke blot bryde sit løfte til Lazarus det... det ville jo være selvmord og så seriøs var Dean altså heller ikke omkring hende.. skønt dette var anden gang han var på stoffer og sidst blev han en kold idiot.. overfor hende..
"Dean stop så okay.. Heal dig selv" Kajika havde altid været lidt stærkere end Dean? men hun var os vampyr og han var engle så hun holdte ham nede..

Dean kiggede med kolde øjne op på hende, han kunne mærke hvordan hans hoved snurred eog hans blodåre samle sig, det var lige hvad han havde brug for, han havde brug for at være det ligeglade menneske han altid var, sådan fungerede han bedst og han kunne ikke fungere uden, ikke når hun havde såret ham på den måde og ikke når hun var ligeglad. Hvis hun var, så var han også.
Dean rejste sig op så han igen stod foran hende og kiggede ned på hende, han kunne mærke vreden stige indeni ham og pludseligt kom han på tanker han måske ikke normalt ville komme på, om det var stofferne eller hans indre demon der kom frem vidste han ikke, men han kunne ikke mere og han havde ikke lyst mere, han kunne ikke se sig selv eller hende i øjnene. Imens han stod der og stirrede på hende kunne han mærke sin puls stige og han kunne mærke fustrationen og den aggresive adfærd stige indeni ham.
I et snup tag greb han fat omkring hendes håndled og strammede grebet så hun ikke kunne slippe fri og han bakkede hen imod væggen som hendes ryg bankede ind i imens han endnu havde hårdt fat omkring hendes hænder som han pressede ind imod væggen oppe over hendes hoved:"Din .. Din... din!" sagde han og prøvede at finde på det rette skændsord, men han kom ikke på noget, han lukkede øjnene et kort øjeblik imens han mærke den snurrende fornemmelse i hele hans krop som han dog så fint ignoerede da han med en voldsom bevægelse placerede sine læber på hendes mund og pressede sig ind imod hende imens han med alle kræfte rhan havde holde hendes hænder på plads så hun ikke kunne gå.

Kajika mærkede han var stærkere end sidst og han ville skam slet ikke lade hende holde sig fast eller få disse stoffer til at slippe ham så hun slap ham temmelig hurtigt egenlig i lidt frygt for om hvad han ville gøre?. Hun gik lidt på afstand og så på Dean og sagde"Dean!? hvorfor er du sådan her, det er der altså ingen grund til overhovedet" Hendes hvide skjorte var let knappet ind til hendes krop og hendes sorte leggins var samme farve som bæltet under hendes barm der gjorde at skjorten var mere feminin og kigge på. Hun stod der lidt og betragtede ham og anede ikke hvad der ville ske da han så ud til at blive vreder og vreder indtil"AH!" hun gik let ned i knæ næsten da hun mærkede det stramme greb om hendes håndled og hun rejste sig let hurtigt op da han skubbede hende bagud og hun prøvede at holde ham på nogle lunde afstand indtil"AHhh..." hun mærkede væggen hårdt bagved sig og pludselig havde han altså fast i begge håndled og virkelig godt placeret hendes hænder nær hendes hoved så skjorten gik lidt mere op af og hun prøvede at komme fri nu med vampyrisk styrke men.. *AH..* det var som når man så en gyser og pigens øjne pludselig blev større i det hun opdagede til sin store frygt at hun faktisk ikke kunne slippe fri*Nej det kan ikke være sandt.. så.. så stærk er han ikke* hun prøvede at komme fri ihærdigt men pludselig kom hans læber mod hendes og hun mistede evnen til at sige han skulle stoppe, langsomt mærkede hun sin krop blive svagere i det og hun kæmpede ikke så meget som før, hun lukkede let øjnene i og hendes krop gled blidt ned af væggen indtil hendes fast klemte arme ej tillod hende at glide mere ned i det hun mærkede hvordan Dean for første gang faktisk havde taget overtaget?. Hun var ikke bange.. ikke endnu, så stærk kunne han ikke blive ved med at være.. det måtte være adrenalinen måske der havde kicket ind i ham og gjordt ham stærkere og skærpede hans sanser? men Dean var da for uskyldig til at gøre hende noget, dette var blot.. blot et kys, snart ville han slippe hende og lade hende gå..
Hun fik endelig halvt rejst sig igen og hendes læber var mere eller mindre stadig smeltet sammen kunne man vel kalde det.. med Deans og hendes krop syntes at ryste let over denne følelse hun fik...
Hun fik efter noget tid læberne fra hans og sagde"Dean!? stop så okay.. ellers bliver jeg nød til at skade dig"

