Nattens mørke - Kajika

Dean kunne bare mærke vreden der steg inden i ham, og samtidig kunne han ikke afvise at han også blev en smule tændt, hans pupiller var udvidede og hans øjne blanke, endnu et tydeligt bevis på at de stoffer der netop havde ramt hans blodbaner havde virket og nu havde gjort ham til det stærke menneske han så ofte ønskede at være, og det ligeglad menneske som han altid var, han fortrød på alle mulige måder at han havde været sårbar overfor hende, hun var jo ligeglad, fuldstændigt. Hun ignorede ham, hun ville slet ikke have ham, hun var tvunget af en eller anden nar som ikke engang kunne lide hende og ham ville hun vælge frem for Dean. Som om. Det ville han ikke acceptere.
Dean flyttede hurtigt sit hoved da hun sprang frem med hugtænderne, som om han ville blive bidt af hende igen, og selv hvis hun gjorde det ville han kunne heale sig selv i samme tempo som hun tappede ham, desværre ville han miste alle sine kræfter og han ville bare ende med at ligge besvime på gulvet, og det var ikke det han ønskede lige nu, han ønskede at føle den styrke han havde i sig og den kraft som han prøvede at overbevise hende om han god tkunne holde til.
Dean fik med den ene hånd flået hendes bh af og med et voldsomt kast snurrede han rundt og kastede hende over imod sengen så hun landede på den. Han satte sig over hendes hofter og tog igen fat omkring hendes hænder som blev presset ned imod sengen:"Hvad har jeg nogensinde gjort dig!!!" råbte han og nægtede at svare eller høre på et eneste ord hun sagde, det var hendes fejl det hele og han mente lige nu at hun var skyld i alt:"Du har ødelagt mit liv!" råbte han, måske var ordene en smule overdrevne, og et øjeblik følte han næsten at han så Gregory for sig da han sagde det, han stoppede op med sine voldsome bevægelser for at få hende til at ligge stille og kiggede bare stille på hende, men holde hende endnu fast:"Du har ødelagt det" rettede han det til og med en mere stille stemme imens han lod sin hånd glide ned af hendes mave og ned imod hendes bukse kant.

Hendes krop rystede og følelser steg op i hende, noget hun ikke ligefrem var så vand til mere egenlig, hun havde været vand til at tjene det onde i lang tid nu, hun havde en herre der elskede hende over alle andre?, en herre der dog havde forvist hende mere eller mindre men vidste han dette her skete ville han forbande hende og aldrig se hende igen og han ville være ligeglad med hende? sikkert. Dog var det ikke det hun tænkte på nu da Dean var overfor hende med disse udvidet pupiller og hans sammen tyggen af tænderne og spændende muskler og blanke øjne. Hun så på hans hånd der gled ned af hendes kavalere gang i det han pludselig tog hårdt fat i den og hun mærkede at selveste hægterne bagpå bhen hvor man lukkede den sprang i det hendes bh blev revet af og hun lukkede let øjnene i det hun skrig højt da den røg af"AHHHHhhhh!..." hun havde lyst til at gemme sin krop fra ham, at dække over sine bryster der blot strittede rundt og meget pornografisk ud i luften som havde dette været meningen?. Hun så på ham og sagde"Dean!?" hun mærkede pludselig sengen under sig og gav små klagende slags ikke støn men anstrengelses klage lyde fra sig og sagde"Stop så" hendes hænder var fastlåst igen og hun hørte hans ord og hun så meget grædeklar på ham og sagde med disse blanke sølv grå øjne og ingen hugtænder mere"Jeg.. jeg" hun hørte det med hun havde ødelagt hans liv men det blev dog til ødelagt det... efter noget tid og hun så på ham og mærkede hans hånd gå ned af mod hendes leggins kant hvor hun følte sig virkelig sårbar nu."DEAN!? NEJ NEJ!!!" hun vred sig meget nu og prøvede virkelig at komme fri med alle sine kræfter men... men det hjalp ikke!?.. *hvorfor hjælper det ikke!?, vampyr burde være stærkest!* hun følte en mærkelig følse igennem sin krop da hans finger ramte hendes leggins kant.. og hun stivnede let og så på Dean og vis hun kunne rødme havde hun skam rødmet i hele ! ansigtet!...
Der var ingen lyde ved naboerne og biler kunne høres udenfor, og gadelysene badet Dean og gjorde ham mere vild at se på.. Hun lukkede let øjnene, han ville da snart stoppe?. Hun var dog ej så sikker mere på at han faktisk ville stoppe.
Hun skulle måske ikke ha afvist ham, hun skulle måske have taget chancen som hun ville og sige at hun gerne ville prøve at være hans men, men det kunne bare ikke passe det her!?...
Hun havde en mobil ude i sin taske der lidt højt men hurtigt ringede, det var Carmen der ville spørge Kajika om hun var okay og havde fundet et sted at bo? fordi så ville hun blot komme med det sidste af Kajikas tøj senere vis det var til det sted hun nu boede, og så vidste hun jo os Kajika var okay.. ? og så kunne hun rejse med god behold i sjælen... Vis mobilen ikke blev svaret efter den havde ringet 2 gange nu ville Carmen måske ringe til politiet.. Det var vel Kajikas redning lidt?, fordi vis Dean rejste sig op var hun jo fri og kunne stikke af eller angribe ham i vrede dog ej dræbe eller skade sådan.. blot binde ham fast så hun havde tid til at slippe fri`?, dog.. hun tænkte slet ikke mere på Lazarus men.. mere på Dean nu og hans berøringer var så tydelige.. de påvirkede hendes krop og hendes åndedræt da hun automatisk var begyndt at trække vejret siden han tog fat i hende...

