Bonjour ? :: Demetric

Han kiggede kort på sit armbåndsur han lige havde fået erhvervet sig i Paris, før han gik ind i indganshalden. Hans havde, ikke overraskede iført sig sin sorte frakke, som han nu havde mange af hjemme, sorte bukser og en sort skjorte. Så, ja, sort fra top til tå. Hans sorte hår hang ned af hans skuldre og fik det hele til at blive endnu mere sort. Kun den blege hud lyste op på ham. Han gik med lange skridt ind i ingangs halen og kiggede rundt. Folk vrimede tæt omrking ham, og smed deres menneskelige duft op af ham, næsten som om de plagede ham til at drikke af dem, men de gjorde det jo ikke bevidst. Han smilede koldt, før han med nogle blide puf, kom ud af folkemængden. Hans blik gled rundt omkring og kunne ikke helt bestemme duften der borede sig ind i hendes næse. Det duftede som et væsen, men han kunne ikke helt sætte finger på hvilke væsen dette var. Hans blik flakkede kortvarigt rundt, til den faldt på en kvinde, bleg som han selv, med en unaturlig skønhed og platinsk hår, der klædte den ganske kønne tøs. Han lage hoved let på skrå, og kunne ikke helt finde ud af hvad hun var, før han gik lidt tætter på hende, og kunne mærke hendes letter søde dyft (i hans næse) af vampyr. Han sætte farten lidt op, og gik tætter hen mod hende, med blikket rattet med hendes hvide bløde hår.
//Beklager det blev liiidt kort, for ikke at sige MEGET!//

De sølviske grå øjne strejfede let det blanke gulv med deres glaren mod det, og denne iris af sølv grå glans lod hendes blik se mystisk og koldt ud, skønt hun ikke var så kold som hun så ud, men hun var skam bidt af en ægte italiensk fuldblods vampyr der var flere tusinder år gammel, han var platinsk hvidhåret os. Hun var født med dette udseende, hun var faktisk født Aspara?, så hendes udseende overgik de fleste dødelige og udødelige væsner på denne jord, hendes ansigts struktur var anderledes, som var det selveste guder der havde haft en finger i spillet ved denne skønhed, vampyrisk forførelses udseende og Asparas blændende lokkende skønhed, dette sat sammen, et dødbringende forførisk våben mod let lokkende mænd, eller blot en smuk pynte nips ting til stuen af disse magtfulde mænd hun nu havde haft fingerne i tidligere, dog... skulle der ej herske tvivl i nogens sind at hun faktisk hadet det mandelige køn mere end noget andet og mest af alt ville holde sig til arbejde, blod, og penge dem hun selv tjente ved at arbejde selvstændig dog ej indenfor krænkende og blottende arbejdes markeder.
Hendes næse opfangede en yderst lokkende duft da hun duftede en vampyrisk hankøn. Hun vendte langsomt hovedet mod hans retning, i det hendes fyldige glatte europæiske hår strøg hende let over de høje katteligende meget royal rammede kindben let blev strejfet af nogen let skindende hårlokker der reflekterede lysets glimt i dets hvide kontrast. Hun duftede af en mild shampoo fra sit hvide smukke hår der så ud til at ha liv i sig selv, så glinsende, og fyldigt var det, samt meget smukt og sundt at se på.
Håret strøg blidt med hende i den drejende bevægelse og de rosa pinke fløjls læber blev let adskilte da et perlehvidt smil viste sig over de meget lige tænder, i det hun så vendte hovedet den anden vej og prøvede ikke at holde en kontakt med denne fremmede, de fleste snakkede aldrig til hende så hvorfor skulle hun starte en ligegyldig samtale om det ene og det andet. Hun elskede hans lange hår det kunne allerede siges, og hans sorte stil interesseret hendes blik, fik hende til at ville se mere, samt hun ville studere hver eneste detalje af denne høje ranke mand der var gået lidt hastigt mod hende?.
Der sad en sølv ligende ring om hendes finger, dog var det ikke en forlovelses ring, blot en ring der viste hun var child til sin hersker, den første lavet af hans, han var prins af hans klan, yderst dominerende og yderst farlig, han ville herske måske over dette land en dag..

Demetrics øjne gled over hendes kønne kropsformer, der så ganske yndige og lette ud. Han smilede kort, da hun vendte sig om, og smilede blev letter hånligt da hun vendte sig om igen. Åh, kunne hun ikke klare synet af ham? Smnilet forsvandt dog. Hans ego fejlede som altid intet, men det var nu ikke det der dominerede i hans lille vampyr indre.
Hun kunne ikke være dannet fra et menneske, det var hun for køn og smuk til, men hvad kunne det så være? Hans mørke øjne studerede hendes krop, næsten ivrigt da han kom helt tæt på hende og fik næsten lyst til at røre det flotte platinhvide hår for at se hvad der mere gemte sig bag dette skønne ydre. Han stod lidt og vidste ikke helt hvad han skulle gøre, sige eller tænke, da han langsomt trak læberne fra hinanden, og lod en rolig, letter dyb stemme komme ud mellem sine læber. "Godaften ..." Han vidste ikke hvad han skulle tiltale hende som, men da man jo ikke længere brugte Frøken, Frue, eller Dame, eller for den sags skyld De, valgte han tavsheden og den mere moderne form, igen tavsheden. Han gik med sine lage skridt om foran hende, for at få et billede af hendes front, hvilke ikke var skuffende. Alt var perfekt, måske lidt for perfekt? Et mindre smil grusede i hans mundvige da han havde ladet blikket glide op og ned af hende et par gange, og åbnede på ny munden, og lod hans stemme forlade sit trygge hjem. "Hvad laver du her?" Skulle man kalde hende De? Nej, igen holdte han sig til det moderne sprog, og afventede blot hendes reaktion. Han håbede på der ikke kom nogle hånd flyvende, det havde kvinder jo med at gøre.