Dean slap let hendes læber og bøjede let nakken fra side til side så det sagde knæk om i hans muskler før han igen kunne kysse hende, han vidste ikke hvorfor, men det var lige før dette var lige så skønt som havde hun selv ladet ham gøre det, forskellen var bare at han bestemt ikke ville lade hende gå nogle steder.
Et højt råb kom fra hans lunger, nærmest som en mand der flensede et dyr, sådan et gennemgående råb der kunne høres i det meste af lejligheden, men heldigt for ham var der jo ingen andre. Han mærkede at hun begyndte at vride sig.
Da han havde stået et stykke tid og betragtet hende lod han sine hænder falde sammen så han kunne holde fat om hendes håndled med den ene hånd som stadig pressede de to små hænder ind imod muren, når han var vred fik han en kraft han normalt ikke havde, han vidste ikke hvorfor han blev så stærk, men det blev han og han blev ligeglad med alt, om han så skulle slå sig selv i hjel efterfølgende, så var der intet i verden der ragede ham mindre.
Den anden hånd lod han stille glide ned af hendes arm og lod den fortsætte ned til hendes let afslørende skjorte som han roligt begyndte at knappe om imens han stille kyssede hende på kinden og lod sine læber vandre om til hendes øre."Jeg ved jo du gerne vil have mig..." hviskede han stille imens han lod hendes skjorte falde til jorden med et bump. Han var så vild med hende at han ikke vidst ehvad han skulle gøre, og et sted langt inde i hans baghoved vidste han nok godt at det han gjorde lige nu, kun kunne gøre tingene værre end de var, men lige nu kunne han ikke være mere ligeglad, han ville have hende og han ville have hende lige nu, også selvom det skulle være med magt.

Kajika lukkede hurtigt øjnene i da han råbte virkelig højt og hun hørte ham skam udemærket godt men forstummet efter dette og så helt lammet ud af overraskelse og skræk sammen. Hun så på ham med sine uskyldige dådyr sølv grå øjne og det løse lange smukke platinsk hvide hår let læggende ned af hendes ryg og hendes skuldre over brysterne på hende, dog hun havde stadig tøjet på så det var altid en ting. Hun mærkede da han på en måde kørte hendes hænder hen af væggen... ville han slippe hende fri?. Hun smilede stille, det ville han sikkert. Hun mærkede dog pludselig han holdte med en hånd nu og hendes var tvunget til at forblive sammen mens han havde en fri"AH?!.. Dean slip mig så!" hun blottet hugtænder for ham og sagde lettere frustreret"Jeg bider dig vis du ikke stopper og tapper dig for dit blod så du ingen styrke har" hun ville aldrig dræbe ham.. aldrig... han var måske den eneste hun ikke ville dræbe egenlig.. Kajika stod der forsvarsløs som det dådyr hun havde været i ens øjne engang i det hun mærkede hans berøring på armen og lukkede let øjnene et sekundt indtil de blev spærret hurtigt og lamslået op da han knappede hendes skjorte op... sort knap efter knap?, dette kunne bare ikke passe sådan var han da ikke? var han. Hun skrig let da hendes skjorte faldt til gulvet og hun rystede let over hele kroppen i det Dean stod med alt magten overfor hende. Hun så på ham som dette skræmte dådyr hun var blevet nu og hendes hår lå blidt over hendes silke hvide bh der havde en sort blonde kant forovn. Hun så helt stiv ud og turde slet ikke rør sig. Hun havde hørt hvad han havde sagt, han havde... han havde vel ret egenlig på et punkt?, dog var hun slet slet ikke klar til at han ville have hende så meget, ville hun blive voldtaget af ham?, på denne måne fyldte nat her i hans hjem... ville han fortryde det bagefter vis det endte med at han voldtog hende eller ville han tvinge hende til at forblive ved ham, nej det kunne han aldrig finde på..
Stofferne ville ende med at stoppe med at virke og så ville han blive normal og lade hende gå igen eller råbe af hende eller noget i den stil.
Hun prøvede at vride sine hænder fri men det virkede ikke"Gaaard... du blevet stærk DEAN!?" hun så let op af mod hendes hænder i det hendes bryst bevægede sig langsomt op og ned. Hun måtte finde en måde at komme fri på, vis han kom tæt på hende igen ville hun bide sig fast i hans hals let og dræne hans blod til hans greb ville slippe?.. blodmangle kunne vel få ham til at slippe..