Dean kunne mærke hendes krop dirré under sig og han vidste at hun var nervøs, men lige nu prøvede han at ignorere det, alt i hans krop sagde at han ikke skulle stoppe og alle tanker han havde gjorde at han ikke VILLE stoppe. Dog kunne han ikke lide når hun skreg og han kunne mærke hvordan lyden skar ind i hans øre og hvordan vreden næsten kun blev større af det."Så hold dog kæft!" råbte han imens han lagde sin hånd imod hendes kind, udenfor farre zonen for et bid. Han pressede hendes hoved ned imod sengen, blot i få sekunder for at fortælle hende at det var ham der bestemte nu, der var jo alligevel ingen der kunne høre hende, så hvad var pointen i den måde hun prøvede at råbe op, for ham var det ligegyldigt, han blev bare irriteret og følte sig som et ondt menneske. I hans hoved var han et godt menneske og han blev ved med at fortælle sig selv at : Det var hendes egen skyld!
Dean hørte telefonen ringe i det fjerne, men han prøvede at ignorere den, hvor skulle folk alligevel vide fra hvor hun var og hvorfor skulle der blive ballade ud af at hun ikke tog sin telefon, men samtidig stressede det ham, og han vidste at hvis han skulle få gjort noget, så skulle han nok skynde sig - just in case.
Med en enkelt finger lod han hendes leggins danse ned af hendes lår til de sad midt på knæende og hvad end hun måtte sige og prøvede at gøre sagde han ikke noget. Hans øjne var helt åbne, som var han en psykopat der ikke kunne blinke. Han lagde kort den frie hånd på sit eget bryst, han kunne mærke hvordan hans hjerte galopperede og han kunne mærke hvor tændt han blev af situationen. Han pressede igen lidt hårdere ned på hendes hænder som han endnu havde et hårdt greb i, imens han begyndte at spænde sine egne bukser op og lod dem falde ned til midten af hans lår sammen med hans bokseshorts, han hørte telefonen ringe igen og det gav næsten et sæt igennem kroppen på ham, kunne den ikke bare holde kæft! Dean blev endnu engang mere irriteret og fik næsten flået hendes trusser af imens han med en stor og gennemborende kraft trængte dybt ind i hende og lod sit underliv bevæge sig i stærke rytmer som var de samme der kørte inde i hans hoved, han var ligeglad, hun var bare en kælling: En simpel kælling.

Der var ingen tvivl mere, Kajika var bange for Dean nu, hun elskede ham og havde ikke turde sige ordene af frygt for at blive knust men nu så hun at den eneste hun havde knust var Dean og nu skulle hun lide for det. Hun svejede let i ryggen da hendes leggins blev trukket ned om hendes hofter og langsomt ned til hendes knæ i det telefonen ringede igen med en blid men dog irriterende melodi.. Kajika bed sig let i underlæben og så fustrerende på Dean og håbede inderligt han ikke tog dette som en forstyrrelse men det gjorde han.. Hun ville sige noget men turde ikke, hun havde mærket ham tvinge hende mere ned i sengen og hendes håndled gjorde helveds ondt som skar han i dem med en kniv, de havde fået lettere blå mærker ikke på grund af blod omløb fordi det havde vampyr ikke.. men på grund af den styrke Dean havde og den måde han pressede dem ned på...
Hendes sølv grå øjne flakkede let mens hendes blik var rettet stift mod Dean der havde smidt bukserne og hun kunne ikke fjerne sit blik fra hans nedre dele da han pludselig rev hendes trusser af med en voldelig bevægelse"AHHHhh!.." hun lukkede let øjnene i, i det hun pludselig mærkede... Dean....
Hun ville slippe fri og sparke ham af sig, skrige og græde på samme tid i mens hun ville flygte.. skønt hun var magtesløs overfor Dean men nægtede at lade sig selv nyde et eneste øjeblik, og smerten og tankerne om at blive efterladt efter dette misbrug var forfærdelig.. det var jo netop dette at blive misbrugt og så kasseret hun var bange for i første omgang og nu var det endelig sket.
Hun lukkede øjnene i og bed tænderne let men dog uskyldigt sammen og trak vejret i dybe træk mens hun prøvede at komme fri med sine hænder..."Du dræber min kærlighed til dig" hun så død alvorlig ud og ... hvert et ord kom langsomt og smertefuldt ud mellem hendes læber... Han ville forlade hende efter dette, det var helt sikkert at han ikke ville beholde hende, gøre hende til hans..
Hun kunne heller ikke tage tilbage til Lazarus nu, han ville aldrig nogen sinde se på hende mere... efter denne her besudling...

Dean hørte ikke engang da hun skreg og han kiggede kort ud i luften for ikke at se på hende, han havde brug for mere coke, men lige nu kunne han godt leve uden, han var lige igang med... noget... andet. Det var det eneste han tænkte, hans tanker kørte rundt i et stort virvar. Hans muskler var udspilede og hans adrelin pumpede rundt i hans krop imens han begyndte at øge tempoet på den faste rytme hans underliv fremsendte. Han vidste godt hun aldrig nogensinde ville snakke med ham mere efter dette, men han var ligeglad, lige nu va rhan ligeglad med alt, han havde fået det han ville have: hende. Også selvom det måske ikke var på den måde han ønskede det, så havde han det.
Dean kunne mærke de små impulser og nærmest stød agtige følelser der gik op igen hans krop for hver gang han trykkede sig hårdere ind imod hende. Han lod den frie hånd vandre op og let massere hendes ene bryst imens han stille lukkede øjnene for at nyde de spændinger der foregik inde i hans krop lige nu.
Han mærkede hele sin krop bevæge sig imens han let åbnede munden så han bedre kunne trække vejret, han var forpustet og hans vejrtrækning var tung. Han nægtede at åbne øjnene, mest fordi han ikke ville se på hende, han klemte let fat omrking hendes håndlet og masserede hendes bryst en smule hårdere i takt med at han bevægelser blev mere voldsomme, sådan var det når han tænkte, så prøvede han at afbryde sine tanker ved fysisk kontakt og lige nu følte han at det var hans eneste udvej.