Kajika hørte skridtene falme ved hendes side og et smil af lumskhed og ondskab spredte sig over hendes læber i det hun hørte hans godaften?. Det var aften skam, det var mørkt næsten, og natten var ved at opsluge det dejlige lys der havde faldet udenfor tidligere, hvor hun havde søgt en form for ly i denne stund."Godaften monsieur" hun rejste sig let op da hendes hår følgede hende med denne bløde bølgen og der stod hun ansigt til ansigt med ham næsten, han var få cm højere end hende, lige passende nær deres læber i det hun sagde med denne her franske undertone i den flydende meget hamoniske og dejlige lyse og femininske stemme"Hvad bringer en så mystisk og dyster person som dem her til Di Morga?" hun regnede med at han lige var kommet fra et andet land, fordi normal var der ingen der gik så afslappet hen til en som han gjorde, der var meget anspændthed i denne verden ved mindre man hed Kajika og blot trådte frem og sagde sin mening som den var og fik de tæsk der nu måtte komme for at ytre sig frit i dette forbandet land, ja? Di Morga var som et land i sit eget, som om hele verden ikke eksisterede, kun denne her by dette her landskab... denne landsdel som dette navn Di Morga havde overtaget og fået bygget sig en by på.
"Jeg prøver at slippe væk, eller søger flugt fra solen der ej mere er oppe" hun sendte ham et skævt smil og sagde så, som om hun os kendte ham, fordi han havde talt til hende med et 'hvad laver du her' som kendte han hende så han fik den direkte tilbage dog ikke for fjendtligt, men small talk var ikke lige hendes sag, hun ville hellere se folk bløde dog, var det yderst dejligt at snakke med en for en gangs skyld?, måske døde hun ikke af lidt small talk med denne mand, en mand af få ord åbenbart....indtil videre da"Så hvad laver du her?" hun lagde hovedet let på skrå og slikkede sig med sin jordbær røde tunge let over de pinke læber så de ikke blev grimme og rynkede samt udtørret og sprækkende i sig, det største problem disse udødelige typer havde... var dårlige læber, dog hendes så fugtige ud, som altid. Hun havde altid fået afvide af sin mor at havde man ikke en mand havde man kun sit ydre at støtte sig op af og det skulle man skatte som var det, den største glæde man kunne have i livet, at være født som en skønhed, så selvfølgelig var hun yderst perfekt på de fleste måder, undtagen hun ikke kunne rødme, hun kunne ikke blive gravid, hun var altid jomfru, fordi hun healede jo alt... egenlig.. så sex var smertefuldt altid i starten, og så var hun slim og slank, spinkle bygget men i form og flot trænet smuk krop uden yderligere spor af grimme muskler der var forfærdelige at se på, hendes stil var vintage og chic samt moderigtig og elegant til tidere casuel som nu og så var hun meget forfængelig dog, ikke sådan som årh jeg elsker mig selv mere end alt andet i verden...
Hun havde osse denne lille... nips fejl i sig, hun drak kun.. sjældent menneskeblod, ellers var vampyr og engle blod hendes ynglings, skønt vampyrblod blot var for morskabens skyld og kun magtfulde vampyr blev bidt af hende.."så hvor er de fra?" hun strøg let håret til den ene side over skuldren med finger spiderne der havde smukke lange glas lignende negle der var blanke på grund af neglak der var gennemsigtig.
*yderst smuk og spændende fyr* hun havde faktisk lyst til at berør hans flagrende hår, det så... så anderledes ud i forhold til dem hun var stødt på før"hvorfor det lange hår" hun smilede lidt drilsk og sendte ham et lidt flabet smil fordi det var jo et flabet spørgsmål, dog.. kunne man se på smilet intet ondt var ment i dette.

Hans blik blev hængende på hende, da hun formede de meget franske ord med de velformede læber. Han lod blikket fæstnet ved hendes lyse hår, der næsten var det modsatte af hans ejet lange sorte hår. Han kiggede tilbage på hendes kønne ansigt, da hun begyndte at snakke. Han smilede let. ”Jeg ønsker at komme hjem, efter en tur i Paris.” Han kunne selvfølgelig godt uddybe det endnu mere, men det var ikke ligefrem noget der sagde ’juhuu, det må jeg heller fortælle om’ inde i hans hoved, så han berørte ikke emnet. For at sige det som det var, havde det været en ganske skuffende tur. Han havde håbet at han kunne finde noget opsigtsvækkende, men fandt aldrig noget, ud over at de havde nogle ganske fine stripklubber, med nogle smukke damer, men de blegnede jo helt og holdet ved siden af denne dame, han nu stod front til. Hendes svar på hans spørgsmål lød ganske … fint, eller skulle man retter sagt kalde det ’normalt’ for denne art af nattens børn? Han kiggede på hende, da han fik kastet spørgsmålet tilbage. ”Har tilbragt min dag her, og håber nu at komme hjem en gang, inden dagens stråler kommer op igen, men der er jo heldigvis mange timer til dette sker.” Det havde været en lang og frygtelig nat for ham. Han havde måtte låse sig ind i et lille rum, for ikke at blive ramt af solens stråler og det var ikke fordi han led af klaustrofobi, men mere det at små rum aldrig rigtigt havde været hans dille. Nej, store pompøse rum, med masser af penge lagt i, var noget han kunne lide, og det var jo også derfor at han havde fået sig placeret sig i en kæmpe lejlighed i Terre, hvor han kunne udfylde dette ønske. Lidt storheds vanvid måtte han indrømme han havde, men det var jo ikke galt, der var andre ting der ofte var mere interessant, f.eks. kvinden der stod foran ham. Han lage vægten over på det andet ben, mens hans blik gled rundt i lufthavnen, som snart var ved at blive tømt, og efterladt. Kun de få, der skulle med et fly på denne tid af døgnet, var der stadig. Han kunne ikke mærke andre væsner, så kunne de virkelig være de eneste? Efter hans beregninger var der flere væsner end mennesker i denne by, eller landsdel, så det overraskede ham at de meget muligt var de eneste. De brune, næsten sorte øjne gled tilbage på kvinden foran ham.
Han vendte lidt efter tilbage til de ord der kom ud fra hendes mund. ”Som sagt før, er jeg på vej hjem, eller det var planen.” Han smilede kort og drejede hoved let om mod de døre han var kommet ud af lige før, men vendte tilbage mod hende, da der kom endnu et spørgsmål. Han smilede lidt, og kiggede ned af sin skulder. Han havde ikke noget rigtigt svar til dette, det var bare noget han havde levet med de sidste mange år. Han trak let på skulderne og kiggede tilbage på hende. ”Det kan jeg ikke svare dig på, jeg har altid haft langt hår. Men har du tænkt dig at blive her hele natten? Eller kan jeg lokke med en lille gå tur?” Han kastede et blik hen mod de store glas døre. Hvis hun blev, ville han meget muligt også blive, selvom det ikke var tillokkende på ham. Han havde ikke nogle ide om hvor de skulle gå hen, men det kom vel når de kom ud. Han rettede sig op, og gik hen mod dørene, og drejede hoved halvt. *Hvor mon denne kvinde kom fra?* Hans blik gled igen ned af hende, mens han prøvede at finde ud af hvor hun kom fra. ”Men hvor kommer du egentligt fra?” Han stoppede op, uden at fjerne blikket fra hende. ”Du har vel ikke bo her?” Han smilede drilsk og slog let ud med den ene hånd. Han ville blive overrasket hvis hun virkelig gjorde det, men chancen for at hun gjorde det var lille. Hun lignede en der havde vampyr i mange år, eller kendte ’reglerne.’ Der var jo ikke direkte regler for dem. Hans blik stoppede op. Hvem var hun egentligt? Han mødte næsten aldrig væsner i lufthavnen, de forholdte sig i Di Morga, eller kom på en anden vej ud af landet. Så hvorfor var hun her? Hun var et mindre mysterium for ham, men svaret ville nok komme før eller siden.

Hun følte en mærkelig følelse da han sagde at han ønskede at komme hjem efter en tur fra paris?, boede han her i Di Morga?, dog kunne hun jo heller ikke kende alle og enhver men stadig, det føltes da mærkeligt sådan at støde ind i en der faktisk boede i dette land. Hun smilede listigt og stod blot der, ventende på at han ville sige mere eller gøre mere, dog da han svarede på hendes spørgsmål med et svar ligende det første, nikkede hun blot venligt og lod så blikket flakke lidt til siderne her og der. Hun så på hans sorte lange smukke hår, det havde denne mystik over sig, som var det selv levende? og ejer af sig selv. Hun ville så gerne rør det men kunne ikke tillade sig det nogen sinde, hun ville ikke være særlig tæt på fyre generaldt egenlig?, hun havde det med at rode dem og sig selv ud i problemer og så ville piger for det meste kalde hende alt muligt? måske, altså vis han havde nogen beundre og så ville hun fremstå som den onde blot fordi en viste den mindste smule interesse i at snakke sofistikeret til hende som var hun ej et sex objekt?. "det vil jeg meget gerne" hun gav et let og forsigtigt nik fra sig i det hun stille så let mod udgangene med de sølviske grå øjne der gav et skær fra sig da loftets store lampers stråler spejlede sig hen af hendes blanke øjne. Hun gik stille hen af mod dørene efter at ha lavet en hånd bevægelse blid og yndefuld mod dørene som et ' shall we? ' i det hun stille gik ved hans side dog lidt bagved i det hun så op mod ham og lod sit blik betragte hans og sagde"Jeg er fra frankrig" hun smilede og sagde"Og? er de mund fra paris siden de valgte det sted eller??" hun lagde hovedet let på skrå og stoppede med vilje ved eller, fordi det var som regl at så kunne der være lidt frit slag på alle hyldere?."Jeg bor her faktisk ved en skuespillerinde, Carmen, en af mine tidligere veninder.. men jeg fik endelig tjent nok til at endten købe en lejlighed eller slippe væk fra denne her mærkelige spøgelses by?" hun grinte let og gik ud af dørene og vendte sig så let i en smuk drejende bevægelse mod ham og sagde"Men måske bliver jeg og fortsætter med at arbejde i cafeen eller baren ved theatret i Terre" hun så lidt på ham og sagde"så bor du egenlig i centrum eller udenfor Terre" hun lod blikket glide hen af den ru jord og hørte deres trin næsten være identiske, dog hendes mere klick og hans mere knas. Hun smilede let ved de forskellige lyde der dog alligevel syntes at være så usynlige fordi hun var let i det og ikke sådan tung, dog var hun ikke underernæret inu heldigvis?.
Hun lod blidt tungen slikke de tørre læber der blev glinsende i det og mere fugtige end før og strakte sig så let og sagde"det må ha været en hård tur i dagslys egenlig?"
hun overvejede let om hun skulle spørge ind til hans navn eller noget andet yderligere men hun havde allerede ladet munden på gled op til flere gange så hun holdte en silence pause lige for tiden..

Han nikkede da hun sagde at hun gerne ville og gik længere hen mod døren, mens han lyttede til hendes stiletters små klik mod stengulvet indenfor. Han åbnede døren, og trådte til side, så hun kunne komme forbi ham ud i en dejlig frisk aften. Han smilede let til hende og nød endelig at være ude, efter den lange dag i det klaustrofobiske rum. Frankrig? Så passede det meget godt med at de franske vampyrer var smukke, kvinderne. ”Ja, jeg har boet her i nogle hundrede år, men nej, jeg kommer ikke oprindelig fra Frankrig, men jeg valgte dette sted, da jeg hørte lidt om Di Morgas indbygger.”
Det havde været en sen aften, i en af Australiens utallige kroer han havde siddet, og slappet af, efter nattens jagt, da han mærkede en vampyr kommer ind, sammen med to dæmoner. De havde sat sig ned, og snakket om et sted i Frankrig ved navn Di Morgan, og så havde hans nysgerrighed ellers klaret rasten. En uge efter havde han stået i Di Morga og glædet dig til at se hvad der skulle ske i denne by, der viste sig at være fyldt med alle mulige væsner.
Han kiggede undersøgende på hende da hun sagde ’tidligere’ men lod det ligger, og vente til hun var færdig med at snakke. Han smilede lidt ved hendes øge navn til byen. Spøgelses by. Sådan havde han aldrig tænkt på den, selvom Malakel prøvede at ædelægge byen med bedste evne. Da hun var gået ud, slap han igen døren, og kiggede på hende, da hun drejede sig om og kiggede på ham. Han valgte ikke at svare på hendes spørgsmål da det mest virkede som noget hun spurgte sig selv om. Han besvarede dog hendes næste spørgsmål. ”Jeg bor i en af de større lejligheder ikke i centrum, men tæt på.” Han gik et par skridt før han satte farten lidt op. Hun var ikke den tavse type, eller også fik han bare hendes mund i gang. Han smilede lidt ved tanken og vendte sig halvt om mod hende. ”Du sagde, din veninde Carmen, var din tidligere veninde, er hun ikke længere det?” Der blæste en tot hår ind foran hans øjne, som han med en let, øvet håndbevægelse fjernede og satte det fast bag sit ene øre. ”Men hvad hedder du egentligt?” Han stoppede op, og vendte sig helt mod hende. Han tøvede lidt, men rakte så derefter hånden frem mod hende. ”Demetric.” Det var jo en ganske normal menneskelig ting at gøre, men han vidste ikke om hun havde fralagt sig det menneskelige, og blot levede som hun nu ville. Han kiggede lidt på sin hånd, der hang ud i luften, og ventede på at give kvindes hånd et let, og hurtigt tryk inden han så ville fortsætte, hvis hun gad at trykke den. Hans fingre var lange, og måske en anelse feminine? Det kom an på hvordan man så på dem. De var lange, og slanke, dog uden at være alt for slanke. Den lille hår tot brød fri fra hans øre, og fløj ind foran hans ansigt, men han orkede ikke at fjerne den, da han heller ikke så nogle rigtig grund til dette.

Kajika bemærkede stille hans måde at gå ved hende og han virkede meget gentleman agtig, hun var egenlig glad for at ha stødt på ham, alle var jo ikke perfekte som hun var heller ikke perfekt men ham her virkede nu tæt på det perfekte egenlig. Hun smilede og tavs let i mens de gik og sagde"lyder spændende" hun nikkede til det med lejlighed og kiggee så på ham i det hun sagde det med Carmen"Jooh lidt men der er ikke rigtig et veninde venskab som der skam var den gang" hun sukkede let fra struben og ,lod stille fødderne føre hende frem af mens hun ikke anede hvor de skulle hen af egenlig men så fik hun en lille fiks ide"hvad med at jeg følger dig hjem? altså Terre er et stykke her fra, så har vi masser af tid til at snakke sammen" hun stoppede dog op da hun hørte han spurgte om hendes navn og hun vendte sig lettere hurtigt rundt med den ene arm op ved brystet og så lidt chokeret ud over det hurtige emne skifte og grinte så i det hun strakte sin arm frem mod ham og sagde"Min en glæde at mode dem Demetric, mit navn er Kajika" hun tog blidt i mod hans hånd og trykkede den let og gik så videre med et smil over læben der så yderst veltilfredst ud?.
Hun vidste ikke rigtig om han holdte mere øje med hende end hun gjorde med ham men de havde da en slags forbindelse så det var altid en begyndelse"så dit hjem er det sådan en penthouse villa eller penthouse lejlighed?" hun så lidt mod ham og penthouse var virkelig store smukke lejligheder eller villaer? så hun glædet sig lidt til at høre mere om hans hjem.