Hendes krops bevægelser fulgte nu Deans hårde stød op i hende og hun føltes at hun ville springes så ondt gjorde det til tider?, han var hård og ond mod hende som aldrig før, hun vidste ikke han havde sådan en side overhovedet?. Hun bed tænderne mere sammen og lod sine læber klemme sig let mod hinanden i ren smerte der skar igennem hendes hofter i det han havde stødt op i hende i pænt lang tid og langsomt kunne hun mærke at hun ikke kunne modstå trangen til at stønne denne nydelse og smerte ud mellem de rosa pinke fugtige og fløjlsbløde læber der let lod de smukke hamoniske meget uskyldige toner komme ud "mmhh" hun lukkede let øjnene for at mærke denne nydelse... for at fokusere mere direkte på den og langsomt tog de mere til og hun begyndte så småt at skrige af smerte mere og mere dog med mellemrum.. Vampyr var generaldt jomfruer fordi når de healede.. healede alt jo egenlig? hvilket ja.. ville sige visse ting,
Hun havde dog mærket en fyr før så sådan jomfru var hun ikke men hun mærkede pludselig Deans greb om hænderne blive stærkere og hun bed sig let i underlæben ved en fejl så smukt blod flød ned af disse læber lokkende... og hun følte en trang til at skrige mere og højere i det han tog hende på brystet og masserede det lettere hårdt ? dog ikke helt vildt men det kunne skam mærkes..
Hun hørte mobilen endnu en gang vibrer og så på Dean og håbede han ville tage den, han ville jo alligevel kassere hende efter han havde gjordt dette.. hun var blot et sex obejkt for ham lige nu, en han blot måtte prøve og føle!..
Hun mærkede vreden komme frem men fik ingen tid til at tænke da hans stød tog mere til og hun svang let bene om ham for at hendes hofter skulle blive nogen lunde skånet...

Dean hørte godt hendes skrig og det fik ham til at smile en smule imens han selv prøvede at kontrollere sin vejrtrækning. Han følte på ingen måde smerte, tilgengæl følte han glæde og lyst, det at være tændt. Han kunne mærke hvordan sveden begyndte at pible frem inden under hans tøj og et øjeblik var han ked af at han ikke havde taget sit tøj af, varmen var ikke til at holde ud, men han ønskede ikke at stoppe.
Da han hørte hun klagede sig blev han tvivl om hun nød det eller følte smerte, han regnede egentligt med ingen af delene og antog bare at hun sagde noget fordi at hun var bange, men som før, var han ligeglad.
Da han igen hørte telefonen larme lukkede han øjnene for at holde lyden uden, som om han gad gå i nærheden af den telefon.
Dean så minutterne glide forbi, han kunne mørke hvordan sengen knirkede en smule imens han fortsatte sin hårde og faste rytme der fik hans krop til at få en følelse af lykke. Da minutter var gået kunne han mærke en følelse af forløsning og en næsten kuldegysnings agtig følelse gå igennem hans krop imens han udbrødte et højt støn der kunne høres i det meste af lokalet. Han lod langsomt sin hånd slippe hendes bryst og lod den anden hånd løsne taget omkring hendes hænder, han rejste sig stille op fra sengen og tog sine bukser på igen imens han lod sig glide ned af den nærmeste væg så han nu kunne sidde på jorden og kigge over på hende.

Kajika mærkede en følelse der var forfærdelig men samtidig os vidunderlig, dog kunne hun ikke helt sige hvad der var mest af men hun stønnede let af smerte og nydelse på samme tid, mens hun prøvede at komme fri mens hun mærkede Deans misbrugende hænder glide over hendes nøgne krop, hvilket slet ikke var fair når han ikke var nøgen, samt hendes tøj var ødelagt elller.. hendes undertøj var skam, og hun havde intet undertøj og hendes skjorte var halv ødelagt ved nogle knapper og legginsene var revet let her og der ved inderlårene fordi hun havde holdt om hans svedig krop i mens med bene let om hans liv..
Hun mærkede smerten meget i sig da han sådan rev løs i hende og hun mærkede pludselig hvordan hendes krop gav stille slip og hun næsten besvimet i det hun mærkede ham komme oppe i hende.. Hun lukkede let øjnene i og mærkede en blodig tåre ned af kinden mens hun rystede over hele kroppen lidt tydeligt men kun lidt i det Dean gik af hende og gik hen til en væg og lagde sig. Kajika krøbte sig sammen til en slags fosterstilling og lod tårene af blod glide ned af hendes kinder i mens hun mærkede en følelse af urenhed og ubetydelighed.. Hun følte sig voldtaget som hun var blevet, misbrugt, og nu efterladt og alene. Hun turde ikke rør sig eller noget som helst, hun blev blot læggende og ønskede faktisk lidt at hun var død nu? i stedet for at dette var sket, hun kunne måske aldrig se Dean i øjnene igen som den gang. Dog var hun bange for ham nu, bange som det dådyr hun var blevet kaldt tidligere.. hun ville ikke lade ham rør hende igen. Hendes håndled var sort blå i det, lange pressende mærker om hendes håndled var tydelige og man kunne os se lidt ved hendes kæbe nær halsen hvor han havde presset hende ned, dog var det ikke så tydeligt eftersom det ikke havde været halv kvalt som.. hendes håndled.
Hun lå blot der uden at give en lyd fra sig.. Det føltes mærkeligt at dette var sket, det føltes forkert og klamt på en måde at han kom i hende, hvad skulle hun dog gøre med denne følelse... hun kunne intet gøre end at acceptere denne situation skønt den var alt andet end fortryllende..
Et helved... ja

Imens Dean bare sad der med hovedet imod væggen gik der en million tanker igennem hans hoved, frem fra hans lomme fandt han en pakke cigeratter og fik hurtigt tændt en smøg, han havde fået styr på sin vejrtrækning og nu var det lige præcist en smøg han havde brug for, frem for alt andet.
Imens han sad der kiggede han bare stille på hende, han kunne mærke at de stoffer der flød rundt i hans hoved forsvandt mere og mere fra hans krop, men ikke nok til at han tænkte klart. Han lukkede let øjnene og lod et hvidt lys komme omkring sig imens han langsomt healede sit indre, han kunne dog ikke klare mere end lige præcist det.
I forvejen var han træt og udkørt, han kunne næsten ikke overskue så meget som at rejse sig op, han havde brugt de fleste af hans kræfter på hende og nu havde han brugt endnu flere på at heale sig selv og få det hvide pulver ud af hans krop. Han faldt stille sammen på gulvet g lå bare og kiggede op i loftet imens han tog et sug af sin smøg. Han havde begge hænder på maven og nægtede at kigge på hende, men kiggede istedet bare op i luften. Det var som om det først var nu han vidste hvad han lavede og han kunne mærke den dårlige samvittighed komme ind i hans hoved, selvom han var en skidt knægt, så havde han dog en samvittighed som han dog mest af alt ønskede at slette, men lige nu talte den til ham, og det den sagde var ikke pænt. Han slukkede stille smøgen og lagde en hånd over sine øjne imens han prøvede at gennemtænke situationen.