Han nikkede og smilede. Hendes ide lød slet ikke tosset, og det med at bare gå passede ham også udemærket, for så fik han jo chancen for at lære hende bedre at kende. Kejika? Et ganske kønt navn måtte han indrømme. Han fulgte efter hende, hvor nu hun ønskede at tage hen. Han kiggede ned i jorden, hvor han først kiggede jorden efter, bare af rent kedsomhed, da han hørte hendes spørgsmål. "Lejlighed, og ja, det kan du vel godt kalde den." Han kaldte aldrig selv hans lejlighed for Penthous lejlighed, men det stod der vidst på købekontrakten, så det var vel rigtigt. Han smilede let for sig selv, da han fortsatte ned af vejen. Da de nu allerede var et pænt stykke fra lufthavnen og alt dens kunstige lys, var lyset mere roligt og afdæmpet. Meget mere hans smag, uden støj fra biler, selvom der stadig kørte en del biler rundt.
Folk ville nok kigge lidt, når de så dem komme gående, i nattens næten totale mørke. Kajika ville ligne en der lige var kommet fra en fest, i den. Mondering hun var iklædt, mens han? Var han så den skumle fyr der havde lov til at følge hende hjem, men da bilen ikke virkede, måtte hun gå med de fine spinkle hæle.
Han kom itanke om hendes ide med at de skulle snakke, så han måtte vel finde på et spørgsmål, så hendes plan ikke gik helt i vasken, men hvad skulle det dog være? Han var ikke ligefrem typen der brugte tid på at lede efter tale emner, nej, han mere forventede at de skulle komme af sig selv. "Nå, men jeg tænkte lidt på, hvor du egentligt bor henne?" Det skulle ikke undre ham hvis hun også boede i en lejlighed, måske penthous et eller andet sted, hun ville under alle omsrændigheder passe godt ind i rollen som rigmands tøs.

Kajika smilede let og gik ved hans side stille og rolig, mens hun egenlig ikke tænkte på noget som helst, hun havde fået sit daglige engle blod i dag og hun havde os arbejdet så der var intet mere at gøre end at gå og være venlig, snakke lidt, betragte omgivelser, snuse forskellige dufte ind og få nye indtryk af denne by samt ende med at følge en fremmede hjem?. Hun så lidt mod ham og sagde"Hm jeg bor faktisk ikke nogen steder sådan rigtig mere, jeg overnatter ved veninder eller venner men?, jeg har intet sted at bo" hun sukkede let, det var hendes egen skyld efter hendes 3 død, der var hun endt med at overtage en andens slags krop? dog havde hun lignet sig selv på en prik men det var som at få fornyet sin sjæl på ny, og så var hun endt med at Lazarus alligevel ville have hende som sin første vampyr og ja her stod hun så og var vampyr, dog historien om alle de gange og hvordan hun havde kunnet overleve var virkelig lang og kedelig samt besværlig at holde styr på?, det var så forvirrende men hun havde været en del igennem det var da helt sikkert. Hun så lidt på ham og sagde"Men jeg har dog boet hist og her?, som i et slot nær kirkegården, eller Abbadon den gang den havde sin anden hersker, eller boede og boede.. en slags crashing?" hun smilede forsigtigt og sagde"ellers har jeg boet lidt rundt i byen egenlig og os på deres hotel for en stund" hun grinte let og sagde"det faktisk yderst dejligt, det altid åbent, og man føler sig tryg og sikker, samt der altid et eller andet byttedyr man kan drikke af" hun smilede lumsk og sagde"så Demetric? har du noget ynglings blod?" hun boede dog den gang hun boede med sin familie i frankrig boede de egenlig ikke særlig stort men de havde mange penge på grund af hendes far havde været meget respekteret den gang men mest af alt virkelig hårdt arbejdende..
Hun strøg let håret til siden med sine fingerspidser der gled igennem de hvide lokker der let gav et glinsende skær fra sig i det hun strøg håret ud af med håndryggen og lod så de sølviske grå øjnes blik lægge sig let over den vej de var ved at gå..
hun anede ikke hvad de skulle tale om så hun tavs blot for en stund og tog sig let til halsen og ømmede sig let, hendes skuldre var helt slip op efter arbejde og slæbe på alt muligt og stille på plads og bukke sig og rejse sig og strække sig og alt muligt i den dyre??... det var lettere belastende..
"Har de så et arbejde her omkring?" det faldte hende blot ind i mens hun gik og ømmede sig over smerterne? fra arbejde... havde han et mund?.

han lyttede tavst til hendes længere fortælling om hvad hun havde lavet, eller hvor hun havde boet. Hun måtte have været i byen i mange år, men det virkede underligt han først mødte hende nu så, men selvfølgelig kunne han ikke møde alle der boede i denne unaturlige by. Før eller siden måtte man vel finde en grænse, selvom han ikke var den bedste til at finde dem. Han tænkte kort over hendes spørgsmål, da han så kom frem til sit svar. "Jeg vil skyde på Aspara af den ene eller anden slags, men det er jo ikke tit man får det, og ellers er der det dejlige engle blod, som passer mig perfekt, men ikke overraskende ..." Han kiggede kort på hende før han fortsatte. "... drikker jeg mest menneskeblod, hvilke ikke er helt dårligt efter min smag." Han kiggede kort op i himlen som var ved at være godt sort, efter at de havde passeret alle lamperne, der skar i øjne. Han fugtede hurtigt sine læber, da han spurgte om det samme til hende. De skulle vel have en samtale igang? Var det ikke det hun gerne ville, eller var det mest for at være høflig? "Arbejde?" Han lage let hoved på skrå, og smilede svagt. "Det kommer an på hvilke arbejde jeg kan få, jeg er normalt ikke ligefrem den der holder mig til lovende, jeg beklager hvis de er betjen eller noget i den stil." Han kiggede på hende kort ud af øjenkrogen. "Jeg arbejde ikke så meget, jeg har mig en masse penge, som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af, da jeg ikke ligefrem har behov for mad og drikke." Nu hun kom med emnet arbejde, skulle hun måske finde sig et, i denne by. Se hvad der var af bander, og andre knap så lovlige ting her omkring, og så, kunne han vel også lige tage et kig på de mere lovlige jobs som der vel var i sådan en by. "Hvad består da deres job af? Hvis de altså har et." Han valgte igen at sende bolten tilbage i hoved på hende, da han ikke vidste hvad mere han skulle spørge om. Han var jo ikke et skabt spørgeskema som kunne smide omkring sig med spørgsmål. Hans øjne gled hen af vejen de gik på. Helt sort, med nogle små huller, som kun ville kunne ses af en med gode øjne. nogle hundrede meter borte hørtes en lastbil komme kørende, på den kørebane de to vampyrer havde bestemt sig for at bestige. Der kom et højt båt fra den, da den var kommet hen til dem, og den krævede at de skulle forlade vejbanen. Demetric gik uanfægtet videre, men kastede dog et blik på Kajika for at finde ud af, hvad hun ville. Han ville meget muligt ikke flytte sig, med mindre han ligefrem blev trukket af vejbanen, men hvis det ikke skete, så måtte herren i bilen jo komme ud, og snakke lidt med dem hvis de bahagede ham, eller overhale dem, hvis han heller ville have fyreaften lidt før.
Demetric havde jo aldrig været typen der lod sig påvirke af sine omgivelser som sådan. Han gjorde hvad han ville, og hvis nogle ville have ham til noget andet, måtte de spørge, og så kunne han stå lidt og overveje om han ville gøre dette, eller ej. Ofte blev det det modsatte, blot for at provokere personen der ønskede at han flyttede sig, og de kunne komme op i et heftigt skænderi om at han blot gjorde det for at provokere. Det havde altid været yderst underholdende at gøre dette.