Kajika lå stadig der med lukkede øjne og let rystende over kroppen rigtig traumatiseret af det der lige var sket, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, den følse hun havde var forfærdelig og hun ville ikke kunne se på Dean overhovedet end ikke vis han ville tvinge hende til det, hvilket hun tvivlede på, fordi det måtte ha været stofferne der havde gjordt dette, dog havde han været virkelig ond og sagt forfærdelige ting til hende syntes hun så hun forblev tavs og tog stille fat i dynen og lagde den over sig for ligesom at dække sin nøgne krop som var ubetydelig nu efter den var blevet prøve kørt af Dean jo, de følser han havde til hende ville nok forsvinde og hendes var nok allerede igang med at forsvinde fra ham?.
Hun prøvede at bevare fatningen og styre sin rystende krop så hun kunne falde i søvn fordi så ville hun komme ovnlig til kræfter og når hun så vågnede igen så ville hun skam blot hurtigst muligt forsvinde fra denne lejlighed og den voldelige Dean der ikke havde tænkt yderligere over hans handlinger.
Hun hadet ham faktisk lidt nu og vis han rørte hende ville hun slå ud efter ham uden at tøve en eneste gang, dog ville hun stadig ikke skade ham som sådan men hun tog skam ingen chancer overrhovedet overfor ham mere...
Langsomt mærkede hun sin krop give efter for presset og hendes hoved gjorde skam ondt af alle tankerne indtil hun faldt i en slags dyb hvile mens hun lå der og hendes krop stoppede stille med at ryste og tårene stoppede skam os med at komme frem.

Dean lå og kiggede op i loftet og han lå der faktisk i mange minutter, han havde det faktisk en smule dårligt, han havde gjort mange dårlige ting i sit liv og han havde været en kæmpe idiot, men aldrig nogensinde havde han voldtaget nogle, og han vidste ikke hvor den lyst eller styrke kom fra, og han var derfor en smule bange for sig selv. Han var flytte til byen for at forandre sig og blive et bedre menneske, og lige nu kunne man jo ikke ligefrem sige at han var blevet et bedre menneske, tværdimod kunne man jo kun sige at han var blevet et forfærdeligt menneske, og hvordan ville folk nogensinde kunne stole på ham igen hvis de hørte om dette.
Dean rejste sig op og gik kort på toilettet, derude hamrede han hovedet ind i væggen og kunne mærke at hans hovedbund gav efter. Da han efterfølgende iggede sig i spejlet kunne han set et lille fem krone stort hul gemme sig i hovedbunden og han kunne langsomt se blodet løbe ned af hans kind, det blødte ikke voldsomt, men nok til at man kunne se det:"Din idiot!" råbte han af sit eget spejlbilled inden han fæstnede en knytnæve og slog ind imod spejlet der splintede, han var vred på sig selv og han anede ikke hvad han skulle gøre. Men hastige skridt gik han ind imod soveværelset igen og stod bare i døren og kiggede på hende, med et næsten trist blik, hvad skulle han dog stille op?

Kajika havde lagt sig fordi hun havde ikke kunnet tage alle tankerne der skød igennem hendes hoved, det var ikke hende der skulle have Dean?, andre ville sikkert have ham, og hvorfor havde han haft sådan et stort begær til hende i første omgang, hun havde slet ikke lag top til det mindste overhovedet? andet end til sidst hvor hun måske holdte ham fast på sengen men det var blot for at få ham til at heale sig selv så stofferne ville gå ud af ham.. men det slog bagslag og hun havde bragt dette over sig selv. Hun lå der blidt med dynen let pakket ind til sig og hendes hænder kunne skam ses, håndledene der var blå mærker rundt om som havde et armbånd smittet af på hendes håndled, samt hendes kæbe var lidt.. kun meget lidt i skær af blå? dog var det slet slet ikke tydeligt hvor Dean stod fra og det var os blot en lille trykning der ville forsvinde om få timer kun... dog det ved håndledene ville nok ikke lige forløbig, hun ville heller ikke kunne bevæge dem rigtig meget af smerten dog ville hun når hun kom til kræfter vel kunne heale det?, eftersom blå mærker normalt kom fra selveste tryk der skete indvendigt?.
Hun lå der i nogle få timer i mens at udenfor blev det langsomt lyst og solen tog sin tur til at sejre over himlen hvilket var uheldigt for Kajika fordi så var der lige pludselig ingen flugt muligheder andet end at sidde fast i denne lejlighed med ham der voldtog hende..
De sølv grå øjne åbnede sig let bagved de lange smukke bøjede sorte øjenvipper og øjnene var blanke mens de så let ud i luften i det hun stille satte sig langsomt og svagt op, hendes lange platinsk hvide hår strøg hende ned af den porcelæns hvide hud af hendes der havde en smuk bleg men ren kulør, og hendes smukke kurver kunne ses tydeligt som dynen klæbte sig ind til hendes krop af fugtigheden der var opstået. Hun sad blot og så halvt ned i dynen uden at vide hvad hun skulle sige eller gøre.. hendes tøj var ødelagt.. halvt dog.. fordi Dean havde da passet nogen lunde godt på det men.. hendes undertøj var fuldstændig ødelagt..
Hun så forsigtigt op for at se om Dean var der, vis han ikke var ville hun langsomt rejse sig op og snuppe en af hans tshirt og så sine leggins og langsomt liste ud til stuen og vis han heller ikke var til at se der ville hun gå hen af mod døren, hun ville hellere gå end at blive smidt ud?, hva skulle han os med hende nu når hans dyriske lyster havde fået hende så var hun ingenting mere for ham?. Hun var på nippet til at græde igen men holdte det inde og gik med næsten lydløse skridt hen af mod døren og iførte sig langsomt Deans tøj.. *måske jeg skal ringe til politiet* hun så lidt mod sin taske hvor der intet tøj var i men blot hendes mobil og lidt blod i det hun hurtigt bukkede sig ned efter at ha fået tøjet på og tog sin mobil og tastede nummert til politiet ind...

Dean der kom ud af badeværelset bemærkede at Kajika stod i gangen og ringede, men han valgte ikke at sige noget, istedet satte han sig ind i sin sofa og tændte endnu en smøg, han anede ikke hvad han skulle gøre, ligemget hvad hun ville gøre så kunne han ikke forhindre det, han kunne selvølgelig løbe ud, tage telefonen fra hende og slæbe hende ind i soveværelset igen, og han ville da også lyve hvis han ikke sagde at han overvejede det, men han vidste at det krævede han fik endnu en bane coke og lige nu orkede han det ikke, han var for afkræftet og han var ikke engang sikker på han ville have kræfter til at slæbe hende afsted endnu engang, og vigtigst af alt havde han ikke rigtigt lyst til det.
Han kiggede ud på hende imens hun stod med telefonen i hånden og et øjeblik overvejede han om han burde sige noge,t men han vidste ikke hvad han havde lyst til at sige undskyld, men det var som om det ord bare virkede helt ligegyldigt i forhold til alt andet der var sket. Havde hun ikke grebet telefonen havde han nok sagt noget, men han ville ikke nu, ikke når hun allgievel stod der, om hun så ringede til en der ville komme og slå ham ihjel så var han så godt som ligeglad og han vidst eikke hvad han skulle gøre alligevel.
Måske fortjente han allgievel at dø? måske fortjente han at lide til den bitre ende, han have gjort så mange mennesker ondt i sit liv, men det her var værre end noget han nogensinde havde gjort. Han kunne fra stuen se ind igennem den store dobbeltdør der førte ind til soveværelset, når han sad og kiggede, kunne han se sit hvide sengetøj med blodstænk på, om det var fra selve agten eller fra bagefter hvor Kajika havde grædt vidste han ikke, men han vidste at han fik det dårligt af at se på det og han kiggede nu derfor bare tom ud i luften og afventede om hun rent faktisk ringede til nogle eller bare lod som om.

Kajika så Dean og tog sin taske hurtigt op i hånden og sagde"Jeg vil gerne anmelde " hun stoppede let og så mod Dean og kiggede hurtigt ud af vinduet og sagde stedet hvad det hed og hvor det var og sagde så navnet"Dean" hun sagde det dog til dem i det hun slukkede mobilen kunne sirener høres og hun så hen af mod Dean, hun ville ikke skade ham men han skulle heller ikke slippe godt fra det han havde gjordt hende når hun alligevel intet var for ham. Hun så lidt på ham og sagde... intet? hun kunne ikke få et ord frem, hun havde ringet og så fortrudt det men hun var ligeglad nu, Dean var ligeglad hvorfor skulle hun så ikke være det, hun betød jo ikke en skid for ham mere eftersom han havde fået hendes krop nu. Hun så ned på den ring hun havde fået af Lazarus.. den ring han havde givet hende? som hans child.. Hun tog den stille af og da hun trådte ud af døren ved sollyset... smed hun langsomt ringen ned på jorden og en klirren kunne høres i det hun begyndte langsomt at gå, hun mærkede sin hud tage mere og mere skade af solens svage stråler, og hendes hud begyndte langsomt at føltes som om den brændte, dog skulle hun blot hurtigt finde et værtshus? så ville hun være i sikkerhed, der kunne hun søge tilflugt, fordi hun havde intet sted nu at bo, ingen stedet overhovedet at tage hen og Carmen havde skrevet hun var taget afsted på hendes mobil så nu stod hun uden noget ovnlig tøj, og lignede et eller andet mord offer og så forfærdelig ud og var helt ude af sig selv. Hun gik hurtigt igennem mængden af mennesker der så på hende og pegede her og der i det hun så et værtshus og kunne mærke huden langsomt forsvinde på de rystende hænder...*blot lidt i nu..*

Allerede da Dean hørte Kajika sige ordet anmelde, havde han allerede rejst sig op og tog hurtigt sine nøgler og jakke imens han gik ud af døren og smækkede den hårdt efter sig:"Hyg dig" var hans eneste kommentar til hende lige inden døren smækkede. Dean gik op af trapperne og låste sig med sin nøgle ind på taget.
Han var på 15. etage og han kunne se det meste af byen deroppe, han satte sig ude i kanten af bygningen så han kunne se ud over hele byen, han kunne efter et par minutter høre sirenerne i det fjerne, men han var ligeglad, de kunne ikke fange ham, om de så jagtede ham forevigt, de havde glemt den ene af hans gaver, en gave som ikke engang Kajika havde set endnu, om de kom op eller ej vidste han ikke, men for nu var der ingen.
Han sad og betragtede de mange bygninger og det liv der summede under ham, han ville ønske han kunne spørge nogle hvad han skulle gøre, men der var ingen der kunne fortælle ham det, han havde intet at sige, og hvad skulle han også sige? Som om det ville hjælpe at sige undskyld eller som om han ønskede at sige noget var galt. Han havde været såbar overfor hende, men det var slut, hun havde ødelagt det, og han havde ødelagt hende, så nu var der intet mere at gøre, han kunne bare se til imens hans liv langsomt forsvandt, ihvertfald det han prøvede at ændre, for han kunne sagtens forstå hvis hun aldrigt nogensinde mere ville stole på ham.

Kajika kom hurtigt inden for på værtshusets grund og så rundt i det hun sagde"Blot sæt det på regningen" hun havde før søgt ly her og fandt hurtigt et af værelserne nede for den nederste del af gangen og løb der ned og smækkede døren efter sig i det hun smed tøjet og så på sin krop der langsomt var gået i en slags kædereaktion af forbrændelse i det hun hurtigt fandt blodposen frem og bed i den og sugede indholdet til sig og smed den så hen til siden i det hun langsomt healede disse brændende mærker og hendes hud blev normal igen selv om smerten stadig var der. Hun trak vejret dybt og holdte sig halvt for næsen fordi hun stak forrådnet og kiggede så på vinduet og var ligeglad med Dean nu, hun ville aldrig se det store svin i hele sit liv igen. Hun så mod hans tøj det eneste hun kunne bruge til at dække sin krop. Dog hun tog fat i det og smed det ud af vinduet i alt sin vrede og gik så hen badeværelset og skruede bruseren op til rigtig kold tempratur og gik så der ud og lagde sig inden under bruserens isende stråler og lukkede langsomt øjnene, hun ville egenlig gerne dø nu vis hun kunne få chancen, måske hun skulle tage sit eget liv, dette tog for hårdt til hende, den måde han havde taget hende på, det var ren traume og det gjorde faktisk... ondt at gå skønt hun ikke havde tænkt så meget over det. Hun tog let noget sæbe ned til sig og begyndte at smørre sig helt ind til skummet punktet og stoppede bruseren så hun var fyldt med sæbe der kunne ses tydligt.. hun ville være ren igen, så derfor lod hun sæben sidde på sig helt skummet og helt tydeligt, i håb om det ville kunne gøre hendes beskidte krop ren.. skønt intet ville kunne gøre den ren. Hun lod blidt hånden der var mest taget skade af hans greb let lægge hvor hendes hjerte var og hun lukkede øjnene og bøjede hovedet bagud og prøvede at holde tårene inde i mens hun blot lå her og lod så langsomt bruseren tændes igen dog så vandet blidt gled langsomt ned af hende som slowmotion næsten...
Hun mærkede det våde vand skønt det meste sæbe slet ikke forsvandt.. Det føltes så koldt.. koldere end nogen sinde før...