Kajika lod blikket glide mod Demetric og sagde"Jeg er skam ikke betjent så blot tag det rolig" hun smilede for at dæmpe hendes lidt ? mærkelige tone flad så det slet ikke lød som et angreb men en sød besvarelse i det hun lod sine finger glide igennem det platinsk hvide hår der lod sig forme efter hendes fingers gliden igennem det og lod sig stryge let ud af da hun slap og hun drejede let hovedet fra side til side for at få lidt mere flyvskhed i det og sagde så med lukkede øjne mens hun gik" jeg arbejder med at rydde lidt op og bringe kasser med alkohold og nye glas ind til theatret, der har jeg fået mig et slags fritids job? om aften kan man vel kalde det" hun slikkede sig let med den jordbær røde lille sensuelle tunge over de rosa pinke læber af hendes der fik en funklende glans af den fugtige tunge der havde strøget sig blidt over dem som gjorde de så mere bløde ud. De sølviske øjne var blanke i det hun hørte denne lastbil og hun betragtede Demetric lidt og smilede så i det hun langsomt begyndte at gå ind på fortoget, hun havde ja denne her belastende venlighed og meget sofistikeret og opdragende opførsel så det var naturligt for hende at vise pli og venlighed overfor visse individer, dog? dette var en ukendt men hun følte skam stadig at hun skulle fjerne sig, eftersom personen havde givet tegn til de gerne måtte træde af køre banen. Blikket gled stille mod Demetric for at se hvad han mund valgte i det hun sagde"så de er en mand af penge og luksus?" hun smilede blot ved tanken om det og sagde"Dejligt" hun kunne godt lide at folk havde en vis form for ikke fattig baggrund, ikke fordi hun var snobbet men det var blot lettere at omgås nogen der havde nogen lunde prøvet at være mere velhavende end middle klasse folk?.
Kajika ja hun havde prøvet lidt af alt egenlig"Hm? så de drikker Aspara blod" hun gav et let grin fra sig og strøg sig lettere lokkende over halsen og sagde"ærgeligt jeg ej er en Aspara mere, du måtte frivilligt ha drukket af mig, selv vis jeg da skulle dø af det" hun blinkede til ham let og gik så stille videre i alt deres traven, denne mand var mystisk og meget lokkende samt virkede dannet og fattet, samt sofistikeret men dog os lidt af en badass og regl bryder, det tiltalte hende allerede meget men hun ville dog ej omgås mænd på andet end tale måde, ihvertfald ikke før hun var faldet ned til jorden igen helt og havde fået sig plantet solidt.

Han kiggede kort på hende, da hun gik ind på fortovet, og måtte bekæmpe et lille smil, der ellers langsomt ville glide op på hans læber. Han skulle til at bemærke hendes opførsel fra bilen, eller lastbilen bag dem, men lod det ligge, da hun formede nogle ord med munden igen. Han trak let på skuldrene uden helt at vide hvad han skulle sige til det. "Det kan man vel kalde det." han smilede kort. Penge var ikke hans normale tænke emne, nej, der var andre ting der virkede mere tillokkende. Hvordan kunne man arbejde med sådan et arbejde om aften? Det måtte da være et frygteligt job, men hvis hun selv ville have det, skulle han da ikke stoppe hende. Han ville aldrig selv give sig i kast med sådan et arbejde. Han kastede kort et blik ud af øjenkrogen da bilen igen dystede mere intenst bag ham. Han stønnede og var ikke sikker på hvad han helt skulle gøre, men det blev lidt efter afgjort ved at chaufføren kørte forbi ham, med en finger ud af vinduet.
Det var altså derfra hendes skønhed kom fra? Det var en skam hun var blevet forvandlet, for ellers ville han da sikkert smæske sig i hendes blod.
Han lage let hoved tilbage og lod en let brise glide op af halsen, før han igen vendte blikket tilbage mod vejen, hvor lastbilen langsomt forsvandt ud af syne. Han kiggede over på hende og vidste ikke helt om han skulle gå om på siden, så de gik side om side, eller om han skulle blive på sin plads hvor han nu var. Hans valg blev dog det første, så med et par hurtige skridt, havde han skiftet bane, og gik ved siden af hende, med tredve centimeter imellem dem. Hans blik gled hen af vejen, da han lod en tænksom finger glide hen over sine læber, og vendte sig om mod hende. "Men har du så et arbejde ud over at du bære kasser?" Hans blik hang stadig lige ud i luften, mens han lod sin tunge glide kort over tænderne og vendte så blikket mod Kajika. "Må jeg egentligt har tænkt dig ... når du nu ville følge mig hjem?" Det lød som om han ikke selv kunne finde hjem, men hun var ganske fin at snakke med, det var hende der snakkede mest, hvilke passede ham fint. En Smuk krop, der var yderst tiltrækkende, smukt hår, og så kunne hun faldt selvfølgelig i god jord ved ham. Hvilke ikke overraskede ham, hun havde hvad der skulle til, og måske lidt mere til? Hun ville blive et interessandt kendskab hvis hun da gad det.

Kajika betragtede ham stille og sagde"Jaaah lidt, jeg står i baren nogen gange eller os er jeg tjener" hun grinte let og smilede forsigtigt til ham og så, så stille til den anden side og lod sig blik glide over hendes omgivelser og så om på Demetric igen i det han besluttede sig for at gå side om side med hende og det fik hende til at blive en smugle mere glad i det og komme med et lille skjult smil egenlig, dog gik hun blot i stilhed i noget tid og betragtede ham så undrende da han sagde det med må jeg egentlig ? har tænkt dig?, det gav ikke lige helt mening i hendes øre men hun kunne jo ha hørt forkert så af ren høflighed sagde hun stille dog genert lidt i det fordi det var slet ikke for at provokere eller noget som helst, hun kunne jo os ha været lidt døv på det tidspunkt"Hmm? tænkte det du lige sagde før hvad mente du egenlig med det, altså jeg tror ikke jeg rigtig fik fat i det, desværre" hun smilede let til ham og stoppede stille op og vendte sig mod ham efter at ha rettet noget på sine stiletter og forsatte så igen.