Der gik flere timer og som planlagt og håbet fandt politiet aldrig Dean, han gemte sig fint på taget og sad egentligt bare for sig selv. Da næsten tre timer var gået gik han ned i sin lejlighed igen og satte sig ind i sin seng ved siden af de mang blodstænk, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han greb stille telefonen og tastede et nummer ind, et nummer han kunne i hovedet og han så ofte havde snakket med, men også et nummer som han ikke havde ringet til i meget lang tid."Jeg har gjort noget forfærdeligt..." var blot hans første ord til personen i den anden ende af røret og dette indledte til en halv time lang samtale der foregik imens Dean sad og kiggede på de små blodpletter ved siden af ham. Han vidste ikke hvad han skulle gøre og netop derfor havde han brug for at snakke, hans nødlinje der kunne hjælpe ham når han havde brug for det, også selvom det krævede at han holde øje med tidszonerne.
Han lagde stille røret på imens han gik ud af døren, Dean tog først hjem til Carmen og spurgte efter Kajika, meningen hjemme. Carmen fortalte ham dog om en lille kro eller måske nærmere et værtshus som han burde opsøge og han tog derhen med et så hurtige skridt, ned ved ejeren af stedet spurgte han efter Kajika's værelse, og naiv som han var gav han ham nummeret, han gik med tunge skridt op af de trapper der var til etagen ovenpå og bankede med en tung lyd på døren ind til det værelset Kajika boede på.

Kajika var faldet i en slags dvale mens hun lå der op af de is kolde hvide marmor fliser der var sat rundt i dette badeværelse, det var en meget smuk kro og temmelig dyr, men der var ingen ting af dette Kajika havde tænkt på, hun lå der for sig selv stille og turde ikke rør sig? eller nærmere ville ikke. Hun følte sig svag og stadig misbrugt, det var som et ondt minde der var kommet tilbage, det var ikke første gang en havde voldtaget hende ?. Hun græd ikke men sporene fra første gang kunne halvt ses for sæben der ikke havde grættet det væk til ugenkendelighed. Hun glinsede som en der havde fået lak ud over sig skønt det næppe var the case.. i det hun langsomt åbnede øjnene da hun hørte de tunge bank men ignorerede det, sikkert en der blot var fuld som ville komme for at skabe sig lidt. Hun var dog ligeglad med om der skete hende noget sådan nogen lunde, hun stirrede blot tomt ud i luften og snøftede stille da hun strøg sin hånd under næsen fordi den drillede lidt, dog var hun ej snottet?..
*hvorfor skete alt det her.. hvorfor sagde jeg sådan* hun så på sine finger lidt og ringen var væk.. hun tilhørte ingen? ingen gang Dean, nej.. hun tilhørte sig selv hvilket i dette øjeblik var helved selv.. hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere, og på en måde håbede hun at politiet havde fundet Dean og at han fik tæsk og på den anden side... håbede hun at de ikke havde fundet ham og at han var i god behold..
Hun rejste sig langsomt op da der hørtes flere store brag og hun tog bruseren og skyllede sin krop i det hun sagde"JA ROLIG!" hun tog et håndklæde med en hård bevægelse om sig og gik hen til døren i det...'Deans lugt..' hun tog sig for munden og næsen let i det hun gik lettere hurtigt bagud hvor sengen var?.
Der var kun badeværelse til venstre, og så soveværelset.. sengen overfor døren..

Dean stod bare der ude og ventede på at hun lukkede op og da ingen svarede bankede han igen, han kunne godt forstå hvis hun ikke ville lukke ham ind, men han ville gøre et forsøg alligevel, han havde det bedre, eller ihvertfald var han ikke påvirket mere, men det betød jo ikke at hun ville lytte til ham, han burde virkeligt stoppe med at tage det lort, men han kunne bare ikke, det gjorde ham til den person han gerne ville fremstå som, ham der ingen følelser havde og som bare ville have gang i gaden.
Dean kiggede ned i jorden da ingen svarede og han stod bare let for sig selv og overvejede om han mon bare skulle gå, men nej, han ville gerne snakke med hende og han bankede derfor på igen:"Kajika vær sød at lukke op" sagde han med en stille stemme imens han igen stille bankede på, han ville ikke åbne dren, han havde vidst i forvejen forvoldt skade nok og overtrådt hendes rum langt mere end han burde, så han havde heller ikke brug for nu bare at brase ind af hendes dør uden videre, han havde det faktisk ret så dårligt over det hele og han håbede ikke at hverken Liam eller Mel så ham lige nu, de ville bare se ham som en svag person og hvis der var noget han ikke ville, så var det at virke svag.

Kajika strammede sit håndklæde og tog sine sko på og så ud af vinduet og råbte så"TIL HELVED MED DIG! YOU PERVERT!" hun ville ikke se ham i øjnene nogen sinde, det svin havde misbrugt hendes krop, voldtaget hende for derefter at skride da hun ringet til poliet, den eneste fucking grund til han sikkert ville besøge hende var for at få det bedre selv og hun ville sku aldrig nogen sinde lade ham få det bedre, vis hun skulle lide med de minder om hans hænder på sin krop, hans lem oppe i hende, den følelse af smerter sendt som bølger igennem hendes krop men nydelse til tider, den måde han havde dræbt hendes kærlighed til ham mere og mere for hver gang han strammede mere eller fik sine lyster brugt mod hende, det havde ikke været som hun plejede at lege nej!, han havde gjordt noget utilgiveligt!. Hun tog hurtigt fat i vinduet og trak det op i det hun så ned mod gaden og svang bene over og lukkede så øjnene i det hun gav et let "hiaaah!" fra sig da hun hoppede ud af vinduet og landet så nede på gaden efterfulgt af det lange smukke våde hår og der landet hun som en engle fra himlen dog mere drabelig at se på men en dødbringende skønhed kunne man vel kalde hende. Hun havde dog glemt en ting.."AH!" hun gik gik hurtigt bagud mod selveste muren og mærkede sin krop allerede nu halvt brænde..
Hun så på sin hud der var så småt brændt lidt her og der..
Mens hun trak vejret i hak og hostede stille da hun havde helt glemt den fucking sol!. Hun så let rundt og skyggen ville ikke forevigt være ved hende.. Hun så op af mod vinduet og tænkte*piiiis... bliver jeg her finder han mig sikkert... og jeg har ingen mobil eller tøj.. jeg kan ikke tage nogen steder hen, blot at gå det lille stykke var for meget.. jeg overlever det aldrig!...* klokken var 15 ca og solen på sit højeste og skyggen ville langsomt forsvinde mere og mere... hun rystede stille over kroppen og gik let bagud.. indtil hun ikke kunne mere..*hvorfor ville han dog finde mig... han skal ikke tro jeg vil tage et undskyld.. han kan blot brænde op!... je..* hun sukkede stille og tænkte*hvorfor kan jeg ikke glemme hans berøringer...* hun så stille rundt* der måtte være et sted hun kunne gå hen?.. hun gik langs med muren hen af mod en af gyserne ved kroen for at se om hun kunne smutte igennem der uden at solen ville ramme og så komme væk fra kroen..

Dean åbnede stille døren da hun råbte, han vidste godt at hun ikke ville snakke med ham, eller ihvertfald havde han det på fornemmelsen, og han bebejdede hende ikke overhovedet. Han ville ikke bebejde hende for det, overhovedet. Han vidste godt at han havde begået en fejl og han lovede at han ville forsvinde ud af hendes liv hvis han bare måtte sig enoget. Da han kom ind på hendes værelset så han hende råbe inden hun prøvede at stikke af langs husmuren:"Kajika bliv lige her" sagde han og løb efter hende, fordelen for ham var jo at han kunne være i solen i modsætning til hende.
Da han kom helt hen til hende greb han fat om hendes hånd som et tegn til at hun skulle blive:"Hvis du bare lige vil.. Høre på mig i 5 minutter så lover jeg aldrig nogensinde at opsøge dig igen" sagde han:"Jeg vil være ude af dit liv forevigt, bare giv mig 5 minutter" sagde han:"Bare... 2 minutter" sagde han, han va rnæsten tilfreds med alt, bare det hun ville høre på ham ville for ham allerede være at være kommet et skridt tættere på ... noget. Han vidste ikke hvad, men han vidste at selvom det måske mest var for hans egen skyld han opsøgte hende, så ville hun måske også gerne vide at han ikke jagtede hende forevigt og at han ikke var en psykopat der ville jagte hende igen og igen.

Kajika så på ham da han tog fat i hendes hånd og hun rev den hårdt til sig og så på ham i det hun sagde vredt"Du ikke en skidt værd nogen af mine minutter, skrid hjem til dit hul psykopat!" hun vendte sig vredt om, hun ville svine ham så meget til og se ham dø for hendes hænder vis han rørte hende igen, så vred var hun over dette her. Hun ville ikke ha han rørte hende overhovedet, hun ville ikke lytte en skidt til ham, der var intet han nogen sinde ville kunne sige der kunne få hende til at få det bedre eller omvendt"Jeg ligeglad om du ude af mit liv, det er du allerede så gå hjem med dig, og få dig en luder eller noget næste gang du vil voldtage en! eller komme ud med dine klamme lyster!" hun fik langsomt røde øjne og hun blev mere aggrasiv i det samtidig med at selveste smerten i kroppen fra solens stråler os gjorde hende mere og mere ond i det, dog kunne man ingen vrede eller hånlighed høre i stemmen overhovedet, man kunne høre sorg, et knust hjerte der prøvede at lappe sig selv ved at angribe den anden med hvad end man kunne, hun kunne ha slået ham eller angrebet ham men hun ville ikke.. hun kunne ikke få sig selv til at rør ham eller se på ham. Hun begyndte så småt at gå hurtigt og sagde"forsvind med dig!... gå okay.. du elsker mig ikke, du en løgner, en rigtig player det er hvad du er, jeg håber du rådner op!, jeg rør aldrig seksuelt ved nogen, jeg lader knap nok Lazarus rør mig! dit forbandet udyr! og så kommer du og misbruger mig som shit og kassere mig bagefter, jeg håber du ved at du nu har gjordt mig hjemløs og herreløs, jeg har ingen til at lære mig at overleve den forbandelse jeg har inde i mig det udyr jeg har der hungre efter blod, jeg vil blive jagtet nu af hans fars klamme stærke vampyr og Lazarus vil aldrig se mig i øjnene igen eller noget, jeg tilhøre ingen nu takket være dig!, jeg har intet hjem og Carmen rejser nu, jeg har ingen penge, intet tøj.. INTET!" hun vendte sig om og så vredt på Dean og hendes øjne blev langsomt sølviske grå i det og så sagde hun"Det eneste jeg har er den klamme følelse af dig der rørte ved mig, den urenhed der ikke kan skrubbes af, og den måde du besudlede mig på, min stolthed er knækket helt nu og du dræbte min kærlighed til dig!... jeg elskede dig din store idiot!?, jeg..." hun bed sig let i underlæben og sagde"Jeg kan ikke se på dig... blot gå" hun gik stille videre hen af gyden og mærkede sine ben ryste under sig, hun ville forsvinde... han ville aldrig nogen sinde tale til hende igen efter dette her, han ville hade hende så evigt meget.. og det fik hendes døde hjerte til at briste indtil...
Der lød et lidt tungt bump i det kajika ramte jorden og var gået helt i sort, tanken om aldrig at se Dean igen og at han ville hade hende? havde fået hende til at falde om af smerte fra brystet...