//virkelig undskyld det blev kort :S//

Han stoppede op, imens hun ordnede sine sko, før han kiggede op på hende, og fulgte efter hende. "Det undrede mig bare, hvor fra du fik den ide med at følge mig hjem?" Han kiggede på hende, først på det platinhvide hår, så ned over hendes øjne, længere ned mod den lige næseryg, og de fine fyldige læber, og sluttede til sidst ved hagen, før han trak sit blik til sig, for ikke at virke for nærgående. Det var normalt ikke noget han tænkte yderligere år, men der var noget i ham, der pludselig fik ham til at tænke over det. Han vendte blikket den anden vej, og kiggede rundt, uden at ligge mærke til landskabet de passerede. Han kom til at bide sig i læben, så der kom et lille hul, og det mørkerøde blod løb ned over hans læber. Han havde først ikke bemærket det før han mærkede det løb ned af hangen på ham, og han slikkede sine læber kort, og lod en finger glide over hagen for at fjerne blodet. Han kiggede på sin finger der var smurt ind i det røde blod og smilede svagt til sig selv, før han slikkede det af, og kiggede over på Kajika. Hans blik blev kort hængende på hende, før de så igen vendte tilbage til omgivelserne, stadig med spidsen af sin finger liggende på læberne med en tænksom mine. "Hvor gammel er du?" Hans blik gled stadig rundt, uden at kigge på hende. Hans tanker kredsede omkring hende, han ville gerne vide mere om hende, men først ville han have en ting på plads. Han havde bemærket at hun gik ind til siden da lastbilen kom, om det var fordi hun ikke var så gammel og stadig havde masser af menneskelige ting i sig, eller om det bare lå til hende af natur at holde sig til de normale menneskelige regler vidste han ikke, men han ville frygtelig gerne finde ud af det, og den eneste vej, var jo at spørge sig frem.

Hun så stille på ham og sagde"Åh?, hmm det var vel blot for at få et slags mål egenlig med denne gå tur, vis det nu skulle ende med at trække sig ud til en kedelig stund der ikke var værd at bruge sin tid på altså fra din side" hun syntes ikke han lignede den der snak sagelige type"Men jeg tog fejl, dette er yderst behageligt egenlig?" hun grinte let og sagde"fra min syns point" hun smilede lidt og lod blikket glare til siden (glare=falde hen, drømmende) .
Hun mærkede en form for blodrus i hendes instinkt da hun lugtede hans blod, hun sugede jo faktisk fra andre vampyr for at blive stærk i det og sådan, hun mærkede trangen til at tage fat i Demetric og bide ham let og blidt i hans dejlige hvide hud og blot lukke øjnene langsomt og falde hen mens hun sugede let hans blod i sig, dog ikke så han døde, eller os ville hun os gerne bare slikke det blod hans finger bar væk, eller berør hans læbe med sin tunge og få en smag af dette mystiske meget stærkt duftende blod af hans, det måtte være magtfuld...
Hun så flovt til siden og sagde"Hm? hvor gammel jeg er, jeg er 17 år faktisk" hun havde været 17 år i ? 4-5 år nu... dog hun var temmelig ung vampyr egenlig og vis hun skulle tage efter sin nye død så var hun blot almindelig 17 årig?.
Hun så flovt på ham og vendte så let blikket den anden vej og slappede blot af i hele kroppen mens hun gik ved hans side og sagde"Men jeg kan stadig følge dig hjem vis du vil have det, i stedet for at gå rundt i dette mørke og forstyr bilister haha" hun tog sig let til munden og grinte sødt i det hun strøg håret bagud og løftede det ene øjenbryn der havde et feminint og dyrisk knæk i sig foroven ude nær siden så hun så mere dyrisk og sensuel ud i det. Hun var noget for sig, håret var fra da hun blev engle, udseende og aura var fra hendes opvækst Aspara, denne kølige mystiske skønhed var fra Vampyriske gener af meget nøje omdannet gener af Cinema klanens vampyr og ja? resten var blot hård træning og meget nøje krops forståelse egenlig, hun gik meget op i det med kroppen og løbt dagligt samt trænede meget i svømning os og udspring for at få mere kontrold over sin krop øvede hun udspring med forskellige stillinger, dog var det skam hårde at svømme efter hun var blevet vampyr, hvorfor anede hun dog ikke, måske havde hun en svaghed for vand generaldt?."såå hvor mange år er de egenlig Demetric?"

Han lod stadig blikket være rettet ligeud da han hørte hendes bløde rolige stemme igennem øregangen og forplantede hendes lyde til ord inde i hans hoved. "Ja, det er yderst behageligt." Medgav hende, og kunne også tilføje interessandt, men lod ikke dette ord komme over hans læber. Det forblev gemt i det skjulte, væk fra hendes fine øre, der var gemt bag de hvide hår.
Han kastede et kort blik på hende ud af øjenkrogen da hun sagde hendes alder. Han havde forventet noget mere, meget mere, måske et par tusinde, eller mere, måske ligesom ham selv, som var old gammel, en rigtig gammel tudse. Han sukkede lavt. Hun var som om hun var ældre, så hun havde meget muligt have været noget andet siden hun blev vampyr, men han var ikke sikker, måske var hun blot lærenem eller ... han stoppede kort op, men fortsatte så, med tankerne helt væk. De var jo ikke de eneste vampyrer, og han havde hørt om en fuldblods vampyr der ville tage kampen op mod Malakel. Var hun med i dem? Han kiggede på hende igen, men så ingen grund til at frygte hende. Hans tanker blev afbrudt af hendes fine stemme der igen gled ind i hans øregang og forvandlede de fine lyde der kom ud af hendes mund til ord, han kunne forstå. "Du bestemmer selv, jeg har hele natten." Han kiggede kort på hende. "Men du skal måske på arbejde?" Eller havde hun fridage, fra sit arbejde. Hun måtte være sammen med nogle stærke vampyrer der kendte Di Morga bedre end ham, og han kendte ikke landet for godt, da han ofte var ude at rejse, eller bare ikke lyttede til nyhederne, men denne fuldblods vampyr der ville overtage tronen ...
Igen afbrød hun hans tanker, men det gjorde skam ikke noget. Han kunne få svare senere. "Mig?" Han kiggede op i luften og begyndte at tælle. "7052 år som vampyr, plus tyve siden jeg blev født i Australien." han var lidt stolt af at han kunne huske dette tal, for han gik normalt ikke at pralede med sin alder, da han ikke kunne se hvad han skulle bruge den til. Han kiggede på hende og smilede svagt mens han rakte sin hånd ud efter hendes bløde lokker. Han fik fat i en af dem, og lod den let løbe igennem hendes hår, før han lod den slippe ud af hans fingerens greb, og vendte sig om, og fortsatte som om intet var sket, imens han kæmpede mod et lille smil der lå på hans mundvige. Denne kvinde var yderst interessandt, meget mere end alle andre væsner han havde mødt, og han ønskede, hvilke overraskede ham, at hun ville blive, så han kunne finde ud af denne unge vampyr, der bevægede sig som et menneske, en skønhed med aspara blod løbende igennem årene, eller rasterne, eller blot skønheden?