Dean stod bare stille og kiggede på hende imens han tog imod alle de ord hun sagde med oprejst pande og han nikkede stille for hver gang hun sagde noget, for hun havde jo ret, hvert eneste ord og hver eneste sætning var rigtig, det ville han ikke lyve om, hun sagde jo sandheden, han var et svin, han var en idiot og han var et menneske der måske ikke burde eksitere. Han kiggede ned i jorden og kort op på hende igen imens han bare stod et stykke for hende, bare for ikke at gøre hende mere bange end hun var, eller mere nervøs end hun var, han havde en fornemmelse af at hun måske var bange for ham, men hvem ville ikke være det, han ville være bange for sig selv hvis han var hende.
Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre og han stod bare stille og kiggede på hende imens hun talte, han kunne jo alligevel ikke få et ord indført i alle de ord der røg ud af hendes mund.
Dean kiggede ned i jorden:"For det første, så vil du jo ikke høre på mig så jeg kan ikke hjælpe mig, og for det andet..." sagde han og tænkte sig godt om inden han talte videre."Så tror jeg ikke jeg kan hjælpe dig" sagde han. Han ville gerne hjælpe ende, men han var jo ikke den rette, det han havde gjort mod hende var en af de værste forbrydelser man kunne udsætte et menneske for og han vidste godt at han havde gjort noget meget skidt, han ville heller ikke tikke hende om at tilgive ham, for det vidste han godt hun ikke kunne, og selv hvis hun engang kunne, så ville han aldrig tilgive sig selv, han vidste godt han var et monster, et uhyre og et svin, men han kunne ikke ændre på det han havde gjort, selv hvis han ville, det eneste han kunne nu var at prøve at minimere skaden.
Da hun gik blev Dean blot stående og hendes ord om at hun elskede ham ramte hårdere end noget andet i verden, han kunne mærke smerten som et kniv i hjertet da hun sagde det og han skulle lige til at åbne munden og tale, men hun var allerede gået. Han vendte sig stille om og begyndte at gå, han kunne ikke gøre noget, han kunne lige så godt gå hjem og brænde op.
Han var ikke gået mere end et par skridt før han hørte et bump bag sig og han vendte sig hurtigt om da han hørte hun væltede, med hurtige skridt løb han hen imod hende og tog fat omkring hendes skuldre for at vende hende om."Kajika?" sagde han med panik i stemmen:"Kajika?" sagde han igen og ruskede let i hende, han vidste ikke hva dhan skulle gøre eller sige, men han kunne jo ikke bare gå. Ikke nu.

Kajika var allerede så afkræftet det havde været som at være i kamp i flere år egenlig og hun følte sig virkelig smadret og virkelig ikke i stand til at gøre noget som helst da hun pludselig mærkede mere smerte igennem kroppen.. Hvor havde hun været dum at få følelser for den idiot, han kunne ikke elske det havde han haft ret i, hun skulle aldrig ha mødt ham i første omgang?, det ville ha været bedst... Hun mærkede jorden og forsvandt stille ind i sig selv da hun ramte denne jord. Hun følte en kulde som aldrig før og mærkede hvordan underverden ville have hende tilbage, hun skulle aldrig ha tigget og bedt om at komme tilbage, hun skulle aldrig være kommet tilbage? hun skulle ha forblevet død den første gang altså.. helt død.
Folk stoppede stille op da de så Kajika og Dean i det en af dem ringede til en ambulance og så på Kajika og troede hun var død men det var hun jo os ? hendes hjerte slog ikke. Da ambulancen kom tog de Kajika op i en seng og fik hende ind i ambulancen heldigvis kendte en af disse læger til vampyr så han tog over og så mod Dean og sagde"Hva lavede hun ude i solen?" han så på Dean i mens han tjekkede Kajika og da de endelig kom til hospitalet, vis Dean var taget med ville Kajika få en stue helt for sig selv og så med lidt blod hængende her og der, til når hun vågnede.. Fyren tjekkede hende og sagde"Hun kommer sig, det muligvis smerte og chok der har forsaget denne form for tidelig hvile ... blot lad hende slappe lidt af..."..
Fyren gik ud af rummet og der lå Kajika stille og rolig for sig selv med dyne lidt trukket op over sig, kun iført et håndklæde? der var beskidt nu og så helt hjælpeløs med noget der lignede hudafskrabninger her og der..
Hun vågnede stille få minutter efter og kiggede sig stille omkring og trak dynen højere op over sig og turde intet at sige eller gøre.. vis Dean var inde i rummet ville hun blot se græde klar på ham og så vende ham ryggen og let ryste over hele kroppen... af frygt ikke for han angreb hende men for hvad han ville sige.. hun ville blot have han var stille... hun ville ikke høre på noget han sagde, vis han ikke elskede hende vidste han hvor døren var.. til hans eget liv...

Dean opdagede nærmest ikke hvad der skete før han pludseligt sad på en stol ved siden af hende på hospitals sengen, han vidste ikke hvad han skulle gøre, måske han bare burde gå, men alligevel prøvede han bare... Ja bare at lade som om han i det mindste var en god fyr, selvom han godt vidste han bestemt ikke var det.
Først da de kom ind i hospitalet fik han tid til at tænke og da han sad der ved siden af hende imens hun lå i sengen og sov rejste han sig stille op, da hun vågnede lagde han hånden på hendes bryst og han blev et øjeblik bange for om hun ville skrige eller råbe eller løbe. Han lukkede stille øjnene og lod det stille lys omringe sig og fortsætte ned i hende, ligeosm ham lyste hun op. Dean kunne mærke det ikke hjalp, hun var måske endda mere skade end som så. Han kunne ikke heale psykiske ting, kun fysiske og efter et par sekunder kunne han mærke at han var ved at være der.
Hans øjne blev trætte og hans syn blev sløret, sådan var det ofte når han havde healet, han blev træt fordi det tog så mange af hans krafter. Han kiggede på hende og flyttede sin hånd imens han kiggede på hende:"Lad være at råbe... jeg skal nok gå" sagde han inden hun overhovedet havde sagt noget, han frygtede at hun ville råbe på sygehus personalet og få et par vagter til at slæbe Dean ud, så han ville hellere gå frivilligt.