Kajika så lettere chokeret mod Demetric da han sagde hans alder og hun stoppede op et kort sekundt hvor hun lignede en statue der havde fået noget i ansigtet fordi hun var helt væk et kort øjeblik, i mens de sølviske grå lettere måneskinds blanke øjne betragtede denne mystiske fyr i sin helhed og hun tog sig let til munden og sagde"Gud?!... det havde jeg lige godt aldrig gættet mig til?" hun havde ikke regnet med sådan en ældre herre i hendes unge selvskab, hun følte sig dum og uviden nu i hans nærhed, han måtte ha oplevet så megen storhed men måske os slag samt historie for det ikke skulle være helt løgn? men vent??.... var han ældre end hendes forlovede, ham hun var lovet væk til? skønt de var gledet så meget fra hinanden og forlovelsen var noget hans far havde tvunget ned på dem. Hun så stille mod ham, han kunne de ikke være ældre end Lazarus?, KUNNE HAN!?.
Hun fingererede let over dette spørgsmål indtil!?..... *Hva?* hun vendte sig let om mod Demetric da alt nærmest gik i slowmotion i mens hun havde sat det højre ben forest og hun mærkede hans lange lidt femininske finger blidt berør hendes lange hårlokker, der gik ned til hofterne af hende faktisk, virkelig smukt sundt fyldigt langt blødt og glat hår, hvor fingerne af hans ikke hang fast i udtotter og filter men strøg igennem som det prinsesse hår hun havde?. Hun så helt overrasket ud igen dog denne gang var hun næsten besvimet af overraskelse over at han overhovedet blot havde rørt hende sådan uden videre!?. Hun mærkede et lille sug i maven da verden endelig kørte normalt da hans sidste fingerspids... forsvandt fra det lange hår af hendes der gav et let glins fra sig da lyset spejlede sig i lokkerne fra gadelygterne fra ovn, og hun syntes at kunne høre, lugte, se ovnlig igen og mærke jorden under fødderne end før hvor hun nærmest troede et sekundt hun fløj?..
Hun trak stille vejret af ren refleks og gav så et host fra sig let for at dække over hun trak vejret der og sagde så stille" jeg skal ikke på arbejde i nat, men tænkte blot det altid kunne være dejligt med en destination" hun smilede forsigtigt fra læberne af hendes yderste og prøvede at holde sig fattet og rolig men han havde lige berørt et af hendes meget ømme punkter, det var så sjældent folk overhovedet fik lov til at rør hende og så... hendes hår det blev lige rørt ved?, det var blot en yderst mærkelig følelse at mærke en gøre det igen, og så en fremmede?...
*rolig nu kajika... ? han rørte blot, der er intet i det?* hun så lidt ud til siderne og stilheden spredte sig, hun spurgte ikke om yderligere noget lige nu, intet faktisk andet end et spørgsmål der gled ud af hendes læber i det de var nær skoven nu, hvor dens sti og vej var hurtigere end at tage den lange lande vej som de gik på"Fuldblods eller er du skabt?" hun så let hen af mod ham og så, så hen til skoven og gav et hovedkast mod skovens stil og sagde"skal vi skyde genvej?" vis han sagde ja ville hun begynde så småt at gå der hen og så få et lumsk smil, her plejede hun jo egenlig natligt at løbe, dagligt var det jo ej? skønt det var et udtryk var det et udtryk der lød dumt fra en vampyrs kolde læber...

Han kiggede undersøgende på hende. Det virkede som om hendes alder havde slået hende lidt af pinden, men hun så ud til at være kommet op igen. Han smilede svagt over hendes overraskelse men åbnede ikke munden. Både hans alder og det at han berørte hendes hår, reagerede hun kraftigt på. Selvom han ikke direkte kunne se hvad hun følte, eller gjorde, da han berørte hendes hår, kunne han tydeligt mærke hvordan hendes krop blev ændret kort, før den igen blev afslappet og rolig, og så ... hostede hun. Han smilede svagt. Hoste? Var det noget nye vampyr gjorde, eller var det bare noget for at dække noget? Da hun ikke så ud til at ville sige mere, lod han det ligge. "Fuldblods ..." Han kiggede igen på hende. Han nikkede kort til hendes spørgsmål om at skyde genvej. Han kiggede kort rundt, mens mærkede skænkede sig over dem. Træerne stod op på begge sider af dem, og kaster lange skygger hen over stien der var svagt oplyst af en næsten stjerneklar himmel. Han fulgte tavst efter hende, uden at vide hvad han skulle sige, eller gøre. Han kiggede på hendes blege kind, der skifte vis blev dækket af træernes skygger, og de svage blege lys, der kom fra månen der hang over hovederne på dem. Han vendte blikket mod stien igen, og gik videre og lod hende føre afsted. Hvis hun ville begynde at løbe, ville han sætte efter hende, lige i hælene på hende, dog uden at overhale hende på noget tidspunkt.

Kajika havde sådan en lyst til at løbe, ikke væk fra Demetric men blot sætte i løb som i gamle dage igennem disse kilometer, mærke vinden mod hendes ansigt, og hendes hår flagrende langt og smukt efter hende som var det et brude slør der sad perfekt på hendes hoved stolt og prægtigt. Hun grinte let og sagde"Skal vi løbe?" vis han sagde ja til det ville hun begynde så småt at sætte i løb og ikke løbe vildt hurtigt men dog løbe hurtigere end normale mennesker ville kunne gøre mens hun kendte denne sti ud og ind!.
Hun elskede denne skov egenlig der var dog sket så meget i den men den ville altid lægge som det bedste sted at være i Terre vis du var hjemløs eller ledte efter folk at snakke med der skulle helst være væsner, mennesker kom her nemlig ikke så tit hvilket var dejligt for hende, som der kun drak vampyr eller engle blod egenlig?, og menneske vis det virkelig kneb.
Hun løb i temmelig lang tid og bevægede sig med meget elegance og undgik hver gren der end måtte stikke frem og sådan, hun opdagede dog der var andre i skoven end dem?, menneske måske. Hun smilede lidt men stoppede dog ikke ved mindre Demetric gjorde?.
Hun endte dog med at stoppe i det hun så på Demetric og sagde"århhh... hvor er jeg egenlig sulten?" hun grinte let og tog sig flovt til panden og sukkede let i det hun stille så omkring og prøvede at opspore hendes byttedyr, engle... men der var ingen, og vampyr blod mættet hende ikke det var mere for fornøjelsen?..
Hun så lidt på Demetric og sagde"skal vi finde et bytte?"

Han fulgte efter, elegant og let. Han fulgte hendes søde duft, hun heletiden afgav og som hans fin følende næse virkelig nød i fulde drag. Han kiggede kort på hendes hår, mens han løb forbi alle træerne, uden så meget at berøre dem. Deres fart passede ham udemærked. Roligt, men de kom også frem til deres mål, som han ikke var helt sikker på at det var det samme, som da de begyndte deres lille tur. Han bemærkede duften, eller en eller anden form for duft, eller lugt i næsen, men han kunne ikke helt placere den, da den var blandet kraftigt ind i Kajikas søde duft. Han stoppe op da hun lige så gjorde det foran ham. Han smilede lidt af hendes første kommentar. Selv var det ikke ligefrem fordi sulten stod for døren, men hvorfor ikke? Når hun på den måde inviterede ham ud at spise. "Det kan vi skam godt." Han viftede let ud med armen, som for at sige 'de døre' mens han bukkede let. Han rejste sig op, og kiggede på hende. "Hvad fortrækker du at vi finde, engel, menneske, aspara? Eller noget helt andet?" Han smilede svagt og afventede hendes svar, mens hans blik gled rundt i den mørke skov, og prøvede at finde lugten af den ene eller anden form for dyr, eller nærmer menneske, han var jo ikke som den slags vampyrer i ... hvad var det nu det hed? Twilight? Som drak blod af dyr ... AD! For klamt ... Han kiggede på hende igen, og smilede svagt. "Så længe det ikke er et dyr, og det indgår også med varulve, og nogle animagus, dog ikke alle."
Hvis hun begyndte at løbe, ville han jo selvfølgelig følge efter hende, for at se hvilke bytte hun måske havde opfanget duften af.
Han glemte ofte hvor ofte nye vampyr skulle have noget at spise, han kendte kun, eller bedst sine egne drikke vaner, og der var ofte to tre ugers mellemrum mellem dem.

Det stikkede i kajikas hud og hun kunne mærke denne form for fare signal i hendes hoved, der var et eller andet der ikke stemte ovnlig her?, hmm kunne der være varulve i nærheden. Hun havde aldrig drukket fra en animagus eller varulv så hun smilede blot og sagde"Bare rolig, har aldrig drukket af de væsner" og Aspara... det var lidt ja som stadig at drikke sin egen familie så hun havde aldrig drukket af en Aspara?.
Hun så lidt på Demetric og sagde"Jeg drikker ikke Aspara´er, når jeg blev født som en heh, mærkeligt ja men.. sådan er det nu til dags" hun grinte let og gik stille væk fra skoven og sagde"gid jeg kunne finde en engle eller sådan noget" hun prøvede at snuse ind af og kiggede stille rundt, mund der var nogen i nærheden overhovedet af den form for? engle hun drak eller måske Aspara til Demetric?.
Hun begyndte så småt at løbe i det hun opfangede en duft og nærmest sprang direkte på byttet, dette var en engle med store stærke vinger og virkelig hidsig temperaman. Kajika slap hurtigt og betragtede fyren i det hun syntes at kunne høre et eller andet pudsle og sagde"Hm måske han har en kæreste du kan tage Demetric vis det er noget for dig" hun smilede lettere ondt nu og kiggede ned mod fyren der skulle til at gøre hende noget i det hun tog hårdt fat i hans vinge og brækkede den med et højt knæk ved at sætte foden på vingens knogle og smilede så blot ondt"Ikke noget med nogen numre, jeg vil blot have lidt blod" hun smilede sødt og trak ham blidt op i det hun så ham dybt i øjnene og han så lidt... ud til at være i trance over hendes skønhed. Hun smilede sødt og strøg ham over kinden og sagde"dygtig lille engle" hun betragtede hans hals, ubidt, hvilket var yderst dejligt. De feminine lange smukke hugtænder skød let frem fra hendes perlehvide tænder i det hun havde fat i trøjen på fyren og blidt gjorde klar til at skulle bide ham... hun gad ikke alt det der med at vis han prøvede at komme væk og kamp og sådan, det skulle da kun være vis han var det værd..

Demetric stoppede op, da hun kastede sig over englen. Han blev stående helt stille, mens hun gjorde klar til at dræbe sit bytte med en utrolig erfarenhed. Han pressede sine læber sammen. Enten, var hun lærenem, eller gav sig ikke ud for den hun var ... Han ventede på hun skulle gøre sig klar til at drikke, imens han mærkede et eller andet der kiggede på dem. Et tavst væsen, der evnede at dække over sin sande natur, hvilke Demtric hade mere end nogen sinde. Han lukkede øjne og ventede på at der skulle ske noget, hvad det skulle være var han ikke sikker på, men noget ville der ske, snart .... han kunne ligesom mærke det. Hans sanser blev vækket af en lille gren der knækkede lidt der fra, som afslørede der var nogle der kiggede på dem, men han vidste stadig ikke hvem. Var det som Kajika havde sagt en partner til denne engel, der måtte lade livet denne aften? Han slog øjne op og smilede grumt. Dette var en leg han elskede, mere end så meget andet, af hvad han havde erfaret. Hans blik gled rundt omkring ham, mens han intenst lyttede til personen der gik rundt omkring dem. Ikke et menneske, ej heller ikke en engel, men hvad kunne dette så være? Det måtte være englens partner, men kunne det virkelig passe? Lugten af en dæmon pressede sig ind i hans næsebord, som næsten pressede Kajikas væk, hvilke ikke lige passede Demetric hvis hugtænder langsomt kom til dyne, bag de let åbnede læber. Det var ikke noget han helt kunne styre, hvilke overraskede ham, men når han skulle lege, kom de frem, lige så når han skulle drikke. Det ville være tåbeligt for den dæmon der snart ville komme frem i lyset fra månen, nej, mere dumt, at ligge sig ud med ham. Begge hans evner kunne han til fulde bruge, og selvom det ville blive en ulækker omgang hvis han da skulle dræbe dæmonen med den ene evne, kunne det selvfølgelig gøres. Dog holdt han sig stille stående, og betrakte kvinden der stod foran ham, som blidt og kærligt støj sit offer over kinden. Måske ville denne engel kæmpe imod? Det var dog tvivltsomt, efter som at hun havde været så fin at brække hans vinge ... hvilke gjorde Demetric mere opmærksom på Kajikas erfarenhed inde for emnet som vampyr. Hans tunge gled kort over hans læber, før han afventede reaktion fra de tre andre, englen, dæmonen og Kajika.

Kajikas smukke sølviske grå øjne blev langsomt en blodrød harsk meget dybdegående blodrød farve i hendes iris og man så hvordan selveste de sorte pupiller blev mere aflange i det som et reptils i det hun bed sig let og blidt fast i offers hals dog, han skrig fra sig da han mærkede de lange hugtænder skære sig ned i hans hud og igennem det og lod så blodet flyde blidt ned i hendes mund og farve de rosa pinke læber dejlige blodrøde så det var til at se hun havde magten her. Fyren så helt lammet ud og næsten hang i hendes arme indtil hans sidste dråbe ville komme og kajika slap ham der og smilede i det hun hørte braget fra hans døde krop ramme jorden og den jordbær røde tunge slikkede sig let over de bløde læber af hendes og et tilfredst smil pryglede hendes læber i det hun pludselig..*hm? en anden..* hun kiggede lidt mod Demetric og gik så mere elegant mod ham og meget magtfuld så hun ud dog dyrisk i det hun stillede sig ved hans side og så på ham og sagde"Har vi fået besøg?" hun snuste let ind og de drabelige lidt rødlige øjne beskuede selveste de øjne hun fik et glimt af i det hun så mod Demetric og sagde"vil du klare personen?" hun smilede lidt og hendes øjne forblev reptilske i det og hun ventede blot på hans svar, vis han ikke ville, ville hun angribe personen med det samme, det lugtede lidt som en mandelig dæmonisk fyr dog... ? det kunne os være en stærk kvindelig dæmon?..